AFTALE
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of The Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og
COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,
i det følgende benævnt »Bahamas«,
i det følgende under ét benævnt »de kontraherende parter«, ER —
MED HENBLIK PÅ at fremme venskabsforbindelserne mellem de kontraherende parter og ud fra ønsket om at lette rejser ved at sikre deres borgere ret til visumfri indrejse og kortvarigt ophold,
UNDER HENVISNING TIL Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (1), hvorved bl.a. seks tredjelande, heriblandt Bahamas, blev overført til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt ved kortvarige ophold i Den Europæiske Unions (EU's) medlemsstater,
I BETRAGTNING AF, at visumfritagelsen i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 1932/2006 for disse seks lande først skal indføres fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, som Det Europæiske Fællesskab skal indgå med det pågældende land,
I ANERKENDELSE AF, at flere medlemsstaters statsborgere er fritaget for visumpligten ved indrejse i Bahamas med henblik på ophold i højst tre eller otte måneder, mens andre medlemsstaters statsborgere er underlagt visumpligt,
UD FRA ØNSKET OM at fastholde princippet om ligebehandling af alle EU-borgere,
I BETRAGTNING AF, at personer, som indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse under deres kortvarige ophold ikke er omfattet af denne aftale, og at de relevante bestemmelser i fællesskabsretten, medlemsstaternes nationale lovgivning og Bahamas' nationale lovgivning om visumpligt eller -fritagelse og om adgang til beskæftigelse derfor fortsat finder anvendelse på disse personer,
UNDER HENSYNTAGEN TIL protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som indebærer, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Det Forenede Kongerige og Irland —
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Formål
Denne aftale indeholder bestemmelse om visumfritagelse for statsborgere i Den Europæiske Union og statsborgere i Bahamas ved indrejse i den anden kontraherende parts territo rium med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.
Artikel 2
Definitioner
I denne aftale forstås ved:
(1) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 23.
a) »medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlems stater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland
b) »statsborger i Den Europæiske Union«: en statsborger i en medlemsstat som defineret under litra a)
c) »statsborger i Bahamas«: enhver, som har statsborgerskab i Bahamas
d) »Schengenområdet«: det område uden indre grænser, der omfatter territorier tilhørende de i litra a) definerede medlemsstater, som i fuldt omfang anvender Schengenreg lerne.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Statsborgere i Den Europæiske Union, der er indehavere af et gyldigt almindeligt pas, diplomatpas eller tjenestepas/officielt pas udstedt af en medlemsstat, har ret til visumfri indrejse og ophold i Bahamas i den i artikel 4, stk. 1, fastlagte opholds periode.
Statsborgere i Bahamas, der er indehavere af et gyldigt alminde ligt pas, diplomatpas eller tjenestepas/officielt pas udstedt af Bahamas, har ret til visumfri indrejse og ophold i medlemssta terne i den i artikel 4, stk. 2, fastlagte opholdsperiode.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på personer, der indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse.
For denne kategori af personer kan hver medlemsstat selv indføre eller ophæve visumpligt for statsborgere i Bahamas, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 539/2001.
For denne kategori af personer kan Bahamas efter sin nationale ret indføre eller ophæve visumpligt for statsborgere i hver enkelt medlemsstat.
3. Visumfritagelse efter denne aftale finder anvendelse, uden at dette berører de kontraherende parters lovgivning om betin gelser for indrejse og kortvarigt ophold. Medlemsstaterne og Bahamas forbeholder sig ret til at nægte indrejse og kortvarigt ophold på deres område, hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt.
4. Visumfritagelsen gælder, uanset hvilket transportmiddel der anvendes til at passere de kontraherende parters grænser.
5. Spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, skal afgøres i henhold til fællesskabsretten, medlemsstaternes natio nale lovgivning eller Bahamas' nationale lovgivning.
Artikel 4
Opholdets varighed
1. Den Europæiske Unions statsborgere kan opholde sig i Bahamas i højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter deres første indrejse i landet.
2. Bahamas' statsborgere kan opholde sig i Schengenområdet i højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter deres første indrejse i en medlemsstat, der i fuldt omfang anvender
Schengenreglerne. Ved beregning af denne tremånedersperiode i løbet af en seksmånedersperiode tages der ikke hensyn til ophold i en medlemsstat, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne.
Bahamas' statsborgere kan opholde sig i højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter deres første indrejse i en medlemsstat, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schen genreglerne, uden hensyntagen til den opholdsperiode, der er beregnet for Schengenområdet.
3. Denne aftale berører ikke Bahamas' og medlemsstaternes mulighed for at forlænge opholdsperioden ud over tre måneder i overensstemmelse med national lovgivning og fællesskabs retten.
Artikel 5
Territorial anvendelse
1. Bestemmelserne i denne aftale finder for Den Franske Republiks vedkommende kun anvendelse på Den Franske Repu bliks europæiske område.
2. Bestemmelserne i denne aftale finder for Kongeriget Nederlandenes vedkommende kun anvendelse på Kongeriget Nederlandenes europæiske område.
Artikel 6
Blandet udvalg til forvaltning af aftalen
1. De kontraherende parter nedsætter et blandet ekspertud valg (»udvalget«), bestående af repræsentanter for Det Europæ iske Fællesskab og repræsentanter for Bahamas. Fællesskabet repræsenteres af Kommissionen.
2. Udvalget har bl.a. til opgave at:
a) føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale
b) fremsætte forslag til ændring eller udvidelse af denne aftale
c) bilægge tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftales bestemmelser.
3. Udvalget indkaldes efter behov på anmodning fra en af de kontraherende parter.
4. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 7
Forholdet mellem denne aftale og eksisterende bilaterale visumfritagelsesaftaler mellem medlemsstaterne og Bahamas
Denne aftale har forrang for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller ordning indgået mellem enkelte medlemsstater og Bahamas, for så vidt deres bestemmelser omhandler spørgsmål, der falder ind under denne aftale.
Artikel 8
Afsluttende bestemmelser
1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontrahe rende parter efter deres respektive interne procedurer og træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, hvor de kontraherende parter giver hinanden meddelelse om, at ovennævnte procedurer er afsluttet.
2. Denne aftale indgås på ubestemt tid, men kan opsiges efter reglerne i stk. 5.
3. Denne aftale kan ændres efter skriftlig aftale mellem de kontraherende parter. Ændringer træder i kraft, efter at de kontraherende parter har givet hinanden meddelelse om, at de interne procedurer, der er nødvendige herfor, er gennemført.
4. Hver af de kontraherende parter kan suspendere denne aftale eller dele af den, navnlig når hensyn til den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden tilsiger det, eller på grund af ulovlig indvandring eller en kontraherende parts genindførelse af visumpligt. Afgørelsen herom meddeles den anden part senest to måneder før dens ikrafttræden. Den kontraherende part, der suspenderer anvendelsen af denne aftale, underretter omgående den anden kontraherende part, når grundene til suspensionen ikke længere består.
5. Hver kontraherende part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Aftalen ophører 90 dage efter denne opsigelse.
6. Bahamas kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle medlemsstaters vedkommende.
7. Fællesskabet kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle sine medlemsstaters vedkommende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2009 i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
За Европейската общност Por la Comunidad Europea Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα
For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea
Eiropas Kopienas vārdā Europos bendrijos vardu
Az Európai Közösség részéről Għall-Komunità Ewropea
Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej Pela Comunidade Europeia
Pentru Comunitatea Europeană Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost Euroopan yhteisön puolesta För Europeiska gemenskapen
За Бахамската общност
Por la Commonwealth de Las Bahamas Za Bahamské společenství
For Commonwealth of The Bahamas Für das Commonwealth der Bahamas Bahama Ühenduse nimel
Για την Κοινοπολιτεία των Νήσων Μπαχάμες For the Commonwealth of The Bahamas Pour le Commonwealth des Bahamas
Per il Commonwealth delle Bahamas Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx vārdā Bahamų Xxxxxxxxxx vardu
A Bahamai Közösség részéről Għall-Commonwealth tal-Bahamas
Voor het Gemenebest van de Bahama’s W imieniu Wspólnoty Bahamów
Pela Comunidade das Baamas Pentru Uniunea Bahamas
Za Bahamské spoločenstvo Za Zvezo Bahami
Bahaman liittovaltion puolesta För Samväldet Bahamas
FÆLLESERKLÆRING ANGÅENDE ISLAND, LIECHTENSTEIN, NORGE OG SCHWEIZ
De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, navnlig i henhold til aftalerne af 18. maj 1999 og 26. oktober 2004 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.
Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz på den ene side og myndighederne i Bahamas på den anden side snarest indgår bilaterale aftaler om visumfritagelse for kortvarige ophold svarende til denne aftale.
FÆLLESERKLÆRING OM FORTOLKNINGEN AF DEN KATEGORI AF PERSONER, DER INDREJSER MED DET FORMÅL AT UDØVE LØNNET BESKÆFTIGELSE, SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 3, STK. 2
Ud fra ønsket om at sikre en fælles fortolkning er de kontraherende parter enedes om, at den kategori af personer, der udøver lønnet beskæftigelse, ved anvendelsen af denne aftale omfatter personer, der indrejser i den anden kontraherende parts område med det formål at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse eller drive virksomhed mod betaling som lønmodtager eller tjenesteyder.
Denne kategori omfatter ikke:
— forretningsrejsende, dvs. personer, der indrejser i forretningsanliggender (uden at være ansat i den anden kontraherende parts land)
— sportsfolk og kunstnere, der udøver en aktivitet lejlighedsvis
— journalister udsendt af medier i deres opholdsland og
— praktikanter på udvekslingsophold.
Implementeringen af denne erklæring overvåges af det blandede udvalg inden for rammerne af dets opgaver i henhold til aftalens artikel 6, og udvalget kan foreslå ændringer, når det — i lyset af de kontraherende parters erfaringer — skønner det nødvendigt.
FÆLLESERKLÆRING OM FORTOLKNINGEN AF TREMÅNEDERSPERIODEN I LØBET AF EN SEKSMÅNEDERSPERIODE EFTER FØRSTE INDREJSE, SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 4
De kontraherende parter er enedes om, at de højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode efter den første indrejse i Bahamas eller i Schengenområdet som omhandlet i aftalens artikel 4 skal forstås som enten et uafbrudt ophold eller flere på hinanden følgende ophold, hvis varighed tilsammen ikke overstiger tre måneder i løbet af nogen seksmånedersperiode.
FÆLLESERKLÆRING OM INFORMATION AF BORGERNE OM VISUMFRITAGELSESAFTALEN
I erkendelse af behovet for åbenhed over for borgerne i Den Europæiske Union og Bahamas er de kontraherende parter enedes om at sikre fuld formidling af information om visumfritagelsesaftalens indhold og konsekvenser og om dertil knyttede spørgsmål, bl.a. indrejsebetingelser.