Standardbetingelser for leverandører og underentreprenører
Standardbetingelser for leverandører og underentreprenører
Generelt
Betingelserne gælder for alle aftaler mellem underentreprenører eller leverandører og Fiskbæk Entreprise ApS. Disse standardbetingelser skal opfattes som tilføjelser til udbudsmaterialet.
Gældende grundlag for alle aftaler er AB18; ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed inkl. bemærkninger.
A. Aftalegrundlag
Anvendelse
§1, stk. 1:
Fiskbæk Entreprise ApS forstås som ”Bygherren” og ved ”Entreprenøren” forstås underentreprenøren eller leverandøren. I det efterfølgende benævnes Fiskbæk Entreprise ApS som FE og underentreprenør og
leverandør benævnes som UE. UE’s rådgivere er ligeledes omfattet af aftalen såfremt projektering er indeholdt.
Bygherrens udbud
§4, stk. 2:
UE skal gøre sig bekendt med byggepladsforhold. Ekstra krav i forbindelse med manglende kendskab vil ej blive honoreret.
Entreprenørens tilbud
§5, stk. 2:
Krav om udregningsvederlag honoreres ikke.
§5, stk. 4:
Vinterforanstaltninger og eventuelle vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er inkluderet medmindre andet fremgår af kontrakt.
Entrepriseaftalen
§6, stk. 1:
Den af FE fremsendte kontrakt, returneres underskrevet indenfor 10 arbejdsdage efter fremsendelsesdato.
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§9, stk. 1:
Sikkerhedsstillelse skal være i overensstemmelse med AB18.
Der stilles kun sikkerhed for entrepriser over 100.000,00 DKK ekskl. moms.
En sikkerhedsstillelse fra UE vil eventuelt blive videretransporteret af FE til slutejer.
§9, stk. 3:
UE’s stillede sikkerhed nedskrives først til 10%, når alle fejl og mangler er blevet fagmæssigt korrekt udbedret og skriftligt accepteret af FE.
§9, stk. 8:
Bestemmelsen finder ikke anvendelse.
§9, stk. 9 og stk. 10:
UE’s stillede sikkerhed nedskrives først til 10%, når alle fejl og mangler er blevet fagmæssigt korrekt udbedret og skriftligt accepteret af FE uanset om afleveringen sker i etaper eller arbejdet er udskudt til senere aflevering.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§10:
FE stiller ikke sikkerhed overfor UE
Forsikring
§11:
Selvrisikoen påhviler den skadevoldende part. Hvis UE’s aftalepart er den skadevoldende, påhviler selvrisikoen UE.
C. Udførelse af entreprisen
Entreprenørens ydelse
§12, stk. 2:
Fornødne bi ydelser til arbejdets færdiggørelse indeholder stillads, hejsearbejder, hultagning og lukning huller i henhold til brand- og lydkrav, støvvægge, rengøring, tørholdelse, rengøring og nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger i form af hjelm, rækværk, afdækninger, telefon, mandskabsfaciliteter samt bortskaffelse af affald.
Nødvendige tegningstryk betales af UE, hvis ikke andet er aftalt.
§12, stk. 5:
Hvis ikke andet er aftalt skriftligt eller fremgår af udbudsmaterialet, har UE 5 års mangelansvar på alle leverancer regnende fra afleveringsdato. Ved forbruger som bygherre er mangelansvaret 10 år.
Leverandører skal ligeledes have anerkendt, at tvister vedrørende mangler ved en leverance kan behandles i overensstemmelse med bestemmelser i kapitel J i AB18.
Projektgennemgang
§19:
UE skal fremlægge vareprøver på alle synlige leverancer.
Såfremt det fremgår af kontrakten, at projektering er indeholde, bevarer UE det fulde ansvar for projektet, medmindre andet udtrykkeligt angives i referat eller tilsynsnotat, indtil endelig aflevering har fundet sted.
Kvalitetssikring, tilsyn og kassation
§21:
Udarbejdelse af kvalitetssikringsdokumentation, drift- og vedligeholdsinstruktioner samt udarbejdelse af as build- tegninger er altid en del af ydelsen. Materialet skal altid som minimum afleveres elektronisk.
Er der i udbudsmaterialet angivet yderligere, skal det afleveres i henhold dertil.
Inden der afleveres materialer på byggepladsen, er UE forpligtet til at fremsende digitale oplysninger om materialerne, som indeholder oplysninger om materialerne, disses holdbarhed samt vedligeholdelse.
Xxxxxxxxx i arbejdet
§23, stk. 1:
Hvor UE forestår projektering af egne arbejder, er udgifter inkluderet i entreprisesummen. De oplistede ændringer i stk. 1 er ikke udtømmende.
Ethvert ekstraarbejde kræver skriftlig accept fra FE, og ingen akstraarbejder må eller kan igangsættes uden skriftlig accept fra FE. Ekstraarbejder kan ikke godkendes mundtligt.
Ekstraarbejder, som ikke er godkendt af FE og ikke efterfølgende godkendes af BH, vil ikke blive honoreret. Ekstraarbejder, som ikke kan viderefaktureres til FE’s bygherre, eller som denne afviser, vil ikke blive honoreret. Dette gælder selvom det vurderes, at udførelsen af ekstraarbejdet har været hensigtsmæssigt eller nødvendigt.
UE skal straks efter konstatering af behov eller ønske om ekstraarbejder, som ikke er indeholde i
entreprisen, gøre FE opmærksom på, at der er tale om ekstraarbejder, der ikke er indeholde i entreprisen, hvorefter en skriftlige aftale herom indgås.
Aftaler om udførelse af ekstraarbejder, som indgås direkte mellem UE og FE’s bygherre, dennes rådgivere eller andre end FE, er FE ikke forpligtet til at honorere. Derfor er FE således berettiget til at afvise økonomiske krav som følger af sådanne aftaler, og UE må selv søge honorering hos den direkte aftalepart.
Hindringer
§26:
I tilfælde af uklarheder, skal UE ligeledes kontakte FE og følgende dennes anvisninger.
UE er pligtig til at gennemgå arbejder, der overtages fra anden entreprenør og påtale eventuelle fejl og mangler inden egne arbejder starter. Eventuelle fejl og mangler skal fremsendes skriftligt og i så god tid, at udbedring kan ske, således det ikke får indflydelse på UE’s arbejde.
Såfremt projektmaterialet ikke er entydigt, er UE forpligtet til strakt at forelægge det for FE.
Risikoens overgang
§27, stk. 5:
Aflevering sker tidligst samtidig med FE’s aflevering til FE’s bygherre. UE er forpligtet til selv at gennemgå arbejder før aflevering, udarbejde mangellister og afhjælpe egne mangler inden FE’s mangelgennemgang og aflevering til FE’s bygherre.
Ingen arbejder betragtes som ibrugtaget uden skriftlig accept fra FE.
Byggemøder og Fælles regler om projekterings- og byggemøder
§31 og 32:
Det er UE’s ansvar til stadighed at kontrollere, at der arbejdes efter sidste reviderede projektmateriale. Såfremt der ikke er gjort indsigelser mod byggemødereferat samt revision på projektmateriale senest på næstfølgende byggemøde, betragtes referat og projektmateriale som værende gældende og indeholdt i entreprisen uden forbehold.
D. Betaling
Betaling og tilbagehold
§36:
Fakturaer skal indeholde oplysninger om byggesag, byggesagsnummer samt entreprisebetegnelse. Faktura skal være FE i hænde senest den 25. i måneden. UE kan kun kræve betaling en gang hver måned og således ikke to gange.
Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage.
Der skal udarbejdes stadeopgørelser til a’conto begæringer, som skal fremsendes, samt godkendes af FE, før endelig faktura fremsendes. Såfremt stadeopgørelsen ikke er korrekt udfyldt vil og denne er vedlagt a’conto begæring, vil fakturaen blive afvist.
FE forbeholder sig ret til at modregne tilgodehavender på samme eller andre entrepriser udført for FE. Samtidig forbeholder FE sig ret til at foretage betydelige tilbagehold i UE’s a’conto betalinger ved manglende aflevering af kvalitetssikringsmaterialer og oplæg hertil. Dette gælder under hele entreprisens udførelse.
For manglende udbedring af mangler, forbeholder FE sig ret til at tilbageholde, hvad der svarer til
manglernes værdi eller mindst 5% af entreprisesummen indtil FE’s bygherre har anerkendt, at manglerne er udbedret.
Hvis FE ikke har modtaget underskrevet kontrakt eller sikkerhedsstillelse vil der ikke ske betaling.
§36, stk. 2:
UE kan kun kræve betaling for materialer, som er indkøbt af UE og ikke leveret på byggepladsen, såfremt der forelægger en skriftlig accept fra FE.
§36, stk. 4:
Fakturering af ekstraarbejder skal ske på særskilt faktura. Fakturaer skal indeholde oplysning om byggesag, byggesagsnummer samt entreprisebetegnelse. Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage.
Aftaleseddel med underskrift fra FE skal vedhæftes aftaleseddel.
Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning
§37:
Betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Det samme gælder for slutopgørelsen. UE fremsender slutopgørelse senest 10 dage efter afleveringen.
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§39, stk. 4
UE skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forbehold
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§40
Såfremt UE er forsinket med sin entreprise, er UE ansvarlig overfor FE og for de krav, som er fremsat mod FE som følge af forsinkelsen, såsom dagbod eller erstatningskrav. Dette er gældende fra både FE’s bygherre og andre entreprenører og underentreprenører.
F. Aflevering
Afleveringsforretning
§45, stk. 4
UE er forpligtet til selv at gennemgå arbejdet forud for aflevering, herunder udarbejde mangellister og afhjælpe mangler inden FE’s gennemgang og aflevering til FE’s bygherre. I tilfælde af, at dette ikke sker i tilstrækkeligt omfang, vil FE forbeholde sig retten til at kræve betaling for udarbejdelse af mangellister for UE, som vil blive faktureret med 1.000,00 DKK ekskl. moms pr. påbegyndt time.
Aflevering sker tidligst samtidig med FE’s aflevering til dennes bygherre.
G. Mangler
Mangelbegreb
§47, stk. 1
Manglende kvalitetssikringsdokumentation og/eller manglende drift- og vedligeholdelsesmateriale fra UE betragtes som en væsentlig mangel ved aflevering, hvorfor FE kan afvise modtagelsen af entreprisen jævnfør §45. UE er erstatningsansvarlig for ethvert tab som FE har herved, herunder udgifter til
udarbejdelsen af kvalitetssikringsdokumentation og/eller drift- og vedligeholdelsesmateriale af tredjemand, samt FE’s egne udgifter forbundet hermed.
Mangler påvist ved afleveringen
§48, stk. 1
Fristen for UE’s afhjælpning af mangler påvist ved afleveringen, er 10 arbejdsdage regnet fra afsendelse af mangellisten, med mindre anden frist er skriftligt aftalt mellem FE og UE. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, forbeholder FE sig ret til at kræve betaling for udarbejdelse af mangellister for UE. Dette vil blive faktureret med 1.000,00 DKK ekskl. moms pr. påbegyndt time.
I. Ophævelse
Bygherrens hæveret
§59, stk. 1
UE bliver samtidig ansvarlig for eventuel dagbod eller erstatning, som fremsættes mod FE, samt andet tab. FE vil i sådanne tilfælde indkalde et rådgivende ingeniørfirma eller lignende firma til at foretage uvildig vurdering af dispositionen, og UE vil også blive indkaldt hertil. Omkostninger forbundet hertil vil blive
faktureret til UE.
Konkurs og rekonstruktion mv.
§61, stk. 2
Stk. 1 gælder ligeledes, hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord.
Byggepladsforhold
Beskyttelse af buske og træer:
Buske og træer må kun Ƞernes efter forudgående skriftlig tilladelse fra FE. Byggepladsindretning:
På byggepladsplanen fremgår placering af skurvogne, såfremt denne indgår i udbudsmaterialet.
UE indregner de byggepladsydelser, der naturligt hører under sin entreprise, også selvom dette ikke bruges af UE.
Plan for sikkerhed og sundhed
Planen for sikkerhed og sundhed (PSS) definerer den overordnede strategi, arbejdets udførelse og fordelingen af ansvar mellem de forskellige entreprenører. Underentreprenørerne er ansvarlige for at bidrage med oplysninger og handlinger, der vedrører deres egne arbejdsopgaver.
Sikkerhed/Arbejdsmiljø
Det er den enkelte entreprenørs ansvar at sikre overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne på deres arbejdsområde. Hvis der opstår arbejdsmiljøproblemer, skal den ansvarlige udarbejde specifikke
risikovurderinger og kontrolprocedurer for arbejdets udførelse. Entreprenøren skal bortvise medarbejdere fra byggepladsen, hvis de gentagne gange ikke overholder sikkerhedsbestemmelserne.
Sikkerhedsmøder
UE skal deltage i møder om sikkerhed sammen med arbejdsgivere og repræsentanter for arbejdstagerne. De deltagende skal være kvalificerede til at indgå bindende aftaler.
Skiltning
Skiltning må kun ske efter FE’s skriftlige tilladelse.
Skilte, som skal opsættes som følge af arbejder, opsættes af den pågældende entreprenør. Tyverisikring
UE hæfter alene selv for tyveri, hærværk mv. UE skal indregne de nødvendige foranstaltninger til at forebygge tyveri og hærværk på byggepladsen. Såfremt der skal opstilles hegn eller der etableres vagtordning, sker det i samråd med de enkelte entreprenører og regningen fordeles forholdsmæssigt mellem entreprenørerne.
Varmt arbejde
Ved arbejdsprocesser, der udvikler varme, skal arbejdet planlægges og udføres i henhold til DBI’s vejledninger.
Øvrige bestemmelser
El
Inden tilmelding til forsyningsselskab, skal FE kontaktes for information om, hvem der skal tilmeldes. El- entreprenøren opstiller byggepladstavler medmindre andet er nævnt. El-entreprenøren sørger for at opsætte orienteringsbelysning ved fælles adgangsveje, hvis dette er nødvendigt.
Forsikringer
Den enkelte entreprenør er ansvarlig for at tegne erhvervsansvarsforsikring samt indsendes dokumentation herfor senest 10 dage efter kontrakt.
Færdselsarealer
Hvis det er nødvendigt for UE at anvende andre færdselsarealer end de viste, er UE selv forpligtet til at etablere, vedligeholde og Ƞerne interimsveje samt reetablere til oprindelige forhold. Adgangsstier, der er udlagt for gående færdsel, må ikke anvendes til transport af køretøjer.
Oprydning og renholdelse
UE skal dagligt foretage oprydning og bortskaffelse af affald efter egne arbejder. Eventuelle afgifter forbundet hertil afholdes af UE medmindre andet er aftalt. Hvis UE ikke forestår denne rengøring og oprydning, vil dette blive iværksat af FE uden yderligere varsel, og udgiften vil blive fordelt på de
implicerede efter skøn foretaget af FE. Projektmateriale
FE stiller hele projektmaterialet til rådighed i digital form. Revisioner udsendes ligeledes i digital form. Print af projektmateriale sker for UE’s egen regning.
Skure
Hvis ikke andet er aftalt, er UE forpligtet til selv at opstille nødvendige mandskabs- og velfærdsfaciliteter af enhver art for egne medarbejder, samt sørge for tilslutning af disse.
Telefon
De enkelte entreprenører skal sørge for, at der telefon til rådighed for egne medarbejdere. Vand
Inden tilmelding til forsyningsselskab, skal FE kontaktes for informationer om, hvem der skal tilmeldes. Vinterforanstaltninger
UE er ansvarlig for afdækninger af egne arbejder, øvrige nødvendige vinterforanstaltninger samt undgå frostskader af enhver art.