Forsikringsbetingelser Leasingforsikring på driftsmateriel Leasing Fyn Bank A/S
Forsikringsbetingelser Leasingforsikring på driftsmateriel Leasing Fyn Bank A/S
Maskinkaskoforsikring EDB-kaskoforsikring
Teknisk instrumentkaskoforsikring Branddækning Vanddækning Tyveridækning
Gældende fra januar 2018
Særlige forsikringsbetingelser Leasingforsikringen har følgende omfang
Forsikrede genstande
Forsikringen omfatter udstyr på leasingkontrakter leaset af forsikringstager i henhold til nedenfor an førte segmenter.
Hvor og hvornår dækker forsikringen?
De forsikrede objekter er leaset til forsikringstagerens kunder, og er alene forsikret, når de beror hos disse fra leveringstidspunktet, eller er under transport til eller fra disse.
Undtagelsesvis kan objekter bero hos leasingtagerens kunder/leverandører.
Undtagelsesvis er objekter tillige dækket hos leasingtagerens kunder, hvis de er anskaffet med videreudlejning for øje. Dog er udlejning fra udlejningsfirmaer omfattet af forsikringen.
Forsikringen dækker tillige de af forsikringstager anmeldte objekter, der ikke længere betales leasingydelser for, når de fortsat beror hos leasingtageren, eller er hjemtaget af leasingselskabet.
Codan modtager sædvanlig anmeldelse om ophævelse af forsikringsdækning fra Leasing Fyn Bank A/S, når objekterne er solgt.
Forsikringen dækker overalt i Danmark, Færøerne, Grønland, Norden og Schleswig-Holstein (Tyskland).
Dækningsomfang
Forsikringen dækker leaset udstyr mod brand-, tyveri- og vandskade i henhold til Løsøreforsikringsbetingelser ER1-E punkt 5 og 6, samt maskinkasko-, teknisk instrumentdækning og edb-skade i henhold til forsikringsbetingelser ER1-E.
Ekstraordinære udgifter
Uanset punkt 6 i Maskinkaskoforsikringsbetingelserne er forsikringen udvidet til at dække ekstraordinæ re udgifter som f.eks. over-, nat- og helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt.
Forsikringsgrupper
Forsikringen er delt op i følgende grupper (pr. 01/07-2015 kan der ikke indtegnes træbearbejdningsmaskiner);
Gruppe A
Administrativt EDB-udstyr, telefoncentraler og øvrigt kontorudstyr. (excl. kopi- og printudstyr)
Gruppe B
Bærbart udstyr som PC-ere og projektorer
Gruppe C
Kopi- og printudstyr
Gruppe D
Fototeknisk udstyr, fastmonteret skibsudstyr, bærbart måleudstyr, herunder måleinstrumenter til måling af blandt andet gas og andre luftarter, Power laser pen, fastmonteret overvågningsudstyr (indendørs/udendørs), hjertestartere, hospitalsudstyr, segways, rottefælder samt golfvogne, som kun benyttes på golfbaner.
Gruppe E
Diverse produktionsudstyr til plastindustrien, jern og metalindustrien, grafisk industri, nærings -, nydelse-, medicinal- pels- og rengøringsindustrien og vaskerier samt indendørs salgsautomater.
Gruppe F
Diverse produktionsudstyr til træindustrien og udstyr til autoværksteder.
Gruppe G
Selvkørende entreprenørmateriel, landbrugsmaskiner, gaffeltrucks og selvkørende rengøringsmaskiner. Øvrige entreprenør- og landbrugsmaskiner (ikke selvkørende materiel)
Gruppe H
Skovmaskiner og udstyr.
Det er en betingelse for dækning, at der på selvkørende maskiner er monteret Firetrace eller tilsvaren de sikringsudstyr i hver enkelt maskine.
Gruppe I
LED modul fladskærme af mærket Expromo samt andre mærker efter forudgående godkendelse fra Codan.
Selvrisiko
Selvrisiko for udefrakommende skader – samt brand-, tyveri- og vandskader For grupperne A-I
5.000 kr. pr. skade for maskiner/enheder under 500.000 kr.
10.000 kr. for maskiner/enheder lig med eller over 500.000 kr.
Selvrisiko for indefrakommende skader
I tilfælde af en dækningsberettiget indefrakommende skade på gruppe G-H fastsættes selvrisikoen som 1% af maskinens præmieberegningsgrundlag, dog med et minimumsbeløb der afhænger af maski nens alder.
Maskinens alder bestemmes som antallet af år fra maskinens årgang (fabrikationsår).
Selvrisikoen pr. indefrakommende skadebegivenhed defineres efter nedenstående tabel; Alder Min. selvrisiko
0-3 år 1% af maskinens præmieberegningsgrundlag, dog min. 7.500 kr. 4-5 år 1% af maskinens præmieberegningsgrundlag, dog min. 10.000 kr. 6-7 år 1% af maskinens præmieberegningsgrundlag, dog min. 12.500 kr. 8 år- 1% af maskinens præmieberegningsgrundlag, dog min. 15.000 kr.
Maskiner der på leasingtidspunktet er ældre end 10 år, dækkes udelukkende mod udefra kommende skader. Dækker dog i fuldt omfang, hvis maskinen er renoveret inden for de seneste 2 år.
Aftaleydelse
Forsikringen dækker tillige afdrag/leasingydelse for de forsikrede genstande, som efter en dækningsberettiget skade er ubrugelig og må til reparation. Erstatningen ydes maksimalt i 6 måneder, regnet fra den dag skaden sker. Der ydes dog ingen erstatning for de første 3 uger efter skadedatoen.
Afsavnsdækning
Forsikringen dækker med en sum på 50.000 kr. pr. skadebegivenhed pr. maskine.
Ved en dækningsberettiget skade på maskinen, dækkes dokumenterede udgifter til leje af tilsvarende maskine indtil det skaderamte udstyr er repareret, erstattet eller forsikringssummen opbrugt, med en karenstid på 48 timer og en dækningsperiode på 6 måneder.
Forsikringen er tegnet som en førsterisikoforsikring, hvorved forstås, at der i skadetilfælde, vil blive ydet erstatning fuldt ud til det forsikrede beløb uden hensyn til om de forsikrede genstandes totalværdi i skadeøjeblikket overstiger forsikringssummen.
Udlejning
Dækningen er udvidet til at omfatte genudlejning af maskiner. Lejer har samme forpligtelse som bru ger i henhold til vilkårene. Lejeren skal instrueres skriftligt og mundtligt i brugen af maskinen.
For udstyr, hvor der kræves certifikat, skal føreren have certifikat til det pågældende udstyr.
Transport
Forsikringen er udvidet til at dække når det forsikrede er under transport, enten på egne hjul/bælter, under bugsering eller med skib, jernbane, blokvogn og lignende.
Forsikringen dækker ikke;
- under arbejde ombord i skibe eller andre søfartøjer med mindre disse er ved kaj
- skade der alene rammer gummihjul/bælter
Montagedækning
Uanset det i Løsøreforsikringsbetingelser ER1-E pkt. 4,2 nævnte er forsikringen udvidet til også at dække skader under montage, samt transport til og fra leasingtageren.
Udover hvad der er nævnt af undtagelser i Løsøreforsikringsbetingelser ER1-E pkt. 5, dækker forsikringen ikke;
- Skader, der kan henføres til andet af leasingforsikringens dækningsomfang.
- Skader, der skyldes forglemmelser i konstruktion, tegninger eller specifikationer.
- Skader, der direkte skyldes fejl i den skadede genstand, det vil sige mangler i materiale eller arbejdets udførelse.
- Bøder for forsinkelse eller ikke udførelse af arbejdet.
- Driftstab af enhver slags.
Montageforsikringens dækning er subsidiær i forhold til anden tegnet forsikring for samme genstand.
Transport for bærbare PC/projektorer
Forsikringen er udvidet til at dække under transport overalt i Danmark, når de forsikrede genstande transporteres i en dertil egnet emballage/taske.
Uanset hvad der er anført i forsikringsbetingelserne for edb-kaskodækningen punkt 5, er forsikringen endvidere udvidet til at dække skade som følge af brand-, tyveri- og vandskade.
Forsikringsbetingelser ER1-E punkt 5 og 6 er gældende herfor.
Forsikringen dækker ikke tyveri, der ikke kan betegnes som indbrudstyveri, dog bortset fra tyveri fra lukket og aflåst bil (motorkøretøj), der betegnes som simpelt tyveri.
Det er en betingelse for forsikringens dækning, at de forsikrede genstande, når disse beror i bil (motorkøretøj), anbringes i aflåst bagagerum. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da tildækket således at det ikke er synligt udefra.
I tilfælde af tyveri skal der være tydelige tegn på, at opbrydning har fundet sted.
Når bilen (motorkøretøjet) forlades for natten i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 07.00, er det endvidere en betingelse, at dette er anbragt i aflåst garage (ikke garagekompleks).
Hvis et tyveri konstateres uden for dette tidsrum, men de forsikrede genstande har ligget i bilen (motorkøretøjet) natten over, betragtes tyveriet som sket om natten, medmindre det modsatte kan bevises.
Simpelt tyveri
Simpelt tyveri af udstyr, der primært benyttes indendørs i produktionslokaler er ikke omfattet af dækningen "Simpelt tyveri".
Anmeldelse af skade- og erstatningsudbetaling
I tilfælde af en forsikringsbegivenhed skal leasingtageren uophørligt sende anmeldelse til Codan. Enhver skadesudbetaling sker til forsikringstager.
Skadebehandling/-erstatning
Erstatningsgrundlag - erstatningsopgørelse
Uanset hvad der fremgår af forsikringsbetingelserne ER1-E pkt. 24 danner dagsværdi grundlag for erstatning for entreprenørmaskiner og -materiel, kraner, gaffeltrucks, traktorer o.lign., samt skovbrugs- og landbrugsmaskiner.
Nyværdi
For øvrige genstande danner nyværdien grundlag for erstatning.
Skadeforsikringsafgift
Skadeforsikringsafgiften opkræves i henhold til gældende lov herom.
Forsikringsbetingelser
Maskinkaskoforsikring EDB-kaskoforsikring
Teknisk instrumentkaskoforsikring Brandforsikring
Tyveriforsikring Vandforsikring Fællesbetingelser
MASKINKASKOFORSIKRING
i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1. Forsikringsbetingelser
For Maskinkaskodækningen gælder nedenstående betingelser samt de i denne police anførte fællesbetingelser for Erhvervsforsikringen.
Hvem er dækket?
2. Forsikringstageren
Forsikringstageren som ejer eller bruger af det forsikrede.
Hvad omfatter maskinkaskodækningen?
3. Maskinkaskodækningen kan omfatte:
- Maskinkaskoskader (pkt. 4-5)
- Ekstraordinære udgifter (pkt. 6)
Af policen fremgår det, hvilke af disse dækninger De har købt.
4. Ved maskinkaskoskader omfatter dækningen:
Skade på de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag med de nedenfor angivne undtagelser.
Dækningen forudsætter, at forsikringsgenstandene er færdigmonteret på forsikringsstedet og prøvekørt samt tilfredsstillende afleveret.
Forsikringen dækker tillige under udførelse af rensning, vedligeholdelse og flytning indenfor forsikringsstedet.
5. Maskinkaskodækningen omfatter ikke:
- skade, der skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion.
- skade, for hvilken en leverandør eller transportør er ansvarlig iflg. kontrakt eller lov.
- den risiko der er forbundet med at forsikringstageren lejer, låner eller leaser ting ud, med mindre andet er anført i policen.
- normal slitage, gradvis forringelse, rust, tæring, forbrænding, tilkulning, oxydering, skrammer i malede eller polerede flader, og vedligeholdelsesudgifter af enhver art. Driftstab eller andre indirekte følgeskader.
- skade, der skyldes mangelfuld pasning eller ikke behørig vedligeholdelse, for så vidt dette kan lægges forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejdere til last.
- skade, der skyldes forsætlig handling eller grov uagtsomhed fra forsikringstagerens eller dennes ansvarlige medarbejderes side.
- skade, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejdere bekendt.
- olie og kølemedier eller skade, der alene rammer pakninger, stempelringe, kiler, remme, snore, værktøj, forme, standser, matricer, skriftskiver eller andre sådanne dele, som fra tid til anden fordrer udskiftning.
- fundamenter og murværk.
- begivenheder, der alene består i funktionsfejl.
- skade, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er eller ville være dækket af en på almindelige danske betingelser tegnet brand-, tyveri- og vandskadeforsikring.
Hvad omfatter ekstraordinære udgifter?
6. Ekstraordinære udgifter omfatter:
Skader som skyldes strejke, lockout, force majeure, over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft
- og ekspresfragt erstattes kun når policen indeholder særlig bestemmelse herom.
Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
Udgift til foreløbig reparation er Xxxxx uvedkommende.
Hvilke ting er dækket?
7. Maskiner
Maskinkaskodækningen omfatter de maskiner der er specificeret i policen for Kaskoforsikring for løsøre under afsnittet 'Maskinkaskodækning - specifikation'.
Hvor dækkes tingene?
8. På forsikringsstedet
Maskinkaskodækningen omfatter skade på de forsikrede ting, når de befinder sig på den/de adresse(r) dækningen er tegnet for.
Hvordan fastsættes erstatningen?
9. Erstatningsopgørelse for totalskader
Såfremt skaden ikke kan afhjælpes ved reparation, opgøres tabet som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi og deres værdi efter skaden.
10. Erstatningsopgørelse for partiel skade
Codan godtgør de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, hvori de befandt sig umiddelbart før skadens indtræden.
11. Genanskaffelsespligt
Maskiner skal inden 1 år fra skadedagen være genanskaffet, resp. genanskaffelse efter Codans skøn betryggende sikret, i modsat fald opgøres tabet på grundlag af dagsværdien. Forskellen mellem den til nyværdi og den til dagsværdi svarende del af erstatningen udbetales først, når de skaderamte genstande er genanskaffet, respektive genanskaffelse efter Xxxxxx skøn betryggende sikret.
12. Ekstraudgifter m.v.
Transport af maskiner, dele heraf eller reparationsgrej samt udgifter, f.eks. som følge af gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje eller lignende, erstattes efter normale takster.
Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
Udgift til foreløbig reparation er Xxxxx uvedkommende.
13. Ændring efter skade
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af maskinens konstruktion i forbindelse med en skade må kun finde sted med Codans samtykke.
14. Dagsværdi
Ved dagsværdi forstås genanskaffelsesprisen incl. fragt, montage, told og andre afgifter umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
15. Nyværdi
Ved nyværdi forstås den efter dagsværdiprincippet udregnede værdi uden fradrag for alder og brug, men alene med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
16. Underforsikring
Hvis det i skadetilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af hver maskine er højere end forsikringssummen, foreligger der underforsikring, og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
Omfatter maskinkaskodækningen mere end 1 maskine, opgøres underforsikring særskilt for hver enkelt maskine.
Selvrisiko
17. Selvrisiko
Af enhver skade bærer forsikringstageren den for Maskinkaskodækningen anførte selvrisiko pr. maskine.
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selvom beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Foreligger underforsikring fradrages selvrisikoen fuldt ud i den andel af skadebeløbet, der efter underforsikringsreglerne falder på Codan.
Forhold under forsikringens løbetid
18. Sikkerhedsforskrifter
Det er en forudsætning for forsikringsdækningen:
- at forsikringstageren og dennes ansvarlige medarbejdere holder de forsikrede maskiner med tilbehør i god og driftssikker stand og straks lader fejl og mangler, som kommer til hans eller deres kundskab afhjælpe, herunder lader de reparationer og ændringer udføre, som Xxxxx måtte anse for nødvendige.
- at de af offentlig myndighed givne forskrifter overholdes.
- at de af fabrikant eller leverandør givne anvisninger om de forsikrede genstandes betjening, benyttelse, belastning og vedligeholdelse overholdes.
EDB-KASKOFORSIKRING
i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler.
1. Forsikringsbetingelser
For EDB-kaskodækningen gælder nedenstående betingelser samt de i denne police anførte fællesbetingelser for Erhvervsforsikringen.
Hvem er dækket?
2. Forsikringstageren
Forsikringstageren som ejer eller bruger af det forsikrede.
Hvad omfatter EDB-kaskodækningen?
3. EDB-kaskodækningen kan omfatte:
- EDB-kaskoskader (pkt. 4-5)
- Ekstra ordinære udgifter (pkt. 6)
Af policen fremgår det, hvilke af disse dækninger De har købt.
4. Ved EDB-kaskoskader omfatter dækningen:
- skade på de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag med de nedenfor angivne undtagelser.
Dækningen forudsætter, at forsikringsgenstandene er færdigmonteret på forsikringsstedet og prøvekørt samt tilfredsstillende afleveret.
Forsikringen dækker tillige under udførelse af rensning og vedligeholdelse. Flytning indenfor forsikringsstedet er meddækket når flytningen skriftligt er anmeldt til Codan.
5. EDB-kaskodækningen omfatter ikke:
- skade som følge af forstyrrelser i anlæggets funktioner med mindre sådanne forstyrrelser er en direkte følge af en erstatningsberettiget skade.
- skade, der er en følge af vand-, syre- og andre aggressive dampe, såfremt virksomhedens art normalt betinger tilstedeværelsen af sådanne dampe.
- skade, der er en følge af forkert programmering, tastning, isætning, tekstning eller som følge af slid på, sletning af eller anden beskadigelse af skrevne data, med mindre dette er en følge af en erstatningsberettiget skade.
- elektroniske databærende medier, med mindre de - med værdi i uskrevet stand - er omfattet af EDB-kaskodækningen.
- enhver værdi i øvrigt, der knytter sig til skrevne/indkodede data, jfr. dog dækning i. h.t. Databærerdækningen.
- omkostninger eller udgifter pådraget i forbindelse med genfremstilling af data fra andre records end elektroniske databærende medier.
- tab af fortjeneste eller tab af good-will.
- kontraktbøder for udeblevne - eller forsinkede leverancer.
- den risiko der er forbundet med at forsikringstageren lejer, låner eller leaser ting ud, med mindre andet er anført i policen.
- skade, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er eller ville være dækket af en på almindelige danske betingelser tegnet brand-, tyveri- og vandskadeforsikring.
- skade ved tyveri, der ikke kan betegnes som indbrudstyveri, herunder tyveri fra bil.
Hvad omfatter ekstra ordinære udgifter?
6. Ekstra ordinære udgifter omfatter:
Skader som skyldes strejke, lock out, force majeure, over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt.
Hvilke ting er dækket?
7. EDB-udstyr
EDB-udstyr (excl. terminalborde), incl. elektriske installationer.
Hvor dækkes tingene?
8. På forsikringsstedet
Dækningen omfatter skade på de forsikrede ting, når de befinder sig på den/de adresse(r) dækningen er tegnet for, med mindre policen er udvidet til at dække overalt i Danmark samt under transport.
Hvordan fastsættes forsikringsværdien?
9. For EDB-kaskodækningen gælder:
I forsikringsværdien medregnes nyværdien af alt,
- EDB-udstyr
- hjælpeanlæg
- løse datamedier
- løse standardprogrammer
samt udgifter til installation og klargøring af EDB-udstyr og hjælpeanlæg.
Ved nyværdi forstås den til enhver tid gældende genanskaffelsespris for tilsvarende nye genstande uden fradrag for alder og brug, men med rimelige fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Hvordan fastsættes erstatningen?
10. Erstatningsopgørelsen for totalskade.
Såfremt skaden ikke kan afhjælpes ved reparation, opgøres tabet som forskellen mellem de skaderamte genstandes genanskaffelsespris umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed, utidssvarende konstruktion eller andre omstændigheder – dog ikke for alder og brug - og deres værdi efter skaden.
11. Erstatningsopgørelse for partiel skade
Codan godtgør de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, hvori de befandt sig umiddelbart før skadens indtræden.
12. Genanskaffelsespligt/dagsværdi
EDB-udstyr skal inden 1 år fra skadedagen være genanskaffet, resp. genanskaffelse efter Xxxxxx skøn betryggende sikret. I modsat fald opgøres skaden på grundlag af genanskaffelsesprisen umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, mode, konjunkturer, nedsat anvendelighed, utidssvarende konstruktion eller andre omstændigheder (dagsværdien). Forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen udbetales først, når de beskadigede genstande er genanskaffet, resp. genanskaffelse efter Xxxxxx skøn betryggende sikret.
13. Ændring efter skade
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af maskinens konstruktion i forbindelse med en skade må kun finde sted med Codans samtykke.
14. Ekstraudgifter m.v.
Transport af maskiner, dele heraf eller reparationsgrej samt udgifter, f.eks. som følge af gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje eller lignende, erstattes efter normale takster.
Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
Udgift til foreløbig reparation er Xxxxx uvedkommende.
15. Underforsikring
Hvis det i skadetilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af et forsikret anlæg er højere end forsikringssummen, foreligger der underforsikring, og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
Selvrisiko
16. Selvrisiko
Af enhver skade bærer forsikringstageren den for EDB-kaskodækningen anførte selvrisiko.
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selvom beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Foreligger underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud i den andel af skadebeløbet, der efter underforsikringsreglerne falder på Codan.
Forhold under forsikringens løbetid
17. Sikkerhedsforskrifter
Det er en forudsætning for forsikringens dækning:
- at forsikringstageren og dennes ansvarlige medarbejdere holder de forsikrede maskiner med tilbehør i god og driftssikker stand og straks lader fejl og mangler, som kommer til hans eller deres kundskab afhjælpe, herunder lader de reparationer og ændringer udføre, som Xxxxx måtte anse for nødvendige.
- at de af offentlig myndighed givne forskrifter overholdes.
- at de af fabrikant eller leverandør givne anvisninger om de forsikrede genstandes installation, betjening, benyttelse, belastning og vedligeholdelse overholdes.
18. Servicekontrakt
Hvis det af policen fremgår at der er etableret servicekontrakt, er det en betingelse:
- at forsikringstageren under hele policens løbetid har en gyldig kontrakt, ifølge hvilken anlægget regelmæssigt bliver efterset og vedligeholdt. Såfremt en sådan kontrakt ikke er indgået med den originale leverandør, da anlægget var nyt, betinger Xxxxx sig ret til at gennemse kontrakten før godkendelse.
Hvis der ikke er etableret servicekontrakt dækker forsikringen dog ikke af den grund udgifter til at afhjælpe driftsforstyrrelser med mindre disse skyldes en dækningsberettiget skade.
TEKNISK INSTRUMENTKASKOFORSIKRING
i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler
1. Forsikringsbetingelser
For Teknisk instrumentdækningen gælder nedenstående betingelser samt de i denne police anførte fællesbetingelser for Erhvervsforsikringen.
Hvem er dækket?
2. Forsikringstageren
Forsikringstageren som ejer eller bruger af det forsikrede.
Hvad omfatter teknisk instrumentdækningen?
3. Teknisk instrumentdækningen omfatter direkte skade som følge af:
Pludselige skader. Ved pludselige skader forstås skader, hvis årsag kommer udefra i forhold til de forsikrede instrumenter og virker pludseligt.
4. Teknisk instrumentdækningen omfatter ikke:
- tyveri fra arbejdsskure o.l.
- tyveri fra uaflåset automobil, campingvogn eller påhængsvogn.
- tyveri om natten (d.v.s fra kl. 20.00 til kl. 07.00) fra aflåset automobil, campingvogn eller påhængsvogn, medmindre de er anbragt i aflåset garage (ikke garagekompleks). Hvis et tyveri konstateres uden for dette tidsrum, men de forsikrede instrumenter har ligget i vognen natten over, betragtes tyveriet som sket om natten, medmindre det modsatte kan bevises.
- glemte eller forlagte genstande.
- skade opstået ved fejlbetjening, elektriske eller mekaniske forstyrrelser, vejrligets påvirkninger, fabrikations og materialefejl, skader opstået under reparation, eller som skyldes dårlig vedligeholdelse, gradvis forringelse og slitage.
- den risiko der er forbundet med at forsikringstageren lejer, låner eller leaser ting ud, med mindre andet er anført i policen.
- det er en betingelse for selskabets erstatningspligt, at de forsikrede genstande behandles og opbevares betryggende, og at forsikringstageren og dennes ansvarlige medarbejdere iøvrigt udviser tilbørlig agtpågivenhed og omhu.
- skade der er fremkaldt af forsikringstageren eller af dennes ansvarlige medarbejdere ved forsæt eller grov uagtsomhed.
- indirekte skade, herunder afsavn.
- skade der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning, og som var eller burde være forsikringstageren bekendt.
- skade som en leverandør eller transportør er ansvarlig for ifølge kontrakt eller lov.
- skade, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er eller ville være dækket af en på almindelige betingelser tegnet brand-, tyveri- og vandskadeforsikring.
Hvilke ting er dækket?
5. Tekniske instrumenter
Forsikringen dækker de tekniske instrumenter og tilbehør der er specificeret i policen.
Hvor dækkes tingene?
6. Overalt i Danmark
Dækningen omfatter skade på de forsikrede ting, når de befinder sig på den/de adresse(r) dækningen er tegnet for, samt overalt i Danmark under brug, transport og opbevaring.
Hvordan fastsættes forsikringsværdien?
7. Forsikringssum
Værdien - forsikringsummen - af de forsikrede instrumenter fastsættes til nyværdi, hvorved forstås genanskaffelsesprisen umiddelbart før en forsikringsbegivenheds indtræden uden fradrag for alder og brug, men med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Hvordan fastsættes erstatningen?
8. Erstatningsberegning
I overensstemmelse med de i punkt 7 anførte principper opgøres skaden som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi og deres værdi efter skaden.
9. Genanskaffelsespligt
De skaderamte genstande skal - med mindre anden aftale er truffet med selskabet - inden 1 år efter skadedagen være istandsat eller genanskaffet, eller istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn være betryggende sikret.
I modsat fald ydes kun erstatning efter dagsværdien, dvs., at der ved erstatningens fastlæggelse tages hensyn til forringelse som følge af alder og brug.
10. Xxxxxx ret til at overtage det skaderamte
Selskabet er berettiget til at overtage en beskadiget genstand mod at erstatte dens værdi før skaden, ligesom selskabet er berettiget til at erstatte de beskadigede genstande med andre tilsvarende genstande eller til at sætte de beskadigede genstande i samme stand som før skaden, og forsikringstageren er herudover ikke berettiget til yderligere erstatning for disse genstande.
11. Forsikringssum efter skade
Efter en skade forbliver policens forsikringssummer uforandrede.
12. Underforsikring
Hvis det i skadestilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af de forsikrede instrumenter er højere end forsikringssummen, foreligger der underforsikring og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
Indeholder Teknisk instrumentdækningen mere end et instrument, behandles dækningen for hver enkelt instrument som en selvstændig forsikring.
Selvrisiko
13. Selvrisiko
Af enhver skade bærer forsikringstageren den for Teknisk instrumentdækningen anførte selvrisiko.
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selvom beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Foreligger underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud i den andel af skadebeløbet, der efter underforsikringsreglerne falder på Codan.
Forhold under forsikringens løbetid
14. Specielt for biltelefoner
Såfremt den/de forsikrede biltelefon/er medbringes ombord på sejl- motorskib eller andre søfartøjer, er det en betingelse for dækningen at biltelefonen/erne er forsvarligt fastgjort under sejlads.
BRANDDÆKNING
i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Hvad omfatter branddækning?
Branddækningen omfatter direkte skader som følge af:
- brand (pkt. 5-6)
der medfører tab eller beskadigelse af de forsikrede ting.
5. Ved brand omfatter dækningen direkte skader som følge af:
- ildebrand.
- lynnedslag, herunder overspændning/induktion eller andre elektriske fænomener, når lynet er slået ned direkte i det forsikrede løsøre eller de bygninger, hvor de forsikrede genstande beror.
- eksplosion, som er en momentant forløbende kemisk proces, ved hvilken der udvikles stærk varme og indtræffer en voldsom rumfangsforøgelse af reagerende stoffer.
- sprængning af dampkedler og autoklaver, hvorved der sker en pludselig utilsigtet udligning af forskelligt lufttryk i og udenfor beholderen.
- nedstyrtning af eller fra luftfartøj.
- pludselig opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning.
- slukning, når der er tale om en forsvarlig foranstaltning for at begrænse en skade som er omfattet af branddækningen.
6. Ved brand omfatter dækningen ikke:
- skader ved ild, der ikke kan betegnes som brand, for eksempel svidning, forkulning, overophedning eller smeltning.
- skader på genstande, der for at opvarmes, koges, stryges, tørres, røges eller lignende, udsættes for ild eller varme og derved kommer i brand eller beskadiges.
- skader ved kortslutning eller andre rent elektriske fænomener på elektrisk eller elektronisk materiel af enhver art, herunder skader på tilhørende isolationsmateriale.
- skader ved overspænding/induktion eller elektriske fænomener iøvrigt.
- sønderrivning af dampkedler og autoklaver som følge af materialesvigt eller indvirken af centrifugalkraft, væsketryk eller istryk eller skader som følge af tørkogning.
- nedstyrtning af eller fra luftfartøj, når skaden er forårsaget af medførte sprængstoffer.
- skader, som er eller ville være omfattet af en Løsøre vanddækning eller en Løsøre tyveridækning.
- driftstab eller andre indirekte tab.
Hvad omfatter tyveridækningen?
Tyveridækningen omfatter direkte skader som følge af:
- indbrudstyveri (pkt. 5-6)
5. Ved indbrudstyveri omfatter dækningen direkte skader som følge af:
- indbrudstyveri. Indbrudstyveri foreligger, når tyven ved vold mod lukke eller ved dirke, falske eller tillistede nøgler har skaffet sig adgang til bygning, aflåsede værelser, lofts- og kælderrum, er kommet ind gennem åbninger der ikke er beregnet til indgang, stjæler ting gennem åbninger, som han umiddelbart forinden har frembragt.
Dækningen for indbrudstyveri omfatter kun ting der beror i bygninger.
Dækningen er betinget af, at døre og andre indgangsåbninger holdes forsvarligt aflåst og at vinduer er lukkede og tilhaspede.
Åbne skure, halvtage eller konstruktioner, som er beklædt med lærred, plastfolie eller lignende betragtes ikke som bygninger.
6. Ved indbrudstyveri omfatter dækningen ikke:
- tyveri fra værdiopbevaringsenhed eller -boks forøvet ved benyttelse af koden eller nøglerne dertil, hvis disse har været efterladt på forsikringsstedet.
- skader som er eller ville være omfattet af Løsøre branddækning eller Løsøre vanddækning.
- driftstab eller andre indirekte tab.
Hvad omfatter vanddækningen?
Vanddækningen omfatter direkte skader som følge af:
- udstrømning af vand (pkt. 5-6)
der medfører tab eller beskadigelse af de forsikrede ting.
5. Ved udstrømning af vand omfatter dækningen direkte skader som følge af
- vand, der tilfældigt strømmer ud fra røranlæg, der tilfører koldt eller varmt vand, wc-cisterner, kummer, badeindretninger, anlæg til opvarmning og luftkonditionering og spildevandsledninger.
Selskabets erstatningspligt er dog betinget af, at forsikringstageren i det omfang det er muligt, drager omsorg for:
- at der i frostperioder sker behørig lukning af vandtilførsel og tømning af rør- og varmeanlæg, herunder varmtvandsbeholdere og wc-cisterner, når disse ikke benyttes.
- at de ovenfor nævnte anlæg i uopvarmede bygninger til stadighed holdes tømte.
- at radiatorer i frostperioder ikke aflukkes, så de kan fryse.
- at optøning af frosne rørledninger kun foretages af autoriserede fagfolk.
- at røranlæg med dertil hørende installationer holdes forsvarligt vedlige.
6. Ved udstrømning af vand omfatter dækningen ikke:
- skade ved langsom udsivning af vand.
- skade ved vand fra tagrender eller nedløbsrør.
- skade ved bygge- og reparationsarbejder, derunder reparation elle ændring af rør- og varmeanlæg, i det omfang skaden kan fordres erstattet hos andre.
- udgifter til optøning.
- skader som er eller ville være dækket af en Løsøre branddækning eller en Løsøre tyveridækning.
- driftstab eller andre indirekte tab
Forholdsregler ved skade
1. Afværgelse af skade
Når der er sket en skade, er det sikredes pligt at forsøge at afværge eller begrænse skaden. Xxxxx har ret til at foretage skadebegrænsende foranstaltninger.
2. Anmeldelse af skade
Enhver skade skal straks anmeldes til Codan, således at Codan hurtigt kan bistå med råd og vejledning.
Har De købt Løsørebranddækning skal anmeldelse af skader i forbindelse med lynnedslag ledsages af formularen: "Skadebeskrivelse af elektrisk materiel" udfyldt af autoriseret el-installatør.
3. Anmeldelse til politi
Har De købt Løsøre tyveridækning, Klinikdækning, Automatdækning eller dækning for Anden bygningsbeskadigelse skal De være opmærksom på at:
- tyveri, herunder indbrudstyveri
- ran
- røveri
- hærværk
straks skal anmeldes til politiet.
4. Anmeldelse af ansvarsskade
Har De købt Antennedækning inclusive ansvarsdækning skal der straks indsendes anmeldelse til Codan såfremt erstatningskrav rejses eller formodes at ville blive rejst.
5. Udfyldelse af skadeanmeldelse
Der skal indsendes en skadeanmeldelse, som fås hos nærmeste Codan Skadecenter. Skadeanmeldelsen skal indeholde så fyldige oplysninger som muligt.
De kan finde Deres Codan SkadeCenter på Deres police under afsnittet 'Råd og vejledning'.
6. Udbedring af skade
Udbedring af skade, nedrivning eller fjernelse af forsikrede ting må ikke finde sted, før Xxxxx har givet accept.
7. Forsikring i andet selskab
Er det fastsat i anden forsikringsaftale, som dækker mod samme fare, at erstatningspligten falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring er eller bliver tegnet andetsteds, gælder nærværende forsikring med samme forbehold.
Skader der aldrig er dækket
8. Jordskælv, krig, datamisbrug, datoforekomsters påvirkning med mere Jordskælv, krig, m.m.
Skade eller udbredelse af skade der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med:
- jordskælv eller andre naturforstyrrelser
- krig, krigslignende forhold, oprør eller borgerlige uroligheder og neutralitetskrænkelser
- atomkernereaktioner f.eks. kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller i fredstid er aldrig dækket af forsikringen.
Uanset ovenstående dækkes skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, og anvendelse heraf har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
enhver art, herunder programmanipulation, angreb af EDB-virus, udeladelse, ændring eller tilføjelse af data udført på eller i tilknytning til EDB-anlæg.
Datoforekomsters påvirkning
Såfremt Kaskodækninger er valgt gælder følgende:
Forsikringen dækker ikke skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvis skyldes datoforekomsters påvirkning af funktioner i anlæg, systemer eller kombinationer heraf.
Denne undtagelse omfatter alle datoforekomster, uanset om der er tale om datoer i forbindelse med årtusindskiftet eller et hvilket som helst andet tidspunkt.
Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersystem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, herunder - men ikke begrænset til - EDB-hardware, -software eller integreret elektronik (herunder mikroprocessorer og chips).
Ved system forstås enhver information, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på EDB, papir eller i form af stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet af materiel eller immateriel karakter.
Denne undtagelse omfatter ikke en eventuelt valgt dækning for brand, eksplosion, nedstyrtning, tyveri og vandskade.
Voldgift
9. Uenighed om erstatningens størrelse
Kan De ikke blive enig med Codan om erstatningens størrelse, fastsættes erstatningen ved voldgift. Til denne voldgift vælger De og Codan hver en vurderingsmand.
Vurderingsmændene vælger en opmand inden sagen begynder. Kan vurderingsmændene ikke blive enige om en opmand, udnævnes denne af præsidenten for Sø- og Handelsretten.
Vurderingsmændene foretager opgørelsen i nøje overensstemmelse med policens bestemmelser og afgiver en skriftlig redegørelse for beregning af tabet.
Opmanden deltager kun i afgørelsen, hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige. Opmanden fastsætter herefter en erstatning, der ligger inden for de to vurderingsmænds forslag.
Hver af parterne betaler den af ham valgte vurderingsmand, medens udgifterne til opmand deles lige mellem parterne.
Betaling af præmie
10. Opkrævning
Codan opkræver præmien ved at sende en anmodning om betaling til den betalingsadresse, som forsikringstageren har opgivet. Præmien kan også betales gennem BetalingsService (BS) eller Codan Konto Service (CKS).
11. Præmiens betaling
Den første præmie forfalder til betaling, når forsikringen træder i kraft. Senere præmier forfalder til betaling på forsikringens forfaldsdage.
Eventuelle afgifter til staten opkræves sammen med præmien.
12. Betalingsfrist
Præmien skal betales senest den dato, der står på anmodningen om betaling eller på Betalingsoversigten.
13. Påmindelse
Betales præmien ikke rettidigt, sender Codan en påmindelse om betaling med oplysning om retsvirkningerne af for sen betaling.
Hvis præmien ikke er betalt inden 14 dage efter den dato, der er angivet på påmindelsen, ophører forsikringens dækning.
15. Gebyrer, renter med videre
Codan er berettiget til at opkræve gebyr for opkrævning af præmien samt rykkergebyr og morarenter ved for sen betaling.
Codan kan - herudover - beregne sig gebyr for udskrivning af dokumenter og for andre serviceydelser.
Indeksregulering
16. Fremgår af policen
Såfremt de dækninger De har købt er indeksreguleret, fremgår det af policen.
17. 2 forskellige indeks
Dækninger under løsøre- og/eller Driftstabsforsikring samt Antennedækning indeksreguleres på baggrund af Summarisk lønindeks der udgives af Danmarks Statistik.
Maskinkaskodækningen indeksreguleres på baggrund af maskinprisindekset, der udgives af Danmarks Statistik.
Har De købt indeks-/investeringsforsikring i tilslutning til Løsøre branddækning, indeksreguleres denne dog også efter Maskinprisindekset.
18. Summarisk lønindeks
Der reguleres hvert år på baggrund af det forrige års offentliggjorte indeks.
Regulering af forsikringssummer foretages fra 1. januar, og regulering af præmie sker pr. hovedforfald. Forsikringssummer samt præmie ændres med den procent, som indekset er steget/faldet i forhold til det i policen anførte indekstal.
Indeksreguleringen omfatter dog ikke de maksimumbeløb som er anført i varegrupperne som gælder for Løsøre tyveridækning.
Hvis udgivelsen af det anvendte indeks ophører, har Codan ret til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
19. Maskinprisindeks
Der reguleres hvert år på baggrund af det forrige års offentliggjorte indeks.
Regulering af forsikringssummer foretages fra 1. januar, og regulering af præmie sker pr. hovedforfald. Forsikringssummer samt præmie ændres med den procent, som indekset er steget/faldet i forhold til det i policen anførte indekstal.
Hvis udgivelsen af det anvendte indeks ophører, har Codan ret til at fortsætte indeksreguleringen på grundlag af et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
Flytning og risikoforandring
20. Forsikringstager skal straks underrette Codan når:
- det forsikrede flyttes til et andet sted end det der er nævnt i policen
- der med forsikringstagers vidende sker sådanne ændringer i risikoforholdene, at faren derved forøges
- der tegnes forsikring andetsteds
- der sker ejerskifte
Herefter træffer Xxxxx bestemmelse om, hvorvidt forsikringen kan fortsætte og på hvilke betingelser.
Fornyelse og opsigelse
21. Opsigelse med 1 måneds varsel
Forsikringen kan af hver af parterne opsiges med 1 måneds skriftligt varsel til policens hovedforfaldsdato.
Er der ydet præmienedsættelse for flerårig tegning, kan forsikringstageren dog tidligst opsige forsikringen til ophør ved tegningsperiodens udløb.
Opsiges forsikringen ikke, fornyes den for 1 år ad gangen.
22. Opsigelse efter skade
For alle dækninger gælder følgende:
Uanset bestemmelserne i pkt. 21 kan hver af parterne opsige forsikringen med 14 dages varsel efter en anmeldt skade.
Opsigelsen skal sendes skriftlig inden 14 dage efter, at skaden er blevet udbetalt eller afslået.
23. Ændring af præmie eller betingelser
Hvis Codans præmietarif eller forsikringsbetingelser for forsikringer af samme art som nærværende ændres, kan tilsvarende ændring af præmien eller forsikringsbetingelserne for nærværende forsikring gennemføres fra næste forsikringsårs begyndelse.
Hvis forsikringstageren ikke godkender en forhøjelse af præmien eller skærpelse af forsikringsbetingelserne, skal han give Codan underretning herom inden 14 dage efter, at han fra Xxxxx har modtaget underretningen om ændringen, hvorefter forsikringen ophører ved udgangen af det løbende forsikringsår.
Indeksregulering efter pkt. 19 betragtes ikke som ændring af forsikringsvilkårene.