BETALING
Aftaledokument for ”Nyttige links”
BETALING
Der betales et årligt beløb for brug af ”Nyttige links”. Der arbejdes med en fast skæringsdato – den 1/1. Aftaler indgået i løbet af året afregnes forholdsmæssigt med ¼, ½ og ¾ af den årlige betaling.
Den årlige betaling er pr. den 1/1 2021 kr. 400,- ekskl. moms pr. skole/institutionsnummer.
For dagtilbud er den årlige betaling pr. den 1/1 2021 kr. 200,- ekskl. moms pr. institution/G-nummer. Betaling opkræves udelukkende via EAN. For dagtilbud fremsendes samlet faktura for hele kommunen. Prisen kan af Ikast-Brande Kommune reguleres pr. den 1/1, dog tidligst den 1/1 2022.
OPSIGELSE
Den enkelte institution/kommune kan, ved henvendelse til Ikast-Brande Kommune, uden varsel opsige aftalen om brug af ”Nyttige links”. Der vil ikke ske tilbagebetaling af allerede betalte fakturaer.
Ikast-Brande Kommune kan opsige aftalen med 3 måneders varsel op til den 1/1. Ikke opsagte aftaler løber automatisk videre det kommende år.
DRIFTSSIKKERHED
”Nyttige links” afvikles i et til enhver tid tidssvarende driftsmiljø med høj driftssikkerhed og tilstrækkelig kapacitet. Der gives ikke garanti for specifikke svar- og oppetider.
Ikast-Brande Kommune forpligter sig på at reagere hurtigt på eventuelle driftsproblemer.
Ikast-Brande Kommune kan ikke stilles til ansvar for eventuelt datatab eller økonomisk tab i forbindelse med brug af løsningen.
PERSONDATA
Der behandles ingen persondata i løsningen, og dermed kræves ingen databehandleraftale.
INDGÅELSE AF AFTALE
Indgåelse af ovenstående aftale mellem institutionen/kommunen og Ikast-Brande Kommune sker automatisk ved betaling af den, af Ikast-Brande Kommune, fremsendte faktura på ”Nyttige links”.
KONTAKTOPLYSNINGER
Ikast-Brande Kommune Skole-IT
Xxxxxxxxxxxx 00
7430 Ikast
Tlf. x00 00 00 00 00
UDFÆRDIGELSE
Ovenstående aftale er udfærdiget af Ikast-Brande Kommune den 23/11 2020 og gældende fra betaling af eventuel faktura på ”Nyttige links”. Denne aftale afløser alle tidligere aftaler.
Side 1 af 1