Annoncering
Annoncering
- Forpagtning af kiosk i Madsby Legepark
1. Fredericia Kommune søger forpagter til kiosk i Madsby Legepark
Madsby Legepark er en familievenlig legepark, som netop har gennemgået en stor renovering af legefaciliteter og dyreområder. Der er gratis adgang hele året rundt, og parken har et årligt besøgstal på ca. 400.000 gæster.
Madsby Legepark er en del af Madsbyparken, som er et 80 hektar stor bypark i Fredericia. Madsbyparken indeholder Fredericia Idrætscenter, Den Historiske Miniby, Monjasa Park og et stort grønt areal derimellem, som bl.a. indeholder Danmarks første mountainbike- og paraspor.
Forpagtningskontrakten løber 3 sæsoner, med mulighed for at lave en forlængelse på yderligere 2 sæsoner – med genforhandlingsret. Kontrakten er gensidigt uopsigelig i et år efter indgåelsen, herefter vil der være en 6 måneders opsigelsesfrist fra forpagters side.
Overordnet ønsker vi at finde en forpagter, der
• ser muligheder i området og er proaktivt tænkende
• kan matche det høje aktivitetsniveau, der er i Madsby Legepark
• kan tilbyde attraktive tilbud til Madsby Legeparks mange forskellige gæster. Der skal altid tilbydes et sundt alternativt.
• vil understøtte og være med til at skabe endnu mere liv og aktivitet i Madsby Legepark
Interesserede kan læse mere om betingelser og mulighederne i de følgende afsnit og i kontraktudkastet.
I det følgende redegøres der for en række faktiske oplysninger, herunder de krav, som Fredericia Kommune stiller til indhold af afgivelse af tilbud.
Vi ser frem til at modtage nogle spændende bud på kioskens fremtidige drift.
2. Annonceringsmaterialet
Annoncematerialet består af dette indledende materiale med bilag.
• Bilag 1 – kort over Madsby Legepark
• Bilag 2 – Ejendomsmæglervurdering
• Bilag 3 - Kontraktudkast
Enhver, der ønsker at byde ind på forpagtningen, bærer selv ansvaret for at have modtaget samtlige bilag. Der kan aftales besigtigelse af kiosken ved henvendelse til Xxxx Xxxxxx via e-mail: xxxx.xxxxxx0@xxxxxxxxxx.xx
3. BUDFRISTEN ER DEN 1. SEPTEMBER 2022 KL. 12.
4. Profil
Madsby Legepark er et tilbud til hele familien, med fri adgang hele året rundt.
Hygge, leg og oplevelser for alle sanser i trygge rammer er kendetegnende for området. Med over
400.000 gæster årligt, er det områdets største turistattraktion for børnefamilier. Vi tiltrækker gæster fra både nærområdet og resten af Danmark samt udenlandske turister i sommersæsonen.
Der er fri adgang til Legeparken hele året, og sæsonen er fra påske til og med uge 42, hvor der dagligt er åbent for de betalende aktiviteter, som bådudlejningen og minigolf.
Vores gæster kan tage en spændende tur med Madsbytoget, der kører mellem alle faciliteterne i Madsbyparken. Du finder også en stor dyreafdeling med bl.a. fugle i en indendørs og udendørs voiliere, indhegninger med geder, grise, kaniner og køer.
5. Drift
Forpagter er forpligtet til dagligt i legeparkens sæson, at tilbyde et attraktivt udbud af mad, drikkevarer og is. Forpagter forventes som en del af budgivningen at beskrive sit koncept for menusammensætning og forventet prisniveau, så bortforpagter kan vurdere udbud og priser.
Vi forventer, at menuforslaget dækker bredden af behov og valgmuligheder, men vi ser gerne, at forpagter er nytænkende. Forpagter forventes ligeledes at beskrive sin idé/vision for drift af kiosken.
I højsæsonen forpligter forpagter sig til, at oprette et sekundært udsalgssted for at imødekomme den store efterspørgsel i parken.
6. Social ansvarlighed
Forpagter er for sine ansatte til stadighed forpligtet til at sikre, at løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de – inden for det pågældende faglige område – mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Såfremt bestemmelserne ikke overholdes, uanset alle øvrige bestemmelser i kontrakten, kan bortforpagter opsige forpagtningskontrakten med tre måneders varsel til den 1. i en måned.
7. Økonomi mm.
Budgiver skal angive en årlig forpagtningsafgift. Forpagter skal herudover afholde udgifter for forbrug af el, vand og renovation jf. kontraktudkastet.
Der skal indbetales depositum svarende til ½ års forpagtningsafgift eller alternativt stilles tilsvarende bankgaranti.
Forpagter har ikke ret til afståelse og ingen ret til at overdrage forpagtningen, herunder overdrage driften til tredjemand (fremforpagtning).
8. Udvælgelse.
Hvis der er spørgsmål til processen mv., kan der rettes henvendelse til Xxxx Xxxxxx ligesom der også kan træffes aftale om besigtigelse.
Bud/ansøgning skal sendes på e-mail senest DEN 1. SEPTEMBER 2022 KL. 12 til Xxxx Xxxxxx, xxxx.xxxxxx0@xxxxxxxxxx.xx.
Det er budgivers ansvar, at ansøgningen når rettidigt frem.
Fredericia Kommune vil vurdere de indkomne bud og evt. indbyde til en uddybning af ansøgningen i form af spørgsmål og supplerende oplysninger. Antallet af budgivere, der indbydes til møde vil afhænge af antallet af indkomne bud.
Fredericia Kommune forbeholder sig retten til et genopslag, hvis der ikke findes det rette match.
Efter endte mødeafholdelser vil Fredericia Kommune afgøre, hvilken ansøger der kan indgås forpagtningskontrakt med. Beslutningen vil blive truffet ud fra følgende kriterier:
- Hvilket bud, der samlet set passer ind i kommunens ønsker for kioskens profil og drift.
- Den tilbudte forpagtningsafgift.
Fredericia Kommune forventer at kunne indgå en forpagtningskontrakt i løbet af oktober 2022. Forhandlinger med udvalgte ansøgere starter medio september 2022.
Forpagtningsaftalen starter 1. januar 2023, og kiosken skal åbne i fuld omfang senest i påsken 2023.
9. Bilag som skal vedlægges ansøgningen:
Bilag 1 – Ansøgningsskema vedr. forpagtning af kiosk i Madsby Legepark.
Undertegnede afgiver herved følgende tilbud på forpagtning af kiosken i Madsby Legepark: Ansøger/tilbudsgiver:
Fulde navn:
Adresse:
CPR-nr./CVR-nr.:
Tlf./e-mail:
Tilbudt forpagtningsafgift:
Bilag 2 – Menu og prisforslag
Budgiver bedes vedlægge menuforslag og prisforslag.
Bilag 3 – Erfaring og idé/vision
1. Beskrivelse af budgivers erfaring/kvalifikationer ved drift af kiosk el. lign. (fra egen virksomhed, ansættelse hos andre, uddannelse eller andet), herunder en oversigt over tilsvarende arbejde/opgaver, som budgiver tidligere har haft. Anbefalinger og referencer kan vedlægges.
2. Beskrivelse af forpagters idé/vision for kioskens drift.