Cirkulære krav til jordhåndtering i udbud af bygge- og anlægsopgaver
Cirkulære krav til jordhåndtering i udbud af bygge- og anlægsopgaver
9. april 2024 – Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Cirkulære krav kan implementeres i alle udbuddets faser
Markedsdialog
Egnethedskrav og udvælgelseskriterier
Kravsspecifikation
Tildelingskriterier Kontraktvilkår
Markedsdialog forud for udbuddet
Markedsdialog forud for udbuddet
Formål med afholdelse af markedsdialog
• Markedsdialog kan bruges til:
• At få inspiration til grønne krav og løsninger.
• Optimering af udbudsmaterialet.
• Sikring af at der ikke stilles krav, som markedet ikke kan imødekomme.
• At undersøge hvilken betydning bæredygtige tiltag har for prisen.
• Øge bevidstheden i markedet.
• At påvirke leverandører til at udvikle bæredygtige løsninger og indtænke bæredygtige materialer mv.
• Undersøge hvordan efterlevelsen af konkrete grønne krav kan dokumenteres i kontraktperioden.
Egnethedskrav og udvælgelseskriterier
Egnethedskrav Cirkulær jordhåndtering som egnethedskrav Teknisk og faglig formåen • Ordregiver kan stille krav om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren skal leve op til visse minimumskrav angående teknisk og faglig formåen. • Egnethedskravene skal være relevante for udførelsen af den konkrete kontrakt. • Krav, der alene relaterer sig til en virksomheds generelle miljø- eller klimapolitik, og som ikke har betydning for opfyldelsen af kontrakten, kan ikke benyttes som egnethedskrav. | Eksempler: • Referencer, der dokumenterer, at tilbudsgiverne har erfaring med bæredygtige processer for jordhåndtering • CV’er på medarbejdere, der har erfaring med cirkulær jordhåndtering. |
Egnethedskrav Cirkulær jordhåndtering som egnethedskrav Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder • Ordregiver kan kræve, at ansøger eller tilbudsgiver fremlægger certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at den pågældende opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder, miljøledelsessystemer eller miljøledelsesstandarder. • Ordregiver skal acceptere anden passende dokumentation for, at en ansøger/tilbudsgiver, som ikke har det pågældende certifikat, lever op til kravene i den krævede standard. | Eksempler på miljøledelsessystemer: • ISO 14001 • EMAS (“Eco-Management and Audit Scheme” – EU’s miljøledelsesordning) |
Udvælgelseskriterier
Cirkulær jordhåndtering som udvælgelse
• Kriterierne for udvælgelse skal være objektive og ikke-diskriminerende.
• Udvælgelseskriterierne behøver ikke at være forbundet med kontraktens genstand. Der er større spillerum til at inddrage miljøhensyn ved fastsættelsen af udvælgelseskriterierne end i øvrige faser.
• Udvælgelseskriterierne må ikke genanvendes som tildelingskriterier.
• Eksempler:
• Referencer: ”Tilbudsgiveren skal have mindst én reference, hvor jordressourcer er blevet genanvendt i forbindelse med byggeriet”.
• CV’er: ”Tilbudsgiver skal råde over mindst medarbejdere med certificering i ISO 14001”
Egnethedskrav og udvælgelseskriterier
Cirkulær jordhåndtering som egnethedskrav og udvælgelse
Fordele
• Sikrer en vist minimumsniveau/erfaring hos tilbudsgiverne.
Ulemper
• Er alene bagudrettet.
• Sikrer ikke overholdelse i kontraktperioden.
• Ikke sikkerhed for at kompetencerne fortsat er i virksomheden.
• Ikke sikkerhed for at kompetencerne anvendes til den konkrete opgave.
• Forudsætter kendskab til markedet for ikke at ekskludere utilsigtet.
Kravsspecifikationen
Kravsspecifikation
• Angiver de tekniske specifikationer for ydelsen og fastsætter de egenskaber, som ydelsen skal opfylde.
• Ordregiver skal fastsætte kravsspecifikationen på en af følgende måder:
1. Ved beskrivelse af funktionskrav.
2. Ved henvisning til en eller flere standarder (prioriteret rækkefølge).
3. Kombination af funktionskrav og henvisning til standarder.
• Henvisning til standarder skal efterfølges af ”eller tilsvarende”.
• Forbud mod at henvise til bestemte fabrikater/varemærke/oprindelsessted (næsten undtagelsesfrit) .
• Kravene i kravspecifikationen skal være forbundet med kontraktens genstand.
Kravsspecifikation
Eksempler på cirkulære krav til jordhåndtering
Krav om bæredygtige materialer (specificeret)
Krav om anvendelse af teknikker til jordforbedring
Krav om anvendelse
af ordregivers ressourceplads
Eksempler på cirkulære krav
Krav om genanvendelse af jord
Krav til minimal miljøpåvirkning i forbindelse med transport af jord
Krav til energiforbrug, udledning, mv.
Kravsspecifikation
Ved fastsættelse af bæredygtige krav bør ordregiver være opmærksom på følgende:
• Mange (og strenge) krav kan have en indvirkning på både pris og konkurrencefelt.
• Stil kun relevante og nødvendige bæredygtige krav – øvrige krav kan angives som tildelingskriterier.
• Kravene skal være proportionale med kontraktens værdi og mål. Anvend f.eks. EU’s eller nationale miljøkriterier.
• Gør overvejelser om, hvordan tilbudsgiverne skal dokumentere opfyldelsen af kravene.
• Hvordan og hvor ofte skal der under kontraktens opfyldelse sikres kontrol med overholdelsen af de fastsatte krav?
Tildelingskriterier
Tildelingskriterier
Udbudslovens §§ 161-165
Kontrakten skal tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud
1. Pris 2. Omkostninger
3. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
Alle former for omkostninger kan inddrages, herunder priser og livscyklus- omkostninger
Tilbuddet vurderes på baggrund af vægtede underkriterier
Omvendt licitation: Prisen/omkostninger er fast, så der kun konkurreres på kvalitetskriterier
Tildelingskriterier
Cirkulær jordhåndtering og bæredygtighed som tildelingskriterium
• De kvalitative underkriterier skal være forbundet med kontraktens genstand. Ordregiver skal beskrive, hvad der tillægges positive vægt ved evalueringen af underkriterierne.
• Eksempler:
• Konkrete initiativer til at sikre nedbringelsen af miljøpåvirkning i forbindelse med transport og håndtering af jord.
• Genanvendelse af jord under udførelsen i forbindelse med byggeriet.
• Hensigtsmæssigheden af den specifikke miljøpolitik for projektet herunder i forhold til jordhåndtering.
• Bæredygtighedstiltag i den tilbudte løsning i løsningsbeskrivelsen.
Kontraktvilkår
Kontraktvilkår
• Ordregiver kan fastsætte kontraktvilkår, der omfatter miljø- og klimahensyn, så længe vilkårene er knyttet til kontraktens genstand, og er anført i udbudsmaterialet (kontrakten som er vedlagt)
• Ordregiver kan ikke fastsætte kontraktvilkår, som alene regulerer virksomhedens generelle forhold.
• Et kontraktvilkår om miljø- og klimahensyn vil være en kontraktuel forpligtelse og være bindende på samme vilkår som øvrige kontrakts klausuler.
• Kontraktvilkår kan både være fastsat som vilkår, der skal være opfyldt på tidspunktet for kontraktens ikrafttræden, eller et krav som leverandøren skal opfylde i løbet af kontraktens løbetid.
Kontraktvilkår
• Kontraktvilkårene kan indeholde ændringsklausuler, der giver ordregiver mulighed for at tilpasse kontraktens genstand til en grønnere løsning i kontraktens løbetid.
• F.eks. i form af innovationsklausuler.
• Også mulighed for merbetaling for en grønnere løsning.
• Fastsætter ordregiver krav/kontraktvilkår til bæredygtighed, er det vigtigt, at ordregiver håndhæver efterlevelsen. Manglende håndhævelse kan have karakter af en ændring, som ikke kan foretages uden gennemførelse af ny udbudsprocedure.
Dokumentationskrav
Dokumentation for opfyldelse af kontraktens vilkår
• Ordregiver bør fastsætte vilkår for hvordan entreprenøren skal dokumentere at opfylde kontraktens cirkulære krav.
• Dokumentationer kan f.eks. omfatte testrapporter eller certifikater.
• Anden passende dokumentation skal efter omstændighederne accepteres.
xxx.xxxxxxxx.xxx 20
Kravsspecifikation eller tildelingskriterier?
Kravsspecifikation
• Kræver kendskab til markedet.
• Krav om bæredygtighed kan være bedre end et ikke-tungtvejende tildelingskriterium.
• Bør anvendes, hvis forholdet er ufravigeligt for ordregiver.
• Kan formuleres som funktionskrav.
Tildelingskriterier
• Kræver ikke samme indgående kendskab til markedet.
• Åbner for muligheder/løsninger ordregiver ikke kan forudse.
• Muliggør ”overpræstation” uden at udelukke andre.
• Kan være svært at kontrollere overholdelsen i kontraktperioden.
Spørgsmål
Tak for i dag!
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx Advokat (L), Partner 21 29 87 56
xxxxxx.xxxx.xxxxxxx@xx.xxxxxxxx.xxx
Agenda
1. Hvorfor er det vigtigt, at tænke over ressourceforbruget på anlægsprojekter?
2. Hvad kan den offentlige bygherre gøre?
• Fokus på ressource- og materialepladser
3. Hvordan gør man så det?
• Fokus på ressource- og materialepladser
1
Hvorfor er det vigtigt, at tænke over ressourceforbruget i anlægssektoren?
• Bygge- og anlægsbranchen står i snit for:
• 1/3 af affaldsproduktionen nationalt og internationalt.
• ½ af råstofforbruget i EU
• 2016 blev der indvundet: 22 ton råstof pr. dansker, 14 ton pr. eu- borger.
• Anlægsbranchen står for 70% af forbruget af mineralske råstoffer (mineralske råstoffer er ikke fornybare)
Hvad kan de offentlige bygherre gøre?
1. Krav i udbud til materialer:
• Afgraver eller opbryder
• Indbygger eller udlægger
2. Have egenproduktion eller mellemdeponering på baggrund af overskudsmaterialer
• Jord
• Grus
• Granit
3. Arbejde effektivt med data
4. Gå forrest
Hvordan gør man så det?
1. Krav i udbud til materialer – på enkelte projekter og særligt på porteføljenivaeu
Krav til de materialer, som kommer ind på byggepladsen:
- Nedknust materiale fremfor jomfruelig?
- Bygherreleverancer via eget depot
- Miljøvaredeklarationer (EPDer)
Krav til de materialer, som går ud af byggepladsen
- Selektiv opbrydning og sortering
- Levering til eget depot
Det er på porteføljeniveau,
at cirkulær økonomi giver særlig værdi
Hvordan gør man så det?
2. For at de eksemplificerede krav skal virke, skal man etablere egenproduktion af nye materialer på baggrund af overskudsmaterialer eller detaljerede aftaler med affaldsmodtagere.
Erfaringer fra KK
Materialeplads:
• Materialepladsen har sparet KK 15 mio. kr. ift. indkøb af materialer over 8 år
• Materialepladsen har medvirket til reducering af 5.000 ton CO2
KMC (jordmodtager og nedknuser)
• Modtager 100.000 jord om året
• Producerer 30.000 ton grusmaterialer om året.
Super god business case
Billig afsætning af materialer (15-25 kr ton) og
billige genanvendte/nyttiggjorte materialer til projekterne (15-25 kr ton)
Effektiv og leveringsdygtig materialeplads
Sund og effektiv driftsorganisation Veldefinerede opgaver og ansvar
Hvordan gør man så det?
3. Arbejde effektivt med data
Når man kender sit eget materialeflow, er det nemmere, at udvælge de rigtige initiativer
Hvordan gør man så det?
• 4. Går forrest
”Xxxxxxxx er med til at sætte barren” – NCCs oplæg om ”Bæredygtig infrastruktur”
” Bygherrer driver den cirkulære økonomi i bygge- og anlægsbranchen” –
Realdania
”Den grønne løsning koster lidt mere nu og her, men det tjener sig hjem på den lange bane” – Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren
” Som ansvarlig bygherre er det vigtigt, at vi gør op med vanetænkningen og finder nye og mere bæredygtige måder at fremstille og benytte byggematerialer på” Dansk Beton
Den grønne omstilling vil ske over tid, men ønsker vi, at accelerere udviklingen og dermed skabe vigtig ny viden, må vi prioritere ressourcerne og vælge.
Det kan CO-Pis samarbejde forhåbentlig støtte op om-
Opsummering
• Anlægsbranchen skal blive bedre hvad angår jord og råstoffer
• Ny materialeplads?
• Udarbejd Business Case
• Opstart en sund og veldefineret driftsorganisation
• Indarbejd i projekt og gerne udbudsparadigmer
• Evaluer og genbesøg
• Offentlig bygherre kan drage store fordele af at arbejde effektivt med data
Til inspiration
Hvis i ønsker rådgivning eller inspiration så:
• Kontakt Grønt Lys Rådgivning på LinkedIn
Hvis i er offentlig bygherre og ønsker at reducere jeres råstofforbrug via en gratis og højkompetent proces:
• Kontakt Center for Offentlig-Privat Innovation, xxx.xx-xx.xx