ALMINDELIGE BETINGELSER FOR LEVERING AF BREDBÅNDS- TJENESTER OG -YDELSER VIA FIBERNETTET – PRIVAT
ALMINDELIGE BETINGELSER FOR LEVERING AF BREDBÅNDS- TJENESTER OG -YDELSER VIA FIBERNETTET – PRIVAT
1. GENERELT
1.1. Nærværende Almindelige Betingelser (herefter ”Almindelige Betingelser”) gælder for Altibox Danmark A/S’s (herefter benævnt ”Altibox”) levering af bredbåndstjenester og -ydelser via Fibernettet i henhold til specifik aftale herom indgået mellem Altibox og Kunden.
1.2. Følgende definitioner gælder for Aftalen:
Aftalen: Bestillingsblanketten, Ordrebekræftelsen og alle bilag hertil, herunder Almindelige Betingelser og produktspecifikke betingelser. Betingelserne udle- veres eller fremsendes til Kunden senest ved Aftalens indgåelse, jf. pkt. 1.3-1.4. Ordrebekræftelsen: Bekræftelse, som Kunden modtager fra Altibox, hvori er angivet omfanget af den mellem Parterne indgåede aftale, priser og leverings- tid.
Fibernettet: Det fibernetværk, som Tjenester leveres via.
Kunden: Den person, som Altibox i henhold til bestillingsblanketten og Or- drebekræftelsen har indgået aftale med om levering af Tjenester til.
Altibox: Altibox Danmark A/S, Krøyer Kielbergs Vej 3, 4.sal, 8660 Skanderborg, CVR-nr. 31586283
Altibox Kundeservice: Altibox’ Kundeservice, der servicerer Altibox’ kunder mandag til fredag fra kl. 08.30 – kl. 18.00. Altibox Kundecenter kan kontaktes enten via telefon 00 000 000 eller via xxxx@xxxxxxx.xx
Parterne/Part: Altibox og Kunden samlet / henholdsvis hver for sig.
Tv-boks: Enhed som Kunden i medfør af Aftalen lejer af Altibox, og som er nødvendig for at Kunden f.eks. kan udnytte TV, radio og VOD-tjenester (Video On Demand).
Bolig/Tilslutningsadresse: Den eller de adresser, der tilsluttes Fibernettet. Tjenester: De bredbåndstjenester og -ydelser, som Altibox leverer i kraft af Aftalen.
1.3. Det fremgår af Ordrebekræftelsen, hvilke tjenester og ydelser, der er om- fattet af Aftalen. Endelig aftale mellem Altibox og Kunden er ikke indgået, førend Altibox har fremsendt Ordrebekræftelse. Senere bestilling af ydelser og tjenester i tilknytning til Aftalen skal ske ved henvendelse til Altibox. Kunden modtager ny skriftlig Ordrebekræftelse på tillægsbestillingen.
1.4. For særskilte tjenester og ydelser kan gælde produktspecifikke betingelser i tillæg til nærværende Almindelige Betingelser. Kunden vil modtage sådanne produktspecifikke betingelser sammen med Altibox’ Ordrebekræftelse på mod- tagelse af ordre om sådanne ydelser.
1.5. Aftalen giver hver af Parterne en række rettigheder og forpligtelser, og Parterne hæfter hver især for de tjenester og ydelser, der skal leveres i henhold til Aftalen. Kunden er i alle henseender ansvarlig for overholdelse af Aftalens vilkår. Uanset om tredjemand er angivet som debitor i aftaleforholdet, og fak- turaer fra Altibox sendes til sådan tredjemand, hæfter Kunden for betaling for Tjenester i henhold til Aftalen og eventuelle tillæg hertil.
1.6. Det er ikke tilladt uden Altibox’ samtykke og skriftlig aftale at tilkoble anden adresse og hertil knyttede brugere end den, der fremgår specifikt af Or- drebekræftelse, da det er den eller de enkelte fysiske adresser, som leverancen er knyttet til.
1.7. Det er ikke tilladt uden Altibox’ samtykke og skriftlig aftale at formidle trafik for andre eller lade Fibernettet og/eller Tjenester benytte af flere i forening end de personer, som tilhører Kundens husstand (Tilslutningsadressen).
1.8. Kunden kan fortryde Aftalen efter forbrugeraftalelovens § 17. Hvis Kunden via Internettet eller via telefon eller i øvrigt udenfor Altibox’ sædvanlige forret- ningssted, bestiller Tjenester, herunder eventuel installation af Fibernettet, har Kunden 14 dages fortrydelsesret fra Aftalens indgåelse, jf. punkt 1.3 ovenfor. Kunden har efter kapitel 3 i forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplys- ninger. Fortrydelsesfristen løber tidligst fra det tidspunkt, Kunden på skrift (f.eks. på papir eller e-mail) har fået oplysninger herom. Fristen udløber dog senest tre
(3) måneder efter Aftalens indgåelse, jf. punkt 1.3 ovenfor.
Hvis Kunden f.eks. har indgået Aftalen mandag d. 1. og også har fået oven- nævnte oplysninger, har Kunden frist til og med mandag d. 15. Har Kunden først modtaget oplysningerne senere, f.eks. onsdag d. 3., har Kunden frist til og med onsdag d. 17.
Hvis Kunden i forbindelse med aftaleindgåelsen eller efterfølgende har givet
sit samtykke til, at udførelsen af den bestilte Tjeneste, herunder eventuel installa- tion af Fibernettet, påbegyndes inden udløbet af de 14 dages fortrydelsesret, kan Kunden efter påbegyndelsestidspunktet ikke fortryde Aftalen.
Udløber fortrydelsesretten på en lørdag, søndag eller en helligdag, kan Kunden fortsat
benytte fortrydelsesretten på den førstkommende hverdag.
Ønsker Kunden at fortryde sin bestilling, skal mundtlig eller skriftlig meddelelse herom afgives/afsendes til Altibox’ Kundeservice inden fortrydelsesfristens udløb. Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal TV-boks og andet udstyr modtaget fra Altibox tilbagesendes, og Kunden afholder alle omkostninger forbundet hermed. I modsat fald kan Altibox fremsætte separat erstatningskrav mod Kunden. Punkt 3.4 finder tilsvarende anvendelse vedrørende returnering af TV-boks og/eller Altibox’ tilslutningsudstyr.
1.9. På udvalgte produkter/abonnementer vil der kunne være mulighed for at sætte abonnement i hvile – betegnes hvilende abonnement. Hvilket vil sige at tjenester og ydelser på abonnementet ikke er tilgængelige i perioden for hvile. Der kan være pris pr. md. for et hvilende abonnement samt pris for aktivering af hvilende abonnement. Priser vil til enhver tid kunne oplyses af Altibox’ kundeser- vice. Varighed for et hvilende abn. vil altid som minimum være løbende måned + 1 måned. Hvilende abonnement forudsætter at leveringsadressen er registeret i BBR som sommerhus/fritidshus. Et hvilende abonnement kan maksimalt i alt vare i 6 mdr. på et kalenderår og vil aldrig kunne tilsidesætte en bindingsperiode på et abonnement/produkt.
2. FORUDSÆTNINGER
2.1. Det er en forudsætning for at kunne indgå en gyldig bindende Aftale med Altibox, at Kunden er myndig og habil. I modsat fald skal Aftalen med Altibox underskrives af en forælder/værge.
2.2. Tilslutning til Fibernettet. Altibox’ udbud af Tjenester forudsætter, at Kun- dens Bolig er tilsluttet Fibernettet, og at Kunden har det nødvendige tilslutning- sudstyr installeret i Boligen.
2.3. Nødvendige leverings- og installeringsoplysninger mv. Såfremt Kundens Bolig ikke er tilsluttet Fibernettet, og Altibox står for at levere og installere Fibernettet hos Kunden, forudsætter Altibox’ levering af Tjenester til det i Ordrebekræftelsen fastsatte leveringstidspunkt, at Altibox har modtaget alle nødvendige oplysninger til brug for installering af Fibernettet hos Kunden, herunder, men ikke begrænset til, adresser, tegninger, eventuelle IP-adresser samt godkendelser og tilladelser til montage. I modsat fald udskydes levering og installation af Fibernettet og levering af Tjenester, indtil Altibox har modtaget samtlige sådanne oplysninger og/eller godkendelser og tilladelser.
2.4. Levering og installation skal være teknisk mulig hos Kunden. Det er en forudsætning, at det er teknisk muligt at levere Tjenester via Fibernettet til Tilslutningsadressen. I modsat fald er Xxxxxxx berettiget til at annullere Aftalen med omgående virkning, uden at dette berettiger Kunden til at modtage nogen form for kompensation, erstatning eller anden økonomisk godtgørelse herfor. Altibox giver snarest muligt meddelelse til Kunden, hvis levering ikke er mulig.
2.5. Det er en forudsætning for levering og installation, at der er fremkommeligt på Tilslutningsadressen. Såfremt Altibox finder, at der ikke er fremkommeligt på Tilslutningsadressen, indhentes samtykke fra Kunden til fortsættelse af levering og installation. Altibox har ret til at opkræve ekstra vederlag, hvis installations- og tilslutningsarbejder besværliggøres af ufremkommelige forhold på Tilslut- ningsadressen, uhensigtsmæssige bygningsindretninger eller tilsvarende.
3. UDSTYR
3.1. Kabling og andre installationer på Tilslutningsadressen efter Altibox’ afslutningspunkt er Kundens eget ansvar og risiko. Kunden skal sikre, at udstyr, som Kunden tilslutter Fibernettet, opfylder gældende regler herom. Kunden skal samtidig sikre sig, at udstyret er beregnet til at kunne tilsluttes Fibernettet, og at udstyret anvendes i overensstemmelse med sit formål. Hvis udstyr eller interne netværk, der tilsluttes Fibernettet, giver anledning til forstyrrelser af dette, er Kunden forpligtet til straks efter påkrav herom fra Altibox at frakoble sådant udstyr og/eller interne netværk, der giver anledning til sådanne forstyrrelser samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger.
3.2. Kunden er ansvarlig for, at der er fremført 230V strøm til Altibox’ tilslut- ningsudstyr, samt at Altibox’ tilslutningsudstyr til enhver tid er tilsluttet strøm. Kunden afholder alle omkostninger forbundet med Altibox’ tilslutningsudstyrs forsyning af strøm, herunder eventuelle omkostninger til el-installatør.
3.3. Det af Altibox udleverede og opsatte tilslutningsudstyr til Fibernettet samt TV-boks tilhører Altibox og forbliver Altibox’ ejendom også efter ophør af Aftalen. Kunden er derfor ikke berettiget til at disponere over det opsatte udstyr, hverken ved at fjerne eller foretage indgreb heri, eller ved at sælge, pantsætte, leje eller låne udstyret ud eller på anden måde råde over udstyr eller TV-boks. Kunden
er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver beskadigelse, ødelæggelse og/eller bortkomst af TV-boks og/eller Altibox’ tilslutningsudstyr, som Kunden, eller nogen som Xxxxxx har ansvar for, forvolder.
Kunden hæfter også for hændelige skader, som f.eks. brandskader, vandskader og lynnedslag. Kunden skal godtgøre Altibox’ tab i forbindelse med sådanne skader.
3.4. Tv-boks og eventuelt andet udleveret udstyr, som ikke installeres permanent i Kundens Bolig, skal returneres til Altibox, hvis udstyret er defekt eller senest 14 dage efter Aftalens ophør (lukning af signal). Returneres udstyret ikke, er Xxxxxxx berettiget til at afkræve Kunden en erstatning, der modsvarer indkøbsprisen
for nyt tilsvarende udstyr på tidspunktet for Aftalens ophør. Altibox yder efter anmodning fra Kunden kvittering for returnering. Altibox anmoder Kunden om at sikre sig postkvittering eller lignende som dokumentation for returnering.
3.5. Ændringer af tilslutningskrav af udstyr hos Kunden. Altibox forbeholder sig til enhver tid ret at forbedre eller i øvrigt gennemføre ændringer med hensyn
til Tjenester og/eller Altibox’ tilslutningsudstyr (dette omfatter ikke Tjenesters indhold, jf. punkt 10). Xxxxxxx informerer Xxxxxx i rimelig tid, inden ændringer gennemføres. Kunden er indforstået med, at sådanne ændringer og/eller forbedringer af Altibox’ udstyr, Tjenester og/eller installationer kan medføre ændrede krav til det af Kunden til Fibernettet tilsluttede udstyr. Kunden er indforstået med, at Altibox med et skriftligt varsel på tre (3) måneder kan ændre sådanne krav, og at ændrede krav kan medføre, at Kunden skal investere i nyt eget udstyr, for at kunne benytte Tjenester. Kunden har mulighed for at opsige Aftalen med virkning fra ændringernes gennemførelse, såfremt de ændrede krav medfører, at Kunden ikke med sit hidtidige udstyr – eller ved at foretage æn- dringer af eget udstyr eller ved tilkøb hertil med relativt få omkostninger til følge
– kan modtage Tjenesten, med mindre de ændrede krav følger af lovgivningen og/eller forskrifter eller pålæg fra myndighederne. Altibox’ krav til udstyr, der tilsluttes Fibernettet, vil dog altid være i overensstemmelse med internationale standarder.
3.6. Det af Altibox udleverede og opsatte tilslutningsudstyr til fibernettet indeholder almindeligvis funktioner til trådløst netværk. Der stilles ingen garanti og større afhjælpning til at få det trådløse netværk til at virke. Tilslutningsudsty- rets funktioner, til at kunne levere trådløst netværk i husstanden, skal ses som en mulighed, hvis bygninger, geografiske forhold og placering af udstyr m.m. teknisk tillader det. Det trådløse netværk skal derfor ikke opfattes som en del af det leverede fibernetprodukt.
4. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER
4.1. Altibox fastsætter priserne for Tjenester. Altibox opkræver oprettelses- og abonnementsafgift samt eventuelle forbrugsafgifter. Det fremgår af Ordrebekræftelsen, hvilke tjenester og ydelser, der er omfattet af Aftalen,
herunder de enkelte priser for tjenester og ydelser, samt Aftalens samlede pris inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter (de samlede faste omkostninger). Ved forbrugsafgifter og andre variable priser/afgifter, hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris, oplyses grundlaget for beregningen af prisen (fx tidstakstering, takster for SMS, MMS, taksering for download per MB mv.), således at det er muligt at beregne den endelige pris. Herudover kan Altibox opkræve specifikke afgifter og gebyrer for tillægs- og engangsydelser mv.
Oplysning om de til enhver tid gældende priser og gebyrer kan fås ved henven- delse til Altibox Kundeservice eller på Altibox’ hjemmeside.
4.2. Alle priser er angivet i danske kroner inklusive moms.
4.3. Abonnementsafgifter faktureres månedsvis forud startende fra leveringsd- agen, mens forbrugsafhængige afgifter faktureres månedsvis bagud, startende fra leveringsdagen. Altibox er berettiget til at ændre i betalingsintervaller, hvilket meddeles Kunden med mindst ét (1) måneds varsel. Udgør abonnementsafgift og/eller forbrugsafgift i en faktureringsperiode mindre end kr. 50,- overføres beløbet til næste faktureringsperiode.
4.4. Opkrævning i henhold til aftalen sker ved Altibox’ fremsendelse af faktura. Fakturaer forfalder til betaling 14 dage efter fakturadato. Altibox opkræver et særskilt gebyr for fremsendelse af faktura, hvis kunden ikke er tilmeldt betal- ingsservice - samt et administrationsgebyr. Størrelsen af dette særskilte gebyr for fremsendelse af faktura samt administrationsgebyr fremgår af Altibox’ hjemmeside. Betaling skal ske til den til enhver tid af Altibox anviste betalingsa- dresse/konto.
4.5. Kundens misligholdelse med betaling. Ved forsinket eller manglende betal- ing er Altibox berettiget til at opkræve morarenter i henhold til rentelovens regler herom fra fakturaens forfaldstidspunkt, jf. punkt 4.4, og indtil betaling sker. Altibox er endvidere berettiget til at opkræve gebyrer for fremsendelse af rykker- breve samt inkassosalærer og andre gebyrer i henhold til lovgivningen herom.
4.6. Altibox har ret til at lukke for Tjenester, indtil fuld betaling er erlagt, jf. punkt
8.1. nedenfor. Genåbnes Tjenester efter Kundens betaling, er Kunden i den forbindelse forpligtet til at betale et særskilt genåbningsgebyr.
4.7. Efterfakturering vil som udgangspunkt kun finde sted i indtil 6 måneder efter, at fakturering normalt ville have fundet sted. Altibox kan i henhold til dansk rets almindelige regler foretage efteropkrævning af afgifter og gebyrer, der f.eks. ved en fejl ikke er opkrævet tidligere.
5. KUNDENS FORHOLD
5.1. Kunden skal ved Aftalens indgåelse give Altibox oplysning om sit CPR-num- mer og sin Tilslutningsadresse, herunder eventuelle andre Tilslutningsadresser og andre særskilte adresser, hvor betalingsopkrævning og/eller meddelelser om Aftalen og Tjenester skal sendes til, samt yderligere kontaktoplysninger i form af et telefonnummer og eventuel e-mail-adresse mv. Kunden skal på Altibox’ forlan- gende dokumentere samtlige oplysningers rigtighed. CPR-nummeret bruges til kreditgodkendelse, løbende navne- og adresseopdateringer via Folkeregistreret og CPR-nummeret hemmeligholdes over for andre parter.
5.2. Kunden afgiver efter punkt 5.1. eller løbende en række oplysninger til Altibox i forbindelse med Altibox’ opfyldelse af Aftalen eller til Altibox’ samarbejd- spartnere. Altibox er ansvarlig for sit kunderegister og håndtering af dette. Oplysningerne om Xxxxxx registreres udelukkende som grundlag for Altibox’ opfyldelse af Aftalen, fakturering af Kunden, overholdelse af forpligtelser i gældende lovgivning, tilslutning, administration, kundeprofilering og marked- sanalyse i forbindelse med forretningsmæssig og produktmæssig udvikling, markedsføringsformål samt optagelse i navneregistre og lignende databaser, såfremt andet ikke følger af Aftalen. Altibox kan være forpligtet til at videregive kundeoplysninger til bestemte kanalleverandører ved kundeforholdets ophør. Altibox vil indhente samtykke fra Kunden til den ønskede brug af oplysningerne, såfremt dette er nødvendigt i henhold til lovgivningen. Behandling af oplys- ninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og god databehan- dlingsskik.
5.3. Altibox overholder markedsføringslovens regler om forbud mod uanmodet henvendelse til Kunden. Altibox kontakter kun Kunden ved e-mail, sms-beskeder, mms-beskeder eller lignende i markedsføringsøjemed, såfremt Kunden har givet Altibox sit forudgående, informerede og konkretiserede samtykke hertil, jf. dog punkt 5.4.
5.4. Såfremt Kunden i forbindelse med Aftalens indgåelse oplyser sit mobilnum- mer og/eller e-mailadresse til Altibox, har Altibox mulighed for at kontakte Kunden i forbindelse med elektronisk markedsføring (sms, mms og email) af Altibox’ egne tilsvarende produkter og tjenesteydelser til Kunden. Kunden har
i forbindelse med Aftalens indgåelse mulighed for gebyrfrit at frabede sig henvendelser om elektronisk markedsføring (sms, mms og email) med aktivt ”nej tak” ved henvendelse til Altibox. Kunden kan ved efterfølgende modtagelse af elektronisk markedsføring (sms, mms og email) til enhver tid kontakte Altibox
og gebyrfrit frabede sig yderligere henvendelser om elektronisk markedsføring (sms, mms og email). Kunden vil i så fald alene blive kontaktet med henvendelser nødvendige for at opfylde forpligtelser i henhold lovgivningen, henvendelser som led i opfyldelsen af Aftalen, henvendelser i forbindelse med misligholdelse af Aftalen, praktiske servicemeddelelser (herunder informationer omkring status på etablering og installation af produkter), omlægninger og/eller ændringer i Aftaleforholdet mv. (herunder prisændringer) Kunden samtykker i, at al fremtidig korrespondance mellem Altibox og Kunden kan foregå elektronisk (sms, mms og email), såfremt Kunden oplyser sin e-mailadresse og mobilnummer.
5.5. Kunden har ret til at få indsat markering i CPR-registret (den såkaldte ”Robinson-liste”) om, at Kunden frabeder sig henvendelser i markedsføring- søjemed. Kunden kan tillige give Xxxxxxx besked om, at han eller hun ikke ønsker at modtage direkte markedsføringsmateriale per almindelig adresseret post.
Medmindre Kunden har meddelt Altibox eller CPR-registret, at sådanne henven- delser ikke ønskes, forbeholder Altibox sig ret til via adresseret markedsførings- materiale at kontakte Kunden om nye produkter, tjenesteydelser og tilbud mv. for derved at gøre Altibox’ produkt til Kunden så optimalt og individuelt tilpasset som muligt.
5.6. Altibox gør opmærksom på, at Altibox, som udbyder af elektroniske kom- munikationsnet og -tjenester med tildeling af abonnentnumre, er forpligtet
til at afgive såkaldte nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det i henhold til reglerne i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt Kunden, indeholdende navn, adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abon- nentnummeret og den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til.
Altibox er forpligtet til at videregive nummeroplysningsdata registreret i selska- bets database til alle, der fremsætter ønske herom, herunder adressebureauer samt udbydere af oplysningstjenester og telefonbøger mv.
Nummeroplysningsdata, som Kunden i forbindelse med etablering af en Tjeneste har krævet hemmeligholdt, videregives ikke af Xxxxxxx til tredjemand. Dette omfatter samtlige Kundens nummeroplysningsdata eller dele heraf. Kunden kan til enhver tid kontakte Xxxxxxx’x Kundecenter med henblik på at foretage rettelser eller sletning af data. Nummeroplysningsdata skal dog altid videregives til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i signalering- søjemed og til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysning- stjeneste, sidstnævnte til brug for besvarelse af henvendelser fra den offentlige alarmtjeneste eller politiet.
5.7. Adgang til Kundens brugerdata, jf. punkt 5.1. ovenfor, i situationer, hvor dette ikke er begrundet i drifts- og sikkerhedsmæssige årsager, jf. fx punkt 7.7 nedenfor, kræver forudgående samtykke fra Kunden eller en retskendelse, jf. dog punkt 6.8 nedenfor. Altibox er ikke berettiget til at videregive Kundens bru- gerdata vedrørende elektronisk post til tredjemand, associerede selskaber eller samarbejdspartnere, medmindre en sådan videregivelse sker i forbindelse med Altibox’ opfyldelse af Aftalen, at Kunden har givet samtykke hertil, eller at det i øvrigt er muligt i henhold til lovgivningen.
Myndighedshenvendelser vil kun blive efterkommet på baggrund af retskend- else, jf. dog punkt 6.8 nedenfor.
5.8 Såfremt der i kundens valg af produkt(er) hos Altibox indgår adgang til tjen- ester fra 3. part som en del af det samlede produkt indvilliger kunden sig i at Alti- box udveksler kontaktinformationer med denne 3. part. Kontaktinformationerne kan benyttes af 3. part i forbindelse med kontakt til kunden omkring nyheder om produktet, ændringer af produktet, tilbud mm. Kunden kan til enhver given tid frasige sig muligheden for at modtage tilbud fra 3. part.
6. KUNDENS ANVENDELSE AF FIBERNETTET
6.1. Kunden har pligt til at iagttage gældende lovgivning, Xxxxxxx’ instruktioner og almindeligt accepterede etiske og moralske vurderinger i forbindelse med anvendelse af Tjenester og må ikke anvende Tjenesten på en måde, så Altibox rammes af gene og/eller skade samt sættes i et dårligt lys i offentligheden. Hvis Xxxxxx får kendskab til, at Tjenester bruges i strid hermed, skal Xxxxxx sørge for, at en sådan brug straks ophører, samt informere Altibox herom.
6.2. Ansvar for data. Altibox påtager sig intet ansvar for de data, der passerer via Fibernettet og Kundens tilslutning hertil, ligesom Altibox ikke påtager sig at kontrollere, og heller ikke har ansvar for hvilke informationer, der stilles til rådighed for Kunden ved Kundens brug af Tjenester.
6.3. Kunden har selv ansvaret for alle informationer, som Xxxxxx stiller til rådighed for tredjemand gennem Tjenester, ligesom Xxxxxx selv er ansvarlig for indhentelse af alle fornødne tilladelser til udbredelse, modtagelse og lagring af oplysninger via Tjenester.
6.4. Kundens brug af kunstneriske, litterære og andre ophavsretligt beskyt- tede værker uden samtykke fra rettighedshaveren kan udgøre en krænkelse af dennes ophavsrettigheder. Brug af sådanne værker kan ske ved downloading, cashing og/eller distribution. Det er Kundens ansvar, at brug af ophavsretligt beskyttede værker sker med fornødent samtykke fra rettighedshaveren.
6.5. Kunden må alene anvende Tjenester i privat øjemed, jf. punkt 8.2.d). Har Kunden en hjemmeside, der hostes/serviceres på Altibox’ systemer, må denne ikke bære præg af kommerciel virksomhed. Xxxxxx har ikke ret til at videreb- efordre eller videregive Tjenester til tredjemand.
6.6. Kunden kan, ved at downloade materiale fra Internettet eller ved åbning af programmer modtaget i e-mail, løbe en risiko for at inficere sin computer med
virus mv. Xxxxxxx har ikke indflydelse på sådanne forhold og kan ikke drages til ansvar for skader og tab af data m.v. som følge heraf. Altibox er heller ikke ans- varlig for ulemper, tab eller misbrug som følge af eventuelle brud på netsikker- heden, ligesom Altibox ikke er ansvarlig for skader som følge af, at tredjemand trænger ind i Kundens tilslutning til Fibernettet.
6.7. Kunden må ikke overskride den i de produktspecifikke betingelser aftalte la- gerkapacitet og eventuelle grænser for overført trafikmængde mv. med hensyn til blandt andet hjemmesider og e-mail.
6.8. Måtte Xxxxxxx få begrundet mistanke om, at Kunden overtræder eller forsøger på at overtræde gældende lovgivning, eller alment accepterede etiske og moralske værdier og regelsæt, er Altibox under iagttagelse af lovgivningen – uden forudgående varsel herom – berettiget til enten fysisk eller via netværk- skobling at skaffe sig selv og/eller relevante myndigheder adgang til data, oplysninger og information af enhver slags, som lagres, behandles og/eller distribueres af Altibox eller Kunden i forbindelse med anvendelse af Tjenester. Altibox’ ret til indtrængen i sådanne tilfælde omfatter endvidere ret til – uden at et eventuelt erstatningsansvar kan ifaldes herfor – at forsøge at spore og/eller hindre spredning og/eller slette sådanne oplysninger eller informationer, som in- dehaves og/eller anvendes af Kunden på ulovlig og på anden måde utilbørlig vis.
6.9. Eventuelle hjemmesideadresser og e-mail-adresser tilhører Altibox og stilles kun til rådighed, indtil Aftalen mellem Altibox og Kunden ophører. I forbindelse med Aftalens ophør er Xxxxxx selv forpligtet til at tage back-up af ethvert indhold, der måtte forefindes på henholdsvis hjemmesider og e-mailskonti. Efter Aftalens ophør vil Altibox være berettiget til at slette alle Kundens data, der måtte forefindes på hjemmesider, e-mailskonti og evt. online arkiv, jf. punkt 8.9 nedenfor.
Kunden er selv ansvarlig for, at eventuelle hjemmesider og e-mails-adresser samt evt. indhold på onlinearkiv ikke krænker tredjemandsrettigheder.
6.10. Altibox har intet ansvar for Kundens og tredjemands indbyrdes mellem- værende ved handler via Internettet.
7. AFBRYDELSE AF FIBERNETTET, SUPPORT OG VEDLIGEHOLDELSE
7.1. Hvis der opstår afbrydelser i Tjenester, afhjælper Altibox afbrydelsen på bedst mulig vis inden for rimelig tid og hurtigst muligt fra det tidspunkt, hvor Kunden har anmeldt fejlen over for Altibox Kundecenter. Altibox påbegynder nor- malt afhjælpning af fejl inden for 8 timer fra anmeldelse af fejl, men garanterer ikke dette. Kunden skal i forbindelse med søgning på fejl give Altibox uhindret adgang til installationer og anlæg i Kundens Bolig.
7.2. Altibox er ikke forpligtet til at udbedre afbrydelser, som skyldes omstæn- digheder uden for Altibox’ rækkevidde og kontrol. Hvis Altibox efter modtagelse af fejlanmeldelse fra Kunden udbedrer en fejl, som skyldes Xxxxxx eller et forhold fra dennes side, forbeholder Altibox sig retten til at lade Kunden erstatte Xxxxxxx’ omkostninger forbundet med sådant arbejde.
7.3. Er Kundens tilslutning til Fibernettet afbrudt i mere end 48 timer i træk som følge af Xxxxxxx’ forsømmelse af sin udbedringspligt efter punkt 7.1., vil Altibox efter henvendelse herom fra Xxxxxx, yde Xxxxxx et forholdsmæssigt afslag
i den månedlige abonnementsafgift. I sådanne tilfælde fradrager Altibox et forholdsmæssigt beløb fra Kundens næste fakturaopkrævning, dog alene hvis beløbet overstiger kr. 20,00. Afbrydelser som følge af vedligeholdelse, jf. herunder punkt 7.5., sikkerhedstjek og lignende former for midlertidige
afbrydelser berettiger ikke Kunden til forholdsmæssigt afslag eller refundering af abonnementsafgifter.
7.4. Altibox Kundecenter tilbyder Kunden support på Altibox’ Tjenester.
7.5. Altibox vedligeholder diverse udstyr. Vedligeholdelse og service udføres i videst muligt omfang om natten. Altibox forbeholder sig retten til midlertidigt at foretage afbrydelse af Tjenester for at udføre vedligeholdelse. Afbrydelse på gr- und af vedligeholdelse/service, som påregnes at vare mere end 5 timer, forsøges meddelt Kunden via xxx.xxxxxxx.xx under ”Kundeservice” og ”Driftsstatus” eller via e-mail, jf. punkt 5.4. Afbrydelse af Kundens forbindelse som følge af Altibox’ vedligeholdelse, berettiger ikke til et forholdsmæssigt afslag i den månedlige abonnementsafgift eller nogen form for kompensation i øvrigt, jf. tillige punkt
7.3. og 9.2. Er der tale om reparation eller vedligeholdelse af udstyr udlånt til Kunden i forbindelse med opfyldelse af Aftalen og medfører dette, at Kunden må undvære udstyret i mere end 10 dage, vil Xxxxxxx forsøge at stille erstatningsuds- tyr til rådighed, indtil Xxxxxx har fået det oprindelige udlånte udstyr retur.
7.6. Afbrydelse af tv-signal. Altibox’ tv-programleverandører forbeholder sig
retten til at afbryde et tv-signal, hvis Xxxxxxx’x programleverandører ikke har rettigheder til at udsende det pågældende signal på Fibernettet, Altibox’ af- brydelse af et tv-signal på basis af et krav herom fra en programleverandør kan ikke anses for misligholdelse af Aftalen eller i øvrigt give anledning til, at Kunden får ret til at rejse et kompensationskrav af nogen art.
7.7. Altibox har i tilfælde af vedligeholdelse og/eller reparation m.v. ret til at skaffe sig adgang til Xxxxxxx brugerdata. Altibox’ medarbejdere er altid under- lagt tavshedspligt.
8. KUNDENS MISLIGHOLDELSE
8.1. I tilfælde af Xxxxxxx væsentlige misligholdelse, jf. punkt 8.2., af sine forplig- telser i henhold til Aftalen er Altibox uden varsel berettiget til at hæve Aftalen helt eller delvist og afbryde/spærre Kundens forbindelse til Altibox’ tjenester og bredbåndsnet helt eller delvist, jf. dog punkt 8.2a), 8,3, og 8.4. Uanset spærring kan Kunden foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste (112).
8.2. Følgende forhold anses blandt andet for væsentlig misligholdelse efter punkt 8.1:
a) Xxxxxx undlader rettidigt at opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til Xxxxxxx. Afbrydelse som følge af Kundens manglende betaling kan kun omfatte den berørte, ikke-betalte, del af Altibox’ tjenester, bredbåndsnet og abonne- mentet, med mindre der foreligger svig eller gentagne gange for sen eller manglende betaling.
Kunden kan undgå spærring/afbrydelse af forbindelsen, såfremt Kunden stiller sikkerhed for sine forpligtelser over for Altibox. Stillede garantier forrentes ikke, og Kunden er pligtig til at afholde udgifter forbundet med sikkerhedsstillelse.
b) Kunden foretager indgreb og/eller fjerner det af Altibox opsatte tilslutning- sudstyr til Fibernettet eller tilslutter udstyr til Fibernettet, der ikke er godkendt til brug i de offentlige telenet eller i øvrigt giver anledning til forstyrrelser af Fibernettet.
c) Kunden undlader efter skriftligt påkrav fra Altibox herom at afbryde tilslut- ning af udstyr eller interne netværk, der, på grund af fejl eller lignende i udstyret eller netværket, virker forstyrrende på Fibernettet.
d) Tilslutningen til Fibernettet anvendes uden forudgående aftale med Altibox til kommerciel virksomhed, jf. punkt 6.5 ovenfor.
e) Kunden portscanner andre computere på Internettet eller skaffer sig uautoris- eret adgang til systemer tilsluttet Internettet.
f) Kunden medvirker til spredning af virus eller post, som er uønsket for mod- tageren (spam, kædebreve eller lignende).
g) Kunden krænker tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsret- tigheder ved downloading, distribution eller lignende.
h) Kunden sletter eller forfalsker transmissionsinformation, herunder IP-adresser eller header-information.
i) Xxxxxx forsøger at ændre konfigurationen på Altibox’ tilslutningsudstyr.
j) Hvis Altibox afskæres fra at få adgang til anlæg og installationer med henblik på fejlsøgning/foretagelse af ændringer.
k) Kunden videredistribuerer de af Altibox leverede TV-signaler til andre adresser end installationsadressen eller til tredjemand, herunder hvis Kunden foretager ændringer i dekodningsudstyr med det formål at opnå uautoriseret adgang til indholdet af en kodet TV-udsendelse.
l) Abonnementet anvendes til formidling af trafik (data) for andre eller benyttes af flere i forening, som ikke tilhører Kundens husstand (tilslutningsadressen).
8.3. Betalingsmisligholdelse. Spærring i tilfælde af manglende betaling kan iværksættes, såfremt Altibox har fremsendt mindst én rykker til Kunden for opkrævning af et udestående beløb, hvor der i rykkeren orienteres om, at forbindelsen vil blive spærret, såfremt betaling ikke sker inden 10 dage, og at spærring vil ske herefter i tilfælde af fortsat betalingsmisligholdelse. Rykkeren kan fremsendes per e-mail, jf. punkt 5.4. Uanset ovenstående kan Altibox i tilfælde af mistanke om misbrug, spærre forbindelsen straks, hvorefter Kunden orienteres umiddelbart herefter.
8.4. Såfremt Kunden efter punkt 14.2. klager over registreret forbrug og betaling for de af Altibox leverede Tjenester, stiller Altibox under klagesagens behandling opkrævningen af det omtvistede beløb i bero og undlader at afbryde Kundens forbindelse. Denne opsættende virkning medfører alene suspension af betal- ingsforpligtelsen, ikke at påløbne morarenter, jf. punkt 4.5.
8.5. Såfremt Altibox ikke giver Xxxxxx medhold i en indgivet klage efter punkt 14.2., stiller Altibox opkrævningen af beløbet i bero i 4 uger efter, at klagen blev meddelt Xxxxxx. I samme periode undlader Altibox at spærre Kundens forbindelse.
8.6. Kundens forbindelse kan uanset punkt 8.4 og 8.5., spærres for udgående trafik, hvis slutbrugerens trafikforbrug i den periode, hvor opkrævning af
beløbet er stillet i bero, inden for en faktureringsmåned overskrider et beløb svarende til det højeste månedlige trafikforbrug registreret de seneste tre måneder forud for den påklagede periode. Har kundeforholdet haft en varighed på mindre end tre måneder, beregnes det højeste månedlige trafikforbrug på grundlag af de hidtil forløbne måneder. I tilfælde, hvor der mellem Kunden og Altibox er aftalt et kreditmaksimum, træder dette i stedet for det højeste mån- edlige trafikforbrug.
8.7. Hvis Kunden inden 1 uge efter modtagelse af meddelelse om ophævelse efter punkt 8.1. bringer det forhold, der giver anledning til ophævelsen, til ophør, reetablerer Altibox snarest Kundens forbindelse til Fibernettet og levering af Tjenester mod et gebyr. En kunde, der ikke har betalt forfalden gæld, kan ikke indgå ny Aftale, før det skyldige beløb er betalt.
8.8. Altibox er i forbindelse med betalingsmisligholdelse berettiget til at foretage indberetning til kreditoplysningsbureau i henhold til lov om behandling af personoplysninger.
8.9. Afbrydelse af forbindelsen til Fibernettet og levering af Tjenester som følge af Kundens misligholdelse medfører ikke afslag i abonnementsafgiften for den pågældende periode.
8.10. Kundens data slettes 30 dage efter afbrydelsen af Kundens tilslutning til Fibernettet, med mindre andet følger af Aftalen eller lovgivningen. Altibox er ikke forpligtet til at genskabe data, der er slettet, ligesom Xxxxxxx ikke er erstatning- sansvarlig for sletning af Kundens data i den forbindelse. Altibox er endvidere ikke efter 30 dage forpligtet til at reservere Kundens e-mail-adresser og evt. onlinearkiv.
9. ALTIBOX’ ERSTATNINGSANSVAR
9.1. Altibox er med de nedenfor anførte begrænsninger erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader eller tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af Altibox eller nogen, som Altibox bærer ansvaret for. Altibox’ erstatningsansvar er dog i alle tilfælde begrænset til DKK 10.000,- uanset omfanget af tabet. Tilsvarende gælder ved tingskader.
9.2. Altibox er ikke erstatningsansvarlig for tab og skader, der er opstået som følge af afbrydelser, forstyrrelser eller ændringer af Fibernettet i forbindelse med foranstaltninger, der skønsmæssigt er nødvendige af tekniske vedligehold- elsesmæssige
og driftsmæssige årsager eller er pålagt af myndighederne, med mindre Altibox har forsømt at begrænse ulemperne derved.
9.3. Altibox er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab og følgeskader, herunder men ikke begrænset til driftstab, tab af omsætning eller avance, produktionstab, tab som følge af, at Fibernettet ikke kan benyttes som forudsat, udgiftstab til undersøgelse og udbedring af en skade eller mangel, tab af data, finansielle tab eller tab af markedsandele eller goodwill, samt andre økonomiske konsekvenstab, herunder rentetab. eller tab som følge af, at aftale med tred- jemand falder bort eller misligholdes eller lignende, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
9.4. Altibox er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab og skader som følge af uopfordret eller uønsket fremsendelse af data til Kunden eller som følge af tab af personlige data eller installeret software.
9.5. Altibox er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uvedkommendes adgang til Kundens data og/eller systemer.
9.6. Altibox er ikke forpligtet til at betale erstatning, hvis den manglende levering af Tjenester eller afbrydelse heraf skyldes force majeure. Force majeure er alle forhold, som ligger udenfor Altibox’ kontrol, og som har indvirkning på leverings- situationen både for Altibox selv eller eventuelle partnere såsom leverandører og transportører, samt omstændigheder, som Altibox ikke med rimelighed kunne forudse, f.eks. arbejdskonflikter, strejke, lockout, herunder også strejke og lockout blandt Altibox’s egne medarbejdere, oversvømmelser, krig, terrorangreb, hærværk på Fibernettet, lynnedslag, ildsvåde, opløb, mobilisering efter myn- dighedernes bestemmelser og beslutning, dataindbrud, indskrænkninger, fejl eller mangler i forbindelse med energiforsyning, telekommunikation eller anden kommunikation, fejl i andre netværk, systemnedbrud fejl i Kundens udstyr, brug af uautoriseret udstyr, fejl, som beror på Kundens forhold, eller uretmæssig leveringsnægtelse fra Altibox’ leverandører eller for sen levering fra underlev- erandører på grund af omstændigheder, der er angivet her.
10. ÆNDRING AF VILKÅR OG PRISER
10.1. Ændring af Tjenester og ændringer i Fibernettet. Altibox forbeholder sig ret til at ændre Tjenester samt foretage ændringer i Fibernettet for at sikre optimal drift i Fibernettet og/eller andre netværk.
10.2. Ændring af aftalevilkår, priser og gebyrer. Altibox forbeholder sig ret til at ændre de Almindelige Betingelser og produktspecifikke betingelser, de til enhver tid gældende priser for levering af Tjenester samt ændre eksisterende og/eller indføre nye gebyrer (fx faktureringsgebyrer, betalingsgebyrer og opsigelses- gebyrer).
10.3. Altibox kan ændre Tjenesters indhold, herunder TV-programpakkers sam- mensætning og antallet af kanaler.
10.4. Varsling af ændringer efter punkterne 10.1.-10.3. Alle ændringer til ugunst for Kunden meddeles Kunden med et varsel på 1 måned. Varsling af Kunden af væsentlige ændringer, samt opkrævning af et nyt gebyr, sker ved information på Xxxxxxx.xx og/eller meddelelse til Kunden, hvilket kan ske per brev, i postom- delt kundemagasin, sms, mms eller per e-mail, jf. punkt 5.4.
Varsling af Xxxxxx af mindre væsentlige ændringer kan ske som tekst på betal- ingsoversigten fra Kundens bank eller PBS, ved annoncering i landsdækkende dagblade, på Altibox’s hjemmeside xxx.Xxxxxxx.xx, i forbindelse med fremsen- delse af en faktura eller ved meddelelse per brev, i postomdelt kundemagasin eller per e-mail, jf. punkt 5.4. Dette omfatter fx ændringer, der ikke i væsentlig grad påvirker indholdet af Tjenester og andre ydelser fra Altibox.
10.5. I forbindelse med varsling efter punkt 10.4., har Kunden uanset udløbet af en eventuel uopsigelighedsperiode, jf. punkt 12.1. mulighed for at opsige aftalen, således at Kunden bliver frigjort fra Aftalen på tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne. Denne opsigelse skal være Altibox i hænde senest 14 dage inden ændringerne træder i kraft.
10.6. Altibox er berettiget til at foretage ændringer af rent begunstigende karakter fx generelle nedsættelser af priser, hvilke kan gennemføres uden forudgående varsel.
10.7. Xxxxxxx har altid ret til at foretage nødvendige ændringer og reguleringer i Tjenester og Fibernettet, som følge af myn¬digheders krav herom, eller som sker for at opfylde den til enhver tid gældende lovgivning. Altibox forbeholder sig ret til at begrænse Xxxxxxx muligheder for anvendelse af en Tjeneste af drifts- eller sikkerhedsmæssige årsager. Altibox er berettiget til straks at foretage ændring i TV-programpakkers sammensætning, hvis ændringen skyldes forhold, der ligger uden for Altibox’ kontrol. Kunden orienteres så hurtigt som muligt og senest umiddelbart efter gennemførelsen.
11. FLYTNING OG OVERDRAGELSE AF AFTALEN
11.1. Aftalen er knyttet til levering på den eller de Tilslutningsadresse(r), der fremgår af Ordrebekræftelsen. Kunden skal meddele Altibox, når Kunden påtænker at fraflytte en Tilslutningsadresse.
11.2. Hvis Kundens nye adresse er tilsluttet Fibernettet eller umiddelbart kan tilsluttes, og det er teknisk muligt at levere samtlige Tjenester på den nye adresse, skal Aftalen ændres, således at Altibox leverer Tjenester til Kundens nye adresse, såfremt Kunden ønsker dette. Ønsker Kunden at flytte leverancen af Tjenester til en ny adresse, vil Altibox opkræve et flyttegebyr herfor.
11.3. Ønsker Kunden levering af Altibox’ tjenester og ydelser på en anden Tilslut- ningsadresse end anført i Ordrebekræftelsen, skal ny specifik Aftale herom ind- gås. Kunden kan risikere at komme til at betale for abonnement på Tilslutningsa- dressen i henhold til Aftalen samt for det nye abonnement på den nye adresse i henhold til en ny Aftale. Det er Xxxxxxx ansvar at opsige sin eksisterende Aftale, såfremt denne måtte ønske dette.
11.4. Hvis Xxxxxxx nye adresse ikke er tilsluttet Fibernettet og ikke umiddelbart kan tilsluttes hertil, eller hvis Tjenester ikke kan leveres til Kundens nye adresse, kan Kunden opsige Aftalen med én (1) måneds varsel, således at Altibox’ levering af Tjenester til den fraflyttede Tilslutningsadresse ophører på fraflytningsdagen. Altibox er forpligtet til inden for fem (5) arbejdsdage på Kundens anmodning at oplyse om, hvorvidt Altibox kan levere Tjenester til Kundens nye adresse, eller hvorvidt Kunden skal opsige Aftalen.
11.5. Fraflytter Kunden Tilslutningsadressen inden udløbet af en eventuel uop- sigelighedsperiode, kan Aftalen dog tidligst opsiges til ophør ved uopsigelighed- speriodens udløb.
11.6. Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forplig- telser i henhold til Xxxxxxx til en tredjemand, med mindre tredjemand indtræder
i samtlige rettigheder og forpligtelser, og Altibox på forhånd skriftligt har sam- tykket til overdragelsen. Altibox kan forlange, at Kunden betaler forfalden gæld, forinden overdragelse gennemføres til tredjemand.
11.7. Aftalen kan alene overdrages efter punkt 11.6. med samme varsel, som gælder for opsigelse af Aftalen, jf. pkt. 12.1. Den nye kunde, Kunden og Altibox aftaler et tidspunkt for overdragelsen, dog således at overdragelse først gennemføres efter, at den nye kunde har modtaget en Ordrebekræftelse. På overdragelsestidspunktet opgøres Altibox’ mellemværende med Kunden. Den fremtidige kunde hæfter i henhold til Aftalen for alle forpligtelser, der opstår efter overdragelsestidspunktet.
11.8. Altibox forbeholder sig ret til at opkræve gebyr af den nye kunde for over- dragelsen efter punkt 11.6., indhente kreditoplysninger om den nye kunde samt kræve, at den nye kunde stiller sikkerhed for sine fremtidige forpligtelser over for Altibox, jf. betingelserne i punkt 1.10. ovenfor.
11.9. Altibox kan til enhver tid og uden forudgående varsel overdrage sine ret- tigheder og forpligtelser i henhold til Xxxxxxx til tredjemand.
12. AFTALEPERIODE OG OPSIGELSE
12.1. Aftalens uopsigelighedsperiode er 6 måneder. Efter de 5 første måneder af aftalens løbetid kan kunden uden yderligere omkostninger opsige aftalen
med et varsel på løbende måned + 1 måned. Når opsigelsen er modtaget, sender Altibox en skriftlig bekræftelse til kunden.
12.2. I forbindelse med varsling efter punkt 10.4. har kunden uanset udløbet af en eventuel uopsigelighedsperiode, jf. punkt 12.1. mulighed for at opsige aftalen, således at Kunden bliver frigjort fra Aftalen på tidspunkt for ikrafttræden af ændringerne. Denne opsigelse skal være Altibox i hænde senest 14 dage inden ændringerne træder i kraft. Ændringer, der kan gennemføres uden forudgående varsel, kan ikke begrunde kundens opsigelse af aftalen i henhold til punkt 12.2.
12.3. Altibox kan opsige aftalen helt eller delvist med et varsel på tre (3) måned- er, hvis Altibox ophører med at udbyde en tjeneste, som Kunden modtager.
13. AFTALEVILKÅR
13.1. Hvis en bestemmelse i nærværende Almindelige Betingelser eller andre produktspecifikke betingelser ikke kan opretholdes, kendes for ugyldig eller på anden måde bortfalder, opretholdes de øvrige bestemmelser, som om den
eller de omhandlede bestemmelser ikke havde været indeholdt i de Almindelige Betingelser eller de produktspecifikke betingelser. Parterne er forpligtet til ved fortolkning af de øvrige bestemmelser i videst muligt omfang at lægge de oprin- delige hensigter for Aftalens indgåelse til grund.
14. LOVVALG, TVISTER OG VÆRNETING
14.1. Enhver tvist mellem Parterne, der vedrører eller udspringer af Aftalen, skal fortolkes og afgøres i overensstemmelse med dansk ret.
14.2. Ved uenighed om fortolkning mv. af Aftalen, herunder om indholdet af fremsendte fakturaer og forbrugsopgørelser, registreret forbrug, betaling for levering af Fibernet og levering af Tjenester mv., kan Kunden klage til Altibox’ Kundeservice.
Altibox’ Kundeservice bekræfter snarest muligt skriftligt og inden fjorten (14) dage modtagelse af klagen og meddeler samtidig hermed Kunden den forvent- ede sagsbehandlingstid. Altibox tilstræber at træffe afgørelse i en klagesag senest én måned efter, at Altibox har bekræftet modtagelsen af klagesagen. Altibox har dog altid truffet afgørelse i klagesager inden tre (3) måneder efter modtagelse af en klage. Indgår det i klagebehandlingen, at der i en periode af en vis varighed gennemføres en særlig registrering eller overvågning af forbrug, debitering mv. med henblik på afdækning af eventuelle fejlkilder, kan sagsbe- handlingstiden for afgørelse af klagen forlænges til seks (6) måneder.
14.3. Altibox’ afgørelse i klagesager kan indbringes for Teleankenævnet, Xxxxx Xxxxxxxx 00, xx., 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00 og/eller Forbrugerkla- genævnet, Forbrugerstyrelsen, Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx. 00 00 00 00.
Hvis Teleankenævnet og/eller Forbrugerklagenævnet ikke finder at have kompe- tence til at behandle en indbragt klage, vil de i muligt omfang henvise klagen til rette myndighed.