RAMMEAFTALE om
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FORHANDLINGSFÆLLESSKABET |
Teknisk opdateret pr. 28.11.2022
om
medindflydelse og medbestemmelse
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter afta- lens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter aftalens ikrafttræden
2021
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD 5
KAPITEL 1. RAMMEAFTALENS OMRÅDE, FORMÅL M.V 7
§ 1. OMRÅDE 7
§ 2. FORMÅL 7
§ 3. LOKALE AFTALEMULIGHEDER 7
§ 4. FORM OG STRUKTUR 8
§ 5. KOMPETENCE 9
KAPITEL 2. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE 9
§ 6. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE 9
§ 7. INFORMATION OG DRØFTELSE 10
§ 8. RETNINGSLINJER 11
§ 9. HOVEDUDVALGET 13
KAPITEL 3. TILLIDSREPRÆSENTANTER 15
§ 10. VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER 15
§ 11. TILLIDSREPRÆSENTANTENS VIRKSOMHED 17
§ 12. VALG AF FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER 18
§ 13. VALG AF SUPPLEANT (STEDFORTRÆDER) 19
§ 14. MEDARBEJDERREPRÆSENTANTERNES VILKÅR 20
§ 15. FRIHED TIL DELTAGELSE I KURSER, MØDER M.V 20
§ 16. FRAVIGELSE AF TR-BESTEMMELSER VED SÆRSKILT INDGÅET LOKAL TR-AFTALE 21
§ 17. AFSKEDIGELSE 22
§ 18. VOLDGIFT VEDRØRENDE §§ 10-17 24
§ 19. UOVERENSSTEMMELSER VEDRØRENDE LOKALE AFTALER INDGÅET I.H.T. § 16 24
§ 20. HÅNDHÆVELSE AF FORPLIGTELSERNE I § 7, STK. 4 - 6 25
KAPITEL 4. DE CENTRALE PARTER 27
§ 21. DE CENTRALE PARTERS OPGAVER OG KOMPETENCE 27
§ 22. VOLDGIFT VEDRØRENDE § 21, STK. 2 28
KAPITEL 5. XXXXXXXXXXXX 00
§ 23. XXXXXXXXXXXX 00
PROTOKOLLAT OM INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE M.V 30
BILAG 1. TJEKLISTE FOR LOKALE FORHANDLINGER 33
BILAG 2. OVERSIGT OVER HOVEDUDVALGETS OBLIGATORISKE OPGAVER I HENHOLD TIL GENERELLE (RAMME)AFTALER MV 36
BILAG 3. OVERSIGT OVER OPGAVER FOR ØVRIGE MED-UDVALG OG OVER FORHANDLING/AFTALE OM ENKELTPERSONERS ELLER GRUPPERS VILKÅR I RELATION TIL GENERELLE (RAMME)AFTALER MV 39
BILAG 4. VEJLEDNINGSTEKST TIL § 9, STK. 2 44
BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MEDVIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING 46
BILAG 6. PROTOKOLLAT OM OPLYSNINGER VED BRUG AF VIKARER FRA VIKARBUREAUER 51
BILAG 7. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ANMELDELSE AF TILLIDS- REPRÆSENTANTER I REGIONERNE 52
BILAG 8. PROTOKOLLAT OM AFLØNNING AF TILLIDS-RE- PRÆSENTANTER SAMT HONORERING AF ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTER 53
BILAG 9. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE VILKÅR FOR (FÆLLES) TILLIDSREPRÆSENTANTERS TIDSANVENDELSE I FORBINDELSE MED HVERVETS UDFØRELSE (TR-VILKÅRSPROTOKOLLATET) 55
BILAG 10. DE CENTRALE PARTERS FÆLLES VEJLEDNING OM INDGÅELSE AF LOKALE TR-AFTALER 57
BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FOR- BINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE 62
BILAG 12. | SELVEJENDE | INSTITUTIONER | MED | DRIFTSOVER- |
ENSKOMST | MED EN | REGION OG | ”FÆLLES | ARBEJDS- |
MILJØORGANISATION” 73
BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET 76
BILAG 14. VEDTÆGTER FOR AKUT-FONDEN 83
BILAG 15. PROTOKOLLAT OM BIDRAG TIL AKUT-FONDEN 86
**NYT**
Som følge af overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021 foreligger hermed en ny Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Forhandlingsfællesskabet. I aftalen er indarbejdet følgende æn- dringer:
- Hovedudvalget og øvrige MED-udvalgs opgaver, jf. Rammeaftale om se- niorpolitik (§ 9, stk. 2, pkt. 14, bilag 2 og bilag 3)
- Præcisering af bestemmelse om udlevering af oplysninger i forbindelse med ansættelser (bemærkning til § 11, stk. 4)
- Regulering af AKUT-bidraget (bilag 15).
Endvidere er der sket følgende redigering:
- Ændring af valggruppernes navne til A (Akademikerne), B (tidligere LO- gruppe) og C (tidligere FTF-gruppe). (§ 4, stk. 5 og Protokollat om indgå- else af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse).
Specielt vedr. den i 2005 foretagne implementering af EU-direktiv om Information og Høring
Med virkning fra den 23. marts 2005 blev parterne enige om at implementere EU- direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab i denne aftale.
EU har med vedtagelsen af dette direktiv ønsket at fremme dialogen på arbejdsmarkedet og øge den gensidige tillid på den enkelte arbejdsplads både til gavn for medarbejderne og for virksomheden. Direktivet har fokus på at sikre medarbejderinddragelse i relation til beskæftigelsessituationen i virksomheden, herunder navnlig de tilfælde, hvor alvorlige beslutninger med konsekvenser for beskæftigelsen skal træffes.
På det regionale område har der i mange år været tradition for at inddrage medarbejdere. I aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse er der fastsat rammer og regler for, hvordan medar- bejdere og deres repræsentanter inddrages i virksomhedens drift og de beslutninger, der vedrører dem.
Med direktivet præciseres en række af disse regler. Direktivet indeholder samtidig en række bestemmelser, som afviger fra reglerne, hvorfor der i aftalen er indført følgende ændringer:
• En procedure, der skal sikre en effektiv håndhævelse af forpligtelsen til information og drøftelse i særlige situationer, herunder mulighed for at idømme en godtgørelse.
• Pligt til at forhandle betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelses- forholdene inden regionsrådet træffer beslutning.
RLTN og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at aftalen med de tilføjede præciseringer og ændringer opfylder direktivets bestemmelser. Parterne skal samtidig henlede opmærk- somheden på, at lov L17 /2005 gælder såfremt andre selvejende institutioner end de der
direkte er omfattet af TR- og samarbejdsreglerne i denne aftale eller af TR/SU-aftalen ikke via aftale er omfattet af reglerne heri.
KAPITEL 1. RAMMEAFTALENS OMRÅDE, FORMÅL M.V.
Stk. 1.
Aftalen gælder for personale i regional tjeneste.
Stk. 2.
Aftalen gælder endvidere for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtel- ser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet aftalegrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation.
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Denne rammeaftale skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mel- lem ledelse og medarbejdere i regionerne.
Stk. 2.
Den lokale aftale skal sikre, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbe- stemmelse. Formen og strukturen for udøvelsen af medindflydelse og medbestemmelse aftales på grundlag af en drøftelse af medindflydelsens og medbestemmelsens formål og indhold.
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Aftalen er udformet som en rammeaftale, der skal udfyldes ved, at der i den enkelte region indgås lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse. Den lokale aftale herom skal være i overensstemmelse med de krav med hensyn til form, indhold og struktur, som følger af lovgivningens og rammeaftalens bestemmelser.
Stk. 2.
En lokal aftale skal omfatte hele regionen.
Stk. 3.
En lokal aftale om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet, skal som minimum inde- holde følgende elementer:
1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den æn- drede organisering af arbejdsmiljøarbejdet styrker og effektiviserer funktionsva- retagelsen.
2. Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af aftalen i regionen.
3. Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.
4. Beskrivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges.
5. Oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljøarbejdet i form af en organi- sationsplan.
Stk. 4.
Den lokale aftale kan opsiges skriftligt med 9 måneders varsel. Ved aftalens opsigelse optages forhandling om indgåelse af ny aftale. En lokal aftale kan genforhandles uden forinden at være opsagt.
Stk. 5.
Det skal fremgå af den lokale MED-aftale, hvilke konsekvenser en opsigelse vil få i for- hold til tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg samt arbejdsmiljøorgani- sationen.
Stk. 6.
Bestemmelserne i §§ 4 og 6-9 er minimumsbestemmelser og kan ikke fraviges i indskræn- kende retning. Bestemmelserne i §§ 10-15 kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale som beskrevet i § 16. Bestemmelserne i §§ 2-3, 5, 16 og 17, 18, 19 og 20 kan ikke fraviges.
Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser.
Stk. 1.
Udvalgsstrukturen aftales lokalt, så den tilgodeser regionens behov og styrker medarbej- dernes muligheder for indflydelse og medbestemmelse og opbygges sådan, at den med- virker til at kvalificere og effektivisere medindflydelsen og medbestemmelsen.
Stk. 2.
Der skal være et sammenhængende system for udøvelse af medindflydelse og medbe- stemmelse, der dog ikke kræver ensartethed i de enkelte enheder i regionen. Dette system skal udmøntes i en aftalt struktur, som skal matche ledelsesstrukturen.
Stk. 3.
Strukturen skal udformes med hensyntagen til regionens eller den enkelte arbejdsplads’ særlige organisering og forhold.
Stk. 4.
I strukturen indgår medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, personalemøder m.v.
**NYT**
Stk. 5.
Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal som udgangspunkt baseres på
valggrupperne A, B og C og afspejle personalesammensætningen.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt ikke samtlige personalegrupper i institutionen opnår repræsentation i MED-udvalget, kan der oprettes et kontaktudvalg bestående af MED-udval- gets personalerepræsentanter, samt en repræsentant for hver af de persona- legrupper, der ikke er repræsenteret i MED-udvalget. Kontaktudvalgets op- gaver er at virke vejledende og rådgivende for personalerepræsentanterne i MED-udvalget. Udvalget indkaldes forud for møder i MED-udvalget.
Stk. 6.
Udvalgenes sammensætning baseres som hovedregel på valgte tillidsrepræsentanter. Hvis det antal medarbejderpladser, der er aftalt i et udvalg, ikke alle kan besættes med tillids- repræsentanter, kan der vælges andre medarbejderrepræsentanter hertil. Disse sidestilles med tillidsrepræsentanter.
Stk. 7.
I alle regioner skal der etableres et hovedudvalg sammensat af ledelses- og (fælles)tillids- repræsentanter.
Hovedudvalget er det øverste udvalg for udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse i regionen.
Hovedudvalget er tillige øverste udvalg på arbejdsmiljøområdet for hele regionen, med- mindre andet aftales.
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som le- delsen har med hensyn til arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Hvis der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompetencen, skal ledelsen klargøre græn- serne herfor.
KAPITEL 2. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE
§ 6. MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE
Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser.
Medindflydelse og medbestemmelse indebærer:
1. Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold,
2. medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejds-,
personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold inden for ledelsens ansvars- og kompetenceområde og
3. mulighed for forhandling og indgåelse af aftaler.
Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser.
Stk. 1.
Grundlaget for medindflydelse og medbestemmelse er, at der er gensidig informations- pligt på alle niveauer.
Stk. 2.
Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse, så medarbejdernes/medarbejderre- præsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og/eller re- gionsrådets beslutninger.
Stk. 3.
Ledelsen skal regelmæssigt give information om fremkomne forslag og trufne beslutnin- ger i regionsrådet.
Stk. 4.
I overensstemmelse med reglerne om information og drøftelse påhviler det ledelsen, at
a. informere om den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens eller forretningsstedets aktiviteter og økonomiske situation
b. informere og drøfte situationen, strukturen og den forventede udvikling med hen- syn til beskæftigelsen i institutionen samt om alle planlagte forventede foranstalt- ninger, navnlig når beskæftigelsen er truet
c. informere og drøfte de beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i ar- bejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder beslutning om virk- somhedsoverdragelse.
BEMÆRKNINGER:
Informationen skal gives på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold, således at navnlig medarbejderrepræsentanterne sættes i stand til at foretage en passende analyse og i givet fald forberede drøftelsen.
Informationen skal ske så betids, at den enkelte medarbejderrepræsentant har en reel mulighed for at konsultere sit valggrundlag på en hensigtsmæssig måde. Dette indebærer, at medarbejderrepræsentanterne sikres rimelig tid til at drøfte konsekvenser af et påtænkt omstillingsprojekt med de berørte med- arbejdere.
Informationen skal indeholde en belysning af problemstillingernes faktiske omstændigheder, som har betydning for den forestående beslutning i sagen. Hvis der er tale om en kompliceret problemstilling, eller hvis der skal ske en
drøftelse i baglandene på baggrund af informationerne forudsættes, at infor- mationen så vidt muligt foreligger i form af tilstrækkeligt skriftligt materiale.
Kravene til informationens indhold og tidspunktet for informationen skal stå i rimeligt forhold til den pågældende sags omfang og karakter, således at kra- vene til informationen skærpes jo mere omfattende, jo mere kompliceret og jo mere indgribende sagen er for medarbejderne.
Det skal sikres, at drøftelsen sker på et passende tidspunkt, på en passende måde og med et passende indhold. Ledelsen og medarbejderrepræsentan- terne kan derfor aftale en nærmere procedure, der sikrer den nødvendige tid til at forberede drøftelsen, herunder gennemføre forhandlingen af spørgsmå- let om ændringer i arbejdstilrettelæggelse og ansættelsesvilkår, som omstil- linger, udbud mv. indebærer, jf. stk. 5. Der henvises desuden til protokollat vedrørende medarbejdernes inddragelse og medvirken i forbindelse med ud- licitering mv., jf. bilag 5.
Stk. 5.
Beslutninger i henhold til stk. 4, litra c, som kan medføre betydelige ændringer i ar- bejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder beslutning om virksom- hedsoverdragelse træffes af regionsrådet efter en forudgående forhandling med med- arbejdernes repræsentanter i MED-udvalget.
Stk. 6.
For det tilfælde, at beslutninger, som nævnt i stk. 5, indebærer betydelige ændringer for en personalegruppes arbejds- og personaleforhold, og denne gruppe ikke er repræsenteret i MED-udvalget, kan medarbejdersiden eller denne gruppe inden forhandlingen frem- sætte krav om, at de suppleres med en tillidsrepræsentant for denne personalegruppe. Et sådant krav skal fremsættes i forlængelse af, at medarbejdersiden bliver bekendt med, at der skal ske en forhandling.
BEMÆRKNINGER:
Stk. 7.
Alle forhold, som er omfattet af informationspligten, skal tages op til drøftelse, hvis en af parterne ønsker det.
Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser.
Når én af parterne ønsker det, skal der snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. Der skal fra begge parters side udvises positiv forhandlings- vilje og søges opnået enighed.
Stk. 2.
Regler om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, som – efter indstil- ling fra f.eks. hovedudvalget – er fastsat eller godkendt af regionsrådet, er ikke at betragte som retningslinjer, og er derfor ikke omfattet af rammeaftalen, herunder af de særlige bestemmelser om opsigelse, jf. stk. 6.
BEMÆRKNINGER:
Hvis der derimod er fastlagt retningslinjer i et medindflydelses- og medbe- stemmelsesudvalg, vil der fortsat være tale om retningslinjer i aftalens for- stand, selv om sagen forelægges for f.eks. økonomiudvalget til efterretning. Hvis økonomiudvalget uden bemærkninger tager sagen til efterretning, har økonomiudvalget alene noteret sig, at der er aftalt retningslinjer. Dette gæl- der, uanset om det måtte være protokolleret, at økonomiudvalget har „god- kendt“ retningslinjerne. Såfremt økonomiudvalget ikke kan acceptere ret- ningslinjerne må det pålægges den leder, der har kompetencen, at opsige de aftalte retningslinjer.
Stk. 3.
Der skal aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af
1. budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold,
2. regionens personalepolitik, herunder ligestillingspolitik,
3. de overordnede retningslinjer for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, her- under generel uddannelsesplanlægning,
4. større rationaliserings- og omstillingsprojekter.
Stk. 4.
Hvis der ikke opnås enighed om retningslinjer på et givet område, skal ledelsen, hvis medarbejderne fremsætter ønske herom, redegøre for, hvorledes man derefter vil forholde sig på det pågældende område.
Stk. 5.
Aftalte retningslinjer er bindende for begge parter, som er forpligtet til at forsvare og anvende dem.
Stk. 6.
Alle retningslinjer skal udformes skriftligt. Aftaler om retningslinjer kan opsiges med 3 måneders varsel. Inden opsigelse finder sted, skal der søges gennemført ændringer af ret- ningslinjerne ved forhandling mellem parterne.
Stk. 7.
Retningslinjer, som er aftalt i henhold til stk. 3, gælder indtil, der er opnået enighed om ændringer.
Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Der kan dog ske fravigelse af punkter som beskrevet i bemærkning til stk. 2.
Stk. 1.
Hovedudvalget forhandler og indgår aftaler om udfyldning af generelle rammeaftaler i henhold til bestemmelserne heri.
**NYT**
Stk. 2.
Hovedudvalget har til opgave:
1. Gensidigt at informere, drøfte og udarbejde retningslinjer vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, der har betydning for hele regio- nen.
2. at vejlede om udmøntning af den lokale aftale om medindflydelse og medbestem- melse, herunder om nedsættelse af udvalg m.v.,
3. at fortolke aftalte retningslinjer,
4. at fortolke den lokale aftale om medindflydelse og medbestemmelse og behandle uoverensstemmelser herom,
5. at tilpasse MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i den lokale af- tale om medindflydelse og medbestemmelse, jf. vejledningsteksten til § 9, stk. 2 i bilag 4,
6. at indbringe uoverensstemmelser, fortolkningsspørgsmål vedrørende rammeafta- len m.v. for de centrale forhandlingsparter, jf. § 21,
7. regelmæssigt at evaluere anvendelsen af medarbejderudviklingssamtaler i regio- nen, jf. Aftale om kompetenceudvikling § 4 stk. 2,
8. at aftale retningslinjer for indhold og opfølgning på trivselsmålinger, jf. Aftale om trivsel og sundhed § 3, stk. 2,
9. at aftale retningslinjer om sygefraværssamtaler, jf. Aftale om trivsel og sundhed § 9, stk. 4,
10. at sikre, at der i regionen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetin- get stress, jf. Aftale om trivsel og sundhed § 11,
11. at sikre, at der i regionen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mobning og chikane – herunder fra 3. person – i tilknytning til udførelsen af arbejdet, jf. Aftale om trivsel og sundhed § 12 stk. 1 og 2,
12. at aftale retningslinjer vedrørende sundhed, jf. Aftale om trivsel og sundhed § 6 stk. 1.
13. at revidere og overvåge de vedtagne retningslinjer, jf. pkt. 11, med henblik på at sikre, at de er effektive både i forhold til at forebygge problemer og til at håndtere sagerne, når de opstår, jf. Protokollat til aftale om trivsel og sundhed om indsats mod vold, mobning og chikane på arbejdspladsen,
14. at medvirke til, at Rammeaftale om seniorpolitik anvendes efter hensigten, at drøfte politik og den overordnede vision på området i regionen og drøfte, hvordan der kan skabes forankring også i de underliggende MED-udvalg og dermed på de enkelte arbejdspladser, jf. Rammeaftale om seniorpolitik § 3,
15. at foretage en generel og overordnet drøftelse mv. i henhold til Rammeaftale om socialt kapitel, § 3.
16. at fastlægge hvorledes Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i regionerne udmøntes.
BEMÆRKNINGER:
Hovedudvalget kan ændre den lokale MED-aftales ordlyd som følge af tilpas- ninger i hht. § 9, stk. 2, pkt. 5.
Hovedudvalget kan aftale at fravige pkt. 8 og 12, såfremt der er enighed i udvalget herom.
Hvis en af parterne i hovedudvalget ikke længere ønsker at fravige et eller flere af de nævnte punkter, genindtræder forpligtelsen i forhold til disse.
Stk. 3.
Hovedudvalget skal endvidere gennemføre en drøftelse af, hvilke emner og indsatsområ- der, der er væsentlige at fokusere på og arbejde med i perioden.
BEMÆRKNINGER:
Hovedudvalget fastsætter en passende kadence for gennemførelse af drøftel- ser af emner og indsatsområder. Formålet med drøftelsen er at sikre, at de lokale parter drøfter hvilke emner og indsatsområder de lokale parter finder væsentlige at prioritere/fokusere på i den kommende periode, herunder hvor- dan hovedudvalget kan bidrage til at løse dem.
Formålet med drøftelsen er endvidere at sikre at arbejdet i hovedudvalget til enhver tid afspejler de aktuelle arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejds- miljøforhold, som er væsentlige i regionen. Som en del af drøftelsen kan ho- vedudvalget for eksempel fastlægge en tidsplan for arbejdet med emner og indsatsområder, samt beskrive den videre kommunikation i forhold til MED- udvalgene.
Stk. 4.
Hovedudvalgets drøftelse vedrørende emner og indsatsområder, jf. stk. 3, ændrer ikke ved de grundlæggende bestemmelser vedrørende medindflydelse og medbestemmelse, jf. MED-rammeaftalens kapitel 2.
Stk. 5.
Retningslinjer som er aftalt i henhold til stk. 2 pkt. 8 til 12 gælder indtil der er opnået enighed om ændringer.
Stk. 6.
I tilknytning til regionens budgetbehandling skal ledelsen redegøre for budgettets konse- kvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder eventuelle konsekvenser i forhold til sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde, jf. Aftale om trivsel og sundhed
§ 7.
Stk. 7.
Hovedudvalget mødes - normalt en gang om året - med regionens politiske ledelse
med henblik på drøftelse af den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets kon- sekvenser for arbejds- og personaleforhold i regionen.
KAPITEL 3. TILLIDSREPRÆSENTANTER
BEMÆRKNINGER:
Udveksling af dokumenter digitalt med tillidsrepræsentanten forudsætter til- gængeligt udstyr på arbejdspladsen, eks. IT-udstyr og internetopkobling. Der henvises til Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillids-repræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse.
§ 10. VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges ved særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 7, jf. § 16.
Stk. 1.
På enhver institution kan der vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere.
BEMÆRKNINGER:
Ledere med indstillings- og beslutningskompetence i forhold til personale og budgetter er ikke valgbare som tillidsrepræsentanter for medlemmer af ledelsesgruppen, man har ledelsesansvar for.
Parterne har ikke herudover taget stilling til lederes valgbarhed.
Stk. 2.
Hvis medarbejderne og institutionens ledelse er enige herom, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution.
BEMÆRKNINGER:
Der er særlig grund til, at medarbejdere og ledelse overvejer denne mulighed eller genovervejer tillidsrepræsentantens vilkår i situationer, hvor institutio- ner lægges sammen, men hvor institutionen fortsat er placeret på forskellige geografiske lokaliteter.
Hvor der aftales flere tillidsrepræsentanter pr. institution, kan disse samtidig beslutte, hvordan spørgsmål, der er fælles for hele institutionen, varetages.
Stk. 3.
Udgør antallet af medarbejdere i en overenskomstgruppe mindre end 5 på institutionen, kan den pågældende gruppe udgøre enten et valgfællesskab med en tilsvarende gruppe på en anden institution i regionen eller søge bistand hos en tillidsrepræsentant for en anden overenskomstgruppe på institutionen.
Stk. 4.
To eller flere overenskomstgrupper kan indgå i valgforbund og tilsammen vælge en til- lidsrepræsentant, som repræsenterer mindst 5 medarbejdere.
Stk. 5.
Tillidsrepræsentanten vælges blandt medarbejdere med mindst 1/2 års tilknytning til re- gionen. Elever på erhvervsuddannelserne (EUD-elever) er ikke valgbare. Valget anmel- des skriftligt af vedkommende organisation over for regionen. Regionen er berettiget til over for organisationen at gøre indsigelse mod valget inden for en frist på 3 uger fra mod- tagelse af meddelelse fra organisationen.
BEMÆRKNINGER:
Ved valg af tillidsrepræsentanter for Yngre Læger nedsættes ½ år til 1 må- ned.
Anmeldelse af tillidsrepræsentanter sker i overensstemmelse med bilag 7.
Anmeldelser og indsigelser skal så vidt muligt udveksles digitalt, f.eks. ved fremsendelse pr. mail.
Stk. 6.
Med det formål at styrke tillidsrepræsentantens muligheder for at udføre sit tillidsrepræ- sentantarbejde bedst muligt bør det tilstræbes, at pågældende vælges for mindst 2 år ad gangen.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1 - 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 5, 2.- 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
BEMÆRKNINGER:
Ved begrebet ’fravige’ forstås såvel muligheden for at erstatte de centrale bestemmelser med lokale, som den eksisterende adgang til lokalt at udfylde visse centrale bestemmelser.
Fravigelsesmulighederne i stk. 1 – 4 indebærer bl.a., at der er frihed til lokalt at indgå aftale om ny tillidsrepræsentantstruktur, herunder om der skal være flere eller færre end 5 i en overenskomstgruppe til at vælge en tillidsrepræ- sentant, samt til at ændre i adgangen til at kunne vælge tillidsrepræsentant på tværs af grupper indenfor institutionen.
Fravigelsesmuligheden i stk. 5, 1. punktum indebærer, at der er frihed til lo- kalt at indgå aftale om en anden anciennitetstærskel i forhold til valgbarhed, samt at f.eks. ledere og ansatte med ledelsesfunktioner ikke er valgbare. Stk. 5, 2.-4. punktum kan ikke fraviges, hvilket indebærer, at det fastholdes, at EUD-elever ikke er valgbare, samt at bestemmelserne om anmeldelse af valg og indsigelse mod valg ikke kan fraviges.
Muligheden for at fravige formuleringen i stk. 6 indebærer, at der frit kan aftales en længde af valgperioden for tillidsrepræsentanten. Dog skal adgan- gen for tillidsrepræsentanter til at nedlægge hvervet i perioden, samt mulig- heden for at medlemmerne kan kræve nyvalg eller omvalg, opretholdes i hid- tidigt omfang.
BEMÆRKNING for så vidt angår Sundhedskartellets grupper:
Retten til at ledere kan vælge 1 tillidsrepræsentant på enhver institution pr. overenskomstgruppe udelukker ikke, at der lokalt kan aftales en valgstruktur med udgangspunkt i ledelsesniveauerne.
Hvis ledere på mellemste ledelsesniveau ikke efter lokal aftale kan vælge TR, har de ret til en talspersonordning, ligesom ledere på øverste ledelsesniveau.
Talspersonordningen har kararakter af et formelt netværk. Talspersonerne er ikke omfattet af vilkårsbestemmelserne for TR, men kan udfylde en tilsvarende funktion, hvor de kan fungere som talerør for kollegaer.
§ 11. TILLIDSREPRÆSENTANTENS VIRKSOMHED
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16.
Stk. 1.
Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter.
Stk. 2.
Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål.
Stk. 3.
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret.
BEMÆRKNINGER:
Udveksling af dokumenter vedr. forestående ansættelser skal så vidt muligt ske digitalt, f.eks. ved fremsendelse pr. mail.
**NYT**
Stk. 4.
Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte
BEMÆRKNINGER:
• Såfremt de relevante oplysninger ikke automatisk tilgår tillidsrepræsen- tanten, skal oplysningerne udleveres på tillidsrepræsentantens begæring.
• Tillidsrepræsentanten har mod forlangende krav på at modtage eksiste- rende oplysninger, i det omfang og den form de måtte forefindes, om god- kendt over- og merarbejde på den pågældende institution/arbejdsplads.
• Tillidsrepræsentanten skal i forbindelse med lønforhandlinger, herun- der ved ansættelser have mulighed for at få relevante lønoplysninger for de personer, som den pågældende repræsenterer. Såfremt der ikke er en tillidsrepræsentant, skal den forhandlingsberettigede organisation have mulighed for at få lønoplysningerne.
Lønoplysningerne er bl.a. oplysninger om medarbejderens navn, ar- bejdssted, kontaktoplysninger, stillingsbetegnelse, ansættelsestids- punkt, lønindplacering samt centralt og lokalt aftalte tillæg.
• Udveksling af oplysninger skal så vidt muligt ske digitalt, f.eks. ved frem- sendelse pr. mail.
Stk. 5.
Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
BEMÆRKNINGER:
De grundlæggende bestemmelser om tillidsrepræsentantens virksomhed og pligter kan ikke fraviges i en lokal aftale, men der kan lokalt aftales en ar- bejdsfordeling mellem tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant og even- tuelle suppleanter, således at arbejdsopgaver og uddannelses- og informati- onsbehov følges ad. Desuden er der mulighed for at udfylde bestemmelserne om tillidsrepræsentantens virksomhed med opgavebeskrivelser og -fordelin- ger, f.eks. i forbindelse med drøftelser om gensidige forventninger til opga- ver, indsats, kvalifikationer samt aftale- og forhandlingskompetence.
§ 12. VALG AF FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16.
Stk. 1.
Det kan mellem de lokale afdelinger af personaleorganisationerne og regionen aftales, at der for overenskomstgrupperne vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og for- handle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer. Valg af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter, som re- præsenterer overenskomstgrupperne. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til re- gionen ved en af samtlige berørte tillidsrepræsentanter underskrevet anmeldelse.
Stk. 2.
Fællestillidsrepræsentanten, der er valgt efter stk. 1, kan ikke varetage anliggender inden for de enkelte tillidsrepræsentanters område, medmindre ledelsen og de berørte tillidsre- præsentanter er enige herom.
Stk. 3.
Det kan mellem en personaleorganisations lokale afdeling (sektor, klub), og regionen af- tales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, der repræsenterer enten en overens- komstgruppe, som har valgt mere end én tillidsrepræsentant, eller flere overenskomst- grupper omfattet af overenskomst med samme lønmodtagerpart. Det aftales i så fald, hvilke spørgsmål der skal varetages af fællestillidsrepræsentanten. Valget af fællestillids- repræsentant sker af og blandt de berørte og anmeldte tillidsrepræsentanter. Valget af fæl- lestillidsrepræsentant anmeldes skriftligt af vedkommende personaleorganisation/-orga- nisationer over for regionen.
Stk. 4.
Valg af fællestillidsrepræsentanter, der ikke i forvejen er tillidsrepræsentanter, kan alene finde sted efter lokal aftale.
Stk. 5.
For de overenskomstgrupper, der har 2 eller flere tillidsrepræsentanter, er der i forbindelse med indgåelsen af den lokale aftale mulighed for at vælge en fællestillidsrepræsentant. Denne skal have ansættelsesmæssig tilknytning til regionen, men behøver ikke at være tillidsrepræsentant i forvejen.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. punktum, stk. 2, stk. 3, 1. - 3. punktum, stk. 4 og stk. 5 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1, 3. punktum og stk. 3, 4. punktum kan ikke fraviges ved lokal aftale.
BEMÆRKNINGER:
De nævnte fravigelsesmuligheder indebærer bl.a., at der er frihed til lokalt at indgå aftale om en ny struktur for fællestillidsrepræsentanter.
Bemærkning til § 12, stk. 1, 3 og 5: Anmeldelse mv. af fællestillidsrepræsen- tant skal så vidt muligt ske digitalt, f.eks. ved fremsendelse pr. mail.
§ 13. VALG AF SUPPLEANT (STEDFORTRÆDER)
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 3, jf. § 16.
Stk. 1.
Der kan vælges 1 suppleant (stedfortræder) for hver medarbejderrepræsentant, herunder tillidsrepræsentant, efter tilsvarende regler som nævnt i § 10, stk. 5 og 6, samt for fælles- tillidsrepræsentanten.
Stk. 2.
Suppleanten er omfattet af bestemmelsen i § 17. Under medarbejderrepræsentantens fra- vær indtræder suppleanten i medarbejderrepræsentantens øvrige rettigheder og pligter ef- ter nærværende regler.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16.
BEMÆRKNINGER:
Fravigelsesmulighederne indebærer bl.a., at der er frihed til lokalt at indgå aftale om en ny struktur for suppleanter.
§ 14. MEDARBEJDERREPRÆSENTANTERNES VILKÅR
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 3, jf. § 16.
Stk. 1.
Varetagelsen af hvervet som medarbejderrepræsentant må ikke indebære indtægtstab.
Stk. 2.
Medarbejderrepræsentanter skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagel- sen af deres hverv.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16.
BEMÆRKNINGER:
Fravigelsesmulighederne indebærer bl.a., at der er frihed til, at der lokalt kan indgås aftale om løn- og tidsvilkår i relation til tillidsrepræsentanthver- vet. Dog skal der fortsat opretholdes mulighed for at tillidsrepræsentanten kan forlade arbejdet for at udføre sit hverv i akut opståede situationer.
For så vidt angår aflønning af tillidsrepræsentanter samt honorering af ar- bejdsmiljørepræsentanter henvises til bilag 8.
Parterne er enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsrepræsentanters kompetenceudvikling sikres.
Tillidsrepræsentantens kompetenceudvikling og faglige ajourføring kan finde sted ikke blot i form af såvel eksterne som interne kurser, men også i form af sammensætning af opgaver (hvor omfanget er tilpasset tillidsrepræsentant- hvervets omfang), som den pågældende skal varetage samtidig med tillidsre- præsentanthvervet.
§ 15. FRIHED TIL DELTAGELSE I KURSER, MØDER M.V.
Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR-af- tale som beskrevet i stk. 4, jf. § 16.
Stk. 1.
Efter anmodning gives der tillidsrepræsentanten fornøden tjenestefrihed med henblik på
1. deltagelse i de af personaleorganisationerne arrangerede tillidsrepræsentantkurser,
2. udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for sin forhandlings- berettigede personaleorganisation, og
3. deltagelse i møder, som arrangeres af den forhandlingsberettigede personaleorgani- sation for de tillidsrepræsentanter, der er valgt i regionerne.
Stk. 2.
Tjenestefriheden til de i stk. 1 nævnte aktiviteter ydes med løn mod, at vedkommende personaleorganisation refunderer regionen udgiften til løn under tjenestefriheden.
BEMÆRKNINGER:
Regionernes refusionsopgørelse skal fremsendes til organisationerne hurtigst muligt og senest et år efter medarbejderrepræsentanten har indleveret dokumen- tation for afholdelse af tjenestefrihed med løn.
Stk. 3.
Der udredes af regionen et beløb pr. ATP-pligtig arbejdstime, der indbetales til “Amts- kommunernes og Kommunernes Fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter m.fl.” De beløb, der indbetales til fonden, anvendes til finansiering af personaleorganisationernes udgifter ved uddannelsen af regionalt ansatte tillidsrepræsentanter m.fl. Udgifter til ar- bejdsmiljørepræsentanters deltagelse i kurserne kan finansieres af fonden. Vedtægter for fonden og bestemmelser om størrelsen af regionernes indbetalinger fastsættes ved aftale mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet .
BEMÆRKNINGER:
Denne bestemmelse giver organisationerne mulighed for, men ikke en pligt til, at finansiere arbejdsmiljørepræsentanternes deltagelse i sådanne kurser med AKUT-midler.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 3 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
BEMÆRKNINGER:
Fravigelsesmulighederne indebærer bl.a., at der er frihed til, at der lokalt kan indgås aftale om vilkår for og omfang af tillidsrepræsentantkurser, hverv og møder. AKUT-systemet kan ikke fraviges.
§ 16. FRAVIGELSE AF TR-BESTEMMELSER VED SÆRSKILT INDGÅET LOKAL TR-AFTALE
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Regionen og repræsentanter for de(n) forhandlingsberettigede organisation(er) kan sær- skilt indgå en lokal aftale, som fraviger følgende bestemmelser i nærværende aftale:
- § 10, stk. 1 – 4, stk. 5, 1. punktum og stk. 6
- § 11, stk. 3 og 4
- § 12, stk. 1, 1. og 2. punktum, stk. 2, stk. 3, 1. – 3. punktum, stk. 4 og stk. 5
- § 13, stk. 1 og 2
- § 14, stk. 1 og 2
- § 15, stk. 1 og 2
I den lokale aftale kan endvidere indgå øvrige forhold, der ikke er dækket af nærværende aftale, herunder f.eks. forhold der er omtalt i ”protokollat vedrørende vilkår for (fælles)til- lidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse”.
BEMÆRKNINGER:
Med begrebet fravige forstås såvel muligheden for at erstatte de centrale bestemmelser med lokale, som den eksisterende adgang til lokalt at udfylde visse centrale bestemmelser.
Stk. 2.
Bestemmelserne i nærværende aftales § 10, stk. 5, 2. – 4. punktum, § 11, stk. 1 og 2, §
11, stk. 5, § 12, stk. 1, 3. punktum, § 12, stk. 3, 4. punktum, § 15, stk. 3, samt §§ 17 – 22 kan ikke fraviges ved lokal aftale.
Stk. 3.
Af en lokal aftale indgået i henhold til stk. 1 skal det klart fremgå hvilke bestemmelser i nærværende aftale, der erstattes af den lokale aftale.
Stk. 4.
Forhandling om særskilt indgåelse af en lokal aftale i henhold til stk. 1 skal indledes, såfremt regionen eller én eller flere (lokale) repræsentanter fra en eller flere forhandlings- berettigede organisationer anmoder herom. Ved en central drøftelse i den enkelte region afklares/fastlægges det, på hvilket niveau de enkelte elementer i en lokal aftale skal for- handles og aftales. Begge parter skal på anmodning oplyse, hvem der repræsenterer par- terne i forhandlingerne.
BEMÆRKNINGER:
Den centrale drøftelse foregår mellem en eller flere repræsentanter fra regi- onens øverste ledelse og en eller flere repræsentanter fra de(n) forhand- lingsberettigede organisation(er).
Stk. 5.
Nærværende aftale gælder, mens der forhandles om en lokal aftale. Hvis der ikke indgås en lokal aftale, gælder nærværende aftale fortsat.
Stk. 6.
Den lokale aftale kan opsiges med 3 måneders varsel, medmindre de lokale parter har aftalt et længere varsel. I opsigelsesperioden skal forhandlinger om ændring af aftalen indledes, hvis én af de forhandlingsberettigede parter anmoder herom. Ved bortfald af den lokale aftale gælder nærværende aftale.
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager.
Stk. 2.
Inden en tillidsrepræsentant afskediges, skal sagen være forhandlet mellem regionen og den personaleorganisation, som tillidsrepræsentanten er anmeldt af. Regionen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter, at organisationen har modtaget meddelelsen om den påtænkte opsigelse.
Stk. 3.
Hvis personaleorganisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse ikke er rimeligt be- grundet i tillidsrepræsentantens eller regionens forhold, kan personaleorganisationen in- den en frist på 14 dage efter den i stk. 2 nævnte forhandling over for regionen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/aftale. Xxxx af begæring om forhandling sendes til RLTN. Forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelse af forhandlingsbegæringen. Forhandlingen har opsættende virkning for den påtænkte opsigelse.
Stk. 4.
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle aftale- eller overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskedigelsen af en tillidsrepræsentant ske med et varsel, der følger af den overenskomst eller aftale, som vedkommende er om- fattet af, dog ikke under 35 dages varsel til udgangen af en måned.
Stk. 5.
I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2-4. I sådanne tilfælde skal regi- onen snarest muligt tage skridt til at afholde en forhandling med den personaleorganisa- tion, tillidsrepræsentanten er anmeldt af. Hvis personaleorganisationen skønner, at bort- visningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens forhold, skal personaleorga- nisationen inden en frist på 14 dage efter forhandlingen over for regionen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst.
Stk. 6.
Spørgsmålet om afskedigelsens berettigelse samt om eventuel godtgørelse for uberettiget afskedigelse af en tillidsrepræsentant afgøres af en voldgiftsret nedsat i henhold til § 18. Godtgørelsen ydes efter de regler herom, som måtte være indeholdt i den overenskomst, som vedkommende er omfattet af. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig.
For tjenestemænds vedkommende ydes tilsvarende godtgørelse som i overenskomsten for tilsvarende personalegruppe.
For grupper, som ikke i deres overenskomster har godtgørelsesbestemmelser i tilfælde af usaglig afskedigelse ydes en godtgørelse, fastsat i henhold til sædvanlige regionale afske- digelsesnævnsbestemmelser.
Begæring om voldgiftsbehandling forudsætter, at forhandling efter stk. 2, 3 og 5 har fun- det sted. Denne begæring må fremsættes skriftligt senest 3 måneder efter den senest af- holdte forhandling.
Stk. 7.
Ved afskedigelse af en prøveansat tjenestemand, der er valgt som tillidsrepræsentant, fin- der stk. 1-6 ikke anvendelse.
Stk. 8.
Stk. 1-7 gælder tilsvarende for andre medarbejderrepræsentanter, der er valgt i henhold til denne aftale.
§ 18. VOLDGIFT VEDRØRENDE §§ 10-17
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Uoverensstemmelser om fortolkning af §§ 10-17 om tillidsrepræsentanter afgøres ved en voldgift, der består af 5 medlemmer. 2 af medlemmerne vælges af RLTN og 2 af For- handlingsfællesskabet.
Stk. 2.
Parterne peger i forening på en opmand og retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan parterne ikke opnå enighed om en indstilling, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, kapitel 2.
Stk. 3.
Parterne forpligter sig til at efterkomme voldgiftsrettens kendelse samt til at bære even- tuelle ikendte omkostninger.
BEMÆRKNINGER:
§ 18 omhandler de centrale parters uoverensstemmelser om fortolkning af bestemmelserne i §§ 10 - 17.
§ 19. UOVERENSSTEMMELSER VEDRØRENDE LOKALE AFTALER INDGÅET
I.H.T. § 16
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Uoverensstemmelser om lokale aftaler i henhold til § 16, som ikke kan løses lokalt, kan indbringes for RLTN og den/de relevante forhandlingsberettigede organisation(er), som søger uoverensstemmelserne bilagt ved mægling.
Stk. 2.
Såfremt uoverensstemmelser som nævnt i stk. 1 ikke kan løses ved mægling, overgår sagen til RLTN og den/de relevante forhandlingsberettigede organisation(er), som i fæl- lesskab søger at afgøre sagen.
Stk. 3.
Såfremt der ikke kan opnås enighed i henhold til stk. 2, kan uoverensstemmelsen afgøres ved en voldgift. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer. 2 af medlemmerne vælges af RLTN og 2 af Forhandlingsfællesskabet.
Stk. 4.
Parterne peger i forening på en opmand og retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan parterne ikke opnå enighed om en indstilling, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, kapitel 2.
Stk. 5.
Voldgiftsrettens kendelse er endelig og bindende for parterne og kan således ikke indbrin- ges for Den Kommunale Tjenestemandsret, ligesom det arbejdsretlige system ikke finder anvendelse. Voldgiftsretten kan ikke idømme bod og andre sanktioner.
BEMÆRKNINGER:
§ 19 omhandler behandlingen af lokale uoverensstemmelser om fortolkning af lokale TR-aftaler indgået i henhold til § 16.
§ 20. HÅNDHÆVELSE AF FORPLIGTELSERNE I § 7, STK. 4 - 6
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Stk. 1.
Såfremt en af parterne ikke overholder sin forpligtelse i henhold til § 7, stk. 4 - 6 kan den anden part fremsætte anmodning om, at forpligtelsen overholdes. Anmod- ningen skal fremsættes skriftligt og så snart den anden part bliver bekendt med, at forpligtelsen ikke er overholdt.
BEMÆRKNINGER:
§ 20 gælder i forhold til § 13, stk.2 i Aftale om trivsel og sundhed.
Stk. 2.
Fra det tidspunkt en af parterne har modtaget en anmodning, som nævnt i stk. 1, skal den inden for 1 måned tage skridt til at efterkomme anmodningen.
BEMÆRKNINGER:
I tilfælde af, at der allerede er truffet beslutning, herunder politisk beslutning, om forhold, hvor den manglende information og drøftelse kunne have haft
betydning, kan ledelsen inden for fristen på 1 måned vælge at annullere be- slutningen eller at gennemføre beslutningen desuagtet. Vælger ledelsen at gennemføre beslutningen desuagtet finder stk. 3 anvendelse.
Stk. 3.
Såfremt en af parterne ikke inden for fristen på 1 måned tager skridt til at opfylde sine forpligtelser, kan den anden part indsende sagen til de centrale parter med anmodning om, at sagen søges løst ved bistand fra de centrale parter.
BEMÆRKNINGER:
De centrale parters bistand kan f.eks. være at oplyse parterne om deres for- pligtelser i henhold til denne aftale. Sagen kan på dette stadium løses ved, at begge parter i umiddelbar forlængelse af de centrale parters bistand opfylder deres forpligtelser.
De centrale parters bistand skal ydes inden 6 måneder efter anmodningen.
Stk. 4.
I tilfælde af, at parterne er enige om, at forpligtelserne i henhold til § 7, stk.4 - 6 ikke er overholdt, kan de selv fastsætte størrelsen og anvendelsen af en eventuel godtgørelse. Såfremt parterne er enige om, at forpligtelserne i henhold til § 7, stk. 4 - 6 ikke er over- holdt, men ikke kan blive enige om at fastsætte størrelsen og anvendelsen af en eventuel godtgørelse, kan spørgsmålet om godtgørelsens størrelse indbringes for en voldgift i over- ensstemmelse med stk. 5 – 9.
BEMÆRKNINGER:
Hvis sagen skal løses lokalt efter denne bestemmelses første led, forudsætter det, at parterne også er enige om, at anvende en eventuel godtgørelse til en nærmere angivet samarbejdsfremmende foranstaltning.
Stk. 5.
Såfremt sagen i øvrigt ikke løses i henhold til stk. 3 eller 4 overgår sagen til RLTN og Forhandlingsfællesskabet. Sagen kan herefter afgøres ved en voldgift. Begæring om vold- giftsbehandling skal fremsættes skriftligt senest 3 måneder efter, at det er konstateret, at sagen ikke kan løses ved bistand af de centrale parter. Svarskrift afgives herefter senest 3 måneder fra modtagelsen af klageskriftet.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt parterne er enige om, at forpligtelserne i henhold til § 7, stk.4 - 6 ikke er overholdt, jf. stk. 4, kan kun spørgsmålet om godtgørelsens størrelse ind- bringes for en voldgift.
Stk. 6.
Voldgiftsretten består af 5 medlemmer. 2 af medlemmerne vælges af RLTN og 2 af For- handlingsfællesskabet. Parterne peger i forening en opmand og retter herefter henven- delse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan par- terne ikke opnå enighed om en indstilling, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, kapitel 2.
Stk. 7.
Voldgiftsrettens kendelse er endelig og bindende for parterne og kan således ikke indbrin- ges for Den Kommunale Tjenestemandsret, ligesom det arbejdsretlige system ikke finder anvendelse.
Stk. 8.
Voldgiftsretten kan idømme en godtgørelse.
Stk. 9.
Hvis de lokale parter er enige herom, kan en godtgørelse anvendes lokalt til samarbejds- fremmende foranstaltninger. Enighed skal opnås inden for en frist af 4 måneder fra det tidspunkt kendelse om godtgørelse er afsagt, jf. stk. 7. Hvis der ikke inden for den nævnte frist kan opnås enighed lokalt om, at en eventuel godtgørelse anvendes lokalt til samar- bejdsfremmende foranstaltninger, tilfalder godtgørelsen den centrale part.
BEMÆRKNINGER:
Eksempler på samarbejdsfremmende formål kan være gennemførelse af fælles seminarer el. lign. om samarbejdsrelaterede emner, eksterne konsulenter til løsning af eventuelle samarbejdsvanskeligheder, der måtte være opstået i køl- vandet på den konkrete sag etc.
Stk. 10.
Bestemmelserne i § 20 finder anvendelse på sager, hvor de lokale parter fra d. 23. marts 2005 eller senere ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til § 7, stk. 4 - 6.
§ 21. DE CENTRALE PARTERS OPGAVER OG KOMPETENCE
Stk. 1.
RLTN og Forhandlingsfællesskabet har i fællesskab til opgave at
1. vejlede om principper og bestemmelser, der er fastlagt i rammeaftalen,
2. forestå information om rammeaftalen,
3. etablere mulighed for uddannelse af såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter i alle spørgsmål inden for rammeaftalens område,
4. at registrere indgåede lokale aftaler, som udfylder rammeaftalen,
5. at bidrage ved løsning af lokale uenigheder i forbindelse med udfyldningen af ram- meaftalen og
6. vejlede i uoverensstemmelser, som ikke kan løses lokalt og som indbringes for par- terne.
Stk. 2.
RLTN og Forhandlingsfællesskabet har endvidere til opgave at behandle spørgsmål om
1. fortolkning og brud på rammeaftalen,
2. fortolkning og brud på lokale aftaler, som udfylder rammeaftalen,
3. disse lokale aftalers overensstemmelse med rammeaftalen eller
4. brud på lokalt aftalte retningslinjer.
Undtaget herfra er spørgsmål, der henhører under Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.
BEMÆRKNINGER:
Stk. 3.
Uoverensstemmelse om spørgsmål jf. stk. 1 kan ikke indbringes for en voldgift. Uover- ensstemmelse om spørgsmål jf. stk. 2 kan indbringes for en voldgiftsret, jf. § 22.
BEMÆRKNINGER:
§ 22. VOLDGIFT VEDRØRENDE § 21, STK. 2
Stk. 1.
Såfremt en uoverensstemmelse om spørgsmål jf. § 21, stk. 2 ikke kan bilægges parterne imellem, kan sagen indbringes for en voldgiftsret, der består af 5 medlemmer. 2 af med- lemmerne vælges af RLTN og 2 af Forhandlingsfællesskabet. .
BEMÆRKNINGER:
Uenighed mellem de centrale parter om, hvorvidt den lokale aftale overholder bestemmelserne vedr. arbejdsmiljøarbejdets organisering, løses ved en voldgift iht. § 22.
Parterne peger i forening på en opmand og retter herefter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden.. Kan parterne ikke opnå enighed om en indstilling, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udpege en opmand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, kapitel 2.
Stk. 3.
Voldgiftsrettens kendelser er endelige og bindende for ledelse og medarbejdere og kan således ikke indbringes for Den Kommunale Tjenestemandsret, ligesom det arbejdsret- lige system ikke finder anvendelse.
Stk. 4.
Voldgiftsretten kan ikke idømme bod og andre sanktioner.
**NYT**
Stk. 1.
Denne aftale træder i kraft den 1. april 2021 og kan opsiges skriftligt med 6 måneders varsel til en 1. oktober, dog tidligst til den 1. oktober 2024.
BEMÆRKNINGER:
I forbindelse med de generelle forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler kan fremsættes ændringsforslag til rammeaftalen.
Stk. 2.
Rammeaftalen erstatter Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse af 11. december 2017 indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhand- lingsfællesskabet.
København, den 7. juni 2022
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx X. Xxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
**NYT**
PROTOKOLLAT OM INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM MEDINDFLY- DELSE OG MEDBESTEMMELSE M.V.
INDLEDNING
Regionen og medarbejderne er forpligtet til at optage forhandlinger med henblik på at søge enighed om en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Rammeaftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanten som interessevaretager både for individet og for fællesskabet.
Interessevaretagelsen sker ved, at tillidsrepræsentanten dels har de hidtidige opgaver i forhold til de medarbejdere, den pågældende repræsenterer, dels opgaver vedrørende medindflydelse og medbestemmelse i øvrigt inden for den lokalt aftalte struktur.
FORHANDLING AF EN LOKAL AFTALE
Den lokale MED-aftale bliver forhandlet og aftalt i et forhandlingsorgan. Kompetencen til at indgå den lokale aftale kan ikke delegeres fra forhandlingsorganet.
En lokal MED-aftale og Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse erstatter Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i den pågældende re- gion.
GENFORHANDLING AF EN LOKAL AFTALE
Opsigelse af eller forslag om ændring af den lokale aftale fremsættes i hovedudvalget. De lokale parter tager hver især stilling til, hvem der skal repræsentere dem i de lokale for- handlinger. En lokal MED-aftale kan genforhandles uden forinden at være opsagt.
Genforhandling kan både omhandle den lokale MED-aftale og tilhørende bilag, som er en del af den lokale MED-aftale.
Genforhandling af den lokale MED-aftales bestemmelser skal ske ved nedsættelse af et forhandlingsorgan, når:
• den lokale MED-aftale er opsagt,
• forhandlingen vedrører bestemmelser i den lokale MED-aftale om pligt til andet og mere indhold, end det MED-systemet skal behandle i henhold til MED-ram- meaftalen, fx end det der følger af MED-rammeaftalens §§ 6 – 9,
• formålet er at nedlægge niveauer, fjerne eller reducere en formaliseret adgang til medindflydelse og medbestemmelse uden, at dette følger af ændringer i regio- nens organisation og/eller ledelsesstruktur, eller
• hovedudvalget er enige om, at aftalen skal genforhandles i et forhandlingsorgan.
Forhandlingsorganet kan delegere kompetencen til at aftale ændringer i den lokale MED- aftale til hovedudvalget. Forhandlingsorganet definerer i givet fald rammerne for delega- tionen, herunder omfang og varighed.
Den lokale aftale kan i henhold til MED-rammeaftalens § 3, stk. 4, opsiges skriftligt med 9 måneders varsel. Ved opsigelse af aftalen, skal der optages forhandlinger om indgåelse af en ny aftale.
NEDSÆTTELSE AF ET FORHANDLINGSORGAN
Efter afgivelse/modtagelse af anmodning om nedsættelse af et forhandlingsorgan har par- terne gensidig pligt til hurtigst muligt og senest efter 4 uger at meddele den anden part sammensætningen af sin side i forhandlingsorganet. Efter de 4 uger kan der indkaldes til møde blandt de udpegede. Dette gælder såvel ved indgåelse af en lokal MED-aftale som ved genforhandling af en eksisterende.
Ledelsen på den ene side og de lokale forhandlingsberettigede organisationer (valggrup- perne A, B og C) på den anden side afgør selv sin repræsentation i forhandlingsorganet.
Xxxxxxxx har ansvaret for at indkalde til 1. møde i forhandlingsorganet. Forhandlingsor- ganet skal på sit første møde foretage en præcisering af forhandlingstema(er).
Genforhandlingen af en lokal MED-aftale må (med mindre andet aftales) max. strække sig over 6 måneder.
Såfremt forhandlingerne strækker sig ud over 6 måneder (eller en anden periode, der er aftalt lokalt), kan forhandlingsorganet anmode om, at der ydes fælles partsrådgivning til forhandlingsorganet.
Forhandlingsorganet nedlægges, når der er indgået en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Forhandlingsorganet nedlægges endvidere, hvis det konstateres, at der ikke kan opnås enighed om en lokal aftale. Forhandlingsorganet kan dog nedsættes igen, hvis der senere er lokal enighed om på ny at optage forhandlinger om indgåelse af en lokal aftale.
DEN LOKALE AFTALE
Den lokale aftale erstatter „Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds- udvalg“ i den pågældende region.
Forhandlingsorganet har alene til opgave at forhandle og aftale form, indhold og struktur for den lokale medindflydelse og medbestemmelse, med mindre det efter lokal aftale til- lægges yderligere opgaver.
Den lokale aftale kan indeholde bestemmelser om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, jf. rammeaftalens § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår under hvilke betingelser, en lokal aftale kan omhandle organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Der henvises i den forbindelse til
§§ 20-24 i bekendtgørelse 1181 af 15. oktober 2010.
Hvis der i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale sker en væsentlig ændring af med- arbejderrepræsentanternes opgaver, aftales det, hvorledes vilkårene for medarbejderre- præsentanterne skal være. Herunder kan spørgsmålet om eventuelt frikøb, kompense- rende vikarordninger af kortere eller længere varighed og særlige uddannelsesaktiviteter drøftes.
Opmærksomheden henledes på, at parterne med virkning fra den 1. april 2002 har aftalt nogle ændringer i de generelle TR-bestemmelser, herunder mulighed for efter konkret aftale mellem en region og en eller flere forhandlingsberettigede organisationer lokalt at fravige TR-bestemmelser. Disse ændringer gælder også i forhold til allerede indgåede lokale MED-aftaler, og i de regioner, hvor der er indgået en lokal MED-aftale, kan de forhandlingsberettigede parter også benytte disse muligheder.
Når et forhandlingsorgan indgår en lokal MED-aftale eller genforhandler en eksisterende lokal MED-aftale, skal forhandlingsorganet indsende en kopi til de centrale parter til ori- entering.
**NYT**
OPHÆVELSE AF PROTOKOLLAT AF 11. DECEMBER 2017
Nærværende protokollat erstatter protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse af 11. december 2017 mellem Regionernes Løn- nings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet.
København, den 7. juni 2022
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx X. Xxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
BILAG 1. TJEKLISTE FOR LOKALE FORHANDLINGER
For at rammeaftalen kan få virkning i den enkelte region, skal der indgås en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse på grundlag af bestemmelserne i rammeaftalen.
Forhandlingsorganet bør inddrage øvrige ledere og medarbejdere i regionen under for- handlingerne, herunder de personer, som har kendskab til varetagelse af opgaverne ved- rørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
Følgende emner skal eller kan indgå i forhandlingerne om den lokale aftale:
Formål for og indhold i medindflydelsen og medbestemmelsen
Bestemmelserne i rammeaftalens §§ 6 og 7 om bl.a. information og drøftelse er mini- mumsbestemmelser og kan udbygges med f.eks.
• tidspunkt for information om budgetbehandlingen,
• skriftlig information om økonomiske forhold,
• retningslinjer på flere områder end de, der er fastlagt i § 8, stk. 3 og § 9, stk. 2, pkt. 8 til 12.
Hvis den lokale aftale også indebærer en ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet, jf. rammeaftalens § 3, stk. 3 og § 11, stk. 5, skal den som minimum
1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den æn- drede organisering af arbejdsmiljøarbejdet styrker og effektiviserer funktionsva- retagelsen.
2. Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af aftalen i regionen.
3. Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet.
4. Beskrivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges.
5. Oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljøarbejdet i form af en organi- sationsplan.
Beskrivelsen bør foretages med udgangspunkt i en oplistning af de opgaver, som hidtil er blevet varetaget i arbejdsmiljøorganisationen, og med angivelse af, hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver.
Det kan i den forbindelse også aftales, at der skal løses yderligere opgaver på arbejdsmil- jøområdet i medindflydelses- og medbestemmelsesstrukturen.
Strukturen for medindflydelse og medbestemmelse
Strukturen fastlægges på grundlag af principperne i rammeaftalens § 4. Det skal i den forbindelse i den lokale aftale bl.a. fastlægges
• om medindflydelsen og medbestemmelsen på de enkelte niveauer skal ske gennem udvalg, personalemøde, som led i et samarbejde mellem ledelsen og den enkelte medarbejderrepræsentant eller på andre måder og
• sammensætningen og størrelsen af medindflydelses- og medbestemmelses- udvalg.
Endvidere bør det fastlægges
• på hvilke niveauer der er en ledelseskompetence, som kan medføre, at der skal være en aftalt mulighed for at øve medindflydelse og medbestemmelse og
• om og i givet fald hvordan forretningsordenen for de enkelte medindflydel- ses- og medbestemmelsesudvalg fastlægges.
I forhold til organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen skal det fastlægges, i hvilket omfang den lokale aftale omfatter organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet.
I den forbindelse aftales bl.a.
• hvordan skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres? Skal der på nogen områder i regionen være en særskilt arbejdsmiljøorganisation?
• skal en integreret organisering af arbejdsmiljøarbejdet både omfatte udvalgs- strukturen og omfatte, at tillidsrepræsentanten også varetager arbejdsmiljøre- præsentantens funktioner?
I forhold til hovedudvalget kan det bl.a.
• overvejes, om der er behov for at fravige hovedreglen i § 4, stk. 7, hvorefter hovedudvalget er det øverste udvalg også på arbejdsmiljøområdet,
• aftales, at hovedudvalget skal tillægges yderligere opgaver, som f.eks. sikring af, at repræsentanterne i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet får den fornødne uddannelse,
• aftales, at hovedudvalgets drøftelse med regionens politiske ledelse skal for- maliseres, f.eks. ved at fastlægge tidspunktet for et årligt møde, hvor budget- forslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold drøftes, eller ved at fastlægge flere end ét møde om året.
I forhold til retten til valg af fællestillidsrepræsentant skal det registreres, hvilke overens- komstgrupper, der ønsker at gøre brug af retten til at vælge fællestillidsrepræsentant i forbindelse med indgåelsen af den lokale aftale, jf. § 12, stk. 5.
Vilkår for medarbejderrepræsentanterne
Hvis der i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale sker en væsentlig ændring af med- arbejderrepræsentanternes opgaver, skal det aftales, hvorledes vilkårene for medarbejder- repræsentanterne skal være.
I vurderingen af ændringer af medarbejderrepræsentanternes opgaver kan bl.a. indgå ud- videlse af opgaver, funktioner og geografisk dækningsområde.
I aftaler om medarbejderrepræsentanters vilkår kan bl.a. indgå
• tidsforbrug til udførelse af hvervet, herunder frikøb,
• uddannelsesaktiviteter og
• muligheder for kontakt med de medarbejdere, som den pågældende repræ- senterer, f.eks. i tilfælde af store geografiske afstande eller skiftende arbejds- tider.
Som led i drøftelserne kan det afklares, om der skal ske en kompensation gennem vikar- ordninger, som indebærer, at den pågældende medarbejderrepræsentants institution kom- penseres i forhold til den tid, som medarbejderrepræsentanten anvender til sit hverv.
Selv om der i forbindelse med indgåelsen af den lokale aftale ikke sker en væsentlig æn- dring af medarbejderrepræsentanternes opgaver, kan spørgsmålet om vilkår alligevel ind- drages i drøftelserne. Spørgsmålet kan også tages op efter den lokale aftales indgåelse som led i det løbende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Der henvises i øvrigt til protokollatet om indgåelse af lokale MED-aftaler, til rammeafta- lens § 14 om medarbejderrepræsentanternes vilkår og til TR-vilkårsprotokollatet (se bilag 9).
Desuden gøres opmærksom på, at regionens ledelse og de enkelte organisationer har mu- lighed for særskilt at indgå lokale TR-aftaler.
Opsigelse af den lokale aftale
Aftalen skal, jf. § 3, stk. 5, indeholde en beskrivelse af, hvilke konsekvenser en opsigelse vil få for tillidsrepræsentanterne, for samarbejdet og samarbejdsudvalgene samt for ar- bejdsmiljøorganisationen – altså en positiv tilkendegivelse af, hvilke regler der skal gælde, hvis der ikke kan opnås enighed om en ny lokal aftale. Det kan f.eks. aftales, at Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg anvendes sammen med arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om arbejdsmiljøorganisationen, eller det kan aftales, at den lokale aftale løber videre, indtil der opnås enighed om, at den ændres. Der kan også tænkes andre kombinationer.
**NYT**
Hovedudvalget har i henhold til en række generelle (ramme)aftaler til opgave:
MED-ramme- aftalen | Beskrivelse af opgaven | Aftalehjemmel |
§ 9, stk. 2, pkt. 7 | Regelmæssigt evaluere anvendelsen af medarbejderudviklingssamtaler i regio- nen | Aftale om kompetence- udvikling, § 4, stk. 2 |
§ 9, stk. 2, pkt. 8 | Aftale retningslinjer for indhold og op- følgning på trivselsmålinger | Aftale om trivsel og sundhed § 3, stk. 2 |
§ 9, stk. 2, pkt. 9 | Aftale retningslinjer om sygefraværs- samtaler | Aftale om trivsel og sundhed § 9, stk. 4 |
§ 9, stk. 2, pkt. 10 | Sikre, at der i regionen aftales retnings- linjer for arbejdspladsens samlede ind- sats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til ar- bejdsbetinget stress | Aftale om trivsel og sundhed § 11 |
§ 9, stk. 2, pkt. 11 | Sikre, at der i regionen aftales retnings- linjer for arbejdspladsens samlede ind- sats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til fo- rekomsten af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen – herunder fra 3. per- son – i tilknytning til udførelsen af ar- bejdet | Aftale om trivsel og sundhed § 12, stk. 1 og 2 |
§ 9, stk. 2, pkt. 12 | Aftale retningslinjer vedrørende sund- hed | Aftale om trivsel og sundhed § 6, stk. 1 |
§ 9, stk. 2, pkt. 13 | Revidere og overvåge de vedtagne ret- ningslinjer jf. pkt. 11, med henblik på at sikre, at de er effektive både i forhold til at forebygge problemer og til at håndtere sagerne, når de opstår | Protokollat til aftale om trivsel og sundhed om indsats mod vold, mob- ning og chikane på ar- bejdspladsen |
§ 9, stk. 2, pkt. 14 | Medvirke til at Rammeaftalen om se- niorpolitik anvendes efter hensigten. | Rammeaftale om seni- orpolitik § 3 |
MED-ramme- aftalen | Beskrivelse af opgaven | Aftalehjemmel |
Drøfte politik og den overordnede vi- sion på området i regionen. Drøfte hvordan der skabes forankring også i de underliggende MED-udvalg og dermed på de enkelte arbejdspladser. | ||
§ 9, stk. 2, pkt. 15 | Foretage en generel og overordnet drøf- telse i henhold til rammeaftale om soci- alt kapitel, § 3 | Rammeaftale om socialt kapitel § 3 |
§ 9, stk. 2, pkt. 16 | Fastlægge hvorledes rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i regionerne udmøntes | |
§ 9, stk. 6 | I tilknytning til regionens budgetbe- handling skal ledelsen redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder eventuelle konsekvenser i forhold til sammenhæn- gen mellem ressourcer og arbejds- mængde | Aftale om trivsel og sundhed § 7 |
Opgaver der ikke kan fraviges
Følgende af ovenstående opgaver er obligatoriske og kan derfor ikke fraviges ved lokal aftale: § 9, stk. 2, pkt. 7, 9, 10, 11, 13, 14, 15 og 16 samt § 9, stk. 6.
Opgaver der kan fraviges ved lokal aftale
Hovedudvalget kan aftale at fravige § 9, stk. 2, pkt. 8 og 12, såfremt der er enighed i udvalget herom.
Hvis en af parterne i hovedudvalget ikke længere ønsker at fravige et eller flere af de nævnte punkter, genindtræder forpligtelsen i forhold til disse.
Opgaver der kan varetages efter aftale
Nedenstående bestemmelser er efter overenskomstforhandlingerne i 2011 ikke obligato- riske for hovedudvalget, men er opgaver, der efter aftale kan varetages. Der henvises endvidere til, at hovedudvalget ved drøftelsen iht. MED-rammeaftalens § 9, stk. 3 kan prioritere andre emner og indsatsområder, som de lokale parter finder væsentlige.:
− Det kan indgå i drøftelserne i hht. § 3 i Rammeaftale om seniorpoli- tik, hvordan spørgsmålet om seniormedarbejderens fortsatte ar- bejdsliv inddrages og håndteres i den årlige medarbejderudviklings- samtale (Bemærkning til § 2, stk. 1 i Rammeaftale om seniorpolitik).
− Såfremt der sker væsentlige ændringer i udligningsordningen, kan dette på ny drøftes i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (Aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov § 6).
− Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte rammer og principper for oplærings- og integrationsforløbene eventuelt med henblik på at fastlægge generelle retningslinjer (Aftale om integra- tions- og oplæringsstillinger § 4, stk. 1).
− Der kan afholdes en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg om regionens politik på kompetenceudvik- lingsområdet (Aftale om kompetenceudvikling, § 4, stk. 1).
− Der kan i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg afta- les principper for tillidsrepræsentanters vilkår på baggrund af omfanget af tillidsrepræsentantens forhandlings- og aftalekompetence og øvrige opgaver.
Hvis det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg har aftalt principper for tillidsrepræsentanters vilkår, danner disse grundlag for for- handlingen med (lokale) repræsentanter for de(n) pågældende overens- komstgruppe(r) (Protokollat vedrørende vilkår for (fælles)tillidsrepræ- sentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse, bemærk- ningen til punkt 2).
− Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan inden for rammerne af stk. 3 drøfte, hvorledes tjenestestedet nærmere kan define- res. Regionen kan på baggrund af drøftelsen fastlægge, at tjenestestedet udstrækkes til at omfatte f.eks. hele regionen, samtlige sygehuse/hospi- taler i regionen eller samtlige døgninstitutioner i regionen (Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal § 3, stk. 4).
**NYT**
Hovedudvalgenes opgaver i henhold til en række generelle (ramme)aftaler fremgår af bilag 2.
I henhold til en række generelle (ramme)aftaler har øvrige MED-udvalg endvidere en række opgaver, jf. nedenfor.
Kompetencen til forhandling og aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår iht. en række generelle (ramme)aftaler ligger ikke hos MED-systemet, men hos de(n) (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation, jf. nedenfor.
Øvrige MED-udvalg har i henhold til en række generelle (ramme)aftaler til opgave:
Tværgående drøftelse/forhandling i lo- kale MED-udvalg for alle medarbejdere | Aftalehjemmel | Forhandling/aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår | |
a. | Skal udfylde de af hovedudvalget aftalte retningslinjer vedrørende sundhed. Ud- fyldningen skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer. | Aftale om trivsel og sundhed § 6, stk. 1 | |
b. | Skal aftale retningslinjer for fremlæg- gelse af institutionsbaseret sygefraværs- statistik samt opfølgning på sygefravær i institutionen. | Aftale om trivsel og sundhed § 8, stk. 2 | |
c. | Institutionsledelsen fremlægger en insti- tutionsbaseret sygefraværsstatistik for det lokale MED-udvalg. | Aftale om trivsel og sundhed § 8, stk. 1 | |
d. | Skal aftale retningslinjer for udarbej- delse af handlingsplaner, hvis der kon- stateres problemer i arbejdspladsvurde- ringen (APV). Såfremt arbejdsmiljøar- bejdet ikke varetages af MED-udvalget drøftes handlingsplaner i arbejdsmiljø- udvalget. | Aftale om trivsel og sundhed § 10 | |
e. | Skal, afhængig af beslutning i hovedud- valget, aftale retningslinjer for arbejds- | Aftale om trivsel og sundhed § 11 |
Tværgående drøftelse/forhandling i lo- kale MED-udvalg for alle medarbejdere | Aftalehjemmel | Forhandling/aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår | |
pladsens samlede indsats for at identifi- cere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. | |||
f. | Skal, afhængig af beslutning i hovedud- valget, aftale retningslinjer for arbejds- pladsens samlede indsats for at identifi- cere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til forekomsten af vold, mob- ning og chikane – herunder fra 3. person – i tilknytning til udførelsen af arbejdet. | Aftale om trivsel og sundhed § 12, stk. 1 | |
g. | Skal drøfte de overordnede mål for kom- petenceudviklingsindsatsen på arbejds- pladsen. | Aftale om kompetence- udvikling § 6, stk. 1 | På den enkelte ar- bejdsplads opstilles der udviklingsmål for den enkelte med- arbejder eller for grupper af medarbej- dere. |
h. | Skal medvirke til at Rammeaftalen om seniorpolitik anvendes efter hen- sigten, herunder i forhold til bredden i indsatsen, både i forhold til faggrup- per og arbejdspladser. | Rammeaftale om seni- orpolitik § 3 | Vilkårene for de konkrete ordninger aftales mellem regi- onen og (lokale) re- præsentanter for de(n) forhandlings- berettigede organi- sation(er). |
Opgaver der ikke kan fraviges
Følgende af ovenstående opgaver er obligatoriske og kan derfor ikke fraviges ved lokal aftale: Punkt d, e, f, g og h.
Opgaver der kan fraviges ved lokal aftale
Med mindre andet fremgår af den lokale MED-aftale eller beslutning i hovedudvalget, kan lokale MED-udvalg dog, såfremt der er enighed i udvalget herom, aftale at fravige følgende af ovenstående opgaver: Punkt a, b og c.
Hvis en af parterne i det lokale MED-udvalg ikke længere ønsker at fravige et eller flere af de nævnte punkter, genindtræder forpligtelsen i forhold til disse.
Opgaver der kan varetages efter aftale
Nedenstående bestemmelser er efter overenskomstforhandlingerne i 2011 ikke obligato- riske for øvrige MED-udvalg, men opgaver, der efter aftale kan varetages:
Tværgående drøftelse/forhandling i lokale MED-udvalg for alle medar- bejdere | Aftalehjemmel | Forhandling/aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår | |
i. | Såfremt der på den enkelte arbejds- plads-/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer i henhold til aftalen, er det hensigtsmæssigt at le- delse og medarbejdere drøfter retnings- linjer for beskæftigelse af disse. Såfremt der på arbejdspladsen enten er et samar- bejdsudvalg, medindflydelses- eller medbestemmelsesudvalg, er det hen- sigtsmæssigt, at retningslinjer for etab- lering af oplæringsforløb drøftes i dette forum. | Aftale om integrations- og oplæringsstillinger § 4, stk. 2 | Aftale om etablering af oplærings- og in- tegrationsstillinger, herunder den kon- krete ansættelse ind- gås mellem regionen og (lokale)repræsen- tanter for den for- handlingsberettigede organisation. |
j. | Sundhedsfremmeinitiativernes effekt og anvendelse kan drøftes og evalueres i medindflydelses- og samarbejdssyste- met med passende mellemrum. | Aftale om trivsel og sundhed § 6, stk. 2 | |
k. | Såfremt det på den enkelte arbejds- plads/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer med nedsat ar- bejdsevne og ledige, er det hensigts- mæssigt at ledelse og medarbejdere drøfter retningslinjer for beskæftigelse af disse. | Rammeaftale om socialt kapitel § 4 | • Aftale om vilkår i flexjob, aftalebase- rede job på særlige vilkår, løntilskuds- job, herunder skåne- job, indgås mellem regionen og (lokale) repræsentanter for de(n) forhandlings- berettigede organisa- tion(er). • Lokal forhandling om vilkår i forbin- delse med brug af løntilskudsjob og virksomhedspraktik i mere end 13 uger. |
l. | Kan drøfte sammenhængen mellem ar- bejdspladsens mål/strategier og kompe- tenceudvikling. | Aftale om kompetence- udvikling § 6, stk. 2 | På den enkelte ar- bejdsplads opstilles der udviklingsmål for den enkelte med- arbejder eller for grupper af medarbej- dere. |
Tværgående drøftelse/forhandling i lokale MED-udvalg for alle medar- bejdere | Aftalehjemmel | Forhandling/aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår | |
m. | Xxx drøfte hvordan arbejdet med kom- petenceudvikling evalueres. | Aftale om kompetence- udvikling § 6, stk. 2 | På den enkelte ar- bejdsplads opstilles der udviklingsmål for den enkelte med- arbejder eller for grupper af medarbej- dere. |
n. | MED-systemet kan drøfte, hvorledes anvendelsen af tele-/hjemmearbejde kan fremme etableringen af mere attraktive arbejdspladser, samt hvorledes eventu- elle ulemper ved tele-/hjemmearbejde kan undgås. | Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde, vej- ledning | Lokal aftale mellem regionen og (lokale) repræsentanter for en eller flere organisati- oner. På grundlag heraf indgås aftale mellem regionen og de enkelte ansatte. |
o. | Øvrige MED-udvalg kan drøfte Ram- meaftalen om seniorpolitiks anven- delse set i forhold til den enkelte ar- bejdsplads | Rammeaftale om seni- orpolitik § 3 | Vilkårene for de konkrete ordninger aftales mellem regi- onen og (lokale) re- præsentanter for de(n) forhandlings- berettigede organi- sation(er). |
p | Det kan indgå i MED-udvalgenes drøftelser, hvordan spørgsmålet om seniormedarbejderens fortsatte ar- bejdsliv inddrages og håndteres i den årlige medarbejderudviklingssamtale. | Rammeaftale om seni- orpolitik, bemærkning til § 2, stk. 1 | Vilkårene for de konkrete ordninger aftales mellem regi- onen og (lokale) re- præsentanter for de(n) forhandlings- berettigede organi- sation(er). |
q. | Protokollat vedr. vilkår for (fælles)tillidsrepræ- sentanters tidsanven- delse i forbindelse med hvervets udførelse | • Der skal ske en forhandling om til- lidsrepræsentanters vilkår med (lokale) repræsentanter for de(n) pågældendes overenskomst- gruppe(r). |
Tværgående drøftelse/forhandling i lokale MED-udvalg for alle medar- bejdere | Aftalehjemmel | Forhandling/aftale om enkeltpersoners eller gruppers vilkår | |
• Såfremt der i ho- vedudvalget er ved- taget overordnede principper for TR- vilkår, skal disse principper danne grundlag for for- handlingen. |
BILAG 4. VEJLEDNINGSTEKST TIL § 9, STK. 2.
Når den lokale MED-aftale er indgået, nedlægges forhandlingsorganet, som har haft kom- petencen til at indgå den lokale MED-aftale. Hovedudvalget har herefter ansvaret for den lokale MED-aftale. Hovedudvalgets særlige opgaver er beskrevet i § 9, stk. 2. Opgaverne kan ikke uddelegeres til andre MED-niveauer.
Foruden at fungere som medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg for hele regionen har hovedudvalget til opgave at få den lokale MED-aftale til at fungere som grundlag for samarbejdet i regionen. Hovedudvalget skal i den forbindelse vejlede regionens MED- udvalg om udmøntning af den lokale aftale mv., fortolke aftalte retningslinjer, fortolke den lokale MED-aftale og behandle uoverensstemmelser herom, tilpasse den lokale MED-aftale i forbindelse med ændringer af regionens organisation og/eller ledelsesstruk- tur, samt indbringe uoverensstemmelser og fortolkningsspørgsmål om både MED-ram- meaftalen, den lokale MED-aftale og retningslinjer for de centrale parter.
Hovedudvalget har en generel fortolkningsadgang jf. punkt 4. Hovedudvalget kan:
1. fortolke hele den lokale MED-aftale, herunder de formål og principper, der er fastlagt i aftalen eller som kan udledes af aftalen og
o Principper kan f.eks. være antallet af niveauer i MED-strukturen eller at organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet indgår helt eller delvist i den lokale MED-aftale.
2. ved fortolkning ændre, hvorledes MED-aftalen udmøntes.
o Hvis hovedudvalget fx som følge af den årlige arbejdsmiljødrøftelse øn- sker at ændre på organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, kan dette gøres ved en fortolkning. Forudsætningen er, at fortolkningen kan holdes inden for den lokale MED-aftale og ikke er i strid med Rammeaftalen om med- indflydelse og medbestemmelse.
Hovedudvalget kan jf. pkt. 5 tilpasse MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøar- bejdet i de situationer, hvor der sker en ændring i regionens organisation og/eller ledel- sesstruktur.
Hovedudvalget har ved ændringer af regionens organisation/ledelsesstruktur kompetence til at tilpasse MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet ved at:
• oprette eller nedlægge niveauer og
• indføre, øge eller reducere formaliseret adgang til medindflydelse og medbestem- melse.
Hovedudvalget har generelt – altså også i andre situationer end ved ændringer af regio- nens organisation og/eller ledelsesstruktur - kompetencen til at tilpasse MED-struktu- ren/organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, hvor formålet er at:
• oprette niveauer,
• indføre eller øge en formaliseret adgang til medindflydelse og medbestemmelse eller
• foretage øvrige ændringer af MED-strukturen/organiseringen af arbejdsmiljøar- bejdet, hvor adgangen til medindflydelse og medbestemmelse holdes status quo.
Det er hovedudvalget, der vurderer, om en ønsket tilpasning eller ændring ligger inden for eller uden for hovedudvalgets kompetence. Hvis der ikke er enighed i hovedudvalget om denne vurdering eller om indholdet i tilpasningen eller ændringen, er der følgende muligheder:
• RLTN og Forhandlingsfællesskabet kan inddrages jf. § 21
• hovedudvalget kan blive enige om, at aftalen skal genforhandles i et forhandlings- organ eller
• den lokale MED-aftale kan opsiges
o genforhandling vil herefter skulle ske ved nedsættelse af et forhandlings- organ
Hovedududvalget kan ændre ordlyden af den lokale MED-aftale som følge af tilpasninger jf. punkt 5. Såfremt hovedudvalget ændrer ordlyden af den lokale MED-aftale jf. punkt 5, indgår hovedudvalget en aftale om hvilke tilpasninger eller ændringer, der skal foreta- ges, og aftalen underskrives. Den lokale MED-aftale redigeres i overensstemmelse med de aftalte tilpasninger og ændringer, idet det samtidig angives i den lokale MED-aftale, at aftalen er tilpasset af hovedudvalget ved aftale af ”dato”, hvilket ligeledes underskrives af hovedudvalget neden under forhandlingsorganets underskrifter. Ved ændringer i MED- strukturen, der vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet udarbejdes en opdateret oversigt over MED-organisationen og organisering af arbejdsmiljøarbejdet jf. bilag 11 om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet.
Hovedudvalget har også en række opgaver, der fremgår af Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet.
• Hvis der er enighed i hovedudvalget, kan en region
o selv udvikle en tilsvarende uddannelse som den, de centrale parter udvikler og udbyder gennem PUF (Parternes Uddannelses Fællesskab),
o anvende egne undervisere til sådanne kurser og
o anvende egne undervisere til at foretage undervisningen på den uddan- nelse, som parterne har udviklet.
• Principper for anvendelse af klippekort fastlægges i hovedudvalget i den enkelte region. Principper kan f.eks. være, at en del af klippene kan anvendes til fælles temadage for ledelse og medarbejdere i de enkelte MED-udvalg.
Henvendelse fra regionerne til de centrale forhandlingsparter sker ved fremsendelse af enslydende breve til RLTN og Forhandlingsfællesskabet.
BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING
1. Rammer
Parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal inddrages i forbindelse med større rationaliserings- og om- stillingsprojekter, herunder påtænkt udbud/udlicitering/privatisering.
Inddragelsen skal ske i overensstemmelse med:
• Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, §§ 15-17, særligt
§ 16, stk. 4 og 5, punkt 1, § 16, stk. 6 – 8 og § 17, stk. 1, 4 og 5, og
• Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse (i det følgende kaldt MED- rammeaftalen), §§ 4 og 6-8.
2. Begreber
Når der i protokollatet står ”medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg”, menes der både samarbejdsudvalg nedsat i henhold til de sammenskrevne aftaler, og medindflydel- ses- og medbestemmelsesudvalg nedsat i henhold til en lokal aftale, som er indgået i hen- hold til MED-rammeaftalen, eller en anden organisering af samarbejdet, jf. den lokale aftale herom.
Når der i protokollatet står ”omstilling”, menes større organisatoriske ændringer, der kan få betydning for medarbejdernes arbejds- og personalemæssige forhold, for eksempel i forbindelse med udbud/udlicitering, privatisering samt ved udmøntning af aftale- eller lovbestemt opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, selskabsdannelse, rationali- seringer, effektivisering, indførelse af nye interne styreformer og/eller intern omorgani- sering.
Begrebet ”kontrolbud” anvendes i protokollatet som betegnelse for flere situationer. Kon- trolbud ses anvendt som udtryk for, at regionen har lavet en intern målestok for, hvad omkostningerne ved opgavevaretagelsen var før udbudsforretningen. Kontrolbud anven- des endvidere som betegnelse for den situation, at den udbydende institution selv afgiver et egentligt tilbud på den udbudte opgave.
3. Formål og procedure
Omstillingsprojekter, herunder projekter der indebærer eventuelt udbud eller udlicitering af opgaver, får ofte vidtrækkende konsekvenser for berørte medarbejderes arbejds- og personaleforhold.
Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget skal derfor i god tid inden der træffes beslutning i regionen informeres om og have mulighed for drøftelse af de arbejds- og personalemæssige konsekvenser, så medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i beslutningsgrundlaget for omstillingsprojekter.
BEMÆRKNINGER:
Parterne er enige om, at hensigten med en tidlig inddragelse er at give medarbej- derne den fornødne tid til at drøfte de arbejds- og personalemæssige konsekvenser ved udbud, herunder forberede drøftelsen. Dette indebærer, at medarbejderrepræ- sentanterne får rimelig tid til at drøfte konsekvenser af et påtænkt omstillingspro- jekt med de berørte medarbejdere.
Parterne skal henlede opmærksomheden på, at medindflydelses- og medbestem- melsesudvalget har mulighed for at bede om sagkyndig vejledning/bistand.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdernes synspunkter og forslag bør indgå i den sagsfremstilling, der danner grundlag for regionens behandling af om- stillingsprojekter i udvalg og i regionsråd.
Inddragelse af medarbejderne i omstillingsprocesser sker bl.a. ved forelæggelse for og drøftelser i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget.
Ved iværksættelse af omstillingsprojekter påhviler det særligt ledelsen at inddrage med- arbejderne i processen.
Hvis der, efter en eventuel forudgående foreløbig vurdering, arbejdes videre med omstil- lingsprojektet med henblik på en beslutning, er det vigtigt, at medindflydelses- og med- bestemmelsesudvalget også inddrages i det videre arbejde.
Denne inddragelse og konsekvenserne heraf er ikke til hinder for, at regionen fortsat ar- bejder med at tilvejebringe det fornødne beslutningsgrundlag.
I regionerne, hvor MED-rammeaftalen anvendes, skal der aftales retningslinier bl.a. for proceduren for drøftelse af større rationaliserings- og omstillingsprojekter.
4. Organisering
Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan nedsætte projektgrupper som led i en løbende intern omstillingsproces i institutionen.
Ved større omstillingsprojekter vil det være naturligt at nedsætte en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter for ledelse og alle berørte medarbejdere.
Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget kan aftale retningslinjer for projektgrup- pens arbejde.
Specielt ved udbud og udlicitering skal opmærksomheden henledes på, at et egentligt kontrolbud skal udformes uafhængigt af de personer, som træffer beslutning om, hvem der efter udbud skal løse opgaven fremover. De direkte involverede medarbejdergrupper bør inddrages i arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, bortset fra de ovennævnte per- soner.
5. Projektgruppens arbejde
I de situationer, hvor medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget beslutter ikke at nedsætte en projektgruppe, finder beskrivelsen af projektgruppens arbejde tillige anven- delse på medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget.
Projektgruppen bør gennemgå alle relevante forhold omkring institutionens egen opga- veløsning som grundlag for beslutning om omstilling.
Projektgruppens arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at både direkte og indirekte berørte medarbejdere inddrages i drøftelserne.
Det bemærkes, at det af visse organisationsaftaler fremgår, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, inden der træffes endelig beslutning om større rationaliserings- foranstaltninger eller arbejdsomlægninger.
Nedenfor er anført en række forhold, der bør indgå i projektgruppens drøftelser om om- stillingsprojekter. Oplistningen er ikke udtømmende, ligesom alle spørgsmål ikke er rele- vante for alle typer af omstilling.
A. Generelt
Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere løbende holdes orienteret om drøftelser og be- slutninger i forbindelse med omstilling. Åbenhed gennem løbende, grundig information og drøftelse vil give mulighed for at gennemføre en omstilling, hvor der tages videst mu- lige hensyn til medarbejdernes tryghed. Regionen vil herved tillige kunne drage nytte af de ansattes viden om opgavernes udførelse.
B. Inden beslutning om omstilling Følgende forhold bør indgå i drøftelserne:
• Tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, herunder beskrivelse af den nuværende op- gaveløsning og evt. fastlagte målsætninger herfor.
• Økonomi, herunder omkostninger ved nuværende og fremtidig opgavevaretagelse og følgeomkostninger.
• Personalebehov, herunder personalets forhold i forbindelse med eventuel over- gang til anden/privat arbejdsgiver.
• Uddannelsesbehov og –krav til berørte medarbejdere.
• Arbejdsmiljøforhold.
• Teknik, herunder inddragelse af ekstern bistand.
Drøftelserne kan munde ud i, at medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget konsta- terer et behov for allerede i denne tidlige fase at fastlægge retningslinier for hvilke per-
sonalepolitiske konsekvenser, der skal følge af de igangsatte initiativer. Dette kan even- tuelt ske i form af en tilpasning eller revision af allerede eksisterende retningslinier om personalemæssige konsekvenser af større ændringer i organisationen.
C. Efter beslutning om omstilling
Hvis det politisk besluttes, at der skal finde omstilling af opgaver sted, kan de neden- nævnte områder yderligere indgå i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget /pro- jektgruppens videre drøftelser:
• Projektgruppens og medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget videre ind- dragelse i forløbet.
• Konsekvenser af en omstilling, herunder afledte virkninger for medarbejdere, der ikke direkte berøres.
• Betydningen af eventuelle jobgarantiordninger mv.
• Generelle og lokale bestemmelser af betydning på området.
• Konsekvenser i forhold til fastlagte retningslinier efter Aftale om tillidsrepræsen- tanter, samarbejde og samarbejdsudvalg § 17 samt i MED-rammeaftalens § 8, stk. 1, med hensyn til omplacering, omskoling, efteruddannelse og lignende.
• Evt. rammer for opfølgning.
Hvis der skal finde udbud eller udlicitering sted, kan nedennævnte områder endvidere indgå i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget /projektgruppens videre drøftel- ser:
• Kravspecifikation i udbudsmaterialet, fx opgavebeskrivelse, kvalitetssikring, -mål samt kontrol og opfølgning.
• Betingelser for og tilrettelæggelse af udarbejdelsen af kontroltilbud.
• Personalets løn-, arbejds- og ansættelsesforhold i forbindelse med udlicitering, herunder rammer for overførsel af personale.
• Kontrakt- og ansættelsesvilkår ved den fremtidige opgavevaretagelse.
• Konsekvenser hvis opgaven efter udbud skal varetages i regionens eget regi, f.eks. hvis regionen vinder udbuddet.
6. Tvister
Tvister vedrørende de regelsæt, der er henvist til i dette protokollat, behandles efter be- stemmelserne i de sammenskrevne aftaler eller i MED-rammeaftalen.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter Protokollat om medarbejder- nes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering indgået mellem hen- holdsvis RLTN og KTO den 8. september 2008 og mellem RLTN og Sundhedskartellet den 30. november 2009.
København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
BILAG 6. PROTOKOLLAT OM OPLYSNINGER VED BRUG AF VIKARER FRA VI- KARBUREAUER
I de situationer, hvor vikarer fra et vikarbureau er omfattet af vikarlovens regler om lige- behandling, er der enighed om følgende:
På anmodning fra en i regionen ansat tillidsrepræsentant skal regionen informere denne om, hvilke overenskomster, lokalaftaler og kutymer regionen har oplyst skal overholdes, for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører i regionen.
Er tillidsrepræsentanten uenig i, hvilke regionale overenskomster, lokalaftaler og kuty- mer, vikarbureauet skal overholde, kan der indledes lokale drøftelser herom. Opnås der ikke enighed lokalt, kan sagen rejses i henhold til den relevante hovedaftale. Lokale drøf- telser og eventuel efterfølgende fagretlig behandling hindrer ikke regionen i at anvende de pågældende vikarer.
Det er alene vikarbureauet, der er ansvarlig for, at overenskomsten mv. er overholdt for vikarerne.
Regionen har ingen pligt til at give ovenstående oplysninger, når vikarbureauet er omfat- tet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på det danske område, jf. vikarlovens § 3, stk. 5, og denne gælder for vikarerne under udsendelse til regionen.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015. København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
BILAG 7. PROTOKOLLAT VEDRØRENDE ANMELDELSE AF TILLIDSREPRÆ- SENTANTER I REGIONERNE
I tillidsrepræsentantreglernes § 1, stk. 5, 3. punktum [MED-rammeaftalens § 10, stk. 5,
3. punktum], bestemmes det, at valg af tillidsrepræsentanter skal anmeldes skriftligt af pågældendes organisation over for regionen.
I tilslutning hertil er der mellem RLTN og KTO opnået enighed om, at anmeldelse af tillidsrepræsentanter og disses suppleanter med virkning fra den 1. januar 1992 skal ske direkte over for den institution, på hvilken de er valgt. Ved begrebet „institution“ forstås i denne sammenhæng et geografisk afgrænset område med en ansættelseskompetent myn- dighed.
Såfremt valget har fundet sted ved en flerhed af geografisk afgrænsede områder, skal anmeldelse dog ske over for den pågældende regions centrale løn- og personalekontor.
De enkelte institutioner er forpligtet til at orientere den pågældende regions centrale løn- og personalekontor om samtlige valg af tillidsrepræsentanter og disses suppleanter.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter Protokollat vedrørende an- meldelser af tillidsrepræsentanter i regionerne indgået mellem henholdsvis RLTN og KTO den 8. marts 2008 og mellem RLTN og Sundhedskartellet den 30. november 2009.
København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
Aflønning af tillidsrepræsentanter
§ 1
Til gavn for arbejdspladsen og de ansatte varetager tillidsrepræsentanter en række funktioner og opgaver i det lokale forhandlings- og medbestemmelsessystem, eks. funktion som talsmand, deltagelse i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet og medvirken ved forhandling og aftale af lokale aftaler vedr. eks. løndannelse, seni- orordninger og arbejdstid mv.
Under forudsætning af, at den enkelte tillidsrepræsentant efter en konkret vurdering varetager disse opgaver, skal der mellem personaleorganisationen og den enkelte re- gion indgås aftale om ydelse af funktionsløn til tillidsrepræsentanten.
§ 2
For tillidsrepræsentanter vil der desuden kunne indgås aftale – herunder forhåndsaf- tale – om at kompensere tillidsrepræsentanterne for det løntab/den mangel på lønud- vikling, der måtte være en følge af, at vedkommende ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, den pågældende er tillidsrepræsentant for.
Lønforhold for den enkelte tillidsrepræsentant kan endvidere aftales ved konkret ud- fyldelse af en indgået forhåndsaftale for vedkommende personalegruppe og for kvali- fikationer, der erhverves ved udførelsen af hvervet som tillidsrepræsentant.
§ 3
Aftaler om aflønning af tillidsrepræsentanter er omfattet af den enkelte organisations aftaleret, herunder tvisteløsningssystemet i lokal løndannelse.
§ 4
Protokollat af 24. maj 2005 om aflønning af tillidsrepræsentanter ophæves.
- - -
Allerede aftalte tillæg for funktionen som tillidsrepræsentant anses for ydet efter ovenstående protokollats § 1.
Honorering af arbejdsmiljørepræsentanter
Til gavn for arbejdspladsen og de ansatte varetager arbejdsmiljørepræsentanter en række funktioner og opgaver i den lokale arbejdsmiljøorganisation.
Parterne er enige om, at der i den enkelte region indgås forhåndsaftaler om honorering af arbejdsmiljørepræsentanter.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter Protokollat om aflønning af tillidsrepræsentanter samt honorering af arbejdsmiljørepræsentanter indgået mellem hen- holdsvis RLTN og KTO, Akademikerne og FOA den 28. marts 2012 og mellem RLTN og Sundhedskartellet den 28. marts 2012.
København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
1. Parterne er enige om, at den øgede decentralisering af løndannelsen og udbredelsen af personalepolitiske instrumenter har givet og vil give tillidsrepræsentanterne flere og mere tidskrævende opgaver. Disse øgede opgaver medfører, at vilkårene for til- lidsrepræsentanternes tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse løbende overvejes med henblik på at sikre den enkelte tillidsrepræsentant den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet. Som en naturlig del af overvejelserne bør hensynet til tillidsrepræsentantens arbejdsplads – herunder også varetagelsen af tillidsrepræsentantens normale arbejdsopgaver, når denne er fraværende for at udøve sit hverv – inddrages.
2. Der skal ske en forhandling om tillidsrepræsentanters vilkår med (lokale) repræ- sentanter for de(n) pågældende overenskomstgruppe(r).
BEMÆRKNING:
Der kan i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg aftales principper for tillidsrepræsentanters vilkår på baggrund af omfanget af til- lidsrepræsentantens forhandlings- og aftalekompetence og øvrige opgaver.
Hvis det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg har aftalt prin- cipper for tillidsrepræsentanters vilkår, danner disse grundlag for forhand- ling med (lokale)repræsentanter for de(n) pågældende overenskomst- gruppe(r).
Det skal gennem forhandlingen sikres:
• At der sker den nødvendige arbejdstilrettelæggelse og tages de nødvendige normeringsmæssige hensyn i forbindelse med tillidsrepræsentanternes vare- tagelse af hvervet.
• At der sker en afklaring af, hvor megen tid (udover akut opståede situationer) der anvendes til tillidsrepræsentanthvervet.
• At tillidsrepræsentanten har mulighed for kontakt med de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer, f.eks. i tilfælde af skiftende arbejdssteder el- ler store geografiske afstande.
• At tillidsrepræsentanten har mulighed for via tilgængeligt udstyr på arbejds- pladsen – f.eks. IT-udstyr og internetopkobling - at kunne varetage sine ar- bejdspladsrelaterede tillidsrepræsentantopgaver forsvarligt.
Hvis én af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger, kan den anden part anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøf- telse.
BEMÆRKNINGER:
Med afsæt i hovedudvalgets aftale om principper for TR’s vilkår og med henblik på forventningsafklaring kan den nyvalgte tillidsrepræsentant og dennes leder afholde en forventnings- og afklaringssamtale om balancen mellem tidsanven- delse i forbindelse med TR-hvervet og pågældendes arbejde.
3. Spørgsmålet om særlige uddannelsesaktiviteter for tillidsrepræsentanten, herunder faglig efteruddannelse under hvervet og i forbindelse med hvervets ophør drøftes, idet varigheden af hvervet og omfanget af tillidsrepræsentantens opgaver indgår i vurderingen af behovet for og omfanget af eventuel (efter)uddannelse.
4. I den udstrækning, tillidsrepræsentanter ud over hvervet som tillidsrepræsentant også varetager bredere opgaver for sine kolleger i regionen, kan det yderligere drøf- tes, om der skal etableres et frikøb fra den faglige organisations side.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter Protokollat vedrørende vil- kår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse (TR-vilkårsprotokollatet) indgået mellem henholdsvis RLTN og KTO, Akademikerne og FOA den 28. marts 2012 og mellem RLTN og Sundhedskartellet den 28. marts 2012.
København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
BILAG 10. DE CENTRALE PARTERS FÆLLES VEJLEDNING OM INDGÅELSE AF LOKALE TR-AFTALER
Nye muligheder
Der er vide rammer for indholdet af de lokale aftaler for tillidsrepræsentanter (TR) og kun ganske få begrænsninger. En række grundlæggende rettigheder for og krav til TR’erne er det dog ikke muligt at fravige.
De nye muligheder indebærer, at der for eksempel kan aftales:
• betingelser for at kunne vælges til TR
• længde af valgperiode
• ny struktur for TR, FTR og suppleanter
• ny arbejdsfordeling mellem TR, FTR og suppleanter
• TR’ernes tidsforbrug
• TR’ernes lønvilkår
• vilkår for TR’s deltagelse i kurser, hverv og møder samt omfanget af aktiviteterne
De lokale aftaler kan ikke fravige de generelle regler om:
• TR-beskyttelse
• TR’s og FTR’s grundlæggende arbejdsretlige rettigheder og pligter
• hvordan TR’ere skal anmeldes
• at elever og lærlinge ikke kan være TR
• at regioner har pligt til at indbetale til AKUT-fonden
• retstvistbestemmelserne
Af § 16 i MED-rammeaftalen fremgår hvilke konkrete bestemmelser, der kan fraviges, og hvilke der ikke kan.
Før forhandlingerne går i gang
Initiativ til forhandlingerne
Først og fremmest skal der være et ønske hos en faglig organisation, en arbejdsgiver eller begge parter om at få en lokal TR-aftale. Det er tilstrækkeligt, at den ene part anmoder om en forhandling – så skal der forhandles.
Der er ingen problemer i, at flere organisationer forhandler samtidigt med en arbejdsgi- ver. Alle parter skal dog være enige om, at det er en god idé.
Niveau for forhandlinger og aftale
Næste skridt er at blive enige om, på hvilket niveau forhandlingerne skal foregå. Altså om der skal forhandles på det øverste niveau i regionen eller længere nede i systemet. Og om aftalerne skal gælde for hele regionen, på forvaltningsniveau eller eventuelt kun for enkelte arbejdspladser eller afdelinger.
Det er den øverste ledelse i regionen, der sammen med de(n) forhandlingsberettigede (faglige) organisation(er) aftaler, på hvilket niveau forhandlingerne skal foregå, og på hvilke områder aftalerne senere skal gælde.
Når parterne er enige om niveauet, kan de konkrete forhandlinger gå i gang. Er det ikke muligt at blive enige om niveauet (eller efterfølgende om indholdet i en lokal TR-aftale), er det fortsat de generelle TR-regler der gælder.
Mange muligheder for lokal TR-aftale
Der er flere forskellige måder at forhandle en lokal TR-aftale på.
Først og fremmest afhænger forhandlingerne af, hvad den lokale TR-aftale skal inde- holde, og på hvilke punkter den skal fravige de generelle bestemmelser.
De konkrete forhandlinger kan også afhænge af, om der er indgået en MED-aftale eller ej, og om elementerne i det såkaldte TR-vilkårsprotokollat skal anvendes i forhold til den ønskede TR-aftale.
På de følgende sider er kort beskrevet, hvilken procedure der kan anvendes i forskellige situationer.
Lokale TR-aftaler i regioner med en lokal MED-aftale
I regioner med en lokal MED-aftale kan de lokale parter i princippet anvende de nye muligheder på to måder:
1. Der forhandles om en lokal TR-aftale uden opsigelse eller ændring af den eksiste- rende MED-aftale.
Da det alene er en lokal TR-aftale, der forhandles, berøres den lokale MED-aftale ikke.
2. Den eksisterende MED-aftale opsiges, eller der fremsættes forslag om ændring af aftalen.
Den lokale MED-aftale kan genforhandles således, at den lokale TR-aftale bliver inddra- get i forhandlingerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det som udgangspunkt ikke er de samme lønmodtagerrepræsentanter, der forhandler henholdsvis MED-aftaler og lokale TR-aftaler. Der vil derfor ofte skulle gennemføres to selvstændige typer for- handlinger.
Denne fremgangsmåde bør kun vælges, hvis en eller begge parter vurderer, at den lokale TR-aftale har afgørende betydning for det øvrige indhold i MED-aftalen.
Lokal TR-aftale i samspil med TR-vilkårsprotokollatet
TR-vilkårsprotokollatet beskriver de vilkår og regler, der gælder for tillidsrepræsentan- ters tidsforbrug til hvervet.
Forhandlinger om TR-vilkårsprotokollatet foregår således, at det er det øverste medind- flydelses- og medbestemmelsesudvalg (hovedudvalget), der aftaler principperne for TR’ernes vilkår. Der skal forhandles og aftales principper.
Disse principper skal danne baggrund for en forhandling mellem regionen og de enkelte overenskomstgrupper. Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan ikke gennemføre denne opgave på organisationernes vegne. Ved disse forhandlinger skal der sikres en række forhold vedrørende TR’s arbejde og vilkår.
Hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, er ledelsen forpligtet til at sikre for- holdene.
Hvis én af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger, kan den anden part anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøftelse.
Der er to måder at udarbejde en lokal TR-aftale i samspil med TR-vilkårsprotokollatet:
• Parterne kan forhandle en lokal TR-aftale, hvor TR-vilkårsprotokollatet bliver indarbejdet som del af den lokale TR-aftale. På den måde bliver der kun én samlet aftale at forholde sig til. Det giver overblik, når aftalen skal anvendes og fortol- kes. Hvis der skulle opstå uenighed om fortolkningen af en sådan aftale, skal pro- cedurerne for tvisteløsning for lokale TR-aftaler følges.
• Parterne kan forhandle en lokal TR-aftale for sig og en aftale i henhold til TR- vilkårsprotokollatet for sig. Resultatet er to aftaler, som skal anvendes og fortol- kes hver for sig. Hvis der skulle opstå uenighed om fortolkningen af en eller begge aftaler, har de to typer aftaler deres eget tvisteløsningssystem, som skal følges.
Lokale TR-aftaler og løntillæg til tillidsrepræsentanter
Også spørgsmål om funktions- og kvalifikationsløn kan indgå som en del af de nævnte aftaleformer. Funktions- og kvalifikationsløn til tillidsrepræsentanter forhandles i over- ensstemmelse med bestemmelserne i Protokollat om aflønning af tillidsrepræsentanter (bilag 8 til MED-rammeaftalen).
Det fremgår af protokollatets § 3, at Aftaler om aflønning af tillidsrepræsentanter er om- fattet af den enkelte organisations aftaleret, herunder tvisteløsningssystemet i lokal løn- dannelse.
Overvejelser og mulige måder at gribe opgaven an
Det er en god idé at overveje følgende på forhånd:
• Er der nogle af de tidligere ufravigelige TR-bestemmelser, som parterne gerne vil fravige ved at indgå en lokal TR-aftale? Og er fravigelserne så væsentlige, at den lokale MED-aftale søges ændret?
• Vil parterne forhandle en lokal TR-aftale og samtidig indarbejde elementerne i TR-vilkårsprotokollatet – eller foretrækkes de to ting forhandlet hver for sig?
• Ønsker parterne at inddrage spørgsmål om funktions- og kvalifikationsløn til til- lidsrepræsentanter i forhandlingerne om en lokal TR-aftale?
• Er der andre elementer, f.eks. udfyldelse af generelle rammeaftaler, som parterne kunne tænke sig skulle indgå i en lokal ”TR-pakke” – eller foretrækker de at ad- skille de forskellige regelsæt?
Der er ikke kun tale om enten-eller muligheder, men om elementer, der kan anvendes hver for sig eller i kombination med hinanden.
Da der er mange lokale forhandlingsmuligheder, er der også mange måder at gribe pro- cessen an på. Hvis parterne på forhånd regner med at ville bruge alle de lokale forhand- lingsmuligheder, kan opgaven f.eks. gribes således an:
1. Kontakt mellem forhandlingsparterne med henblik på ønske om forhandling af TR- spørgsmål.
2. Aftale om principper om TR-vilkår i øverste medindflydelses- og medbestemmelses- organ.
3. Drøftelse af niveau for forhandlinger og aftaleindgåelse mellem forhandlingspar- terne.
4. Evt. forhandlinger på aftalte niveau(er).
5. Evt. aftaleindgåelse på aftalte niveau(er).
Hertil kan sideløbende eller efterfølgende evt. komme:
6. Forhandlinger/genforhandlinger om en lokal MED-aftale og evt. aftaleindgåelse.
7. Koordination med aftale i henhold til TR-vilkårsprotokollatet eller forhandlinger om udmøntning af TR-vilkårsprotokollatet.
Parterne kan også vælge andre måder at gribe processen an på. Det afgørende er, at det overvejes, hvad formålet med processen er, og at parterne tilrettelægger processen i over- ensstemmelse med formålet.
Husk, at det af den lokale TR-aftale klart skal fremgå hvilke af de generelle TR-bestem- melser, der erstattes af aftalen.
Uenighed om fortolkning af lokal TR-aftale
Opstår der uenighed om fortolkningen af en lokal TR-aftale, er det i første omgang de parter, som har indgået aftalen, der skal forsøge at finde en løsning.
Er aftalen indgået på forvaltningsniveau eller institutionsniveau, er det altså her, at for- tolkningsproblemerne skal søges løst. Tilsvarende hvis TR-aftalen er blevet indgået på et højere niveau i regionen. Så er det her, parterne i første omgang skal forsøge at rede trådene ud.
Er der forsat uenighed om fortolkningen, skal regionens øverste ledelse og den forhand- lingsberettigede organisation forsøge at blive enige om en fortolkning. Lykkes det heller ikke - eller har de allerede prøvet, fordi det er dem, der har indgået aftalen – sendes sagen videre til de centrale parter. Dvs. henholdsvis Danske Regioner som sekretariat for RLTN og den relevante forhandlingsberettigede organisations hovedkontor.
De centrale parter vil i første omgang forsøge at mægle. Hvis dette ikke lykkes, overtager de centrale parter sagen og søger at afgøre den. Sidste mulighed er, at sagen bliver afgjort ved en voldgift.
Ændring eller ophør af lokal TR-aftale
Der kan være flere gode grunde til, at den ene eller begge parter ønsker at opsige eller ændre en lokal TR-aftale. Aftalen er måske formuleret for bredt, er blevet forældet eller har vist sig ikke at fungere efter hensigten.
Genforhandling kan ske både gennem en opsigelse og uden, at én eller begge parter op- siger den eksisterende aftale.
Hvis parterne genforhandler en lokal TR-aftale uden at opsige den eksisterende TR-af- tale, og parterne ender med ikke at blive enige om en ny TR-aftale, så er det fortsat den gamle lokale TR-aftale, som gælder.
Hvis parterne genforhandler en lokal TR-aftale og opsiger den eksisterende TR-aftale, og parterne ender med ikke at blive enige om en ny TR-aftale, så bortfalder aftalen, og det er så de generelle TR-regler, som gælder.
En lokal TR-aftale kan naturligvis også opsiges uden genforhandling.
Opsigelsesfristen på en lokal TR-aftale er på mindst tre måneder. Parterne kan i den lo- kale TR-aftale aftale, at opsigelsesfristen skal være længere – men ikke kortere – end 3 måneder.
Det vil være en god idé, at den lokale aftale altid indeholder en opsigelsesbestemmelse.
Dette bilag er de centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejds- miljøarbejdet i den lokale MED-aftale. Vejledningen er både rettet mod forhandlingsor- ganet til brug for indgåelse af en lokal MED-aftale, jf. Protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse m.v. og til hovedudvalget til brug for ændringer og tilpasninger jf. § 9, stk. 2, punkt 5.
Arbejdstilsynet har ved bekendtgørelse nr. 1181/2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed nærmere angivet muligheden for at aftale en anden organisering af arbejdsmil- jøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale. Bestemmelserne findes i be- kendtgørelsens kapitel 4 §§ 20 – 24 om aftaler, der i det følgende vil blive gennemgået.
I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens §§ 20 - 24 punkt for punkt.
Tekst, der er omkranset af en ramme, er afskrift fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Tekst i [ ] er parternes hjælpetekst til bekendtgørelsen.
§ 20, stk. 1.
Bestemmelserne i §§ 9-10 og §§ 12-16 finder ikke anvendelse i det omfang, der for at styrke og effektivisere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed
1. er indgået en aftale[MED-rammeaftale] mellem en eller flere lønmodtageror- ganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller ar- bejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil og
2. på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren, herunder eventuelle arbejdsledere, og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden [den lokale MED-af- tale].
For at bekendtgørelsens regler om organiseringsmåden kan fraviges, skal der indgås en aftale herom på to niveauer; dels en aftale på organisationsniveau, dels en aftale på regi- onalt niveau.
MED-rammeaftalen udgør aftalen på organisationsniveau (nr. 1). Lokalaftalen udgør af- talen på virksomhedsniveau (nr. 2). Det skal bemærkes, at „virksomhed“ på det regionale område er identisk med regionen.
Bekendtgørelsen åbner alene mulighed for at aftale en anden organisering af arbejdsmil- jøarbejdet som beskrevet i bekendtgørelsens §§ 9-10 og §§ 12-16.
Bekendtgørelsen giver mulighed for at aftale en anden organisering for en begrænset del af virksomheden. Selv om MED-rammeaftalen fastsætter, at en lokal aftale skal omfatte hele regionen, jf. § 3, stk. 2, kræver MED-rammeaftalen ikke ensartethed i organiserin- gen.
I overensstemmelse hermed fastsætter MED-rammeaftalen, at hovedudvalget tillige er øverste udvalg på arbejdsmiljøområdet, medmindre andet aftales, jf. § 4, stk. 7.
Herudover kan man på det regionale område vælge forskellige organiseringsmodeller afhængig af niveau og/eller forvaltningsenhed. Lokalaftalen skal dog beskrive organise- ringen af arbejdsmiljøarbejdet i hele regionen.
§ 20 stk. 2.
Arbejdsgiveren [regionen] skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virk- somheden er omfattet af en aftale i henhold til stk. 1. Virksomhedsaftalen [den lokale MED-aftale] efter stk. 1 nr. 2, skal være skriftlig, og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden.
Den lokale MED-aftale kan være tilgængelig i elektronisk form, eksempelvis på regio- nens intranet eller hjemmeside.
§ 20 stk. 3.
En aftale om organiseringen af samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter stk. 1 berø- rer ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, rettigheder m.v., der er fastsat i bekendt- gørelsen.
Det er altså alene reglerne i bekendtgørelsens §§ 9-10 og §§ 12-16 om organisering af arbejdsmiljøarbejdet, der kan fraviges ved aftale.
Derimod kan det ikke aftales at fravige arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om ar- bejdsmiljøorganisationens opgaver, funktioner, pligter og rettigheder, se henholdsvis be- kendtgørelsens §§ 17-18 og § 25. Se også bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, der f.eks. fastsætter, at der skal udarbejdes en skriftlig arbejdsplads- vurdering efter nærmere bestemte retningslinjer. Det vil sige, at det ikke kan aftales, at man fremover undlader at udarbejde arbejdspladsvurderinger.
Samtidig indebærer denne bestemmelse, at arbejdsmiljøarbejdet skal foregå på såvel stra- tegisk som operationelt plan i regionen.
§ 20 stk. 4.
En virksomhedsaftale [den lokale MED-aftale], der er indgået efter stk. 1, nr. 2, skal sikre, at organiseringen af virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer samarbejdet.
Formålet med at aftale en anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet skal være, at arbej- det herved styrkes og effektiviseres, jf. også stk. 1. Set i lyset af MED-rammeaftalen er målet med andre ord at sikre en organisationsstruktur, der er tilpasset regionens lokale forhold og som sikrer en større sammenhæng med de øvrige samarbejdsspørgsmål til gavn for en styrkelse og effektivisering af arbejdsmiljøindsatsen.
En forudsætning herfor er, at den aftalte organisering er i overensstemmelse med regio- nens ledelsesstruktur, jf. tillige MED-rammeaftalens § 4, stk. 2.
Elementer, som den lokale aftale som minimum skal indeholde
Bekendtgørelsens § 20, stk. 5, opstiller fem minimumskrav til indholdet af den lokale MED-aftale i tilfælde af, at en anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet aftales.
§ 20, stk. 5.
Virksomhedsaftalen [den lokale MED-aftale] skal som minimum indeholde følgende elementer:
1) Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at sikre, at den æn- drede organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed styrker og effekti- viserer funktionsvaretagelsen.
2) Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomheds- aftalen på virksomheden.
3) Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
4) Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen kan ændres og opsiges.
5) Oversigt over den aftalte organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed i form af en organisationsplan.
Fælles for minimumskravene er, at de kun er opfyldt i det omfang, de beskrives konkret i den lokale MED-aftale. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt at indskrive nogle over-
ordnede hensigtserklæringer i den lokale MED-aftale om, at man agter at opfylde kra- vene, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt blot at skrive minimumskravene ordret ind i aftalen.
I praksis kan minimumskravet opfyldes ved, at det i den lokale MED-aftale er fastlagt, hvem der varetager de operationelle og de strategiske opgaver kombineret med en liste over opgaverne i et bilag til lokalaftalen. En anden mulighed er, at det i selve aftalen fastlægges, hvem der varetager de enkelte opgaver.
Nedenfor følger en beskrivelse af minimumskravene.
Ad 1) Beskrivelse af de aktiviteter og metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen.
Den lokale MED-aftale skal beskrive hvilke konkrete aktiviteter og metoder, der vil blive anvendt med henblik på at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. Det af- gørende er, at den lokale MED-aftale fastlægger, hvorledes arbejdsmiljøindsatsen skal fungere i en ny organisering med henblik på at styrke og effektivisere samarbejdet om arbejdsmiljøet, herunder det forebyggende arbejde.
Regionerne anvender allerede i dag en række aktiviteter og metoder i arbejdsmiljøar- bejdet.
Eksempler herpå er:
• Formulering af en overordnet arbejdsmiljøpolitik og arbejdsmiljøstrategi
• Udvælgelse af indsatsområder
• Metoder til godt samarbejde om arbejdsmiljø
• Arbejdspladsvurderinger
• Handleplaner
• Fælles mål for trivselsmålinger
• Fokus på overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer
• Effektmåling
• Arbejdsmiljøregnskaber
• Opgørelser over antallet af arbejdsskader, nærved-ulykker, sygedage etc.
• Metoder til erfaringsopsamling, analyse og risikovurdering ved nærved-ulyk- ker og arbejdsskader
• Tryghedsskabende foranstaltninger ift. fx trusler og vold
• Indkøbspolitik, der indeholder arbejdsmiljøvurdering
• Rammer for brug af og samarbejde med eksterne arbejdsmiljørådgivere
• Rammer for arbejdsmiljøuddannelse og supplerende uddannelse (kompeten- ceudviklingsplanen)
• Temadage og lign.
Der henvises desuden til eksemplerne i vejledningsteksten til § 3, stk. 3
Ad 2) Beskrivelse af en procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsafta- len [den lokale MED-aftale] på virksomheden.
Den lokale MED-aftale skal konkret beskrive en procedure for gennemførelse og op- følgning af aftalen i regionen. Dette kan bl.a. ske ved opstilling af en tidsplan for, hvornår de enkelte aktiviteter skal foregå, og en løbende evaluering af mål og midler.
Ad 3) Beskrivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Den lokale MED-aftale skal konkret beskrive, hvordan og i hvilke fora arbejdsmiljø- opgaverne varetages, herunder de ansattes og arbejdsledernes deltagelse i arbejdsmil- jøarbejdet.
Såfremt den lokale MED-aftale ikke fastlægger, hvorledes arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads skal organiseres, men i stedet overlader til arbejdspladsen selv at afgøre dette, er det vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte arbejdspladser skal have truffet en beslutning herom inden den lokale MED-aftale træder i kraft. Det hænger sammen med kravet i § 20, stk. 5 nr. 5, om udarbejdelse af en oversigt over den aftalte organisering.
Der erindres om, at man ikke kan fravige arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om arbejdsmiljøorganisationens opgaver mv., jf. bemærkningerne til § 20, stk. 3.
Opgaver på det strategiske plan
Opgaver, der i henhold til bekendtgørelsen varetages af det strategiske plan, dvs. ho- vedudvalg og/eller andre udvalg, bekendtgørelsens § 17:
1) Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til be- skyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici.
2) Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. § 9 [i bekendtgørelsen].
3) Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljø- grupperne orienteres og vejledes herom.
4) Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincip- per, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
5) Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. § 16 [i be- kendtgørelsen].
6) Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategi- ske ledelse og daglige drift.
7) Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt til- løb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomhe- den.
8) Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikker- heds- og sundhedsrisici.
9) Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne.
10) Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. § 39 [i bekendtgørelsen]
11) Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbyg- ning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver be- kendt med planen.
12) Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.
I forhold til pkt. 2) er der som udgangspunkt tale om en årlig drøftelse, også når der er indgået en lokal MED-aftale. Andet end en årlig drøftelse kan aftales alene såfremt det styrker og effektiviserer samarbejdet om sikkerhed og sundhed jf. bkg. § 20. De opgaver der ligger i en årlig drøftelse skal dog stadig løses.
I forhold til pkt. 5) skal det bemærkes, at det følger af MED-rammeaftalen, at arbejds- miljøorganisationens størrelse fastlægges i den lokale MED-aftale.
I forhold til pkt. 11) skal det bemærkes, at det ligeledes følger af MED-rammeaftalen, at der i forbindelse med den lokale MED-aftale udarbejdes en plan over arbejdsmiljø- organisationens opbygning. Hovedudvalget er ansvarlig for, at planen suppleres med oplysninger om medlemmer og sørger for, at de ansatte bliver bekendt med planen.
Opgaver på det operationelle plan
Opgaver, der i henhold til bekendtgørelsen varetages på det operationelle plan, xxx.xx arbejdsmiljøgruppen, eller det tilsvarende MED-niveau, bekendtgørelsens § 18:
1) Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyg- gelse af risici.
2) Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udar- bejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om ar- bejdets udførelse.
3) Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
4) Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansat- tes behov.
5) Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt til- løb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
6) Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.
7) Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
8) Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljø- gruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejds- miljøudvalget.
Ad 4) Beskrivelse af, hvordan virksomhedsaftalen [den lokale MED-aftale] kan æn- dres og opsiges.
Det følger af MED-rammeaftalens § 3, stk. 4 og 5, hvorledes den lokale MED-aftale kan ændres og opsiges, se også bemærkningerne til disse bestemmelser.
Opsigelse af den lokale MED-aftale, herunder organisering af arbejdsmiljøarbejdet, skal ske skriftligt med 9 måneders varsel. Ved aftalens opsigelse skal der optages for- handling om indgåelse af en ny aftale, jf. MED-rammeaftalens § 3, stk. 4.
Det skal endvidere aftales, hvilke konsekvenser en opsigelse vil få i forhold til ar- bejdsmiljøorganisationen, jf. MED-rammeaftalens § 3, stk. 5. Det kan f.eks. aftales, at bekendtgørelsens almindelige regler om arbejdsmiljøorganisationen igen finder an- vendelse. Eller det kan aftales, at den lokale aftale løber videre, indtil der kan opnås enighed om, at den ændres. Andre kombinationer kan også aftales. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsmiljøarbejdet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen til enhver tid skal være organiseret.
Ad 5) Oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan.
Endelig skal den lokale MED-aftale indeholde en oversigt over den aftalte organise- ring af arbejdsmiljøarbejdet i form af en organisationsplan. Organisationsplanen skal give en oversigt over, hvilken struktur der er valgt på samtlige niveauer i regionen.
Det er hensigtsmæssigt, at hovedudvalget sikrer, at der udarbejdes en oversigt med angivelse af medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.
Det er derimod ikke hensigtsmæssigt, at lokalaftalens organisationsplan indeholder oplysninger om, hvem der med navns nævnelse er medlemmer af udvalgene, idet en ændring i personkredsen vil kræve en ændring af lokalaftalen
Spørgsmål om fortolkning
§ 24.
Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler [de lokale MED-aftaler] efter § 20 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter § 21, stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.
Denne bestemmelse får ingen betydning på det regionale område, idet MED-rammeafta- lens konfliktløsningsmodel finder anvendelse, jf. § 21, stk. 2 og § 22. Herefter skal spørgsmål om fortolkning af eller brud på både rammeaftalen og lokalt aftalte bestem- melser om organisering af arbejdsmiljøarbejdet, i første omgang søges løst i hovedudval- get, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.
Såfremt det ikke er muligt at blive enige lokalt, må hovedudvalget forelægge sagen for de centrale parter, jf. § 9, stk. 2, nr. 6, sammenholdt med § 21, stk. 2, nr. 2.
Først i tilfælde af at de centrale parter ikke kan blive enige om en løsning, kan sagen indbringes for en voldgiftsret, jf. § 22.
Voldgiftsrettens kendelser er endelige og bindende og kan ikke indbringes for anden myndighed, herunder Arbejdsretten.
Bestemmelsen berører alene fortolkning af eller brud på MED-rammeaftalen og lokalt aftalte bestemmelser om organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Øvrige emner i bekendt- gørelsen, der ikke er omfattet af den lokale MED-aftale, henhører under Arbejdstilsynets kompetence.
Samarbejdsorganets opgaver
§ 22.
Med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsud- valg, de lokale aftaleparter og arbejdsmiljøorganisationen kan opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed varetages af et samarbejdsorgan, hvis
1) der er indgået en aftale i henhold til § 20, og
2) personer, der er valgt til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, er repræ- senteret i samarbejdsorganet.
Bekendtgørelsens § 22 åbner mulighed for, at arbejdsmiljøarbejdet som led i en anden organisering henlægges til et samarbejdsorgan. Det kan således aftales, at arbejdsmiljø- udvalg og/eller arbejdsmiljøgrupper helt eller delvist skal integreres i MED-strukturen.
Ved en sådan sammenlægning opnås dels en mere repræsentativ indflydelse på arbejds- miljøarbejdet, dels en synergieffekt som følge af øget samspil mellem arbejdsmiljø og arbejds-, personale- og samarbejdsforhold i øvrigt.
Det er en betingelse, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere er repræsenteret i samarbejdsorganet. I tilfælde, hvor der er mere end en arbejdsmiljørepræsentant eller ar- bejdsleder, er det tilstrækkeligt, at der vælges en fra hver side til samarbejdsorganet.
I rammeaftalens bemærkninger til § 4, stk. 6, er det formuleret således, at det skal sikres, at arbejdsmiljørepræsentanten også har sæde i udvalget.
Såfremt tillidsrepræsentanten også er valgt til at varetage funktionen som arbejdsmiljø- repræsentant, jf. § 23 er det naturligvis tilstrækkeligt, at denne sidder i udvalget.
Det skal understreges, at det skal fremgå af lokalaftalen, at arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder er sikret plads i samarbejdsorganet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at de rent faktisk deltager.
Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af én og samme person
§ 23.
Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet kan varetages af en og samme person, hvis
1) valg til henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant foregår sær- skilt, og
2) alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til ar- bejdsmiljølovens §§ 23 og 24, er sikret valgret og er valgbare til funktionen som arbejdsmiljørepræsentant, jf. § 23, stk. 2, 3 og 7.
Bekendtgørelsens § 23 indebærer, at det kan aftales, at tillidsrepræsentanten også skal varetage funktionen som arbejdsmiljørepræsentant. Valg til de to funktioner skal dog fo- regå særskilt, og man kan således ikke besætte begge poster ved en enkelt valghandling.
Bortset fra virksomhedsledere og arbejdsledere skal samtlige ansatte have mulighed for at stemme og stille op som kandidat ved valget til arbejdsmiljørepræsentant. Herudover skal reglerne for valg af tillidsrepræsentant for så vidt angår valgbarhed og valgenes gyl- dighed følges ved valg af arbejdsmiljørepræsentant.
Hvis det er aftalt, at hvervene som arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant varetages af samme person, vil tillidsrepræsentanten skulle varetage arbejdsmiljørepræsentantens funktioner for den eller de overenskomstgrupper, han eller hun i øvrigt repræsenterer som tillidsrepræsentant, uanset om de pågældende er medlem af den forhandlingsberettigede organisation eller ej.
I disse situationer vil der kunne være mere end én arbejdsmiljørepræsentant på arbejds- pladsen. Disse indgår i et indbyrdes samarbejde og samarbejder med ledelsen om ar- bejdsmiljøanliggender. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle ansatte på arbejds- pladsen skal være ”omfattet” af en arbejdsmiljørepræsentant.
Arbejdsmiljøorganisationens opbygning
§ 21, stk. 1.
En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte
1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,
2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted, eller
3) kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regi- onen har indgået driftsoverenskomst med.
§ 21, stk. 2.
Organisering efter stk. 1 er betinget af, at
1) der er indgået aftale i henhold til § 20 for hver af de virksomheder, der er om- fattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation,
2) arbejdsgiveren i hver af de virksomheder, der er omfattet af den fælles arbejds- miljøorganisation, selv deltager eller udpeger mindst 1 ansat til at repræsentere sig i den fælles arbejdsmiljøorganisation,
3) der derudover deltager mindst 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant, jf. § 25, fra hver af de virksomheder, der er omfattet af den fælles arbejdsmiljøorganisation,
4) der er mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen og
5) det samlede antal medlemmer i den fælles arbejdsmiljøorganisation er tilstræk- keligt til, at arbejdsmiljøorganisationen kan varetage de daglige, planlæggende og koordinerende opgaver på tilfredsstillende måde i alle de deltagende virk- somheder.
Se bilag 12.
*****
I Arbejdstilsynets At-vejledning F.3.3 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte kan der i kapitlerne 5 – 10 hentes yderlige inspiration om
• oprettelse af arbejdsmiljøorganisationen,
• arbejdsgiverens pligt i forhold til arbejdsmiljøorganisationen,
• arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion,
• den årlige arbejdsmiljødrøftelse,
• arbejdsmiljøorganisationens størrelse, og
• valg og udpegning af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
At-vejledningen skal læses i lyset af de forhold, der kendetegner regionerne, og hvad der i øvrigt er aftalt i MED-rammeaftalen, jf. vejledningen i denne håndbog. Det gælder sær- ligt i forhold til følgende punkter:
• Når At-vejledningen beskriver virksomheden eller arbejdsgiveren, skal dette læ- ses som regionen.
• Når At-vejledningen beskriver arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg, skal dette forstås som de instanser, som i henhold til den lokale MED-aftale varetager henholdsvis de operationelle og de strategiske opgaver i arbejdsmiljøorganisatio- nen.
• At-vejledningen beskriver, at arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og ar- bejdslederen fastsætter antallet af arbejdsmiljøgrupper. Når der indgås en lokal MED-aftale, fastsættes antallet af arbejdsmiljøgrupper i denne aftale.
• At-vejledningen beskriver oprettelse af en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer, men kræver ikke etablering af et hovedudvalg. Hvor mange niveauer arbejdsmil- jøorganisationen består af, fastlægges i den lokale MED-aftale. I henhold til MED-rammeaftalen skal der i alle regioner etableres et hovedudvalg.
• At-vejledningen beskriver, at arbejdsmiljøudvalget deltager i fastsættelsen af ar- bejdsmiljøorganisationens størrelse. Når der indgås en lokal MED-aftale, fastsæt- tes arbejdsmiljøorganisationens størrelse i denne aftale.
• At-vejledningen beskriver sammensætningen af arbejdsmiljøudvalget Når der indgås en lokal MED-aftale, fastsættes sammensætningen af udvalg mv. i denne aftale.
• At-vejledningen beskriver, at arbejdsmiljørepræsentanten vælges for to år ad gan- gen, og at arbejdsgiveren og de ansatte kan aftale en længere valgperiode, dog højst fire år. Når der indgås en lokal MED-aftale, fastsættes valgperiodens længde (dog mindst 2 år) i denne aftale.
I Arbejdstilsynets At-vejledning F.3.7 om Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af ar- bejdsmiljøorganisationen kan hentes yderlige information om reglerne om den obligato- riske arbejdsmiljøuddannelse og om supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
At-vejledninger er ikke bindende for regionen, arbejdsmiljøorganisationen eller andre, men bygger på love og bekendtgørelser, som er bindende.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FORHANDLINGSFÆLLESKABET |
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010, giver i § 21 mulighed for, at en arbejdsmiljøorganisation kan omfatte en region og selvejende institutioner, som re- gionen har indgået driftsoverenskomst med.
Bekendtgørelsens grundlæggende vilkår – at der skal være indgået en aftale i to niveauer
– er opfyldt ved MED-rammeaftalens områdebestemmelse, § 1. De lokale MED-aftaler omfatter således også ansatte i selvejende institutioner, som regionen har indgået drifts- overenskomst med.
Når der er indgået en lokal MED-aftale, er de pågældende selvejende institutioner auto- matisk omfattet af den lokale MED-aftale, der er indgået for regionen. De selvejende institutioner skal således ikke vælge den lokale MED-aftale til eller søge om at blive omfattet af den lokale MED-aftale. De selvejende institutioner kan heller ikke vælge den lokale MED-aftale fra.
Den lokale MED-aftale skal således beskrive, på hvilken måde de selvejende institutioner indgår i den fælles arbejdsmiljø organisation i MED-organisationen. Den lokale MED- aftale skal også beskrive, hvorledes arbejdsmiljøarbejdet styrkes og effektiviseres. Se nærmere herom i bilag 11.
Valg af arbejdsmiljørepræsentant(er) og etablering af arbejdsmiljøgruppe(r) eller tilsva- rende MED-niveau(er) for hver af de selvejende institutioner sker efter de principper (antal, valgperiode, dækningsområde mv.), der er aftalt i den lokale MED-aftale.
Bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed forudsætter, at både arbejds- giveren og valgte arbejdsmiljørepræsentanter for hver af de selvejende institutioner del- tager i den fælles arbejdsmiljøorganisation. Hvis den fælles arbejdsmiljøorganisation kun omfatter en enkelt eller nogle få selvejende institutioner, vil der ikke være store praktiske problemer ved, at der deltager en arbejdsgiverrepræsentant og en valgt arbejdsmiljøre- præsentant fra hver af de selvejende institutioner i den fælles arbejdsmiljøorganisation.
Såfremt der er tale om flere selvejende institutioner, kan der med henblik på at sikre, at den fælles arbejdsmiljøorganisation fungerer effektivt aftales en organisering, som ud fra proportionalitets hensyn og hensynet til en effektiv organisation sikrer, at både regionale og selvejende institutioner deltager i arbejdsmiljøorganisationens øverste niveauer.
Som en del af MED-strukturen kan der fx etableres fora, hvor arbejdsgiverrepræsentanter og valgte arbejdsmiljørepræsentanter fra de selvejende institutioner og de tilsvarende re- gionale institutioner har mulighed for at udveksle information og koordinere arbejdsmil- jøanliggender af fælles betydning på tværs af institutionerne. Repræsentanterne fra hen- holdsvis de regionale og de selvejende institutioner vælger hver for sig repræsentanter, der skal deltage i det eller de overliggende niveau(er) i den fælles arbejdsmiljøorganisa- tion.
Hvor mange repræsentanter, de regionale institutioner og de selvejende institutioner del- tager med hver især i det/de overliggende niveauer i den fælles arbejdsmiljøorganisation, skal aftales i den lokale MED-aftale. Det skal sikres, at det samlede antal medlemmer i den fælles arbejdsmiljøorganisation er tilstrækkeligt til, at den kan varetage sine opgaver på en tilfredsstillende måde – både i forhold til regionen og i forhold til de selvejende institutioner. Antallet af valgte arbejdsmiljørepræsentanter skal være mindst det samme som antallet af arbejdsgiverrepræsentanter.
Den lokale MED-aftale skal også beskrive, hvorledes det sikres, at arbejdsmiljøarbejdet koordineres dels mellem regionen og de selvejende institutioner, dels mellem de selv- ejende institutioner indbyrdes. Det skal beskrives, hvorledes beslutninger mv. kommuni- keres til selvejende institutioner, der ikke direkte er repræsenteret i øverste MED-ni- veauer.
Oversigten over den aftalte organisering af samarbejdet om arbejdsmiljøet (sikkerhed og sundhed), jf. bilag 11, skal også beskrive, hvorledes de selvejende institutioner indgår i den fælles arbejdsmiljøorganisation.
Regionen og den selvejende institution er forskellige, selvstændige juridiske enheder. Arbejdsgiverens pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljøloven påhviler den juridiske enhed. Pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljøloven kan ikke overdrages til en anden arbejdsgiver eller til nogen anden person. Regionen kan således ikke påtage sig – og heller ikke blive pålagt – ansvaret for, at den selvejende institution overholder arbejds- miljøloven. Det ansvar ligger hos den selvejende institution som juridisk enhed.
Hvis Arbejdstilsynet under tilsyn på en selvejende institution bliver opmærksom på for- hold, som ikke er i orden i forhold til arbejdsmiljøloven, stiles et eventuelt påbud til den selvejende institution, ikke til regionen. Det er den selvejende institution, der har ansvaret for at efterkomme påbuddet.
Det er således også den selvejende institution, der har ansvaret for, at den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering) udarbejdes for institutionen, og at kravene til lovpligtig ar- bejdsmiljøuddannelse af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen overholdes. Den lo- kale MED-aftale kan indeholde principper for gennemførelse af APV og lovpligtig ar- bejdsmiljøuddannelse, som de selvejende institutioner i den fælles arbejdsmiljøorganisa- tion er forpligtet til at følge.
De selvejende institutioner er omfattet af og forpligtet til at følge retningslinjer, der fast- lægges af regionens MED-organisation (den fælles arbejdsmiljøorganisation), herunder retningslinjer i forhold til opgaver og samarbejde på arbejdsmiljøområdet, fx pligt til at
følge regionens overordnede arbejdsmiljøstrategi eller -politik eller pligt til at koordinere kursus- og uddannelsesvirksomhed, herunder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, med regionen.
Regionen kan fastlægge, i hvilket omfang de selvejende institutioner kan eller skal trække på den service på arbejdsmiljøområdet, som regionen stiller til rådighed for egne arbejdspladser og institutioner, fx gennem arbejdsmiljøafdeling, arbejdsmiljøkoordina- tor, HR-afdeling eller aftaler med eksterne konsulenter. Det kan fx ske i driftsoverens- komsten med de selvejende institutioner.
BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Indledning
Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om med- indflydelse og medbestemmelse, er parterne enige om en uddannelse, der består af
• en grunduddannelse og
• et antal opfølgningsmoduler (klippekort)
Ledere og medarbejdere i et medindflydelses- og medbestemmelsessystem skal deltage i grunduddannelsen inden for det første funktionsår. Hvis der er enighed i hovedudvalget herom, kan en region udvikle og tilbyde en tilsvarende uddannelse.
A. FORMÅL FOR UDDANNELSEN
1. Uddannelsens overordnede formål
Det overordnede formål for uddannelsen inden for det regionale medindflydelses- og medbestemmelsessystem er
• at kvalificere ledelses- og medarbejderrepræsentanter til at indgå i et samar- bejde om de samlede opgaver i medindflydelses- og medbestemmelsessyste- met, dvs. opgaver vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejds- miljøforhold på arbejdspladsen, i institutionen og i regionen set i et helheds- perspektiv,
• at give deltagerne kendskab til det formelle grundlag for samarbejdet,
• at skabe en erkendelse hos deltagerne af, at samarbejde er af væsentlig betyd- ning for såvel udvikling af kvalitet og service i regionen som for personale- politikken og for medarbejdernes udviklingsmuligheder og trivsel,
• at medvirke til, at samarbejdet kan udføres i praksis under hensyntagen til de særlige politiske vilkår, som kendetegner arbejdet i det regionale system og
• understøtte deltagernes motivation og engagement og bibringe dem en forstå- else for MED-systemets skabelse af merværdi i deltagernes egen organisa- tion.
2. Formål for grunduddannelsen
Grunduddannelsen skal danne grundlag for videre uddannelse i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet.
1 Bekendtgørelse nr. 849 af 29. juni 2010 om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøud- dannelser (krav til formål og indhold af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse) og bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed (den obligatoriske arbejdsmiljøuddan- nelses varighed, 3 dage).
Grunduddannelsen skal med udgangspunkt i den enkelte regions forhold:
• være attraktiv for såvel ledere som medarbejdere i MED-systemet
• ruste deltagerne til at håndtere de udfordringer regionerne står overfor, herunder behovet for smidige og effektive processer, der fremmer holdbare resultater af høj kvalitet og udvikler regionen som en fortsat effektiv og attraktiv arbejds- plads
• bibringe deltagerne en helhedsforståelse af medindflydelses- og medbestemmel- sessystemets opgaver og muligheder, herunder MED’s rolle og opgaver i for- hold til arbejdsmiljøarbejdet
• bibringe deltagerne kompetence til at indgå i dialog og samarbejde omkring ud- vikling af arbejdspladsen og løsning af kerneopgaven, herunder forståelse for samarbejdets præmisser, viden om egne og andres kompetencer og roller
• sikre deltagerne forståelse for MED-systemets placering i en politisk ledet orga- nisation og MED-niveauernes forskellige roller, opgaver og ansvar i den regio- nale organisation
• sikre deltagerne viden om grundlæggende centrale og lokale regler og begreber vedrørende MED-samarbejdet, herunder rækkevidden af information, drøftelse og retningslinjer og forskellen på medindflydelse og medbestemmelse
• introducere deltagerne til relevante værktøjer, der kan anvendes i deres videre arbejde i MED-systemet
• bidrage til at deltagerne reflekterer over, hvordan MED-systemet kan under- støtte, at alle medarbejdere og ledere medvirker til at kvalificere, styrke, effekti- visere og udvikle medindflydelsen og medbestemmelsen i regionen
3. Formål for klippekort-modulerne
Modulerne har til formål at deltagerne bl.a. får
• viden om andre emner end de, der er gennemgået på grunduddannel- sen, og som er af lokal relevans,
• opdateret deres viden om den regionale sektors aktuelle og fremtidige vilkår og muligheder for at udøve sin virksomhed i praksis,
• viden om konkrete arbejdsmiljøaktiviteter og -forhold,
• metoder til aktiviteter, der kan fremme MED- og arbejdsmiljøorganisa- tionernes funktioner i regionen og
• inspiration til gennemførelse og opfølgning af medindflydelses- og medbestemmelsessystemets konstruktive udvikling.
B. UDDANNELSESMODELLEN
1. Uddannelsens opbygning og varighed
Uddannelsen er opbygget, således at der tilbydes:
a. En grunduddannelse
Ledere og medarbejdere, der indgår i et medindflydelses- og medbestemmelsessystem, der også varetager arbejdsmiljøfunktionen, gennemgår en grunduddannelse af 14,8 ti- mers varighed.
Ledere og medarbejdere, der indgår i et medindflydelses- og medbestemmelsessystem, der ikke varetager arbejdsmiljøfunktionen, gennemgår en grunduddannelse af 7,4 timers varighed.
b. Et antal opfølgningskurser (klippekort-moduler)
Alle ledere og medarbejdere, som indgår i medindflydelses- og medbestemmelsessyste- met, har ret til supplerende uddannelse (klippekort):
• 1 dag pr. funktionsår for ledere og medarbejdere, der varetager enten arbejds- miljøfunktionen eller samarbejdsfunktionen
• For ledere og medarbejdere, der varetager såvel arbejdsmiljø- som samarbejds- funktionen, 2 dage pr. år i 2. 3. og 4. funktionsår. Herefter 1 dag pr. år i 5. og følgende funktionsår
Den enkelte repræsentant kan opspare disse supplerende uddannelsesdage i funktionsti- den. Retten til de supplerende uddannelsesdage kan anvendes (første klip udløses), når grunduddannelserne er gennemgået, dog tidligst 1 år efter valget/udpegningen.
Klippekortet skal kunne anvendes til f.eks. temadage, enkeltstående kursusdage og læn- gerevarende kursusaktiviteter enten for hele eller udvalgte dele af udvalget eller for en- keltpersoner.
Klippekortet kan enten anvendes til uddannelser, som udbydes af de centrale parter eller til andre uddannelser efter eget valg.
Principper for anvendelse af klippekort fastlægges i hovedudvalget i den enkelte region. Emner til brug af klippekort kunne være:
• MED-uddannelse for hovedudvalg
• MED og organisationens strategiske udfordringer
• Kommunikation og sammenhængskraft i MED
• MED og social kapital
• MED og omstilling, effektivisering og innovation
• MED og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven
• Gode, værdiskabende og udbytterige MED-møder
• Det gode MED-samarbejde
• Udvikling af MED-samarbejdet
• MED og budget
• MED og personalepolitik
• MED og strategisk arbejdsmiljøarbejde
• MED og arbejdsmiljøopgaven
• MED og psykisk arbejdsmiljø
• MED og fysisk arbejdsmiljø
• Samspillet mellem MED og arbejdsmiljøgrupperne
• MED, trivselsmåling og APV
• MED, trivsel og sundhed
• MED og stress
• MED og vold, mobning og chikane
• MED og fokus på trivsel og arbejdsglæde
• MED og sygefravær
• MED og sundhedsfremme
Parterne udvikler løbende nye klippekortmoduler samt klippekortmoduler målrettet den konkrete organisation.
Klippekortet har ingen indvirkning på uddannelse af tillidsrepræsentanter, herunder fri- hed til denne uddannelse.
2. Overgang til MED
Ved overgang fra Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg til en lokal MED-aftale, skal ledere og medarbejdere, der sidder i et MED-udvalg, tilbydes MED-grunduddannelsen.
C. ORGANISERING
1. Udvikling og udbud af uddannelserne
De centrale parter har ansvaret for uddannelserne.
De centrale parter sikrer, at der hele tiden er et antal kurser, der kan anvendes som klip- pekort-moduler.
Parterne vil overfor regionerne anbefale uddannelserne. Hvis der er enighed i hovedudvalget, kan en region
• selv udvikle en tilsvarende uddannelse,
• lokalt træffe beslutning om anvendelse af egne undervisere til sådanne kurser og
• anvende undervisere fra egen region til at foretage undervisningen på den ud- dannelse, som parterne har udviklet.
Indhold og varighed af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er fastlagt ved bekendt- gørelse. PUF er godkendt som udbyder af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i henhold til gældende regler herom.
2. Evaluering og kvalitetssikring
De centrale parter foretager løbende evaluering og kvalitetssikring af uddannelserne, her- under af kursusmaterialet.
D. UNDERVISERE
1 Kvalifikationskrav
Der fastlægges følgende minimumskrav til underviserne på de uddannelser, som parterne udvikler:
Faglige/pædagogiske kvalifikationer:
• Bredt kendskab til regionale forhold
• Erfaring med samarbejde mellem forskellige fagområder i en region (f.eks. gen- nem arbejdet som tillidsrepræsentant, MED-medlem eller som leder)
• Erfaring med mundtlig formidling/undervisning baseret på tidssvarende pæda- gogiske metoder
• Have gennemgået en voksenpædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende eller forpligte sig til at gennemføre en sådan uddannelse efter udpegningen som un- derviser
Personlige kvalifikationer:
• Agere partsneutralt i undervisningssammenhænge
• Anerkende værdien i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere
• Kunne undervise med et personligt engagement og respekt for den enkelte delta- gers forudsætninger
2. Udpegning og certificering
Parterne godkender i fællesskab undervisere på grundlag af ovennævnte krav.
Med udgangspunkt i kvalifikationskravene tilstræbes en rimelig geografisk fordeling og en ligelig fordeling af underviserne mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter.
Når underviserne er udpeget, skal de for at kunne undervise certificeres og vedligeholde denne certificering. Dette indebærer bl.a. følgende:
• Gennemførelse af MED- underviseruddannelsen
• Der forudsættes at underviseren afholder et nærmere fastlagt antal kursusdage årligt
• Deltagelse i de fællesaktiviteter, der gennemføres af parterne for underviserne
• Gennemførelse af evaluering af egen præstation som en rutine
På baggrund af ovenstående aftaler de centrale parter detaljerede bestemmelser vedr. cer- tificering og vedligeholdelse af certificering.
3. Underviservilkår
Undervisernes vilkår fastlægges ved aftale mellem de centrale parter.
E. FINANSIERING
Uddannelsen finansieres af regionerne, som afholder alle udgifter til uddannelserne, her- under løn/honorar til underviserne, samt kursusdeltagernes løn m.v. i kursustiden.
F. OVERORDNEDE (PÆDAGOGISKE) PRINCIPPER
Med henblik på at styrke dialog og samarbejde omkring udvikling af arbejdspladsen og løsning af kerneopgaven og for at sikre størst mulig læringsudbytte for deltagerne skal MED-uddannelsen bygge på følgende pædagogiske principper:
• undervisningen skal tage højde for deltagernes forskellige forudsætninger og motivation
• undervisningen skal være forankret i deltagernes praksis og virkelighed
• undervisningen skal bygge på aktiv inddragelse af deltagernes kompetencer og erfaringer
• undervisningen skal skabe rum og mulighed for refleksion med henblik på at sikre, at det lærte kan anvendes i praksis
• undervisningen skal være anvendelsesorienteret, dvs. deltagerne skal modtage undervisning, som sætter dem i stand til efterfølgende at anvende det, som de har lært
• undervisningen skal tilrettelægges, så den sikrer mest mulig samspil mellem deltagerne
• uddannelsen skal tage højde for, at læring både sker før, under og efter selve un- dervisningen
• undervisningen skal tage udgangspunkt i fastlagte læringsmål og evalueres efter disse
G. IKRAFTTRÆDEN
Protokollatet træder i kraft 1. januar 2015 og erstatter Protokollat om fremtidig uddan- nelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet samt bilag til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse om indholdet i MED-uddannelsen.
Medarbejdere og ledere, der pr. den 1. januar 2015 har påbegyndt grunduddannelsen efter de hidtidige regler, kan vælge at gennemføre den påbegyndte uddannelse.
Medarbejdere og ledere, der den 1. januar 2015 sidder i et MED-/SU-udvalg, og som ikke har gennemført grunduddannelsen efter de hidtidige regler, skal så vidt muligt gen- nemføre grunduddannelsen inden udgangen af 2015.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2015 og erstatter Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet indgået mellem henholdsvis RLTN og KTO, Akademikerne og FOA den 7. april 2014 og RLTN og Sundhedskartellet den 18. februar 2014.
København, den 11. december 2017
For REGIONERNES LØNNINGS- TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
BILAG 14. VEDTÆGTER FOR AKUT-FONDEN
I medfør af § 9, stk. 3 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg“ og § 15, stk. 4 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse har Regionernes Lønnings- og Takstnævn, KL og Forhandlingsfællesskabet aftalt følgende vedtægter for Amtskommunernes og Kommunernes fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter m.fl. (AKUT).
§ 1. Fondens beliggenhed
Uddannelsesfonden er etableret som en selvstændig funktion i KL’s lokaler. Xxxxxxxxxxxx fra fonden sker i dennes navn.
§ 2. Fondens indtægter og udgifter
Stk.1.
Kommuner og regioner indbetaler til uddannelsesfonden et bidrag pr. præsteret arbejds- time, jf. protokollat til Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Fondens midler anvendes til finansiering af personaleorganisationernes udgifter ved tillidsrepræsentantens deltagelse i aktiviteter efter § 9 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og § 15 i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Stk. 2.
De bidrag, der fremgår af det til enhver tid gældende protokollat til Aftale om tillidsre- præsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse indbetales fra kommunerne og regionerne til AKUT-fonden henholds- vis 1. januar og 1. juli i hvert overenskomstår (1. april - 31. marts).
Indbetalingen sker på baggrund af en løbende optælling af de ATP-pligtige timer i de seneste 6 måneder umiddelbart forud for indbetalingstidspunktet, dvs. 1. juli til 31. de- cember og 1. januar til 30. juni.
Omkostningerne ved bidragenes beregning og indbetaling afholdes af de berørte kom- muner og regioner.
Stk. 3.
De til enhver tid tilstedeværende likvide midler anbringes på giro- og/eller bankkonto i fondens navn. Udgifterne til fondens administration, herunder udgifterne til revisionen af fondens regnskab, afholdes af de indbetalte bidrag med påløbne renter, inden udlod- ning finder sted til de forhandlingsberettigede personaleorganisationer. Disposition over fondens giro- og bankkonti kræver underskrift af to personer, som er bemyndiget hertil, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.
Stk. 4.
De til fonden indbetalte midler – med tillæg af renter og med fradrag af administrations- bidrag (jf. stk. 3) – anvises til den enkelte personaleorganisation senest én måned efter
indbetalingerne. Efter aftale med den berørte personaleorganisation kan indbetaling dog ske til vedkommende hovedorganisation.
§ 3. Fondens regnskab og revision
Stk. 1.
Fondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2.
Senest den 1. juli hvert år sender de personaleorganisationer, henholdsvis hovedorgani- sationer, som har modtaget midler (jf. § 2, stk. 4), til fonden et regnskab over anvendelsen af de i det foregående regnskabsår modtagne midler, jf. § 2, stk. 1. Den sekretariatsmæs- sige koordineringsgruppe, jf. § 4, stk. 1, kan stille krav til regnskabsaflæggelsens form og indhold. Regnskaberne skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revi- sor, medmindre det beløb, der af fonden er udbetalt i det foregående regnskabsår, er under kr. 30.000.
Stk. 3.
1) Revisionen af fondens regnskab varetages af et statsautoriseret revisionsselskab, som der er enighed om mellem parterne.
2) Det reviderede regnskab sendes til den sekretariatsmæssige koordineringsgruppe (jf.
§ 4, stk. 2) senest den 1. maj hvert år.
§ 4. Tilsyn med Fonden
Stk. 1.
I medfør af KTO-forliget pr. 1. april 1995 er der nedsat en sekretariatsmæssig koordine- ringsgruppe med deltagelse fraForhandlingsfællesskabet, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og KL.
Stk. 2.
I relation til denne aftale er det koordineringsgruppens opgave
1) at føre tilsyn med fondens virksomhed,
2) at godkende et årligt budget for fondens administration, herunder at fastsætte et á conto administrationsbidrag, jf. § 2, stk. 3,
3) at give underskriftsbemyndigelse til disposition over fondens giro- og bankkonti, jf. § 2, stk. 3,
4) at have indseende med anvendelse af fondens midler, jf. § 2, stk. 1,
5) at godkende det i § 3, stk. 3, nævnte regnskab.
Stk. 3.
Selskabsretligt tegnes fonden af en af KL og RLTN udpeget repræsentant og formanden for Forhandlingsfællesskabet.
§ 5. Ikrafttræden og opsigelse af vedtægterne
Stk. 1.
Vedtægterne træder i kraft den 1. april 2015.
Stk. 2.
Vedtægterne af 24. maj 2005 for AKUT ophæves.
Stk. 3.
Hvis både Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og Ramme- aftale om medindflydelse og medbestemmelse opsiges af en eller flere af dennes parter, jf. § 30 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og § 24 (KL)
/ § 23 (RLTN) i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, betragtes vedtæg- terne i relation til den (de) opsigende part(er) automatisk som opsagt til udløb pr. samme dato som Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og Ramme- aftale om medindflydelse og medbestemmelse.
København, den 12. december 2016
For KL Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
**NYT**
BILAG 15. PROTOKOLLAT OM BIDRAG TIL AKUT-FONDEN
Ved forlig af 20. februar 2021 mellem Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Løn- nings- og Takstnævn (RLTN) er der opnået enighed om, at det beløb regionerne indbetaler til Amtskommunernes og Kommunernes Fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter mfl. (AKUT)
• pr. 1. april 2021 forhøjes fra 40,6 øre til 41,2 øre pr. ATP-pligtig arbejdstime, og
• pr. 1. april 2022 forhøjes fra 41,2 øre til 42,1 øre pr. ATP-pligtig arbejdstime.
• pr. 1. april 2023 forhøjes fra 42,1 øre til 42,8 øre pr. ATP-pligtig arbejdstime.
Beregning og indbetaling af det halvårlige beløb sker i overensstemmelse med følgende:
Optælling af timer til beregning af AKUT foretages løbende i de forskellige lønsystemer på grundlag af de ATP-pligtige timer i perioden.
Indbetaling til AKUT-fonden skal foretages pr. halve år, dvs. pr. den 1. januar og 1. juli. Optællingsperioden er de seneste 6 måneder umiddelbart forud for indbetalingstidspunk- tet dvs. 1. juli til 31. december og 1. januar til 30. juni.
Ved indbetalingen pr. 1. januar og 1. juli anvendes for alle ATP-pligtige timer i optæl- lingsperioden den pr. 1. april gældende bidragssats i det pågældende overenskomstår.
Ved indbetalingen pr. 1. juli 2021 vil optællingsperioden til beregningen være 1. januar 2021 – 30. juni 2021 og bidragssatsen 41,2 øre for alle de optalte timer.
Dette protokollat træder i kraft den 1. april 2021 og erstatter Protokollat om bidrag til AKUT-fonden af 11. januar 2019.
København, den 7. juni 2022
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx X. Xxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Xxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx