UDKAST til
UDKAST til
Bekendtgørelse om markedsmæssighed af vandselskabers aftaler og om vandselskabers koncern- og interesseforbundne parter
I medfør af § 11 a, stk. 5, § 11 b, § 19, stk. 10, § 22, § 22 a, stk. 4, § 22 c, § 22 d og §
30, stk. 2, i vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august 2021, som æn- dret ved § 1 i lov nr. x af …. 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 29. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjel- ser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om følgende:
1) Dokumentation for, hvordan priser og vilkår for vandselskabers væsentlige aftaler er fastsat, jf. lovens § 19, stk. 5.
2) Vandsektortilsynets tilsyn med markedsmæssigheden af vandselskabers aftaler, jf. lo- vens § 19, stk. 6.
3) Oplysnings- og indberetningspligt vedrørende disse aftaler.
4) Offentliggørelse af Vandsektortilsynets afgørelser efter vandsektorlovens § 19, stk. 7 og 8.
5) Hvilke selskaber og andre parter der er omfattet af lovens § 19, stk. 8, og § 22 a, stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på vandselskaber, der er omfattet af vandsek- torlovens § 2, stk. 1, disses koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesse-
forbundet med et vandselskab.
Kapitel 2
Dokumentation for markedsmæssighed
§ 2. Vandselskaberne skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5.
Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde:
1) Kopi af den skriftlige aftale.
2) Angivelse af den eller de prisfastsættelsesmetoder, som vandselskabet har valgt til sik- ring af aftalens markedsmæssighed, og begrundelse for valget af prisfastsættelsesmetode.
3) Dokumentation for, at aftalen er prisfastsat i overensstemmelse med den valgte metode.
Stk. 3. Vandselskaber skal opbevare dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væ- sentlige aftaler er fastsat, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor den pågældende aftale er udløbet.
§ 3. Vandsektortilsynet skal anvende en anerkendt prisfastsættelsesmetode i sit tilsyn, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Hvis vandselskabet har anvendt en anerkendt metode for dokumentation af mar- kedsmæssigheden af en aftale, skal Vandsektortilsynet følge denne metode i sit tilsyn, medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.
Stk. 3. Hvis vandselskabet ikke har tilvejebragt tilstrækkeligt grundlag til at Vandsektor- tilsynet kan fastsætte prisen ud fra en anerkendt metode, jf. stk. 1, kan Vandsektortilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Vandsektortilsynet kan til brug for den skønsmæssige fastsættelse af den markedsmæssige pris anvende ekstern bistand til værdi- fastsættelsen for vandselskabets regning.
Stk. 4. I tilfælde, hvor et vandselskabs dokumentation for en aftales markedsmæssighed er så mangelfuld, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er indgået en aftale, modtaget en ydelse eller sket en modydelse, eller hvad en ydelse eller modydelse består i, kan Vand- sektortilsynet fastsætte den markedsmæssige pris til 0 kr.
Kapitel 3
Vandselskabernes indberetning af oplysninger
§ 4. Vandselskaberne skal hvert år senest den 1. juli til Vandsektortilsynet indberette følgende:
1) En liste over vandselskabets bogførte posteringer foretaget i det foregående kalenderår, herunder angivelse af hvem beløbet er modtaget fra eller betalt til, og hvad betalingen vedrører, i det omfang dette fremgår af vandselskabets bogføring. Posteringer vedrørende vandselskabets forbrugeres betaling af takster og bidrag, som er reguleret af lov om vand- forsyning m.v. eller lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., skal ikke medtages.
2) En oversigt over vandselskabets aftaler med vandselskabets koncernforbundne selska- ber eller andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, jf. § 7, der var gæl- dende i det foregående kalenderår. Oversigten skal for hver aftale indeholde oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsummen.
3) En oversigt over vandselskabets øvrige væsentlige aftaler, der var gældende i det fore- gående kalenderår. Oversigten skal for hver aftale indeholde oplysninger om aftalens par- ter, aftalens genstand og kontraktsummen.
Stk. 2. Vandselskaberne skal hvert år senest den 1. juli indberette yderligere oplysninger om deres aftaler eller visse af deres aftaler efter Vandsektortilsynets nærmere bestem- melse. Vandsektortilsynet offentliggør hvert år senest den 1. marts på Vandsektortilsynets
hjemmeside, hvilke yderligere oplysninger vandselskaberne skal indberette i det pågæl- dende år.
Stk. 3. Vandselskabernes indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2 skal ske elektro- nisk i et format, som er fastsat af Vandsektortilsynet. Vandsektortilsynet kan herunder fastsætte, at indsendelsen skal ske i et bestemt digitalt format. Oplysning om det eller de formater, der skal anvendes, offentliggøres på Vandsektortilsynets hjemmeside.
Kapitel 4
Offentliggørelse af afgørelser og orientering af kommunalbestyrelsen
§ 5. Afgørelser truffet af Vandsektortilsynet efter vandsektorlovens § 19, stk. 7 eller 8, offentliggøres på Vandsektortilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Hvis en afgørelse påklages eller indbringes for domstolene, skal dette fremgå på hjemmesiden, hvor afgørelsen offentliggøres. Hvis afgørelsen ændres, skal den ændrede afgørelse offentliggøres samme sted.
§ 6. Vandsektortilsynet sender afgørelser truffet efter vandsektorlovens § 19, stk. 7 eller 8, til kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, der godkender vandselskabets bidrag og takster, jf. § 54, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v. og § 3 a, stk. 1, i lov om betalings- regler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
Stk. 2. Hvis en afgørelse, jf. stk. 1, påklages eller indbringes for domstolene, skal Vand- sektortilsynet orientere kommunalbestyrelsen om dette. Det samme gælder, hvis klage over eller søgsmål vedrørende en afgørelse tillægges opsættende virkning. Vandsektortil- synet skal endvidere orientere kommunalbestyrelsen om resultatet af klagesagen eller søgsmålet.
Kapitel 5
Koncern- og interesseforbundne parter
§ 7. Lovens § 19, stk. 8, og § 22 a, stk. 2, omfatter vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, som defineret i stk. 2-4.
Stk. 2. Ved et vandselskabs koncernforbundne selskaber forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmeret- tigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af kapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved fælles ledelse forstås situationer, hvor selskaber eller andre juridiske personer administreres af den samme ledelse, eller hvor der er væ- sentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse.
Stk. 3.Ved andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, forstås
1) juridiske personer, der helt eller delvis, direkte eller indirekte ejes af eller har samme ejerkreds som vandselskabet, eller som ejes eller ledes af et medlem af vandselskabets ledelse eller af nærtstående til et medlem af vandselskabets ledelse, og
2) medlemmer af vandselskabets ledelse og nærtstående til et medlem af et xxxxxxxxxxxx ledelse.
Stk. 4. Ved nærtstående forstås ægtefælle eller samlever, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller samlevere eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsfor- hold.
Kapitel 6
Straf
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at overholde kravene til dokumentation i § 2, stk. 2,
2) undlader at opbevare dokumentation i overensstemmelse med § 2, stk. 3, eller
3) undlader at indsende oplysninger i overensstemmelse med § 4.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 4 skal i 2024 indsendes til Vandsektortilsynet senest den 1. oktober.
Energistyrelsen, den 2024
/