ESKO SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ESKO SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
PR. 1. JANUAR 2018
1. ANVENDELSE
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne. Betingelserne gælder tillige for montage og servicearbejde, jfr. pkt. 9.
2. TILBUD
Med mindre andet er anført, er tilbud afgivet af Esko A/S gyldige 30 dage fra tilbudsdato. Der henvises til ordrebe- kræftelse i pkt. 3. Ved bestilling efter fristens udløb har Esko A/S retten til at ændre tilbuddet. De opgivne priser er eks- klusive merværdiafgift og eventuelle andre afgifter, montage og emballage, med mindre andet er anført i tilbuddet. Esko A/S har ejendomsretten til tegninger og forslag, og disse må ikke uden Esko A/S tilladelse kopieres eller gøres tilgænge- lige for tredjemand.
Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller til skrivelser i vores tilbud, og Esko A/S tager ikke ansvaret for sådanne ændringer, med mindre der forelig- ger en skriftlig tilladelse fra Esko A/S.
3. ORDRER
Enhver ordre skal være skriftlig bekræftet af Esko A/S, for at en bindende aftale om leverancer kan anses for indgået. Ordren leveres til bekræftet pris med forbehold for prisstig- ninger som følge af ændringer i handelsbetingelser, offent- lige afgifter, valutakurser, råvareforsyninger og lignende, som ligger uden for Esko A/S´ kontrol. Xxxxxxxxxxx af ordre accepteres kun efter aftale og mod betaling af Esko A/S’ tab. Billedmateriale, målskitser og øvrigt indhold i prospek- ter, kataloger, cirkulærer etc. er omtrentlige angivelser og uden forbindende. Esko A/S forbeholder sig ved ordrens effektuering ret til at foretage enhver ændring, som skønnes teknisk nødvendig. Ordren vil blive fabrikeret og leveret ifølge danske standarder og regulativer, med mindre andet er aftalt og udtrykkelig nævnt i ordrebekræftelsen. Ingen forhandler eller distributør er bemyndiget til at foretage ændringer eller tilskrivelser til nogen ordrebekræftelse eller kontrakt, og Esko A/S tager intet ansvar herfor, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Esko A/S.
4. LEVERINGSBETINGELSER
Med mindre andet er skriftlig aftalt, er leverancerne solgt ab fabrik (EXW), og der gælder Incoterms 2010. Leveringstiden regnes fra datoen for Esko A/S’ skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og forma- liteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Er der aftalt bekræftet, uigenkaldelig remburs eller anden betalingssikkerhed, skal denne også foreligge.
I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden. Undlader køberen at mod- tage leveringsfærdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen havde fundet sted.
Endvidere kan Esko A/S hæve aftalen og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført Esko A/S ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, råvarer og forsyninger, som Esko A/S ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. Esko A/S påtager sig i disse situationer intet ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling, er Esko A/S ikke forpligtet til le- vering. Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser, og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af denne grund. Ved forsendelse emballeres produkterne efter Esko A/S’ skøn, og omkostningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsen- delse sker altid på købers ansvar og risiko, også ved franko levering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornøden transportforsikring er tegnet, med mindre anden udtrykkelig aftale foreligger.
5. BETALING
Med mindre anden aftale foreligger, skal betalingen sikres gennem bankgaranti eller uigenkaldelig remburs, efter Esko A/S’ valg. Betalingsbetingelserne er netto 20 dage fra pro- duktets levering. Køberen er ikke berettiget til at tilbagehol- de betaling pga. eventuelle modkrav, som Esko A/S ikke har anerkendt. Ved betaling senere end den aftalte betalingster- min debiteres renter p.t. 1,5 % pr. påbegyndt måned, som tilskrives det skyldige beløb ved hver måneds begyndelse.
Maskinfabrikken Esko A/S | Xxxxxxx 0 x XX-0000 Xxxxxxx | T: x00 0000 0000 xxx.xxxx.xx | xxxx@xxxx.xx
Maskinfabrikken Esko producerer kundespecifikke komponenter og maskindele samt udfører montage, reparationer og service på anlæg inden for en række brancher. Vi råder over en omfattende og moderne maskinpark, så vi kan udføre de fleste processer i eget hus. Desuden har vi en håndfuld faste underleverandører, som lever op til de samme strenge kvalitetskrav, som vi selv arbejder efter. Med 15 forskellige bearbejdnings- centre og 25 medarbejdere fordelt på to skift har vi både stor kapacitet og betydelig fleksibilitet til også at klare akutte opgaver.
ESKO SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
PR. 1. JANUAR 2018
Hvor der foreligger aftale om forudbetaling for ordrer, er ret- tidig indbetaling af sådan forudbetaling en forudsætning for, at arbejdets iværksættelse og afslutning kan udføres inden for den aftalte leveringstid. Enhver betaling skal ske direkte til Esko A/S, Lyngvej, 9000 Aalborg.
6. EJENDOMSRET
Ejendomsretten af de leverede produkter forbliver ved Esko A/S så længe det leverede ikke er betalt, eller handelsafta- len ikke er opfyldt. Køberen er forpligtet til at forsikre ordren til en total nyværdi fra leveringsdagen, indtil fuld betaling har fundet sted.
7. ANSVAR FOR MANGLER
Esko A/S yder for alle leverancer afhjælpningsret i en periode af tolv på hinanden følgende måneder, regnet fra leveringsdagen forudsat normal brug. Køber er pligtig til at respektere og anerkende Esko A/S’ afhjælpningsret.
Afhjælpningsretten omfatter afhjælpning af fejl, som skyldes konstruktion, fremstilling eller materiale. Afhjælpningen om- fatter ikke tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med givne forskrifter, eller at afhjælpningen er udført af an- dre end de af Esko A/S godkendte værksteder, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden Esko A/S’ forudgående skriftlige samtyk-
ke, ekstraordinære påvirkninger, eller hvor der er anvendt uoriginale reservedele eller tilbehør. Det samme gælder skader ved produkter, som er leveret af køberen eller ved en af denne forlangt konstruktion. Sliddele og forbrugsdele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Såfremt køberen ønsker at reklamere over eventuelle mangler, skal skriftlig reklama- tion fremsættes uden ugrundet ophold, efter at manglen
er konstateret eller burde være konstateret. Mangelfulde dele, der udskiftes, skal stilles til Esko A/S’ disposition. Med mindre andet er aftalt, foregår demontage, al transport og montage af mangelfuldt, repareret og udskiftet materiale
for købers regning og risiko, ligesom eventuelle følgeska- der i forbindelse med udskiftning af produktet heller ikke dækkes. Afhjælpningsretten for leverancen bortfalder ved ejerskifte. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet af Esko A/S, erstattes kun i samme omfang, som Esko A/S opnår erstatning hos underleverandøren.
8. ANSVAR FOR LEVERANCENS SKADEFOR- VOLDELSE (PRODUKTANSVAR)
Esko A/S er ansvarlig for personskade, der er forvoldt af et af Esko A/S produceret produkt, hvis skaden bevisligt skyldes fejl eller forsømmelse begået af Esko A/S eller anden, som Esko A/S har ansvaret for, med mindre at
produktet var optimalt, da det blev produceret. Esko A/S er
dog ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i købers besiddelse, samt skade på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår. Det samme gælder skader opstået i forbindelse med en begivenhed nævnt i pkt. 4.
Esko A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avance-tab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Produktan- svaret gælder ikke efter 6 måneder fra skaden er sket, eller for skader, der er forvoldt mere end 5 år efter leveringsdato- en. I det omfang Esko A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Esko A/S skadesløs i samme udstrækning, som Esko A/S’ ansvar er begrænset efter de foregående punkter.
9. MONTAGE OG SERVICEARBEJDE
Alle leverancer er ekskl. montage, med mindre anden aftale foreligger. Montagearbejder kan udføres af Esko A/S’ montører overensstemmelse med de pågældende mon- tagebetingelser. Anbringelse af dele og montage af disse sker for købers risiko, hvorfor køber altid selv må sørge
for at indhente de fornødne tilladelser og godkendelser fra såvel bygningsmyndigheder som fabrikstilsynet eller andre vedkommende myndigheder. Det er købers pligt at indhente sådanne tilladelser og godkendelser. Udgifter til bygnings- arbejder, herunder ændringer og forstærkninger, som før eller efter produktets levering og montage måtte vise sig nødvendige, påhviler køber.
Opgivne priser for servicearbejder er afgivet efter bedste skøn på basis af foreliggende oplysninger og er at betragte som overslagspriser, med mindre andet er skriftligt aftalt.
Det er en forudsætning for Esko A/S’ rettidige udførelse af servicearbejder, at køber sikrer fri og uhindret adgang til arbejdsstedet. Esko A/S’ ansvar for mangler omfatter i
forbindelse med montage- og servicearbejder udelukkende de af Esko A/S leverede reservedele og/eller de af Esko A/S udførte reparationer, ændringer m.v.
10. SÆRLIGE BETINGELSER
Når ovennævnte bestemmelser ikke er fuldt oplysende, henviser Esko A/S til Almindelige Leveringsbetingelser NL92. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem “NL92” og nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal nærvæ- rende salgs og leveringsbetingelser have forrang.
11. VOLDGIFTSPARAGRAF
Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til nærværende aftale, skal endeligt afgøres ved voldgift i
Aalborg i henhold til de for voldgiftsrettens gældende regler og dansk lov.