Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR nr 9479 af 13/09/2013 (Historisk)
Cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker
Ministerium: By, Land og Kirkeministeriet
Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, x.xx. 92146/13
Senere ændringer til forskriften
CIR1H nr 10556 af 03/09/2015
Cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker
§ 1. Ministeriet for Ligestilling og Kirke udsender herved organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker. Organisationsaftalen er forlænget med virkning fra den 1. april 2013 og indeholder de ændringer, der følger af lov nr. 409 af 26. april 2013.
Stk. 2. Af væsentlige ændringer kan nævnes:
a) Menighedsrådet skal inden ansættelsen af en kirkefunktionær altid forhandle intervallønnen med den forhandlingsberettigede organisation, jf. pkt. 1.1. – 1.4. i protokollat om forhandlinger og aftaler om intervalløn og tillæg.
b) Menighedsrådet skal inden ansættelsen af en kirkefunktionær på deltid aftale en rammetid med kirkefunktionæren, jf. organisationsaftalens § 10, stk. 2.
c) Decentrale arbejdstidsaftaler kan forhandles og indgås med henholdsvis Danmarks Kordegnefor- ening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark og Dansk Kirkemusiker Forening, jf. den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale ar- bejdstidsaftaler, for tiden Fmst. Cirk. 6/10 1999 (Xxxxx.xx. 064-99).
§ 2. Organisationsaftalen udgør sammen med fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10
- Centralorganisationen af 2010 og protokollaterne det samlede overenskomstgrundlag. Protokollaterne supplerer og/eller fraviger organisationsaftalen. Organisationsaftalen kan derfor kun benyttes for en personalegruppe, hvis der er indgået aftale om et protokollat for personalegruppen.
§ 3. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse.
§ 4. Anvendelse af generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, er beskrevet i bilag 2. Heraf fremgår både hvilke generelle aftaler, som finder anvendelse, og hvilke generelle aftaler, som ikke finder anvendelse. Oplistningen er ikke udtømmende.
§ 5. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2013.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 36 af 29. april 2011 om organisationsaftale mellem Kirkemini- steriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusi- ker.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke, den 13. september 2013
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper og kirkemusiker
Kapitel 1
Organisationsaftalens område mv.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn og sognemedhjælper eller kirkemusiker ansat af menighedsråd inden for folkekirken, jf. stk. 2 og 3, og protokollaterne.
Cirkulærebemærkning til § 1, stk. 1:
Når der i organisationsaftalen henvises til menighedsråd eller ansættelsesmyndighed, er det en samlet betegnelse for folkekirkelige ansættelsesmyndigheder. Der kan således være tale om, at ansættelsesmyn- digheden udgøres af et eller flere menighedsråd i samarbejde eller anden folkekirkelig myndighed
Når der i organisationsaftalen henvises til ansatte eller kirkefunktionærer, er det en samlet betegnelse for de personer, der i medfør af § 1 og protokollaterne er omfattet af organisationsaftalen.
Stk. 2. Allerede ansatte, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, overgår til ansættelse efter organisationsaftalen efter bestemmelserne i vedkommende protokollat. Allerede ansatte på tjenestemands- lignende vilkår bevarer retten til tjenestefrihed til organisationsarbejde efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler. Allerede ansatte på tjenestemandslignende vilkår bevarer endvidere retten til at være forudlønnet, også ved stillingsskift.
Stk. 3. Organisationsaftalen omfatter kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og som er ansat med 8 løntimer pr. uge og derover.
Stk. 4. Organisationsaftalen og vedkommende protokollat udgør sammen med fællesoverenskomst mel- lem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10) det samlede overenskomstgrund- lag. Organisationsaftalen og de tilhørende protokollater supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten.
Cirkulærebemærkning til § 1, stk. 4:
En kirkefunktionær vil således være omfattet af fællesoverenskomsten, organisationsaftalen og kun et af protokollaterne.
Kirkefunktionæren skal omfattes af det protokollat, der forholdsmæssigt indeholder de kerneopgaver, hvor kirkefunktionæren anvender mest tid.
Menighedsrådet orienterer den forhandlingsberettigede organisation om ansættelser efter organisati- onsaftalen.
Kapitel 2
Løn mv.
§ 2. Løn
Kirkefunktionærerne aflønnes efter et intervallønsystem. Rammen for intervalløn og centralt aftalte tillæg er fastsat i protokollaterne.
Cirkulærebemærkning til § 2, stk. 1:
Formålet med intervallønsystemet er at skabe sammenhæng mellem aflønningen og det konkrete stillingsindhold, kravene til kirkefunktionæren og kirkefunktionærens kvalifikationer. Endvidere giver systemet lokal fleksibilitet i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af kirkefunktionæren.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 3. Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af intervalløn indgås efter bestemmelserne i § 3 og protokollat om forhandlinger og aftale om intervalløn og tillæg.
Stk. 4. Hvert interval angiver henholdsvis den minimale og maksimale løn, der kan aftales. Desuden er der for hvert interval aftalt et fikspunkt, der angiver den minimale løn til kirkefunktionærer, som opfylder eventuelle krav om forudgående uddannelse, og som ikke er forpligtet til geografisk eller faglig fleksibilitet.
Cirkulærebemærkning til § 2, stk. 4:
I det omfang der gælder uddannelsesmæssige forudsætninger for en stilling eller for en kerneopgave under et protokollat, skal alle kirkefunktionærer, der varetager det pågældende arbejde, opfylde de uddannelseskrav, som gælder for stillingen eller kerneopgaven.
Ved geografisk fleksibilitet forstås, at kirkefunktionæren ved ansættelsen forpligtes til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder inden for folkekirken, jf. § 6, stk. 3.
Ved faglig fleksibilitet forstås, at kirkefunktionæren ved ansættelsen forpligtes til at varetage arbejdsop- gaver, der ikke udgør kerneopgaver efter vedkommende protokollat.
Stk. 5. Ud over intervalløn kan der aftales midlertidige tillæg efter § 3a.
§ 3. Forhandling og aftale om indplacering i lønintervallet
Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommende intervalløn indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation.
Cirkulærebemærkning til § 3, stk. 1:
De forhandlings- og aftaleberettigede organisationer er Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark henholdsvis Dansk Kirkemusiker Forening, jf. protokollaterne.
Vedrørende forhandlingsprocedure henvises til protokollat om forhandlinger og aftaler om intervalløn og tillæg.
Stk. 2. Lønnen til kirkefunktionærer aftales som et årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012 inden for de beløbsrammer, der fremgår af vedkommende protokollat.
Cirkulærebemærkning til § 3, stk. 2:
I stillingsopslag skal lønintervallets minimale og maksimale løn oplyses. Menighedsrådet kan oplyse om sit udspil til lønniveau.
§ 3a. Forhandling og aftale om midlertidige tillæg
Aftale om midlertidige tillæg indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisa- tion.
Cirkulærebemærkninger til § 3a, stk. 1:
De forhandlings- og aftaleberettigede organisationer er Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark henholdsvis Dansk Kirkemusiker Forening, jf. protokollaterne.
Vedrørende forhandlingsprocedure henvises til protokollat om forhandlinger og aftaler om intervalløn og tillæg.
Ved midlertidige tillæg forstås tillæg for varetagelse af en arbejdsopgave i en tidsbegrænset periode, herunder for midlertidig løsning af en arbejdsopgave omfattende faglig eller geografisk fleksibilitet.
Stk. 2. Herudover kan der aftales engangsvederlag for særlig indsats m.v.
§ 4. Pensionsbidrag
Intervalløn og centralt aftalte tillæg er pensionsgivende løndele.
Stk. 2. Tillæg efter § 3a, stk. 1, er pensionsgivende løndele.
Stk. 3. Der kan aftales, at engangsvederlag efter § 3a, stk. 2, er en pensionsgivende løndel.
Stk. 4. For kirkefunktionærer på plustid er den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæfti- gelse, en pensionsgivende løndel.
§ 5. Regulering
Løn efter §§ 2 og 3, tillæg efter § 3a, stk. 1, og centralt aftalte tillæg reguleres med de generelle stignin- ger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Kapitel 3
Arbejdstid mv.
§ 6. Ansættelsens omfang og arbejdsopgaver
Ansættelse sker på fuld tid, medmindre andet fastsættes af menighedsrådet. Beskæftigelsesgraden angives som løntimer pr. uge og i hele timer.
Cirkulærebemærkning til § 6, stk. 1:
Kirkefunktionæren har ret til gennem den forhandlingsberettigede organisation at kræve forhandling med menighedsrådet om ansættelsens omfang og arbejdsopgaver.
Stk. 2. Kirkefunktionæren er forpligtet til at gøre tjeneste ved ansættelsesmyndigheden.
Stk. 3. Kirkefunktionæren er desuden forpligtet til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder, såfremt det er oplyst ved ansættelsen.
§ 7. Arbejdstid
Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den årlige arbejdstid 1924 timer, inklusiv ferie og fridage, svarende til gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden forholdsmæssigt.
§ 8. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind- gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation om, at ordningen iværksættes. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 1:
Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i § 8 og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte parternes enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og kirkefunktionæren kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 7 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og kirkefunktionæren og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 7, og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor kirkefunktionæren har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn- digheden pensionsbidrag, jf. § 4.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel kirkefunktionæren som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 6:
Efter varslets udløb vender kirkefunktionæren tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåel- se af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis kirkefunktionæren afskediges, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 7:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en kirkefunktionær, der afskediges, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 9. Arbejdsuge
Kirkefunktionæren har ret til 1 fast ugentlig fridag.
Stk. 2. I uger, hvor den faste fridag er sammenfaldende med en søgnehelligdag eller den 24. december, og den ansatte har tjenstlige forpligtelser, henlægges fridagen til en anden dag i samme uge, medmindre et andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og kirkefunktionæren.
Cirkulærebemærkning til § 9, stk. 2:
Når den faste fridag flyttes i henhold til § 9, stk. 2, ydes der ikke godtgørelse i henhold til § 9, stk. 3.
Stk. 3. Menighedsrådet kan undtagelsesvis og med mindst 1 måneds varsel inddrage den faste fri- dag. For den inddragne fridag ydes kirkefunktionæren en godtgørelse svarende til 4 timers løn samt afholdelse af en erstatningsfridag. Erstatningsfridagen skal afholdes i samme uge, medmindre andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og kirkefunktionæren. Kirkefunktionæren har dog ret til - i stedet for godtgørelsen og erstatningsfridagen - at vælge en godtgørelse svarende til 9 timers løn.
Cirkulærebemærkning til § 9, stk. 3:
Godtgørelsen beregnes som henholdsvis 4/1924 eller 9/1924 af kirkefunktionærens aktuelle, faste års- løn, dvs. af intervalløn, midlertidige tillæg og rådighedstillæg, eksklusiv pensionsbidrag.
Stk. 4. Ud over den faste fridag, jf. stk. 1, optjener kirkefunktionæren ret til én fridag pr. uge. Denne fridag kan lægges på forskellige ugedage, men skal mindst to gange i kvartalet lægges således, at kirke- funktionæren opnår to sammenhængende fridage lørdage og søndage, medmindre andet aftales mellem kirkefunktionæren og menighedsrådet. Menighedsrådet fastlægger tidspunktet for afholdelsen af fridagen efter drøftelser med kirkefunktionæren.
Cirkulærebemærkning til § 9, stk. 4:
Tidspunktet for afholdelse af fridagen skal være oplyst til kirkefunktionæren med mindst 1 måneds varsel.
Fridage kan ikke udskydes eller opspares til afholdelse i følgende kvartaler.
Ordningen indebærer, at kirkefunktionæren set over et kvartal har en 5 dages arbejdsuge.
Stk. 5. En fridag skal have en længde af mindst 40 timer, men kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen. Når to fridage gives samlet, skal de have en samlet længde på 60 timer. Hvis der gives mere end to fridage i sammenhæng, skal de øvrige fridage have en længde på mindst 24 timer.
Stk. 6. Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig, dog højst 6 gange pr. år.
Cirkulærebemærkning til § 9, stk. 6:
Menighedsrådet skal tilrettelægge arbejdet inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivnin- gen og i aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperio- der.
§ 10. Arbejdets tilrettelæggelse
Menighedsrådet oplyser med mindst én måneds varsel tidspunktet for planlagte arbejdsopgaver og faste arbejdstider ved eget og eventuelt andre menighedsråd.
Stk. 2. Inden ansættelse på deltid skal menighedsrådet og kirkefunktionæren aftale en rammetid. Ram- metiden er de ugedag og tidsrum indenfor hvilke menighedsrådet kan placere planlagte arbejdsopgaver, fast arbejdstid samt rådighedstid.
Cirkulærebemærkning til § 10, stk. 2:
Rammetiden skal aftales, for at den deltidsansatte har mulighed for at påtage sig anden beskæftigel- se. Af hensyn til parternes mulighed for at dokumentere det aftale, anbefales det, at der udarbejdes en skriftlig aftale.
Stk. 3. Kirkefunktionæren tilrettelægger sit arbejde ud fra menighedsrådets oplysninger om arbejdsopga- ver og fastlagte arbejdstider.
Cirkulærebemærkning til § 10, stk. 3:
For at en opgave kan løses af en kirkefunktionær, må opgaven forudsættes oplyst til den pågælden- de. Menighedsrådet kan i overensstemmelse med lokale behov ændre i de oplyste arbejdsopgaver. Æn- dringerne oplyses til kirkefunktionæren.
Kirkefunktionæren forudsættes selvstændigt at tilrettelægge og udføre de oplyste arbejdsopgaver i overensstemmelse med menighedsrådets anvisninger.
Der vil for de enkelte faggrupper og stillinger være stor forskel på behovet for fastlæggelse af tidspunk- ter for arbejdets udførelse. Dette afhænger bl.a. af arbejdets art, behovet for selvstændig forberedelse og afhængigheden af uforudsigelige udefra kommende faktorer.
Fastlægger menighedsrådet i væsentlig grad arbejdstiden til fast mødetid og faste arbejdsopgaver, forventes kirkefunktionæren i mindre grad selv at kunne planlægge sine arbejdsopgaver.
Bestemmelsen begrænser ikke menighedsrådets mulighed for konkret at anvise, hvorledes arbejdet ønskes udført, ligesom der kan foretages en omprioritering indenfor den anviste arbejdstid og de anviste opgaver.
§ 11. Rådighedsforpligtelse
Kirkefunktionærer, der er forpligtet til at stå til rådighed ved eget eller eventuelt andre menighedsråd for arbejdsopgaver, der ikke kan planlægges, jf. § 10, stk. 1, modtager rådighedstillæg, jf. protokollaterne.
Cirkulærebemærkning til § 11, stk. 1:
Med opgaver, der ikke kan planlægges, forstås opgaver, hvor tidspunktet ifølge sagens natur ikke kan være fastlagt, og hvor kirkefunktionæren skal acceptere tidspunkter, som er fastlagt af andre eksempelvis: Begravelse/bisættelse, vielse/kirkelig velsignelse samt nødvendige opgaver som følge af akut sygdom.
For arbejdsopgaver der i sagens natur ikke lader sig planlægge eller kan holdes indenfor bestemte rå- dighedsintervaller, skal kirkefunktionæren varetage arbejdstidserlæggelsen uafhængigt af bestemmelserne i §§ 10 og 11. Det gælder eksempelvis ved glatførebekæmpelse.
Stk. 2. Rådighedstillægget gives for forpligtelsen til at stå til rådighed i indtil 30 timer ugentligt. Rådig- hedsforpligtelsens maksimumsgrænse reduceres forholdsmæssigt for deltidsansatte og forøges forholds- mæssigt for kirkefunktionærer, for hvem der er aftalt plustid efter § 8. Rådighedstillægget reduceres eller forøges i forhold til rådighedsforpligtelsen.
Stk. 3. Kirkefunktionærer er omfattet af reglerne i den til enhver tid gældende aftale mellem Finansmini- steriet og centralorganisationerne om natpenge mv. for tjenestemænd i staten.
Cirkulærebemærkning § 11, stk. 3:
Der kan i medfør af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om natpenge mv. for tjenestemænd i staten indgås aftale om, at aftalens bestemmelser kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale.
Stk. 4. Menighedsrådet oplyser med mindst en måneds varsel tidspunkterne for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 5. Menighedsrådet skal give kirkefunktionæren meddelelse om faktisk anvendelse af rådighedstje- nesten så tidligt som muligt, dog senest kl. 9 samme dag.
§ 12. Merarbejde
Kirkefunktionæren er forpligtet til at arbejde ud over den normale ugentlige arbejdstid, såfremt forhol- dene kræver det. Deltidsansatte er kun forpligtet hertil på tidspunkter og dage, der er aftalt efter § 10, stk. 2.
Stk. 2. Kirkefunktionæren ydes godtgørelse for arbejde ud over den normale ugentlige arbejdstid opgjort over et kvartal, såfremt merarbejdet udgør mere end 20 timer i kvartalet.
Cirkulærebemærkning til § 12, stk. 1:
Det er en forudsætning, at kirkefunktionæren indgiver en skriftlig indberetning til menighedsrådet. Me- nighedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinjer for indberetningen.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid nedsættes merarbejdsforpligtelsen forholdsmæssigt.
Stk. 4. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som merarbejdet, jf. stk. 2. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Meddelelse om afspadsering gives kirkefunktionæren med passende varsel, dvs. ikke mindre end 14 dage. Hvis kirkefunktionæren er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har kirkefunktionæren ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Stk. 5. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, der pr. merar- bejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes samlede faste løn inkl. eget pensionsbidrag.
Kapitel 4
Opsigelse og afsked
§ 13. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)
Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk. 2-6. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 15.
Cirkulærebemærkning til § 13, stk. 1:
For så vidt angår opsigelsesvarsler m.v. henvises til fællesoverenskomstens § 16 samt cirkulærebemærk- ningerne hertil.
Skriftlig meddelelse efter fællesoverenskomstens § 16, stk. 6, sendes til Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark henholdsvis Dansk Kirkemusiker Forening, jf. protokollater- ne.
Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet.
Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest 1 måned efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 1 måned efter, at organisationen har anmodet om den.
Cirkulærebemærkning til § 13, stk. 3:
Organisationer er Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark hen- holdsvis Dansk Kirkemusiker Forening, jf. protokollaterne.
Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan organisationen senest 1 måned efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem organisationen og stiftsadministra- tionen. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet om den.
Stk. 5. Bliver organisationen og stiftsadministrationen ikke enige, kan centralorganisationen senest 1 måned efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem organisationsaftalens parter. Forhand- lingen skal ske senest 1 måned efter, at centralorganisationen har anmodet om det.
Stk. 6. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-5 ved aftale.
Cirkulærebemærkninger til § 13, stk. 6:
Vedrørende opgørelse af frister henvises til cirkulærebemærkningerne til fællesoverenskomstens § 17.
§ 14. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt)
En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2–11. Sager om bortvisning behandles efter reglerne i § 15.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 13, stk. 5, kan centralorganisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.
Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift, ved at centralorganisationen afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftsretten sammensættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.
Stk. 4. Er parterne ikke blevet enige om at udpege en opmand senest 14 dage efter, at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at udpege opmanden.
Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.
Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.
Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om
udsættelse tages der navnlig hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.
Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelses-myndighedens forhold, kan den pålægge ansættelses- myndigheden at afbøde virkningerne af afskedigelsen.
Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker at opretholde ansættel- sesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godt- gørelse. Voldgiftsretten fastsætter godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten denne lovgivning til grund ved afgørelsen af sagen.
Cirkulærebemærkninger til § 14:
Vedrørende opgørelse af frister henvises til cirkulærebemærkningerne til fællesoverenskomstens § 18.
§ 15. Bortvisning (fælles regelsæt)
Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Central- organisationen kan inden for en frist af 1 måned efter bortvisningen kræve, at berettigelsen af bortvisnin- gen forhandles mellem organisationsaftalens parter.
Cirkulærebemærkning til § 15, stk. 1:
Skriftlig meddelelse om bortvisning gives til Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemed- hjælpere i Danmark henholdsvis Dansk Kirkemusiker Forening, jf. protokollaterne.
Stk. 2. Bliver organisationsaftalens parter ikke enige ved forhandlingen, kan centralorganisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet ved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 14, stk. 2-8, gælder også ved bortvisning.
Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godt- gørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Cirkulærebemærkning til § 15, stk. 5:
Vedrørende opgørelse af frister henvises til cirkulærebemærkningerne til fællesoverenskomstens § 19.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2013 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2015.
København, den 13. september 2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Generelle aftaler
Bilag 2
Kirkefunktionærer er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og central- organisationerne, som er oplistet i bilag 1 til CO10-fællesoverenskomsten.
Det er mellem organisationsaftalens parter aftalt, at rammeaftale af 21. januar 2009 om nye lønsystemer ikke finder anvendelse.
Følgende aftaler finder ikke anvendelse på folkekirkens område:
1. Aftale af 27. juni 2008 om arbejdstid for tjenestemænd i staten – cirkulære nr. 9290 af 27. juni 2008.
2. Cirkulære nr. 9444 af 27. august 2013 som samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.
Protokollat om forhandlinger og aftaler om intervalløn og tillæg
Bilag 3
Henset til de særlige forhold i folkekirken, navnlig det store antal små, lokale ansættelsesmyndigheder, har parterne som en forsøgsordning aftalt særlige forhandlingsregler med henblik på at skabe smidige løsninger for forhandlinger om intervalløn og tillæg til kirkefunktionærer, jf. organisationsaftalens §§ 2, 3 og 3a og protokollaterne.
Den forhandlingsberettigede organisation er henholdsvis Danmarks Kordegneforening, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmarks og Dansk Kirkemusikerforening, jf. protokollaterne.
1. Forhandlinger om intervalløn
1.1. Forslag til aftale om indplacering i vedkommende løninterval af en kirkefunktionær, der tilbydes ansættelse, skal fremsættes af menighedsrådet, eller hvem menighedsrådet måtte have bemyndiget hertil, til den forhandlingsberettigede organisation.
1.2. Menighedsrådets forslag skal inden ansættelsen fremsendes skriftligt (brev eller mail) og ledsages af en begrundelse med angivelse af stillingsindhold og -krav.
Protokollatsbemærkning til 1.2. :
Forslaget skal desuden indeholde oplysninger, som gør den forhandlingsberettigede organisation i stand til at kontakte kandidaten.
1.3. Såfremt organisationen ikke kan tilslutte sig det fremsendte forslag, skal dette meddeles skriftligt og ledsages af en begrundelse og et modforslag.
1.4. Den fortsatte forhandling sker skriftligt (brev eller mail), medmindre parterne aftaler et møde eller aftaler at forhandle pr. telefon.
Protokollatsbemærkning til 1.4. :
Under forhandlingen om indplacering i lønintervallet aflønnes kirkefunktionæren med den af menig- hedsrådet oprindeligt foreslåede intervalløn, jf. pkt. 1.2.
1.5. I forbindelse med væsentlige stillingsændringer kan der forhandles og indgås aftale efter pkt. 1.2.-1.4., idet forslag tillige kan fremsættes af organisationen.
Protokollatsbemærkning til 1.5:
Under forhandlingen om indplacering efter punkt 1.5. aflønnes kirkefunktionæren med den hidtidige løn.
1.6. Øvrige forslag om ændret indplacering i lønintervallet kan fremsættes af både menighedsråd og den forhandlingsberettigede organisation. Sådanne forslag skal fremsendes skriftligt (brev eller mail) og ledsages af en begrundelse.
Forslag fra organisationen skal være menighedsrådet i hænde senest 15. september. Senest 15. novem- ber skal menighedsrådet fremsende svar og eventuelt modforslag til organisationen.
Protokollatsbemærkning til 1.6. :
Hvis forslaget fra organisationen ikke er menighedrådet i hænde senest 15. september, er menighedsrå- det ikke forpligtet til at medtage forslaget ved årets lønforhandling.
1.7. Såfremt menighedsrådet henholdsvis organisationen ikke kan tilslutte sig det fremsendte forslag, skal dette meddeles skriftligt og ledsages af en begrundelse og et modforslag.
1.8. Den fortsatte forhandling sker skriftligt (brev eller mail), medmindre parterne aftaler et møde eller aftaler at forhandle pr. telefon.
1.9. Aftalt intervalløn angives i årligt grundbeløb i niveau 31. marts 2012.
2. Forhandlinger om midlertidige tillæg og engangsvederlag
2.1. Forslag om at indgå en aftale om midlertidige tillæg og engangsvederlag til en eller flere ansatte kan fremsættes af både menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation.
2.2. Forslag skal fremsendes skriftligt (brev eller mail) og ledsages af en begrundelse.
2.3. Såfremt menighedsrådet henholdsvis organisationen ikke kan tilslutte sig det fremsendte forslag, skal dette meddeles skriftligt og ledsages af en begrundelse og et modforslag.
2.4. Den fortsatte forhandling sker skriftligt (brev eller mail), medmindre parterne aftaler et møde eller aftaler at forhandle pr. telefon.
2.5. I aftalerne angives midlertidige tillæg i årligt grundbeløb i niveau 31. marts 2012. Engangsvederlag angives i aktuelt niveau.
3. Videreførelse af forhandlinger om intervalløn og tillæg
3.1. Kan der ikke opnås enighed ved lokal forhandling efter pkt. 1. og 2., kan forhandlingen, såfremt den forhandlingsberettigede organisation anmoder om det, videreføres mellem organisationen og stiftsad- ministrationen. Forhandlingen skal finde sted senest 1 måned efter anmodningen. Denne forhandling sker ved møde, medmindre andet aftales.
Protokollatsbemærkning til 3.1. :
Både menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation kan meddele modparten, at man anser den lokale forhandling for afsluttet uden enighed. Hvis forhandlingen begæres videreført mellem organisationen og stiftsadministrationen, orienteres modparten om denne begæring.
3.2. Kan der ikke opnås enighed ved forhandlingen mellem stiftsadministrationen og organisationen, kan forhandlingen, såfremt CO10 anmoder om det, videreføres mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke og CO10. Forhandlingen skal finde sted senest 1 måned efter anmodningen.
3.3. Hvis der ikke kan opnås enighed ved sidstnævnte forhandling, kan sagen ikke videreføres.
Protokollatsbemærkning til 3.3. :
Konsekvensen heraf er, at der ikke er indgået en aftale om lønforbedring.
3.4. Indgås der ikke aftale om indplacering i lønintervallet, jf. pkt. 1.2 ved nyansættelser, ved for- handling efter punkt 3.1. eller 3.2., aflønnes kirkefunktionæren med den af menighedsrådet oprindeligt foreslåede intervalløn.
4. Ikrafttræden og opsigelse
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2013 og bortfalder uden opsigelse ved udgangen af overens- komstperioden.
København, den 13. september 2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag 4
Anbefalinger om udformning af aftaler om intervalløn og tillæg
- Aftaler om intervalløn og tillæg bør
- være skriftlige
- henvise til organisationsaftalens § 3 henholdsvis § 3a samt den relevante bestemmelse heri
- angive, hvem aftalen omfatter
- angive, hvornår det aftalte har virkning fra
- angive, om hidtidig aftale ophæves
- være underskrevet af parterne
- angive, hvem aftaleparterne er, og hvem de repræsenterer
- angive datoen for underskrivelsen
§ 1. Dækningsområde
Protokollat for kordegne
Bilag 5
Protokollatet omfatter kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn.
Stk. 2. Kordegnes kerneopgaver er:
1) personregistrering
2) betjening af kirkekontor
3) liturgisk kirketjeneste
4) sekretærfunktioner for præster
5) sekretæropgaver for menighedsråd samt udvalg og funktioner under menighedsråd
6) regnskabsfunktioner under menighedsrådenes ansvarsområde
7) administrative koordineringsopgaver under menighedsrådenes ansvarsområde.
Stk. 3. En kordegn udfører opgaver inden for stk. 2, pkt. 6, eller inden for to eller flere af punkterne 1-7.
§ 2. Overenskomstgrundlag
For kordegne udgør protokollatet, organisationsaftalen og CO10-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
Stk. 2. CO10-fællesoverenskomstens § 11 samt kapitel 7 og 8 finder ikke anvendelse.
§ 3. Lønsystem Lønsystemet består af
1) intervalløn, jf. organisationsaftalens §§ 2 og 3 samt protokollatets § 4,
2) centralt aftalte tillæg, jf. organisationsaftalens § 2, stk. 1, og § 11 samt protokollatets § 5 og
3) lokalt aftalte midlertidige tillæg samt engangsvederlag, jf. organisationsaftalens § 3a.
Stk. 2. Lønintervaller og fikspunkter samt tillæg er angivet i årligt grundbeløb (pr. 31. marts 2012).
Stk. 3. For den enkelte ansatte aftales lønnen inden for vedkommende løninterval som et grundbeløb i hele hundrede kroner (pr. 31. marts 2012).
§ 4. Intervalløn
Løngruppe 1 omfatter ansatte, som varetager kerneopgaver anført i § 1, stk. 2, pkt. 1-6. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 249.025-308.005 i årligt grundbeløb.
Fikspunktet udgør kr. 262.132 i årligt grundbeløb.
Stk. 2. Løngruppe 2 omfatter ansatte, som varetager kerneopgaver anført i § 1, stk. 2, pkt. 1-7, og som bistår menighedsrådets kontaktperson eller kasserer med personaleadministrative opgaver.
Lønnen aftales inden for intervallet kr. 262.132-347.325 i årligt grundbeløb. Fikspunktet udgør kr. 275.239 i årligt grundbeløb.
Stk. 3. Løngruppe 3 omfatter ansatte, som udøver ledelse af ansatte efter bemyndigelse fra menig- hedsrådet. Ved ledelse forstås, at kirkefunktionæren har de daglige ledelses- og instruktionsbeføjelser i forhold til ansatte. For at blive aflønnet i løngruppe 3 skal ledelsen varetages for et antal ansatte minimum svarende til 4 fuldtidsstillinger (eksklusiv lederen selv). Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alt personale, som er omfattet af en overenskomst, eller som er ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.
Lønnen aftales inden for intervallet kr. 314.558-393.198 i årligt grundbeløb Fikspunktet udgør kr. 327.665 i årligt grundbeløb
Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor stillingens karakter og ledelsesomfanget for ansatte i løngruppe 3 tilsiger en højere aflønning end kr. 393.198 årligt, kan organisationsaftalens parter indgå aftale herom.
§ 5. Rådighedstillæg
Der gives rådighedstillæg for at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 og for forpligtelsen til at merarbejde indtil 20 timer i kvartalet i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2. Rådighedstillægget gives desuden for forskudt arbejdstid. Ansatte som modtager rådighedstillæg, kan ikke modtage natpenge efter organisationsaftalens § 11, stk. 3. Rådighedstillægget og merarbejdsforpligtelsen på 20 timer nedsæt- tes forholdsmæssigt ved ansættelse på nedsat tid.
Rådighedstillægget udgør kr. 31.100 i årligt grundbeløb (pr. 31. marts 2012).
Stk. 2. Ansatte, der ikke modtager rådighedstillæg efter stk. 1, er ikke forpligtet til at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 eller til - i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2 - at erlægge 20 timers merarbejde i kvartalet forinden, der ydes godtgørelse for merarbejde efter organisationsaftalens
§ 12, stk. 4 og 5.
§ 6. Overgangsordning for tjenestemandslignende ansatte
Ansatte, der har været ansat på tjenestemandslignende vilkår, jf. organisationsaftalens § 1, stk. 2, indplaceres i en løngruppe efter bestemmelserne i § 4.
Stk. 2. Den ansatte indplaceres i løngruppens interval på den løn inklusiv nyt rådighedstillæg, der svarer til den hidtidige faste løn inklusiv hidtidigt rådighedstillæg. Lønnen fastsættes i grundbeløb (pr. 31. marts 2012) og rundes op til nærmeste hundrede kroner. Indplacering kan dog ikke ske på en løn, der er mindre end fikspunktet for pågældende løngruppe.
Stk. 3. Hvis lønnen efter stk. 2 er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Stk. 4. Ansatte, der ved overgangen ikke oppebærer slutløn i det hidtidige skalatrinsforløb, ydes et tillæg svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket i det hidtidige skalatrinsforløb. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes kun, i det omfang der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
§ 7. Overgangsordning for øvrige ansatte
Ansatte, der har været ansat på andre vilkår end tjenestemandslignende vilkår, jf. organisationsaftalens
§ 1, stk. 2, indplaceres i en løngruppe efter bestemmelserne i § 4.
Stk. 2. Den ansatte indplaceres i løngruppens interval på den løn inklusiv nyt rådighedstillæg, der svarer til den hidtidige faste løn inklusiv hidtidigt rådighedstillæg. Lønnen fastsættes i grundbeløb (pr. 31. marts 2012) og rundes op til nærmeste hundrede kroner. Indplacering kan dog ikke ske på en løn, der er mindre end fikspunktet for pågældende løngruppe.
Stk. 3. Hvis lønnen efter stk. 2 er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Stk. 4. Ansatte, der ved overgangen ikke oppebærer slutløn i det hidtidige skalatrinsforløb, ydes et tillæg svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket i det hidtidige skalatrinsforløb. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes kun, i det omfang der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
§ 8. Ikrafttræden m.v.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2013. Opsigelse af organisationsaftalen medfører, at protokol- latet er opsagt fra samme tidspunkt.
København, den 13. september 2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
§ 1. Dækningsområde
Protokollat for sognemedhjælpere
Bilag 6
Protokollatet omfatter kirkefunktionærer med kerneopgaver som sognemedhjælper.
Stk. 2. Sognemedhjælpere forestår en eller flere af følgende kerneopgaver:
1) undervisning
2) børne- og ungdomsarbejde
3) diakonalt-socialt arbejde
4) tværkulturelt arbejde
5) koordinering af frivilligt arbejde. Cirkulærebemærkning til § 1, stk. 2:
1) | ved undervisning forstås der blandt andet; indledende konfirmationsforberedelse, konfirmationsfor- beredelse, skole/kirke-samarbejde, voksenundervisning. |
2) | ved børne- og ungdomsarbejde forstås der blandt andet; café, legestue, musik-pædagogiske aktivite- ter, planlægning og afholdelse af børne- og ungdomsgudstjenester, samarbejde med andet kirkeligt børne- og ungdomsarbejde. |
3) | ved diakonalt-socialt arbejde forstås der blandt andet besøgstjeneste, caféarbejde, familiearbejde, kontakt til institutioner, meditationer, natkirke, pilgrimsvandring, sjælesorg, sognearrangementer, sorggrupper. |
4) | ved tværkulturelt arbejde forstås der blandt andet kirkens arbejde blandt flygtninge/indvandrere. |
5) | ved koordinering af frivilligt arbejde forstås der blandt andet; rekruttering, fastholdelse, uddannelse og plejning af frivillige, som kan udføre opgaver som børnepasning, cafévagter, forkyndelse, kluble- delse, madlavning, udvalgsarbejde. |
§ 2. Overenskomstgrundlag
For sognemedhjælpere udgør protokollatet, organisationsaftalen og CO10-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
Stk. 2. CO10-fællesoverenskomstens § 11 samt kapitel 7 og 8 finder ikke anvendelse.
§ 3. Lønsystem Lønsystemet består af
1) intervalløn, jf. organisationsaftalens §§ 2 og 3 samt protokollatets § 4,
2) centralt aftalte tillæg, jf. organisationsaftalens § 2, stk. 1, og § 11 samt protokollatets § 5 og,
3) lokalt aftalte midlertidige tillæg samt engangsvederlag, jf. organisationsaftalens § 3a.
Stk. 2. Lønintervaller og fikspunkter samt tillæg er angivet i årligt grundbeløb (pr. 31. marts 2012).
Stk. 3. For den enkelte ansatte aftales lønnen inden for vedkommende løninterval som et årligt grundbe- løb (pr. 31. marts 2012) i hele hundrede kroner.
§ 4. Intervalløn
Løngruppe 1 omfatter ansatte, der ikke opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling og skal supplere sin kompetence.
Lønnen aftales inden for intervallet kr. 262.132-347.325 Fikspunktet udgør kr. 275.239 i årligt grundbeløb.
Stk. 2. Løngruppe 2 omfatter ansatte, der opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 275.239-393.198
Fikspunktet udgør kr. 288.345 i årligt grundbeløb.
Stk. 3. Når sognemedhjælperen opfylder kravet om kompetenceniveau, som fastsat i § 1 i cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner, skal der ske overgang fra løngruppe 1 til løngruppe 2. I forbindelse med overgangen skal en lønforhandling finde sted senest 3 måneder efter den ansatte opfylder kravet om kompetenceniveau.
§ 5. Rådighedstillæg
Der gives rådighedstillæg for at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 og for forpligtelsen til at merarbejde indtil 20 timer i kvartalet i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2. Rådighedstillægget gives desuden for forskudt arbejdstid. Ansatte som modtager rådighedstillæg kan ikke modtage natpenge efter organisationsaftalens § 11, stk. 3. Rådighedstillægget og merarbejdsforpligtelsen på 20 timer nedsæt- tes forholdsmæssigt ved ansættelse på nedsat tid.
Rådighedstillægget udgør kr. 28.800 i årligt grundbeløb.
Stk. 2. Ansatte, der ikke modtager rådighedstillæg efter stk. 1, er ikke forpligtet til at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 eller til - i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2 - at erlægge 20 timers merarbejde i kvartalet forinden, der ydes godtgørelse for merarbejde efter organisationsaftalens
§ 12, stk.4 og 5.
§ 6. Ikrafttræden m.v.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2013. Opsigelse af organisationsaftalen medfører, at protokol- latet er opsagt fra samme tidspunkt.
København, den 13. september 2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx
§ 1. Dækningsområde
Protokollat for kirkemusikere
Bilag 7
Protokollatet omfatter kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirkemusiker (kirkesanger, organist eller kirkemusiker, der anvender andet instrument).
Stk. 2. Kirkemusikere forestår en eller flere af følgende kerneopgaver:
1) den vokale del af liturgi og menighedssang såvel i som uden for kirken
2) den instrumentale musikledsagelse af liturgi og menighedssang såvel i som udenfor kirken
3) liturgisk kirketjeneste
4) korledelse og/eller undervisning i sang
5) koncertarrangementer.
Cirkulærebemærkning til § 1:
Liturgisk kirketjeneste er en kerneopgave for kirkemusikere, såfremt vedkommende også varetager en eller flere af de øvrige anførte kerneopgaver.
§ 2. Overenskomstgrundlag
For kirkemusikere udgør protokollatet, organisationsaftalen og CO10-fællesoverenskomsten det samle- de overenskomstgrundlag.
Stk. 2. CO10-fællesoverenskomstens § 11 samt kapitel 7 og 8 finder ikke anvendelse.
§ 3. Lønsystem Lønsystemet består af
1) intervalløn, jf. organisationsaftalens §§ 2 og 3 samt protokollatets § 4,
2) centralt aftalte tillæg, jf. organisationsaftalens § 2, stk. 1, og § 11 samt protokollatets § 5 og,
3) lokalt aftalte midlertidige tillæg samt engangsvederlag, jf. organisationsaftalens § 3a.
Stk. 2. Løninterval og fikspunkt samt tillæg er angivet i årligt grundbeløb (pr. 31. marts 2012).
Stk. 3. For den enkelte ansatte aftales lønnen inden for lønintervallet som et årligt grundbeløb (pr. 31. marts 2012) i hele hundrede kroner.
§ 4. Intervalløn
Lønnen aftales inden for intervallet kr. 255.579-373.538. Fikspunktet udgør kr. 262.132 i årligt grundbeløb.
Cirkulærebemærkning til § 4:
Kirkemusikere indplaceres efter kvalifikation i lønintervallet efter vurdering af den faglige kompeten- ce. Intervallet er fastsat for at kunne omfatte såvel den ikke-uddannede som den højest uddannende kirkemusiker med fx diplomeksamen eller tilsvarende fra et konservatorium i et relevant fag. For oplys- ning om uddannelser for kirkemusikere henvises til xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
§ 5. Rådighedstillæg
Der gives rådighedstillæg for at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 og for forpligtelsen til at merarbejde indtil 20 timer i kvartalet i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2. Rådighedstillægget gives desuden for forskudt arbejdstid. Ansatte som modtager rådighedstillæg kan ikke modtage natpenge efter organisationsaftalens § 11, stk. 3. Rådighedstillægget og merarbejdsforpligtelsen på 20 timer nedsæt- tes forholdsmæssigt ved ansættelse på nedsat tid.
Rådighedstillægget udgør kr. 19.700 i årligt grundbeløb.
Stk. 2. Ansatte, der ikke modtager rådighedstillæg efter stk. 1, er ikke forpligtet til at stå til rådighed efter organisationsaftalens § 11 eller til - i medfør af organisationsaftalens § 12, stk. 2 - at erlægge 20
timers merarbejde i kvartalet forinden, der ydes godtgørelse for merarbejde efter organisationsaftalens
§ 12, stk. 4 og 5.
§ 6. Overgangsordning
Ansatte, der har været ansat som honorarlønnet kirkesanger eller organist, overgår til ansættelse efter organisationsaftalen og dette protokollat og indplaceres i intervallet efter § 4.
Stk. 2. Den ansatte indplaceres i intervallet på den løn inklusiv nyt rådighedstillæg, der svarer til den hidtidige faste løn inklusiv hidtidige tillæg. Lønnen fastsættes i grundbeløb (pr. 31. marts 2012) og rundes op til nærmeste hundrede kroner. Indplacering kan dog ikke ske på en løn, der er mindre end fikspunktet efter § 4.
Stk. 3. Hvis lønnen efter stk. 2 er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Stk. 4. Ansatte, der ved overgangen ikke oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, ydes et tillæg svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da ancienni- tetsoprykningen ville være sket i det hidtidige lønforløb. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem eller senere er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin.
§ 7. Ikrafttræden m.v.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2013. Opsigelse af organisationsaftalen medfører, at protokol- latet er opsagt fra samme tidspunkt.
København, den 13. september 2013.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke