Hovedaftale
om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.
2007
KAPITEL 1. HOVEDAFTALENS PARTER
§ 1.
Stk. 1.
I medfør af § 35 i tjenestemandsregulativ af januar 2007 for regionerne er denne hoved- aftale indgået mellem på den ene side Regionernes Lønnings- og Takstnævn og på den anden side de personaleorganisationer, som ved deres underskrift har bekræftet deres tilslutning til hovedaftalen.
Stk. 2.
Andre personaleorganisationer, der over for denne aftales parter godtgør, at de opfylder bestemmelserne i hovedaftalens § 14, stk. 1, vil kunne tilslutte sig hovedaftalen under forudsætning af, at der i medfør af § 14, stk. 2, indgås en grænseaftale, der angiver, hvilke grupper af tjenestemænd m.v. de enkelte personaleorganisationer repræsenterer og under forudsætning af, at de tilslutter sig den i henhold til bestemmelserne i hovedaf- talens § 16, stk. 2, mellem personaleorganisationerne indbyrdes indgåede aftale.
Stk. 3.
De personaleorganisationer, der har tilsluttet sig hovedaftalen, benævnes i det følgende de forhandlingsberettigede organisationer.
KAPITEL 2. HOVEDAFTALENS OMRÅDE
§ 2.
Hovedaftalens bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhand- lingsret i øvrigt for tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd ansat i en region.
KAPITEL 3. AFTALER
§ 3.
Stk. 1. Aftaler om generelle løn- og ansættelsesvilkår
Aftaler i henhold til § 32 i Regionernes Lønnings- og Takstnævns tjenestemandsregula- tiv indgås mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den eller de forhandlingsbe- rettigede organisationer, aftalen angår.
Stk. 2. Aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i en enkelt region
Aftaler i henhold til § 32 i Regionernes Lønnings- og Takstnævns tjenestemandsregula- tiv, der alene angår løn- og ansættelsesvilkår i en enkelt region, indgås mellem Regio- nernes Lønnings- og Takstnævn og vedkommende regionsråd i forening og den eller de forhandlingsberettigede organisationer, aftalen angår, men kan efter nærmere bestem- melse af Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgås af vedkommende regionsråd.
§ 4.
Aftaler skal for at være gyldige foreligge skriftligt og være underskrevet af parterne.
§ 5.
Stk. 1.
Forhandlinger føres af de parter, mellem hvilke aftaler indgås.
Stk. 2.
En forhandlingsberettiget organisation kan ved underretning til modparten overlade fø- relsen af forhandling til en anden forhandlingsberettiget organisation eller til en sam- menslutning af forhandlingsberettigede organisationer. Ligeledes kan Regionernes Løn- nings- og Takstnævn ved underretning til modparten overlade forhandlingernes førelse til en anden offentlig arbejdsgiverorganisation.
§ 6.
Stk. 1.
Opsigelse af aftaler, der er indgået i henhold til denne hovedaftale, sker skriftligt til modparten med 3 måneders varsel, medmindre andet er bestemt i aftalen.
Stk. 2.
Andre parter i hovedaftalen underrettes skriftligt om opsigelsen, og opsigelsen har tilli- ge virkning for disse, medmindre der opnås enighed med aftalens øvrige parter om an- det.
Stk. 3.
Samtidig med opsigelsen af en aftale fremsendes forslag til ændring af dennes indhold, medmindre parterne enes om andet.
Stk. 4.
Såfremt parterne enes derom, kan forhandling om ændring af aftaler finde sted uden for- ud foretaget opsigelse.
§ 7.
Stk. 1.
En tjenestemand eller gruppe af tjenestemænd kan ikke ved at udtræde af en til hovedaf- talen sluttet forhandlingsberettiget organisation løse sig fra de forpligtelser, som følger af denne hovedaftale og af aftaler, der er indgået efter reglerne i hovedaftalen.
Stk. 2.
Selv om hovedaftalen efter opsigelse i henhold til stk. 2 er udløbet, vedbliver dens be- stemmelser dog at gælde for sådanne andre aftaler, der er indgået i henhold til denne, indtil de opsiges med det fastsatte varsel.
KAPITEL 4. XXXXX XXXXXXXXXXXXX.
§ 8.
Fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn og fra de enkelte regionsråd afgives til de forhandlingsberettigede organisationer til forhandling forslag til bestemmelser om an- sættelses- og arbejdsvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt forslag til ændring af sådanne bestemmelser.
§ 9.
Såfremt en forhandlingsberettiget organisation mener, at et regionsråd ikke har over- holdt de i § 8 fastsatte regler, kan den indbringe sagen for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der kan foranledige forhandling iværksat og eventuelt henstille til de enkel- te regionsråd, at allerede fastsatte bestemmelser suspenderes, indtil forhandling har fun- det sted.
§ 10.
De forhandlingsberettigede organisationer kan også uden for området for aftaler træde i forhandling med Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller med de enkelte regionsråd om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd, der omfattes af denne hovedafta- le.
KAPITEL 5. FÆLLES REGLER OM FORHANDLINGER.
§ 11.
Stk. 1.
Forhandlinger kan føres mundtligt eller skriftligt.
Stk. 2.
Skriftlig henvendelse besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, finder der mundtlig forhandling sted inden afgivelse af skriftligt svar.
Stk. 3.
Såfremt en af parterne fremsætter anmodning derom, optages der referat af mundtlige forhandlinger.
§ 12.
En forhandlingsberettiget organisation kan forlange, at et regionsråd inden afgørelse træffes i et spørgsmål, der har været forhandlet af vedkommende region, indhenter en udtalelse fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Xxxxxx sagen sig om ansættelsesvilkår, der i henhold til § 3, stk. 2, i denne hovedaftale alene har været forhandlet af vedkommende regionsråd, kan den forhandlingsberettige-
de organisation forlange, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn inddrages i forhand- lingerne, inden afgørelse træffes.
§ 13.
Stk. 1.
Forhandling skal påbegyndes senest 3 uger efter, at anmodning er modtaget, medmindre parterne enes om andet.
Stk. 2.
Forhandling anses for afsluttet, når blot en part meddeler modparten, at forhandlingen anses for sluttet. Forhandling anses dog ikke for afsluttet, såfremt en forhandlingsberet- tiget organisation ønsker forhandlingerne videreført på grundlag af en i henhold til § 12 indhentet udtalelse fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller med deltagelse af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og dette tilkendegives modparten inden 1 måned efter sidste forudgående forhandling.
Stk. 3.
Forhandling anses i øvrigt for afsluttet, når der er forløbet 3 måneder fra sidste forudgå- ende forhandling, uden at der er taget skridt til dens fortsættelse.
KAPITEL 6. BESTEMMELSER OM DE FORHANDLINGSBERETTIGEDE ORGANISATIONER M.V.
§ 14.
Stk. 1.
De forhandlingsberettigede organisationer skal efter anmodning herom kunne godtgøre, at de hver for sig repræsenterer den overvejende del af de i § 2 omhandlede tjeneste- mænd inden for de områder, for hvilke organisationen ønsker at udøve forhandlingsret.
Stk. 2.
De forhandlingsberettigede organisationer indgår indbyrdes grænseaftaler, der angiver, hvilke grupper af tjenestemænd m.fl. de enkelte forhandlingsberettigede organisationer repræsenterer. De forhandlingsberettigede organisationer underretter Regionernes Løn- nings- og Takstnævn om de til enhver tid gældende grænseaftaler.
§ 15.
Stk. 1.
De forhandlingsberettigede organisationer meddeler efter anmodning herom Regioner- nes Lønnings- og Takstnævn, hvilke lokale afdelinger, der er tilsluttet dem, og hvilke beføjelser, der er tillagt disse afdelinger med hensyn til et nærmere angivet sagsområde eller en konkret sag.
Stk. 2.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn meddeler efter anmodning herom de forhand- lingsberettigede organisationer hvilke beføjelser, der tilkommer det enkelte regionsråd med hensyn til et nærmere angivet sagsområde eller en konkret sag.
KAPITEL 7. LØNNINGSRÅDETS SAMMENSÆTNING.
§ 16.
Stk. 1.
De forhandlingsberettigede organisationer indgår en indbyrdes aftale om fremgangsmå- den ved udpegning af det antal medlemmer af lønningsrådet, der efter de samme be- stemmelser udpeges af disse organisationer. Det fremgår af Regulativ for tjenestemænd ansat i regionerne § 36, hvor mange medlemmer til rådet henholdsvis de forhandlings- berettigede organisationer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn udpeger.
Stk. 2.
Kopi af den i stk. 1 nævnte aftale tilstilles Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
KAPITEL 8. SAMARBEJDE.
§ 17.
Parterne i denne hovedaftale er enige om, at der gennem samarbejdsudvalg eller andre egnede organer, i hvilke såvel ledelse som medarbejdere repræsenteres, i videst muligt omfang tilstræbes samarbejde, medindflydelse og effektivitet i den regionale tjeneste.
KAPITEL 9. HOVEDAFTALENS IKRAFTTRÆDEN.
§ 18.
Denne hovedaftale træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2007, når den er under- skrevet af parterne, og der foreligger dokumentation for, at der i medfør af § 14, stk. 2, er indgået grænseaftaler mellem personaleorganisationerne, og at de i § 16, stk. 1 nævn- te aftaler er indgået.
KAPITEL 10. HOVEDAFTALENS OPSIGELSE.
§ 19.
Stk. 1.
Hovedaftalen gælder, indtil den skriftligt opsiges af en af parterne, jf. dog § 7, stk. 2, med et opsigelsesvarsel på mindst 9 måneder.
Stk. 2.
Opsiges aftalen af en af parterne, gælder opsigelsen for de parter, der inden 1 måned meddeler, at opsigelsen tillige skal have virkning for dem.
Stk. 3.
Forhandlinger om indgåelse af ny hovedaftale skal påbegyndes senest 6 måneder inden opsigelsesfristens udløb.
Stk. 4.
Er forhandling om ny hovedaftale ikke afsluttet inden opsigelsesfristens udløb, gælder hovedaftalen for de aftaler, der er indgået i henhold til hovedaftalen, indtil disse aftaler afløses af nye.
København, den 20-06-2008
For Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
Hovedaftalen er i forhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn underskrevet af de i omstående bilag 1 anførte tjenestemandsorganisationer:
Bilag 1
For DANSK SYGEPLEJERÅD:
Xxxxxx Xxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxx
For JORDEMODERFORENINGEN:
Xxxxxxx Xxxxx
/ Xxxx Xxxxxxxx
For KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET:
Xxxxx Xxxxx
/ Xxxxxxxxx Xxxxxxx
For BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET:
Xxxxx Xxxxxxx
For DANSK ELFORBUND:
Xxxxx Xxxxxxxx
For DANSK FRISØR- OG KOSMETIKERFORBUND:
Xxxx Xxxxxxxxx
For DANSK FUNKTIONÆRFORBUND:
Xxx Xxxxxxx
For DANSK METAL:
Xxxxx Xxxxxxxx
For FAGLIGT FÆLLESFORBUND – 3F:
Xxxxx Xxxxxxxxx
For FORBUNDET TRÆ-INDUSTRI-BYG:
Xxxxxxxx Xxxxxxxx
For HK/KOMMUNAL:
Xxxxx Xxxx
/ Xxxxx X. Xxxxxxxxxx
For MALERFORBUNDET I DANMARK:
Xxxx Xxxx Xxxxxxx
For SL:
Xxxxxxx Xxxxxx
For TEKNISK LANDSFORBUND:
Xxxx Xxxxxxx
For LÆRERNES CENTRALORGANISATION:
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
For ARKITEKTFORBUNDET:
Xxxx Xxxxxxx
For BIBLIOTEKARFORBUNDET:
Xxxxxxxx Xxxxx
For DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFORBUND:
Xxxxx Xxxxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
For DANSK PSYKOLOGFORENING:
Xxxx Xxxxxxxxx
For DANSK TANDLÆGEFORENING:
Xxxxxxx Xxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxxx
For DEN DANSKE DYRLÆGEFORENING:
Xxxx Xxxxxxx
For DM – Dansk Magisterforening: Xxxxxx Xxxxx
For FORENINGEN AF SPECIALLÆGER:
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
For INGENIØRFORENINGEN:
Xxx Xxxxx Xxxxxx
/ Ib Qustrup
For PHARMADANMARK:
Xxxx Xxxxxxx
/ Xxxxxxx Xxxxx
For YNGRE LÆGER:
Xxxx Xxxxxxxx
For MASKINMESTRENES FORENING:
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
København, den 04-12-2008
For DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING:
Xxxxxxx Xxxx
/ Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx
PROTOKOLLAT
Der er enighed om, at hovedaftalen kun gælder for forhandlinger om tjenestemænd og pensionister. Hvis der som led i omlægningen af opgaver mellem staten, regionerne og kommunerne til dem overføres personale, der uden at have været tjenestemænd dog har været omfattet af en hovedaftale for tjenestemænd, optages forhandling om, hvorledes dette personale kan omfattes af hovedaftalen.
BEMÆRKNINGER TIL HOVEDAFTALE FOR TJENESTEMÆND
INDLEDNING
I henhold til § 35 i tjenestemandsregulativ for ansatte i regionerne udøves de regionale tjenestemænds forhandlingsret af de organisationer, med hvilke Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgår en hovedaftale. Det i regulativet nedlagte forhandlingssystem kræ- ver således, at der indgås en hovedaftale mellem på den ene side Regionernes Lønnings- og Takstnævn og på den anden side de personaleorganisationer, der repræsenterer tjene- stemænd i regionerne.
Det forhandlingssystem, der er forudsat i tjenestemandsregulativet, jfr. Regulativets § 32, indebærer, at de forhold, hvorom der skal føres forhandlinger med personaleorgani- sationerne, deles op i aftalespørgsmål og i spørgsmål, hvorom der ikke kan indgås afta- le.
AFTALESPØRGSMÅL
Aftalespørgsmål er forhold, hvorom der kan indgås aftale, dvs. løn- og andre ansættel- sesvilkår for tjenestemænd, for så vidt der ikke er tale om forhold, der er bestemt ved el- ler i henhold til lov eller i henhold til tjenestemands- og pensionsregulativ, eller som angår regionens opgaver, organisation og personalebehov.
Aftalespørgsmål er omhandlet i hovedaftalens kapitel 3, der angiver de nærmere regler for proceduren ved indgåelse og opsigelse af aftaler indgået i henhold til tjenestemands- regulativets § 32, stk. 1.
SPØRGSMÅL, HVOROM DER IKKE KAN INDGÅS AFTALE
I henhold til tjenestemandsregulativets § 32, stk. 2, kan der ikke indgås aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov eller i henhold til tjene- stemands- og pensionsregulativ, eller som vedrører regionens opgaver, organisation el- ler personalebehov. Der kan eksempelvis ikke i tjenestemandsregulativets forstand ind-
gås aftale om oprettelse af stillinger. Derimod er en stillings aflønning et aftalespørgs- mål.
Ansættelsesforhold, hvorom der ikke kan indgås aftale, gøres dog altid til genstand for forhandling med den eller de berørte personaleorganisationer, forinden der fastsættes ændrede regler for det omhandlede forhold.
De nærmere regler for fremgangsmåden ved forhandling om ansættelsesforhold, hvor- om der ikke kan indgås aftale, er omhandlet i hovedaftalens kapitel 4.
Herudover indeholder kapitel 5 i hovedaftalen nærmere regler for forhandlingsprocedu- ren. Disse regler er fælles for aftalespørgsmål og for spørgsmål, hvorom der ikke kan indgås aftale.
I henhold til § 36 i tjenestemandsregulativet skal der oprettes et lønningsråd med ligelig repræsentation fra Regionernes Lønnings- og Takstnævns side og fra personaleorgani- sationernes side.
Lønningsrådets kompetence er begrænset til at afgive udtalelser i aftalespørgsmål.
De nærmere regler for udpegning af medlemmerne til lønningsrådet er fastsat i hovedaf- talens kapitel 7 og tjenestemandsregulativets § 36.
ad § 3.
§ 3 vedrører dels aftaler om generelle løn- og ansættelsesvilkår, der indgås mellem Re- gionernes Lønnings- og Takstnævn og vedkommende forhandlingsberettigede organisa- tion, dels aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i en enkelt region, der indgås ved "tre- kantsforhandlinger", således at både vedkommende regionsråd og Regionernes Løn- nings- og Takstnævn som hovedregel er parter i aftalen.
Efter beslutning truffet af Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan aftaler om løn- og ansættelsesvilkår i en enkelt region dog indgås af vedkommende regionsråd.
ad § 7.
Bestemmelsen indebærer, at frigørelse fra de forpligtelser, der følger af hovedaftalen og af aftaler, der er indgået efter reglerne i hovedaftalen, alene kan ske ved opsigelse af hovedaftalen eller vedkommende aftale.
ad § 12.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, om, at den forhandlingsberettigede organisation kan for- lange, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn inddrages i forhandlingerne, indebærer, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn på begæring indtræder som forhandlingsdelta- ger sammen med vedkommende regionsråd.
ad § 14.
§ 14, stk. 2, indebærer, at grænseaftaler skal indgås mellem forhandlingsberettigede or- ganisationer i det omfang, det findes fornødent af hensyn til forhandlingsforholdenes klarhed. I tilfælde af strid om forhandlingsret for en tjenestemandsgruppe vil Regioner- nes Lønnings- og Takstnævn som forudsætning for at indlede forhandlinger om en om- stridt personalegruppes løn- og ansættelsesvilkår kunne stille krav om, at grænse- spørgsmålet afklares.
ad § 18.
Ifølge § 18 træder hovedaftalen i kraft, når den er underskrevet af parterne, og der fore- ligger dokumentation for, at der er indgået grænseaftaler mellem personaleorganisatio- nerne.
Denne bestemmelse skal sikre, at der ikke er uafklarede grænsespørgsmål mellem de personaleorganisationer, der er parter i hovedaftalen. Det forudsættes herved, at perso- naleorganisationer, der tilsammen repræsenterer den overvejende del af de regionale tjenestemænd, bliver parter i hovedaftalen.
Der er mellem parterne enighed om, at hovedaftalen, når den er underskrevet af parter- ne, uanset eventuelle uafklarede grænsespørgsmål, træder i kraft, for så vidt angår gene- relle løn- og ansættelsesforhold for tjenestemænd, der er repræsenteret af de underskri- vende personaleorganisationer, samt for så vidt angår specielle løn- og ansættelsesfor- hold for tjenestemænd, for hvilke der ikke er tvivl om, hvilke personaleorganisationer, der har forhandlingsretten. Det samme gælder, hvis to eller flere organisationer, der til- sammen dækker et forhandlingsområde, er enige om i fællesskab at udøve forhandlings- retten for dette område, selv om der ikke mellem dem måtte være truffet aftale om for- delingen af forhandlingsretten for de enkelte stillinger på området.
Det bemærkes, at der mellem personaleorganisationerne er indgået en samarbejdsaftale, og det forudsættes, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn gøres bekendt med indhol- det af denne samarbejdsaftale samt gøres bekendt med, hvilken bemyndigelse der til- lægges det forhandlingsudvalg, der i henhold til denne samarbejdsaftale vil blive opret- tet med henblik på at forhandle generelle tjenestemandsspørgsmål.
Det er endvidere en forudsætning, at der fra personaleorganisationernes side udarbejdes en oversigt ("positivliste") over, hvilke grupper af tjenestemænd de underskrivende per- sonaleorganisationer repræsenterer uanfægtet af andre underskrivende personaleorgani- sationer. Der er herved enighed om, at hovedaftalen ikke kan sættes i kraft, for så vidt angår specielle løn- og ansættelsesforhold for tjenestemænd, der ikke er omfattet af den- ne oversigt, men at der i en overgangsperiode kan rettes henvendelse til det nævnte for- handlingsudvalg, såfremt der er tvivl om, hvilken organisation der har forhandlingsret- ten for en tjenestemand eller tjenestemandsgruppe med henblik på vejledning om, hvil- ken personaleorganisation der i sådanne tilfælde bør føres forhandling med.