Kontrakt om levering af flis til Haderslev Fjernvarme
Kontrakt om levering af flis til Haderslev Fjernvarme
Leverandørkontrakt for levering af flis til Haderslev Fjernvarme
1 Parterne
Leverandør: Vinder af auktion #157
Fremgår af sammenfatning efter auktionen (efterfølgende synonymt betegnet som: Leverandøren)
Køber: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx
(efterfølgende synonymt betegnet som: HAD) Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx
CVR nr. 58 06 12 12
(Leverandør og HAD er under ét benævnt som ”Parterne” i det efterfølgende)
Indgås hermed følgende aftale om levering og modtagelse af brændselsflis på de vilkår der fremgår nedenfor.
2 Grundlag
For den leverede flis, har HAD opstillet kvalitetskrav og sanktionsmuligheder (Se punkt 5. Kvalitet) Nærværende kontrakt omhandler levering af træflis til HAD.
Kontraktgrundlaget for levering af flis til HAD omfatter i prioriteret rækkefølge følgende, med tilhørende bilag:
• Nærværende leverandørkontrakt for levering af flis til Haderslev Fjernvarme.
• Den leverede flis (100%) skal leve op til Energistyrelsens til enhver tid gældende krav xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxx
• Bekendtgørelse om Biomasseaffald nr. 84 af 26/01 2016 med efterfølgende revisioner xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxx/xxx/0000/00
• "Videnblad nr. 160, Ny godkendt kvalitetsbeskrivelse for ”grov” brændselsflis” bilag 1.
• ”Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse” bilag 2.
• "Fakturabilag_Biomassekategori” bilag 3.
Såfremt der er mangelfulde data, som varmeværket skal indberette til Energistyrelsen, er leverandøren forpligtiget til at restlevere de manglende data uden ekstra beregning.
3 Leveringssted
Haderslev Fjernvarme; Xxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx
4 Leveringsperiode
Leveringen af flis skal ske i perioden: 1. december 2022 til 1. februar 2023
Der udarbejdes ifm. kontraktens indgåelse en overordnet leveringsplan pr. måned samt efterfølgende en løbende ugeopdelte leveringsplaner, hvor mængden for den enkelte uge aftales ugen forinden.
Leveringstidspunkt og mængde aftales nærmere med pladsmanden eller vagthavende.
Leverandøren skal kunne tåle afvigelser i den aftalte termin og mængde på grund af vejrlig eller andet. En sådan afvigelse meddeles, så snart værket har overblik over forholdet.
5 Leveringsbetingelser
Aflæsningen af varer, som leveres til flisværket, skal foretages ved af tipning med bagtip eller walkingfloor. Vogntog må maximalt være 18,75 m lange, 3 m bredde og 4 m høje.
Alle vognlæs skal indvejes før og efter aflæsningen. Der udleveres hertil elektroniske kort, som automatisk aflæses ved brovægten.
Vognføreren udtager ved aflæsningen en repræsentativ prøve af hvert læs min. 5 forskellige steder i læsset og min. 5 liter i alt.
Prøven afleveres i prøverummet ved brovægten med tilhørende behørig identifikation i plastspand lukket med plastlåg (tomme plastspande forefindes ved aftippeportene).
Aflæsning foregår normalt mellem kl. 07.00 og kl. 16.00 medmindre andet aftales med vagt eller produktionslederen. Der må ikke ske aflæsning mellem kl. 22.00 og kl. 07.00.
Terminer for leverancen aftales skriftligt med Vagt eller produktionslederen.
Det påhviler leverandøren at overholde myndighedernes krav i forbindelse med transporten, oplagring og håndtering indtil leverancen er leveret og kvitteret.
Der er 3 aflæsseporte og to kraner. Der kan lempes et træk pr kran i timen, dvs. 2 træk i alt pr time. Normalt tildeles der en port pr leverandør i en leveringsuge.
6 Kvantum
Leverandøren skal levere 1.000 ton dansk flis, der for normalt skovflis svarer til 10.000 GJ. Energiindholdet er styrende for kontraktmængden.
7 Kvalitet
Flisen er fremstillet ved flisning af rent træ uden tilsætningsstoffer. flisen omfattet af nærværende kontrakt skal være rene biobrændsler, som kan tillades anvendt som afgiftsfrie biobrændsler i henhold til gældende Bekendtgørelse om Biomasseaffald nr. 84 af 26/01 2016 med efterfølgende revisioner. Ligesom træflisen til enhver tid skal opfylde Energistyrelsens bæredygtighedskrav.
Energipil og -poppel samt udenlandsk flis accepteres ikke.
Flisningen skal foretages således, at der undgås trævler og knækstykker, som kan virke som modhager. Flisen skal have en god rasleeffekt.
Sten, metaldele eller andre fremmedlegemer, der kan medføre driftsforstyrrelser eller som giver anledning til unormalt slid på fyringsanlægget, må ikke forefindes i leverancen.
Askeindholdet må maksimalt være 1% målt på tørbasis.
Størrelsesfordelingen skal ligge indenfor kvalitetsnorm for brændselsflis (Videnblad nr. 160) Grov flis til Air Sprout. Skemaet herunder angiver den vejledende fordeling af flisen.
Vandindholdet i den leverede flis må ikke overstige 55 % af totalvægten, målt som gennemsnit for det enkelte læs og ikke overstige 50 % som gennemsnit for ugens leverance.
Enkelte læs med et højere vandindhold kan dog undtagelsesvis leveres. I så tilfælde aftales der en dekort efter følgende retningslinjer:
I tilfælde, hvor levering af flis med et vandindhold på over 55 % ikke har medført ulemper gives ingen dekort, og der afregnes som normalt efter brændværdi.
7.1 Afvigelser i forhold til aftalt kvalitet:
Stikprøvekontrol inden aflæsning:
Leverancen afvises, ved væsentlig afvigelse i forhold til aftalt kvalitet og må ikke af tippes i modtagegrav. HAD kontakter omgående sælger telefonisk og udfærdiger afvigerapport som fremsendes til sælger via mail. Leverandøren sørger ved afvisning for erstatningsflis.
Afviger leverancens kvalitet, kun i mindre grad kontakter HAD sælger telefonisk, for nærmere aftale om, hvorvidt yderligere læs af samme kvalitet kan accepteres.
HAD udfærdiger desuden afvigerapport, som fremsendes til sælger via mail.
Stikprøvekontrol efter aflæsning:
Såfremt en aftippet leverance vurderes, at være af en kvalitet som ligger væsentligt uden for den aftalte kvalitet kan HAD kræve leverancen afhentet af sælger og erstattet af ny leverance, uden beregning. HAD kontakter omgående sælger og udfærdiger afvigerapport som fremsendes til sælger via mail. Såfremt af tippet leverance vurderes, at være af en kvalitet, som kvalitetsmæssigt er en mindre afvigelse i forhold til den aftalte kvalitet kontakter HAD sælger telefonisk og udfærdiger afvigerapport som fremsendes til sælger via mail. Leverandøren er forpligtet til at svare på afvigerapporten via mail, med angivelse af årsag til afvigelsen, hvordan den håndteres her og nu, samt hvilke tiltag der vil blive gjort for at undgå lignende afvigelser.
Flis af kvalitet uden for norm:
Fugtighedsgraden i den leverede flis skal ligge mellem 30-55 % af totalvægten.
• Afregningsprisen reduceres med 1% for hvert procentpoint fugtighedsgraden overstiger 55% af totalvægten.
• Leverancer med en fugtighedsgrad under 30% af totalvægten, afregnes som fugtighedsgrad på 30
%.
Såfremt Leverandøren eller dennes underentreprenør/vognmand inden levering selv er opmærksom på, at kvaliteten af leverancen kan ligge udenfor de aftalte kvalitetskrav, er Leverandørens vognfører forpligtet til at kontakte HAD og aftale hvorvidt levering kan foretages og på hvilke vilkår.
8 Leverancegaranti
Leverandøren må ikke uden nærmere aftale med HAD levere den aftalte vare til anden side.
Såfremt leverandøren ikke kan levere den aftalte mængde, forpligtes han til at betale HAD de merom- kostning ved at fremskaffe og anvende alternative brændsler
9 Afvisning
9.1 Øvrig reklamation over flisens kvalitet skal straks fremsættes overfor leverandøren jf. ovenstående.
9.2 I gentagne tilfælde med aflevering af flis, som ikke opfylder kravene i henhold til leveringsbetingel- serne, er HAD berettiget til at foretage erstatningskøb. Leverandøren er i så tilfælde forpligtiget til at erstatte HAD´s lidte tab ved erstatningskøbet. Inden der foretages erstatningskøb, får leverandøren en skriftlig påtale og rimelig mulighed for at afhjælpe problemet.
9.3 Ved gentagne afvigelser af flis kvaliteten iht. kontrakt, kan HAD indsnævre tidsrummet for levering jf. pkt. 9 eller helt at opsige aftalen med 1 uges varsel.
10 Misligholdelse
Parterne er berettigede til uden varsel og med omgående virkning at ophæve nærværende kontrakt ved modpartens væsentlige misligholdelse heraf, såsom bevidst snyd med vejning eller prøveudtagning til fugtbestemmelse af flisen, gentagende levering af flis som ligger uden for kvalitetskravene eller lignende.
11 Pris
Prisen er den på auktion #157 fastsatte til XX,XX kr./GJ leveret på værket.
12 Opgørelse, afregning og betaling for flis
Prisen for den i måneden leverede flis til afregning korrigeres for fugt efter følgende formel:
Hn = 19,2 – 0,21642 x F
hvor Hn er den nedre brændværdi i GJ/ton (gennemsnitlig), og F er flisens fugtighed i hele % af totalvægten.
Opgørelse over leverede flismængder korrigeret for vandindhold foretages af HAD månedsvis. Xxxxxxxxxxx- et bestemmes af HAD ved uddampning.
Opgørelse for den foregående måned foretages senest den 10. i hver måned og sendes elektronisk til Leverandøren på en Excel-fil indeholdende specifikation af de enkelte læs, herunder projektnr, rm, fugt % mm. På baggrund af opgørelsen fremsender Leverandøren en faktura til HAD.
Betalingen skal ske senest 10 dage efter fakturering. Bæredygtighedsdokumentation og Bilag 3, Biomasse- kategori skal fremsendes sammen med faktura for den leverede træflis.
13 Force majeure
For kontrakten gælder almindelige force majeure regler. I tilfælde af længerevarende driftsafbrud reguleres årsmængden i forhold hertil.
14 Voldgift, værneting og lovvalg
Enhver uoverensstemmelse mellem Køberen og Leverandørens i.h.t. nærværende kontrakt, som ikke kan bilægges gennem forhandling, afgøres ved frivillig voldgift.
Uoverensstemmelser skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret.
15 Underskrifter
For Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx som køber:
Dato: Underskrift:
Xxxxxx Xxxxxxxx, direktør HAD
For Leverandøren:
Dato: Underskrift:
LEVERANDØREN