Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
Tekniske bestemmelser for
fjernvarmeleveing
Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. 01‐06‐2013
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE
INDLEDNING 2
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
ANVENDELSESOMRÅDE 4
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v 4
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 5
2. Etablering af fjernvarmetilslutning 5
INSTALLATIONSBESTEMMELSER 6
3. Udførelse af installationsarbejde 6
4. Etablering af måleudstyr 7
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer 8
6. Tilslutningsarrangement 9
7. Interne rørledninger 10
8. Specielle anlæg 11
9. Isolering 11
10. Trykprøvning og idriftsættelse 11
DRIFTSBESTEMMELSER 13
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen 13
12. Måling af fjernvarmeforbrug 14
IKRAFTTRÆDEN m.v. 16
13. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne 16
Bilag 1… 17
Bilag 2… 18
Bilag 3… 19
INDLEDNING
Denne Vejledning omfatter den del af aftalegrundlaget, som omhandler de tekniske forhold ved udførelse og drift af varmeinstallationer hos forbrugerne, og de Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering er således kun en del af det samlede aftalegrundlag mellem forbrugerne og fjernvarmeværket.
Det samlede aftalegrundlag mellem fjernvarmeværket og forbrugeren bør efter Dansk Fjern- varmes opfattelse bestå af følgende:
• Vedtægter (private fjernvarmeværker)
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev.
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsynings- lovene, hvilket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser, og kan gribe ind overfor vilkår og priser, som de finder urimelige. Dette gælder også for fjernvarmeværkets Tek- niske Bestemmelser for Fjernvarmelevering. Ankenævnet på Energiområdet kan tage stilling til eventuelle civilretlige spørgsmål vedrørende forholdet mellem fjernvarmeværker og forbrugere.
Vejledningens bestemmelser er opdelt i fire hovedafsnit omfattende henholdsvis anvendelses- område, tilslutnings-, installations- og driftsbestemmelser.
I afsnittet Anvendelsesområde er anført gyldighedsområde og definitioner m.v.
Tilslutningsbestemmelserne fastsætter forskellige forhold ved tilslutning af en ejendom til fjernvarmeforsyningen.
Installationsbestemmelserne omhandler forhold vedrørende dimensionering og udførelse af varmeinstallationer herunder også eventuelle ændringer af bestående varmeinstallationer.
Installationsbestemmelserne henvender sig primært til projekterende/udførende af varmein- stallationer. De projekterende/udførende har dog pligt til også at sætte sig ind i driftsbestem- melserne.
Driftsbestemmelserne omhandler de forhold, der knytter sig til den almindelige drift og vedli- geholdelse af varmeinstallationer samt måling af fjernvarmeforbrug. Driftsbestemmelserne henvender sig primært til forbrugerne.
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING ANVENDELSESOMRÅDE
1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.
1.1 Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering for: Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a.,
Lillemark 25, Sakskøbing. Tlf. 00 00 00 00,
Cvr. Nr. 19 73 91 12,
Mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, er i det følgende benævnt VÆRKET. De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af var- meinstallationer ved tilslutning til VÆRKETS ledningsnet, samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Ejeren/ejerne af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, er i det følgen- de benævnt FORBRUGEREN.
1.3 Aftalegrundlaget mellem VÆRKET og FORBRUGEREN er fastlagt i:
• Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarmelevering
• Velkomstbrev.
1.4 INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.
TILSLUTNINGSBESTEMMELSER
2. Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til VÆRKET af ejeren af ejendommen eller en af ejeren bemyndiget person med oplysninger om ejendommens størrelse/varmeeffektbehov og beliggenhed.
2.2 Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejen- dommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
2.3 Ved nybygninger placeres stikledningen efter de Tekniske Bestemmelser for Fjern- varmelevering.
Hovedhaner placeres ved ydervæg. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal afta- le altid laves med VÆRKET forud for arbejdets udførelse, og stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation.
For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem ejeren eller dennes bemyndigede og VÆRKETS repræsentant.
2.4 Dimensionering af stikledningen udføres af VÆRKET under hensyntagen til be- stemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.5 Retablering efter fjernvarmearbejde
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og repa- rationsarbejder foretager VÆRKETS entreprenør en tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet. Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret tilfyldes det opgravede areal,
optagne fliser nedlægges og evt. græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske samt indven- dig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning.
INSTALLATIONSBESTEMMELSER
3. Udførelse af installationsarbejde
3.1 Arbejder på ejendommens varmeinstallation skal udføres af firmaer med autorisati- on som VVS-installatør i henhold til lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 med senere ændringer. Firmaet bør endvidere være tilsluttet Fjernvarmebranchens registreringsordning for servicemontører. Det fremgår af hjemmesiden www.fjr- xxxxxxx.xx,hvilke firmaer, der er tilsluttet ordningen. VÆRKET kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Er VVS-firmaet ikke autoriseret, skal der rettes henvendelse til VÆRKET for accept.
3.2 Varmeinstallationer, der tilsluttes VÆRKETS ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i VÆRKETS Almindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering, jf. 5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan VÆRKET kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er VÆRKET af sikkerhedsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne til- sluttet.
3.3 Såfremt der installeres komponenter, som i forhold til VÆRKETS driftsbestemmelser (se afsnit 11) kræver andre tryk- eller temperaturforhold, er VÆRKET ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.4 Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugs- vand.
Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser.
Ved små gulvvarmeanlæg i baderum opvarmet med radiatorer er det, jf. DS 469 til- læg 1 tilladt, at disse reguleres ved drøvling af vandstrømmen.
4. Etablering af måleudstyr
4.1 VÆRKET udleverer måleudstyr og/eller passtykke til INSTALLATØREN.
4.2 VÆRKET meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
4.3 Der skal som minimum være en fri passage til måleren og tilhørende følere, således at disse kan tilses og udskiftes uhindret.
4.4 Fjernvarmemålen kræver tilslutning til 230 volt nettet, det er Installatørens ansvar at etablere tilslutning til el-nettet i form af nøgleafbryder mv. Elinstallationen betales af Forbrugeren. Nøgleafbryderen placeres frit tilgængelig og max. 750 mm. Fra må- leren.
5. Projektering og udførelse af varmeinstallationer
5.1 Dimensioneringsgrundlag
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 °C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 °C ved minus 12・°C udetempera- tur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60 °C og en afkøling på mindst 40 °C.
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmelser gældende på områ- det:
• Nærværende- Tekniske Bestemmelser for Fjervarmelevering
• Dansk Fjernvarmes Vejledning - Brugerinstallationer
• Dansk Fjernvarmes Vejledningstillæg - Bedre Brugerinstallationer
• Bygningsreglementet BR08
• Dansk Ingeniørforenings Regler for beregning af bygningers var- metab. (DS 418)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (DS 469 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for vandinstallationer. (DS 439 inkl. tillæg)
• Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer. (DS 452 inkl. tillæg).
6. Tilslutningsarrangement
6.1 Tilslutningsarrangementet, som forbinder fjernvarmeforsyningen med FORBRUGERENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder di- mensioneringskravene i afsnit 5.1, og efter VÆRKETS principdiagram bilag 1, 2 og
3. Det anbefales, at der altid anvendes units og pumper, som er A-mærkede eller energimæssigt er bedre end A-mærkning.
6.2 Det er alene Installatørens ansvar at påvise frem- og returledning ved trykpørvning.
6.3 Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standardunits, skal principielt udføres som vist på VÆRKETS principdiagram.
6.4 Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensione- ringskravet til afkøling. Hvis der ønskes opsat brugsvandsvarmeveksler (gennem- strømningsvandvarmer) skal man være opmærksom på, at det ikke alle steder i fjernvarmenettet kan garanteres, at der vil kunne opnås tilstrækkeligt højt flow og differenstryk. Det anbefales derfor at kontakte VÆRKET inden installation etableres. Hvis installationen forsynes med boosterpumpe, vil dette kunne sikre tilstrækkeligt flow og differenstryk.
7. Interne rørledninger
7.1 Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium (DS 469 inkl. tillæg).
Medierørerne skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de mak- simalt forekommende tryk og temperaturer.
Stålrør kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flangesamlinger. Kobberrør kan samles ved hårdlodning eller klemringsfittings. Plastrør samles med preskoblinger eller klemringsfittings. Rustfri stålrør samles med preskoblinger.
Skjulte, ikke udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en be- standighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er ind- bygget.
Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning. Der må ikke anvendes samlinger i skjulte plastrørslednin- ger.
Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved direkte fjern- varmetilslutning (uden varmeveksler), udføres i prærør i samme type eller tilsvaren- de kvalitet som fjernvarmestikledningen.
7.2 Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansions- bevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8. Specielle anlæg
8.1 Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varmt brugsvand og/eller ven- tilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med VÆRKET af hensyn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
9. Isolering
9.1 I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings Norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452).
10. Trykprøvning og idriftsættelse
10.1 Enhver nytilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal af INSTALLATØREN trykprøves inden tilslutningen til VÆRKET.
Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde til- dækkes, før trykprøve er foretaget.
10.2 Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i VÆRKETS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til 6,0 bar. Prøvetrykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes direkte, generelt være mindst 9 bar.
Alle rør- og ledningsarrangementer som er omfattet af trykprøvningen, skal stå under tryk i minimum 2 timer ved koldt anlæg.
10.3 Trykprøve foretages i overværelse af en repræsentant fra VÆRKET. Såfremt denne i forbindelse med trykprøven bliver bekendt med fejl og mangler i øvrigt ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse. Med VÆRKETS overværelse af trykprøve påtager VÆRKET sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets alminde- lige erstatningsregler.
Ejendommens tilslutning til VÆRKET er betinget af, at påtalte fejl og mangler er udbedret.
10.4 Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal denne grundigt gennemskylles.
Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør normalt ske med fjernvar- mevand gennem fremløbsledningen for anlæg, der er tilsluttet uden varmeveks- ler, også kaldet direkte anlæg.
10.5 Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en om- hyggelig indregulering af den samlede varmeinstallation (inkl. radiatortermostat- ventiler, gulvvarmekreds og evt. pumpe), således at optimal afkøling af fjernvar- mevandet opnås, og at instruere FORBRUGEREN om selve varmeinstallationens drift.
10.6 Det er INSTALLATØRENS pligt at anmelde ethvert rørbrud eller utæthed i ejen- dommens varmeinstallation, som forårsager eller har forårsaget vandspild, til VÆRKET.
10.7 Inden aflevering af varmeinstallationen skal INSTALLATØREN fremsende ”Installa- tionsfærdigmelding” i udfyldt stand til VÆRKET.
DRIFTSBESTEMMELSER
11. Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
11.1 Varmeenergien leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand), med en fremløbstemperatur, der af VÆRKET reguleres efter klimatiske forhold (udetem- peratur og vindstyrke), varierende mellem 70 °C og 90 °C i hovedledningsnettet.
Fremløbstemperaturen i en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperatu- rer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.
11.2 Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et for- brugsår ikke er mindre end 30 °C ,og at returtemperaturen ikke overstiger 40 °C.
Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
11.3 VÆRKET har pligt til at levere den varme, der gør det muligt for FORBRUGEREN at modtage det, der er abonneret på, jf. 2.1 og 11.1, med et differenstryk målt ved lukkede hovedhaner på mindst 0,4 bar. Trykket i fremløbsledningen ved hoved- hanen vil maksimalt være 6,0 bar.
11.4 Ejendommens varmeinstallation skal dimensioneres i henhold til de af VÆRKET fastsatte krav, jf. 5.1.
11.5 Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af VÆRKET.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hovedhaner lukkes, og af- tapningshanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten
være helt åbne eller helt lukkede.
11.6 VÆRKET er tilsluttet FjR-ordningen i samarbejde med en række VVS-firmaer i forsyningsområdet. Det anbefales FORBRUGEREN at tilslutte sig en serviceaftale. Yderligere oplysninger om ordningen kan fås ved henvendelse til VÆRKET eller på hjemmesiden xxx.xxx-xxxxxxx.xx
11.7 Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation må aftap- ning af fjernvarmevand almindeligvis kun foretages af INSTALLATØREN efter afta- le med VÆRKET.
11.8 Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af VÆRKET ved henvendelse til dette. Driftsfor- styrrelser i ejendommens varmeinstallation i øvrigt afhjælpes af FORBRUGERENS installatør for FORBRUGERENS regning.
12. Måling af fjernvarmeforbrug
12.1 VÆRKET leverer det for afregning mellem FORBRUGEREN og VÆRKET nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
12.2 Måleudstyret ejes og vedligeholdes af VÆRKET og udskiftes efter regler fastsat af VÆRKET.
Ved energimålere tilsluttet 230V-nettet betaler FORBRUGEREN elforbruget.
Såfremt FORBRUGEREN opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette VÆRKET uvedkommende.
12.3 Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden VÆRKETS godkendelse.
De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af VÆRKETS persona- le eller af VÆRKET dertil bemyndigede personer.
Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om må- lingens korrekthed, annulleres målingen, og VÆRKET beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
12.4 VÆRKET har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkost- ningerne ved flytningen afholdes af VÆRKET.
Ønsker FORBRUGEREN måleren flyttet, skal flytningen godkendes af VÆRKET. Ud- giften til flytningen betales i så fald af FORBRUGEREN.
12.5 Ved tvivl om målerens korrekte visning er VÆRKET berettiget til for egen regning at afprøve måleren.
FORBRUGEREN kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til VÆRKET forlange at få måleren afprøvet. Hvis den ved afprøvningen konstaterede måleafvigelse er større end de fastsatte grænser, afholdes samtlige omkostninger i forbindelse med målerafprøvningen af VÆRKET.
Måleren anses for at vise rigtigt, når denne ved afprøvning i en akkrediteret prø- vestand har en relativ måleafvigelse, som er mindre end eller lig med de af myn- dighederne til enhver tid fastsatte grænser for måleafvigelser.
IKRAFTTRÆDEN m.v.
13. Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
13.1 Nærværende "Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering” er vedtaget på be- styrelsmødet den 30. april 2013 den 30.04.2013 og anmeldt til Energitilsynet.
13.2 VÆRKET er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
13.3 Ændringer
Meddelelse om ændringer af ”Vedtægter”, ”Almindelige Bestemmelser for Fjern- varmelevering”, ”Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved direkte henvendelse til ejer/lejer. Meddelelse herom gives pr. brev eller via BETALINGSSERVICE - meddelelsen.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende vedtægter m.v. kan ses på VÆRKETs hjemmeside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til VÆRKET.