Bilag 4: Kravspecifikation
Bilag 4: Kravspecifikation
1Alment
De fælles udbudsvilkår gælder for alle delaftaler, jf. ”Udbudsbetingelser”, medmindre der specifikt er angivet noget andet.
Alle krav til tilbudsgiver og dennes løsning af opgaven, der fremgår af dette bilag med underbilag er minimumskrav, som tilbudsgiver skal overholde ved afgivelse af tilbud samt i den efterfølgende kontraktperiode.
Såfremt der i kontraktperioden forekommer ændringer i særlige vilkår samt de bekendtgørelser, metodedatablade, standarder mv. som ligger til grund for Leverandørens udførelse af opgaven, påhviler det Naturstyrelsen at gøre Leverandøren opmærksom på dette.
Fører ændringerne til dokumenterede væsentlige mer- eller mindreudgifter kan begge parter kræve priserne reguleret.
1.1Organisation, kontaktperson, koordinationsmøder mv.
Til hver naturforvaltningsenhed skal der være tilknyttet en fast dansktalende kontaktperson på laboratoriet til løsning af diverse praktiske problemer, herunder fejl i analyser ved afrapportering/dataoverførsel. Til faglig diskussion og rådgivning omkring analysetekniske problemer i forbindelse med uventede eller stærkt afvigende resultater og analysetekniske problemer knyttet til vanskelige prøvetagningsforhold o. lign. skal der være en kemiker, som taler engelsk eller dansk.
Såfremt tilbudsgiver finder det hensigtsmæssigt at anvende mere end én fast kontaktperson, skal antal kontaktpersoner og den enkeltes kontaktområde fremgå af aftalen med Naturstyrelsen.
Ved skift af kontaktperson(er) skal Naturstyrelsen straks adviseres.
Naturstyrelsen udarbejder tilsvarende en liste over Naturstyrelsens kontaktpersoner og deres ansvarsområder.
Leverandøren og dennes eventuelle underleverandører skal uden ekstra vederlag yde Naturstyrelsen faglig rådgivning på analyseområdet.
Leverandøren og dennes eventuelle underleverandør er forpligtet til at kommunikere med Naturstyrelsen om det daglige samarbejde.
2Laboratorieydelsens udførelse
2.1Optioner
Ingen optioner vedr. ydelsen.
2.2Prøveindlevering og afhentning
Tilbudsgiver skal, medmindre andet aftales, stå for afhentning af alle prøver. Tilbudsgiver skal være indstillet på at afhente prøver på flere forskellige indleveringslokaliteter inden for hver naturforvaltningsenheds geografiske område. Placering af indleveringslokaliteter for hver naturforvaltningsenhed er angivet i skemaet herunder.
Indleveringsstederne er opgjort for begge delaftale, Eb, C og M.
NFE |
Indleveringslokalitet for C og M |
Indleveringslokalitet for Eb |
Aalborg |
Xxxxx Xxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxxxx Øst |
|
Container,
Remisen, Xxxxxxxxx 00, |
|
|
Xxxxxxxxxxx |
Xxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx XX |
|
Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx |
|
|
Ringkøbing |
Flådestationen, Xxxxxxxxxxx 0, Xxxxxxxxxx |
|
Klosterheden, Gl. Xxxxxxxx 00, Xxxxxxx, Xxxxxx |
|
|
Vadehavet |
Sorsigvej 35, 6760 Ribe |
|
Fyn |
Unsbjergvej 2A, 5220 Odense SØ |
Unsbjergvej 2A, 5220 Odense SØ |
Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx |
|
|
Nykøbing og Bornholm |
Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx |
|
Xxxxxx Xxxxxxxx 0, Xxxxxx, 0000 Xxxxx |
|
|
Nordsjælland |
Xxxxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx |
|
Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx |
|
Indleveringslokaliteterne indrettes af Naturstyrelsen med frysere, så krav til opbevaring af prøver mht. temperatur, kontaminering m.m. kan honoreres.
Prøveafhentning kan i øvrigt bestilles eller aflyses af Naturstyrelsen med minimum 3 timers varsel indenfor tidsrummet kl. 8-16, når praktiske forhold gør det nødvendigt.
Krav til opbevaringstider skal overholdes, se afsnit 2.4 ”Prøvehåndtering”.
Leverandøren skal udarbejde analyserekvisitioner og levere selvklæbende labels med stregkoder efter Naturstyrelsens anvisning.
Leverandøren skal med e-mail eller anden elektronisk løsning kvittere til Naturstyrelsen ved:
Naturstyrelsens bestilling af prøveafhentning
Når prøven afhentes fra Naturstyrelsens prøveudvekslingsrum
Når prøven registreres og tages i arbejde på laboratoriet
Naturstyrelsen er evt. interesseret i at anvende leverandørenes rekvisitionssystem, som kan give overblik over status for førnævnte kvitteringer.
Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i prøveindleverings- og afhentningsforhold kan begge parter kræve regulering af priserne, hvis det kan dokumenteres, at det giver væsentlige mer- eller mindreudgifter.
2.3Emballering
Leverandøren skal levere og sørge for, at der på alle faste indleveringslokaliteter er tilstrækkeligt med klargjort emballage til rådighed til alle relevante typer prøvetagninger det pågældende sted.
Leverandøren skal stille feltegnede og rengjorte transportkasser og køleelementer, som kan sikre kontamineringsfri transport af prøvebeholderne til rådighed. Naturstyrelsen opstiller fryser i prøveudvekslingsrum til leverandørens køleelementer, som skal anvendes ved transport.
Leverandøren
skal udarbejde emballageliste, som identificerer emballagetype og
angiver volumen, prøvehåndtering, fyldningsanvisning og evt.
tilsætningsstoffer. Emballagelisten skal i kontraktperioden
ajourføres ved alle ændringer.
Valg af emballage og evt. rengøring heraf skal følge de til enhver tid godkendte metodedatablade og analysestandarder.
Leverandøren skal dokumentere kvaliteten af leveret emballage til prøver samt rengøring af denne ud fra de retningslinjer, der er givet i notat ”Bekendtgørelsens bilag 1.1.5 Kontrolprøver. Kvalitet af emballage” ” jf. xxxx://xxx.xxxxxxxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxxxx.xxxx fra Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljøanalyser. Resultatet af denne kontrol skal registreres og databehandles i lighed med leverandørens øvrige kvalitetskontrol. Resultaterne skal indgå i kvalitetsrapport jf. afsnit 3.2.3. Program for dokumentation af emballage skal fremgå af leverandørens tilbud.
2.4Prøvehåndtering
Visse parametre ændres meget hurtigt ved opbevaring. Det er laboratoriets ansvar, at prøverne er håndteret og opbevaret korrekt, herunder temperatur og opbevaring i et tidsrum, som ikke medfører signifikant ændring af prøven, efter prøven er afhentet fra indleveringslokaliteterne.
Opbevaring, håndtering, tidsfrister og eventuel konservering skal overholde gældende metodedatablade i Analysekvalitetsbekendtgørelsen 231/2014 (numre angivet i tilbudslisterne). Metodedatabladene findes på referencelaboratoriets hjemmeside xxxx://xxx.xxxxxxxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxx.xxxx. Der er i metodedatabladene anvisning om håndtering, konservering eller prøveopbevaring, herunder tidsfrister fra prøvetagning til analyse..
På konkret anmodning fra Naturstyrelsen skal Leverandøren til enhver tid kunne dokumentere, at den anvendte håndtering, opbevaringstid mv. er overholdt i forhold til anvisningerne i metodedatabladene.
Tidspunktet for prøvetagning og påbegyndelse af analysen skal fremgå af analyserapporten. Leverandøren skal kunne dokumentere kølekæden minimum hvert 10. minut i hver enkelt transportkasse, fra prøven afhentes til den tages i arbejde på laboratoriet.
Indtil den umiddelbare evaluering af analysen er foretaget af Leverandøren, skal resten af prøven opbevares med henblik på en eventuel hurtig omanalyse. Efter at analysen er helt afsluttet gemmes en reserveprøve, som kun anvendes, hvis Naturstyrelsen på et senere tidspunkt ønsker en prøve omanalyseret. For prøverne i delaftalerne C er opbevaringstiden for reserveprøver 1 måned, mens opbevaringstiden for Eb er 4 måneder.
.
Hvor resultater af reserveprøver rapporteres, skal evt. afvigelse fra det oprindelige resultat anføres på analyserapporten.
2.5Analysefejl og afvigende resultater
Så snart en parameter er analyseret, skal den evalueres af leverandøren med henblik på eventuel om-analyse, som så skal sættes i gang umiddelbart efter på restprøven.
Hvis dette ikke er muligt, skal Naturstyrelsen straks og senest næste arbejdsdag inden kl. 10.00 kontaktes telefonisk for at vurdere, om der skal udtages ny prøve.
Det samme gælder, hvis en analyse mislykkes eller en prøve går tabt.
2.6Aflevering af analyseresultater (dataoverførsel og rapportering)
Alle prøver skal følges af en rekvisition x.xx. afsnit 2.3, som sammen med kontraktens tilbuds- og pakkelister udgør den specificerede bestilling og dermed grundlaget for datalevering af analyseresultaterne.
Analyseresultaterne for hver prøve skal afleveres samlet med alle parametre inden for en delaftale, også uanset om der måtte være anvendt underleverandør til nogle parametre.
2.6.1Procedure for levering af analyseresultater for delaftale Eb
Analyseresultaterne og laboratoriets eventuelle bemærkninger fremsendes både som analyserapport i pdf-format og digitalt i et format efter ministeriets anvisninger, pt. STANDAT-format, som beskrevet på STANDAT-sekretariatets hjemmeside:
xxxx://xxx.xx.xx/xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx/
2.6.2Procedure for levering af analyseresultater for delaftale C og M
Analyseresultaterne og følgedata (inkl. bemærkninger) fremsendes både som analyserapport på pdf-format og overføres digitalt i et XML-format efter ministeriets anvisninger, pt. med Stancode, som beskrevet på STANDAT-sekretariatets hjemmeside:
xxxx://xxx.xx.xx/xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxx/
Overførslen af analyseresultater på Stanlab-formatet sker via Webservices beskrevet hos Danmarks Miljøportal, som indbygges og kaldes automatisk direkte fra laboratoriets eget it-miljø, når laboratoriet har afsluttet og godkender analyseopgaver.
Webservices
og servicebeskrivelser er etableret som ’SOAP service’, beskyttet
af ’WStrust’ og findes både som:
Webservice
Produktion, Demo
eller Test. Du
kan få adgang til demomiljøerne for de enkelte webservices, hvor du
kan udvikle en klient mod et produktionslignende miljø.
De tekniske beskrivelser findes her:
xxxx://xxxxxxxx.xxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.0.0.0/Xxxxxxxx.xxx
xxxx://xxxxxxxx.xxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.0.0.0/Xxxxxxx.xxx
Danmarks
Miljøportal kan hjælpe med, brugen af Miljøportalens webservices.
Kontakt via xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
3Krav til analysekvalitet
3.1Analysekvalitet og analysemetoder
3.1.1Krav til analysekvalitet mv.
Alle målinger skal udføres under et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med standarden ISO/IEC17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.
De tilbudte ydelser skal leveres med en kvalitet, der overholder kravene i den til enhver tid gældende udgave af Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, §§ 1-21 og bilag 1.7. Gældende er bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 jf. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/X0000.xxxx?xxx000000
Ifølge Xxxxxxxxxxxxxxxxx bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger skal akkrediteringen af en analyse være meddelt af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Parametre, som er indeholdt i bekendtgørelsens bilag 1.3-1.19, skal opfylde bekendtgørelsens generelle bestemmelser i bilag 1.0-1.2, herunder om definitioner, kontrolprøver, dokumentation af laboratoriets analysekvalitet og analysemetoder, og målingerne skal gennemføres til det kvalitetsniveau, som bekendtgørelsen forudsætter, udtrykt ved krav til detektionsgrænse (LD) og ekspanderet måleusikkerhed (Uabs og Urel), jf. værdierne i bekendtgørelsens bilag 1.3-1.19.
I bekendtgørelsens bilag 1.0 er beskrevet, hvorledes kvantifikationsgrænsen (LQ) omregnes til detektionsgrænse i tilfælde af, at laboratoriet er akkrediteret til en defineret kvantifikationsgrænse.
For visse analyseparametre er resultatet afhængigt af den anvendte metode. For disse parametre er der tilknyttet metodedatablade fra Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger. Metodedatabladene kan indeholde krav til prøvetagning, målemetode, prøvebeholder, prøvehåndtering, filtrering, konservering, opbevaring mv. Hovedparten af metodedatablade er juridisk gældende grundet deres ophæng i bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 1.2 – 1.19. Bestemmelserne i metodedatabladene angivet i tilbudslisterne skal være opfyldt for de udbudte kemiske analyser.
xxxx://xxx.xxxxxxxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx-xxxxxxx.xxxx
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger har publiceret notater, som udgør en administrativ tydeliggørelse af specifikke bestemmelser i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Notaterne er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen og er derfor også udtryk for styrelsens opfattelse af bekendtgørelsens bestemmelser.
Notaterne er retningsgivende og skal lægges til grund ved gennemførelse af de udbudte analyser, herunder ved laboratoriets interne kontrol af den leverede analysekvalitet (fx til bestemmelse af detektionsgrænse, fastlæggelse af koncentrationsniveauer for kontrolprøver, valg af repræsentative kontrolprøver og kontrol af kvalitet af emballage).
For alle de udbudte analyser har Naturstyrelsen i tilbudslisterne gengivet bekendtgørelsens krav til detektionsgrænser Disse detektionsgrænser skal være opfyldt. Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger definerer i bilag 1.0 og bilag 1.1.1 beregningsmetoden for detektionsgrænsen. For så vidt angår beregning af detektionsgrænse er det yderligere beskrevet i det retningsgivende notat fra referencelaboratoriet ”Bekendtgørelsens bilag 1.1.6. Kontrol med laboratoriets analysekvalitet. Intern kvalitetskontrol. Kontrol af detektionsgrænse”, jf.
xxxx://xxx.xxxxxxxxx-xxx.xx/xxxxxxxxxxxxx.xxxx
3.1.2Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
Kemiske analyser under de udbudte opgaver skal udføres, så de opfylder den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
Naturstyrelsen har udsendt ændringer til bekendtgørelsen i høring i 2015. Væsentligste ændring af bekendtgørelsen forventes at være, at bekendtgørelsens nugældende bestemmelser om aktionsværdier vil udgå, jf. bl.a. bilag 1.1. og bilag 1.3-1.19. I kontraktperioden vil Naturstyrelsen holde Leverandøren underrettet om ændringer af bekendtgørelsen. Hvis der i den forbindelse eventuelt forekommer ændrede krav, som giver anledning til væsentlige dokumenterede meromkostninger for laboratoriet, kan prisen kræves reguleret.
3.2Løbende dokumentation af analysekvalitet
Laboratorier og underleverandører, skal løbende dokumentere den leverede analysekvalitet som beskrevet nedenfor.
3.2.1Kvalitetskontrol
Laboratoriet skal dokumentere kvaliteten af alle tilbudte parametre baseret på et kvalitetskontrol-program, jf. bekendtgørelsens kap. 1.1.5-1.1.8.
Såfremt et certificeret referencemateriale eksisterer af samme type som prøverne (matrix og koncentration), skal mindst én kontrolprøve baseres på et sådant materiale.
Leverandøren skal føre kontrolkort over kontrolanalyserne til sikring mod, at analyseserier er ude af kontrol.
Kontrolværdierne anvendes til dokumentation af den leverede analysekvalitet i en kvalitetsrapport jf. afsnit 3.2.3.
Det er laboratoriets ansvar, at kontrolprogrammet er egnet til løbende kvalitetskontrol og til dokumentation af den leverede analysekvalitet på et niveau, der modsvarer bekendtgørelsen og retningslinjerne i referencelaboratoriets notater med administrative tydeliggørelser af specifikke bestemmelser i bekendtgørelsen.
3.2.2Deltagelse i præstationsprøvninger
Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger kap. 1.1.6 skal et laboratorium så vidt muligt én gang om året deltage i præstationsprøvninger for alle anvendte målemetoder.
For de parametre/matricer, hvor der er stillet krav til analysekvalitet i bekendtgørelsens bilag 1.7, skal der opnås en Z-score på |z| ≤ 2 ved laboratoriets deltagelse i præstationsprøvninger. Har laboratoriet opnået en dårligere Z-score, skal laboratoriet træffe de nødvendige skridt til bedømmelse af betydningen af afvigelsen og til efterfølgende relevant korrigerende handling.
3.2.3Kvalitetsrapport
Leverandøren udarbejder kvalitetsrapporter over den leverede analysekvalitet. Leverandøren skal hvert kvartal fremsende en kvalitetsrapport for den leverede analysekvalitet i det forudgående kvartals periode. Kvalitetsrapporten skal ledsages af en redegørelse om resultatet af deltagelse i præstationsprøvninger. Kontrol af emballage skal også være indeholdt i kvalitetsrapporten, jf. afsnit 2.4 Emballering. Redegørelsen omfatter leverandøren og eventuelle underleverandører. Kvalitetsrapporten skal leveres senest en måned efter kvartalsafslutning.
I kvalitetsrapporten skal anvendes følgende betegnelser for forskellige kontrolmaterialer:
Blindprøve - Kontrolprøve, lavt niveau - Kontrolprøve, højt niveau - Naturlig prøve, lavt niveau - Naturlig prøve, højt niveau - Emballagekontrol
Kvalitetsrapporterne skal kunne dække følgende kvalitetsdata:
Detektionsgrænse, LD, måleusikkerhederne Uabs og Urel, genfinding og standardafvigelse.
Kvalitetsrapporterne skal til enhver tid afspejle de kvalitetsparametre, der er indeholdt i den gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Kvalitetsparametrene estimeres på basis af alle kontroldata for godkendte analyseserier i pågældende kvartal. Såfremt et givent kvartal ikke omfatter mindst 20 analyseserier med tilhørende kontroldata, inddrages også foregående kvartal(er) i estimaterne for analysekvalitet.
Redegørelse for deltagelse i præstationsprøvninger omfatter for hver kombination af parameter og prøvetype dato for deltagelse, nominel værdi ("sand" værdi) i prøven eller prøverne, Leverandørens resultat og afvigelsen af Leverandørens resultat fra den nominelle værdi (z-score). Redegørelsen vises i et dataformat fastlagt af Naturstyrelsen; indtil videre et regneark, som leveres af Naturstyrelsen.
Redegørelsen for deltagelse i præstationsprøvninger udbygges løbende i kontraktperioden, sådan at hver kvalitetsrapport ledsages af en redegørelse, der viser deltagelse i præstationsprøvninger gennem de seneste tre år. I en bemærkningskolonne skal det fremgå, hvis den gennemsnitlige afvigelse fra nominel værdi ikke opfylder kravene til ekstern kvalitetskontrol i bekendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger jf. afsnit 3.2.2.
Redegørelsen for leveret analysekvalitet er tilstrækkeligt rapporteret med fremsendelse af de udfyldte regneark eller evt. overførsel via databaseprogram, såfremt alle analyser er leveret i en kvalitet, der er mindst lige så god som den tilbudte kvalitet, og resultater fra deltagelse i præstationsprøvninger overholder de angivne krav.
Såfremt den leverede kvalitet ikke er i overensstemmelse med den tilbudte, eller resultater i præstationsprøvninger ikke overholder de stillede krav, skal Leverandøren i et følgebrev/e-mail til de fremsendte data redegøre for afvigelsen, afvigelsens indflydelse på de resultater, der er leveret til Naturstyrelsen i den periode, hvor kvaliteten ikke har været tilfredsstillende, samt hvad Leverandøren har gjort for at bringe kvaliteten tilbage til et tilfredsstillende niveau og for at undgå gentagelse.
Leverandøren skal på evt. anmodning fra Naturstyrelsen fremsende dokumentation (kontrolkort, kontroldata, andre udskrifter fra kvalitetskontrolprogram, resultat af præstationsprøvning med deltagernummer, etc.) for de data, der indgår i kvalitetsrapporterne og redegørelsen for deltagelse i præstationsprøvninger.
Kvalitetsrapporten skal anvende et dataformat fastlagt af Naturstyrelsen, dvs. regneark eller evt. databaseprogram. Naturstyrelsen leverer regneark eller kopi af databaseprogram til Leverandørens indberetning.
3.3Audit
Laboratoriet skal efter forudgående aftale give Naturstyrelsen eller en af Naturstyrelsen udpeget rådgiver adgang til auditering af de dele af laboratoriet og laboratoriets kvalitetssystem, der vedrører de tilbudte ydelser.
3.4Ændringer i anvendt analysemetode
Leverandøren skal af egen drift skriftligt orientere Naturstyrelsen, når det tager nye analysemetoder i brug. Orienteringen skal foreligge senest en måned før en ny metode tages i brug. Det forudsættes, at de nye analysemetoder giver en kvalitet, der er mindst på højde med hidtil anvendte metoder og i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav til analysekvalitet og analysemetode, jf. afsnit 3.1 ”Analysekvalitet og analysemetoder”.
4Tidsfrister
4.1Analyseresultater
Rapportering af analyseresultater, jf. afsnit 2.6, skal leveres senest 30 arbejdsdage efter at prøverne er indleveret. Det gælder såvel analyserapport som elektronisk overførsel.
Tabel 4.1 Afleveringsfrister for analyseresultater
Delaftale |
Matrice |
Stofgruppe |
Leveringstid (arbejdsdage) |
C |
Grundvand |
Miljøfremmede stoffer |
30 |
M |
Grundvand |
Miljøfremmede stoffer |
30 |
Eb |
Muslinger Fisk |
Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer |
30 30 |
Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde skriftligt aftale længere tidsfrister med Leverandøren.
Leverandøren skal gennemføre en kvalitetssikring, der sikrer, at der er fuld overensstemmelse mellem analyserapporten og det digitalt overførte resultat.
Hvis Naturstyrelsen henvender sig med mistanke om fejl, skal Leverandøren inden for 2 arbejdsdage afklare problemet og give en tilbagemelding. Ved konstaterede fejl i en analyserapportering, uanset om det er indtastningsfejl, analysefejl eller andet, skal Leverandøren inden for 5 arbejdsdage gentage analyserapporteringen med rettelser, hvis ikke en anden frist for rettelsen er aftalt.
Når Naturstyrelsen henvender sig til Leverandøren om en bestemt prøve, skal Leverandøren kunne finde prøven og tilhørende resultater ud fra Naturstyrelsens identifikation.
4.2Kvalitetsrapporter
Kvalitetsrapporter beskrevet i afsnit 3.2.3 skal leveres senest 30 arbejdsdage efter slutningen af den periode rapporten omhandler.
10