EWII Bredbånd A/S Abonnementsvilkår
Abonnements- vilkår for Internet via kabel- TV/coax
EWII Bredbånd A/S
Disse abonnementsvilkår er gældende pr. 12. marts 2024
EWII Bredbånd A/S Abonnementsvilkår
1
Indhold
Disse vilkår er gældende for aftaler om anvendelse af Internet via kabel-TV/coax indgået mellem privatpersoner og EWII Bredbånd A/S (”EWII Bredbånd”).
Nærværende abonnementsvilkår for privatkunder opdateres løbende, og de til enhver tid gældende vilkår kan findes på xxxx.xx.
2. Aftalens omfang og indgåelse
3. Aftalens parter
3
4. Fortrydelsesret
4
5. Tilslutning af kunden
4
6. Levering
5
7. Tilfredshedsgaranti
5
8. Adgangskode
5
9. Udstyr
5
10. Priser og gebyrer
5
11. Betaling
6
12. Fejlretning og driftsikkerhed
6
13. Kundens misligholdelse
7
14. EWII Bredbånds misligholdelse
7
15. Flytning
8
16. Opsigelse og bindingsperiode
8
17. Ændring af abonnementsaftalen, priser og gebyrer
8
18. Oplysning om vores behandling af dine personoplysninger
mv. 9
19. Tvister og klager 10
20. Særlige vilkår for Internettjenesten 11
21. Særlige vilkår for telefonitjenesten 12
22. Særlige vilkår for foreningskunder 12
23. Særlige vilkår ved digitale beskeder 13
Bilag 1 Standardfortrydelsesformular 14
EWII Bredbånd A/S Abonnementsvilkår
z
2
1. Definitioner
Ved Coaxforbindelse forstås den coaxialle forbindelse tilhørende Infrastrukturejer frem til Installationsadressen.
Ved Coax nettet forstås Infrastrukturejers til enhver tid værende datakommunikationsnetværk.
Ved Eget Udstyr forstås det udstyr, der tilhører Kunden eller tredjemand, og som anvendes af Kunden i forbindelse med brug af Tjenesterne, herunder eksempelvis router, telefon, tv, computer, LAN-Udstyr m.m.
Ved Installationer forstås Coax kablet fra skel til tilslutningspunkt, hardware på tilslutningspunkt (vægstik eller lign.), og eventuelle fordelere, forstærkere eller lign. mellem skel og tilslutningspunkt.
Ved Installationsadresse forstås Kundens adresse, hvor denne ønsker Tilslutningen etableret eller hvor der allerede er etableret.
Ved Internettjeneste forstås de internetydelser, som EWII Bredbånd leverer til Kunden via Coax nettet i henhold til denne aftale. Internettjeneste omfatter blandt andet internetadgang efter Kundens nærmere valg.
Ved IP-adresser forstås såvel faste som CGN IP- adresser, som EWII Bredbånd stiller til rådighed for Kunden i henhold til denne aftale.
Ved Kunden forstås den privatperson eller de private personer i en privat husstand, som har indgået nærværende aftale om Tilslutning til Coax nettet.
Ved Netejer forstås den, der ejer infrastrukturen frem til tilslutningspunktet.
Ved Termineringspunkt forstås Coaxforbindelsens afslutningspunkt på Kundens Installationsadresse.
Ved Tilslutning forstås de tekniske foranstaltninger herunder nedgravning af tomrør, hvorigennem Kunden opnår adgang til Coax nettet og Kunden kan modtage Indholdstjenester.
Ved Tilslutningspunkt forstås det sidste punkt langs Coax kablet på Installationsadressen. Coax kablet kan gå direkte fra skel til Udstyret igennem fordeler, forstærker el.lign.
Ved Udstyr forstås det Udstyr, der tilhører EWII og stilles til rådighed for Kunden i henhold til nærværende vilkår mod en evt. merbetaling. Udstyret omfatter typisk router og tv- boks med eventuelle tilhørende enheder.
2. Aftalens omfang og indgåelse
2.1 Når Xxxxxx har bestilt den eller de ønskede Tjenester og har modtaget ordrebekræftelsen, foreligger der en bindende aftale mellem Kunden og EWII Bredbånd.
2.2 Hvilke Tjenester, Kunden har tegnet abonnement på, fremgår af ordrebekræftelsen. Tjenesterne, som leveres til Kunden fra EWII Bredbånd, må ikke stilles permanent til rådighed for andre uden for Kundens husstand.
2.3 Ordrebekræftelse udgør sammen med en eventuel ordreformular, disse abonnementsvilkår med eventuelle tilhørende bilag, tillæg og ændringer abonnementsaftalen mellem EWII Bredbånd og Kunden. Særlige vilkår kan gælde i tillæg til denne abonnementsaftale ved Kundens bestilling af tillægstjenester.
2.4 En Kunde kan ikke indgå en abonnementsaftale på baggrund af et kampagnetilbud, hvis denne har været Kunde hos EWII Bredbånd indenfor de forudgående 6 måneder, medmindre det specifikt fremgår af det pågældende kampagnetilbud.
2.5 EWII Bredbånd kan til enhver tid annullere Kundens ordre uden nærmere begrundelse. Annullering kan eksempelvis ske, hvis der ikke er Coax på adressen eller, hvis teknikeren ikke får adgang til Installationsadressen.
2.6 EWII Bredbånd er, i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftalen eller løbende i abonnementsaftalens løbetid, berettiget til at opdatere Kunde- og kreditoplysninger ved at tilmelde og indhente oplysninger fra det Centrale Person Register samt kreditoplysningsbureauer godkendt af Datatilsynet.
3.1 Kunden er den person, som har indgået abonnementsaftalen med EWII Bredbånd, og som fremgår af ordrebekræftelsen. For at kunne indgå denne abonnementsaftale skal Kunden være myndig. I modsat fald skal aftalen med EWII Bredbånd underskrives af Kundens forælder/værge.
3.2 Kunden er ansvarlig i alle henseender for brug af de Tjenester, som denne abonnementsaftale vedrører. Kunden hæfter også, hvis en anden person er anført som betaler, eller hvis der er angivet en anden opkrævningsadresse end Kundens, og hvis en anden person er bruger af Tjenesterne.
3.3 Kunden skal i forbindelse med bestilling oplyse EWII Bredbånd om navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, e-mailadresse og andre nødvendige oplysninger, som Netejer måtte anmode om, herunder eventuel Installationsadresse og andre særskilte adresser, hvor betalingsopkrævning og/eller meddelelser om eventuelle ændringer til abonnementsaftalen og Tjenester skal sendes til.
3.4 Såfremt der efterfølgende sker ændringer i de afgivne oplysninger, skal Xxxxxx straks give meddelelse til EWII Bredbånd om disse ændringer.
3.5 Såfremt Kunden har oplyst en e-mailadresse til EWII Bredbånd, er EWII Bredbånd berettiget til at kommunikere med Kunden via den opgivne e- mailadresse. Meddelelser fremsendt til den af Kunden oplyste e-mailadresse, har samme juridiske retsvirkning, som hvis de var sendt med almindelig post.
4.1 Kunden kan fortryde den indgåede abonnementsaftale i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens bestemmelser herom. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.
4.2 For at udøve fortrydelsesretten skal Kunden meddele EWII Bredbånd om dennes beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale i en utvetydig erklæring ved postbesørget brev til EWII Bredbånd A/S, Kokbjerg 30, 6000 Kolding att: Kundeservice eller e-mail: xxxxx@xxxx.xx. Der er som bilag 1 til nærværende abonnementsvilkår vedlagt en standardfortrydelsesformular som kan anvendes til udøvelse af fortrydelsesretten, men brug heraf er ikke obligatorisk for at fortryde abonnementsaftalen.
4.3 Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis Kunden sender meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
4.4 Hvis Xxxxxx udøver fortrydelsesretten i denne aftale, refunderes alle betalinger modtaget fra Kunden, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Kundens eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som tilbydes eller omkostninger til at dække en allerede igangsat installation jf. 4.7), dog med forbehold for fradrag af et eventuelt beløb for levering af tjenesteydelser inden Kunden informerede EWII Bredbånd om udøvelse af abonnementsaftalens fortrydelsesret jf. punkt 4.6. Xxxxxxxxxxxx refunderes uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor EWII Bredbånd har modtaget meddelelse om Kundens beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale. En sådan tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som Kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre Kunden udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Kunden pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
4.5 Fortrydelsesretten finder kun anvendelse for aftaler indgået ved fjernsalg eller indgået uden for EWII Bredbånds forretningssted.
4.6 Hvis levering af Tjenesterne, som følge af Kundens udtrykkelige anmodning herom er påbegyndt inden fortrydelsesfristen er udløbet, og Kunden anvender sin fortrydelsesret skal Kunden betale et beløb, som står i forhold til omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor Kunden informerede EWII Bredbånd om udøvelse af abonnementsaftalens fortrydelsesret, sammenlignet med fuld opfyldelse af abonnementsaftalen. Kunden vil, når Xxxxxx fremsætter en udtrykkelig anmodning om, at levering af Tjenesterne påbegyndes inden udløbet af fortrydelsesfristen, få oplyst hvorledes dette beløb vil blive beregnet.
4.7 Har Parterne aftalt, at EWII Bredbånd påbegynder Tilslutningen inden fortrydelsesrettens udløb, ophører fortrydelsesretten dog allerede ved aftale herom.
5.1 For at EWII Bredbånd kan levere de bestilte ydelser skal der etableres en Coax forbindelse til Kundens husstand.
5.2 Tilslutning omfatter den første fysiske Tilslutning af Installationsadressen til Coax nettet. Kunden er ansvarlig for intern kabelføring fra hovedkablet til EWII Bredbånds Udstyr.
5.3 Tilslutningen vil ved normal drift sædvanligvis være gennemført 10-20 arbejdsdage efter aftalens indgåelse. Det præcise leveringstidspunkt fastsættes af EWII Bredbånd ud fra en nærmere vurdering af arbejdets omfang mv. Tilslutningstidspunktet meddeles Kunden senest 3 Hverdage før, dog med forbehold for forsinkelser, som ikke skyldes EWII Bredbånds forhold.
5.4 Kunden skal sørge for, at der er uhindret adgang for EWII Bredbånd eller dennes samarbejdspartnere til at etablere skillefilter eller opgradere Kundens installation. Gives der ikke EWII Bredbånd eller dennes samarbejdspartnere uhindret adgang på det oplyste leveringstidspunkt, er EWII Bredbånd berettiget til at fakturere Xxxxxx for den forgæves anvendte tid og kørsel.
5.5 Coax tilslutning må ikke berøres. EWII Bredbånd forholder sig ret til at opkræve genetableringsgebyr på Kundens regning, hvis eksisterende Installationer beskadiges.
5.6 Udstyret skal placeres i et beboelsesrum som er opvarmet og isoleret og må ikke placeres i et eksempelvis uopvarmet loft, krybekælder eller vådrum.
5.7 Kunden sørger for al nødvendig fremførelse af elinstallationer og anden kabling til Tilslutningspunktet og alle udgifter hertil påhviler Kunden.
5.8 Små skader som medfører behov for maling, efterpudsning og lignende, som følge af Tilslutning eller frakobling, som EWII Bredbånd skal udføre i henhold til nærværende aftale, er ikke omfattet af aftalen. Det skal derfor udføres og bekostes af Kunden.
5.9 EWII Bredbånd har ret til at foretage forbedringer, gennemføre ændringer, foretage udskiftning og/eller opgradering af Coax forbindelsen og/eller det leverede Udstyr. Kunden er indforstået med, at sådanne ændringer kan medføre, at tekniske krav for Kundens Eget Udstyr ændres. De påkrævede ændringer til Eget Udstyr og omkostningerne hertil afholdes af Xxxxxx selv.
5.10 EWII Bredbånd forbeholder sig ligeledes ret til midlertidigt at afbryde Tilslutningen for at foretage vedligeholdelse, opgraderinger og service. Såfremt en afbrydelse skønnes nødvendig, vil dette i videst muligt omfang ske om natten. Planlagte afbrydelser vil så vidt muligt blive varslet og meddelt på xxxx.xx. Sådan afbrydelse berettiger ikke Kunden til misligholdelsesbeføjelser.
6.1 Levering af Tilslutningen har fundet sted, når Udstyret er tilkoblet, hvorefter forbindelsen dermed også er aktiveret. Kunden vil herefter have adgang til de produkter, som der blev bestilt ved tilmelding, og betalingen starter op.
6.2 Oplysning om EWII Bredbånds til enhver tid værende kvalitets- og serviceniveau, herunder også så vidt muligt leveringstider, kan fås ved henvendelse til EWII Bredbånd.
7.1 Med Kundens Internettjeneste følger en tilfredshedsgaranti. Er Kunden ikke 100 % tilfreds med Internettjenesten, refunderes første måneds Internettjeneste undtagen eventuelle oprettelsesomkostninger.
For at gøre brug af tilfredshedsgarantien skal Kunden indenfor de første 30 dage efter forbindelsen er aktiveret, ringe til EWII Bredbånd Teknisk Support på telefon 00 00 00 00 og forklare, hvad utilfredsheden består i. Kan EWII Bredbånd ikke afhjælpe utilfredsheden, refunderer EWII Bredbånd beløbet i henhold til tilfredshedsgarantien.
8.1 Kunden vil få udleveret forskellige adgangskoder. Sådanne adgangskoder er personlige og må ikke videregives til tredjemand.
8.2 EWII Bredbånd er ikke ansvarlig for tredjemands eventuelle misbrug af Kundens adgangskode. Kunden skal oplyse EWII Bredbånd hvis denne har viden om eventuelt misbrug af den udleverede adgangskode. Kunden kan rekvirere ny adgangskode ved henvendelse til EWII Bredbånd. EWII Bredbånd kan opkræve et gebyr herfor.
9.1 Alt Udstyr, der er udleveret af EWII Bredbånd er testet og godkendt til brug i EWII Bredbånds net. Alle produkter er CE- mærket. Produkternes specifikationer afhænger af de fysiske forhold, der forefindes på installationsstedet/anvendelsesstedet. EWII Bredbånd påtager sig intet ansvar for, at fysiske forhold hindrer den anvendelse, der er beskrevet vedrørende produkternes fysiske specifikationer.
9.2 Ved brug af trådløst Udstyr kan EWII Bredbånd ikke garantere den valgte internethastighed, og Kunden kan ikke gøre krav mod EWII Bredbånd i den forbindelse.
9.3 Alt Udstyr installeret eller udleveret af EWII Bredbånd tilhører EWII Bredbånd. Kunden har ingen ret til at sælge, udleje, pantsætte, eller på anden måde disponere over Udstyr leveret af EWII Bredbånd. EWII Bredbånd har ejendomsretten til Udstyret.
9.4 Kunden er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for skader forvoldt på EWII Bredbånds Udstyr og installationer på Installationsadressen, ligesom Kunden bærer risikoen for tyveri, bortkomst og hændelige skader og lynnedslag. Kunden må ikke foretage ændringer eller nogen form for indgreb i Udstyr etableret eller udleveret af EWII Bredbånd, ligesom der ikke må flyttes på kabler eller fastmonteret Udstyr.
9.5 Eventuelt defekt Udstyr returneres til EWII Bredbånd, der indenfor rimelig tid vil udskifte det defekte Udstyr med andet tilsvarende funktionsdygtigt Udstyr. EWII Bredbånd er ikke forpligtet til at levere nyt Udstyr til Kunden.
9.6 EWII Bredbånd er alene forpligtet til at udskifte det udleverede Udstyr på grund af teknisk forældelse, hvorved forstås, at Udstyret ikke understøtter de funktioner, som er påkrævet for at levere en passende funktionalitet. Udstyret udskiftes ikke automatisk som følge af, at der måtte komme en nyere udgave af Udstyret.
9.7 Alle kabler, Udstyr og andre installationer internt i Kundens ejendom, som Kunden tilslutter til Udstyret, og som ikke er udleveret af EWII Bredbånd, er Kundens eget ansvar og risiko og EWII Bredbånd uvedkommende. Kunden skal sikre sig, at sådant Udstyr er beregnet til at kunne tilsluttes Coax nettet, og at dette anvendes i overensstemmelse med sit formål.
9.8 Hvis Udstyr eller interne netværk, der tilsluttes Coax nettet, giver anledning til forstyrrelser af Coax-nettet eller de Tjenester, der leveres på Coax-nettet, er Kunden forpligtet til straks efter påkrav herom fra EWII Bredbånd, at frakoble sådant Udstyr og/eller interne netværk, samt iværksætte nødvendige modforanstaltninger mod de opståede forstyrrelser.
9.9 Undlader Xxxxxx at efterkomme et påkrav fra EWII Bredbånd som omtalt i punkt 9.6, anses dette for væsentlig misligholdelse, der berettiger EWII Bredbånd til at lukke for de Tjenester, som EWII Bredbånd leverer til Kunden.
9.10 EWII Bredbånd forbeholder sig ret til at ændre tekniske specifikationer og de funktioner, som Tilslutningen giver Kunden mulighed for at anvende. Ændringer skal meddeles med 30 dages forudgående varsel. Mindre ændringer af tekniske specifikationer kan til enhver tid meddeles Kunden på EWII Bredbånds hjemmeside xxxx.xx.
10.1 Der kan bl.a. opkræves gebyr for abonnementsændring, herunder ændring af internethastighed, forsendelse af Udstyr, oprettelse af abonnement, opsigelse af abonnement, genåbning af Tjenester og for fremsendelse af rykker ved manglende betaling. Gældende gebyroversigt er vedlagt i bilag 2.
10.2 Hvilke priser, der på bestillingstidspunktet er gældende for den enkelte Kunde, fremgår af ordrebekræftelsen eller en faktura, der fremsendes til Kunden ved
afregning af de leverede Tjenester. Derudover kan EWII Bredbånd opkræve specifik betaling og gebyrer for tillægsydelser, engangsydelser og lignende, som bestilles i henhold til særskilt aftale.
10.3 Oplysninger om de til enhver tid gældende priser og gebyrer kan findes på EWII Bredbånds hjemmeside xxxx.xx/xxxxx eller ved henvendelse til EWII Bredbånd.
10.4 Alle priser angivet i forbindelse med indgåelsen af abonnementsaftalen er angivet i danske kroner og er inklusiv moms.
11.1 Betalingsvilkår, herunder betalingsfristen, fremgår enten af ordrebekræftelsen, disse abonnementsvilkår eller en faktura, der fremsendes til Kunden ved afregning af de leverede Tjenester. EWII Bredbånd er berettiget til at opkræve et gebyr for visse former for betaling.
11.2 Abonnementsbetalingen faktureres månedsvis bagud med virkning fra den dag, hvor EWII Bredbånd påbegynder leveringen af den pågældende tjeneste. Forbrugsbetaling og eventuelle gebyrer faktureres normalt bagudrettet, ligeledes startende fra den dag, hvor EWII Bredbånd påbegynder leveringen af den pågældende tjeneste.
11.3 Moms og andre offentlige afgifter følger egne reguleringsnormer, således at ændringer i form af stigninger eller fald i disse afgifter mv. medfører tilsvarende ændringer i abonnementet. Øvrige afgifter og gebyrer reguleres løbende af EWII Bredbånd.
11.4 Aktiveringsbetaling samt oprettelsesbetaling opkræves sammen med første opkrævning af abonnementsbetalingen.
11.5 Ved forsinket betaling er EWII Bredbånd berettiget til opkrævning af rykkergebyr, ligesom EWII Bredbånd er berettiget til at forrente det skyldige beløb i overensstemmelse med rentelovens regler herom.
11.6 EWII Bredbånd er berettiget til på samme regning at opkræve betaling for ydelser leveret af tredjemand, hvor EWII Bredbånd varetager opkrævningen på dennes vegne.
11.7 EWII Bredbånd er berettiget til at lade et med EWII Bredbånd koncernforbundet selskab eller en tredjepart varetage opkrævning på EWII Bredbånds vegne.
11.8 Hvis EWII Bredbånd i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftalen eller på et hvilket som helst tidspunkt finder begrundet anledning til at antage, at Kunden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til abonnementsaftalen, er EWII Bredbånd berettiget til at forlange sikkerhedsstillelse i form af eksempelvis et kontant depot eller uigenkaldelig anfordringsgaranti i en bank. Dette gælder
eksempelvis, hvis Kunden er registreret ved et kreditvurderingsbureau eller har misligholdt den igangværende eller en tidligere abonnementsaftale med EWII Bredbånd.
12. Fejlretning og driftssikkerhed
12.1 EWII Bredbånd er som en del af abonnementsaftalen forpligtet til at afhjælpe eventuelle fejl eller mangler ved de Tjenester, som EWII Bredbånd leverer. Anmodning om fejlretning skal ske ved henvendelse til EWII Bredbånd.
12.2 Såfremt det efter EWII Bredbånds afhjælpning af fejl eller mangler viser sig, at fejlen ikke skyldes EWII Bredbånds forhold, men derimod Kundens egne forhold eller Kundens Eget Udstyr, kan EWII Bredbånd opkræve et gebyr for fejlsøgningen eller kræve, at Kunden dækker EWII Bredbånds udgifter til fejlsøgning. Uanset om fejl eller mangler ved de leverede Tjenester kan tilskrives EWII Bredbånd eller Kunden, er EWII Bredbånd berettiget til at opkræve betaling for forbrugt tid og faktiske afholdte omkostninger til eksempelvis kørsel, såfremt EWII Bredbånd ikke kan opnå adgang til Kundens ejendom på det aftalte tidspunkt.
12.3 Såfremt internetforbindelsen har været afbrudt i mere end 72 timer, regnet fra dagen efter fejlmeldingstidspunktet, foretages en forholdsmæssig reduktion af abonnementsbetalingen efter henvendelse fra Kunden. Der ydes ikke reduktion, hvis afbrydelsen skyldes forhold udenfor EWII Bredbånds kontrol og/eller ansvarsområde.
12.4 EWII Bredbånd forbeholder sig ret til at foretage tests på Kundens Udstyr af relevante grænseflader til EWII Bredbånds internetserver. EWII Bredbånd forbeholder sig endvidere ret til at blokere for afsendere af virusinficeret kommunikation eller afsendere af spam (uanset kommerciel kommunikation) herunder aktivere spamfilter o. Lign.
12.5 Kunden skal sikre, at EWII Bredbånd med henblik på fejlsøgning, fejlretning og service snarest kan få adgang til egne anlæg og installationer på Installationsadressen. Kunden er forpligtet til i nødvendigt omfang at medvirke til fejlsøgning og fejlretning i Kundens anlæg og installationer på Installationsadressen.
12.6 EWII Bredbånd påtager sig intet ansvar for fejl eller driftsforstyrrelser i Tilslutningen, som kan henføres til, at Kunden har anvendt Udstyr, som ikke er leveret eller godkendt af EWII Bredbånd, at Kunden har foretaget indgreb i installationen, eller at signalet er afbrudt på grund af fejl eller ombygning af EWII Bredbånd.
12.7 EWII Bredbånds fejlretningsansvar går fra skel og ud i coax nettet samt fra Tilslutningspunktet til og med Udstyret udleveret af EWII Bredbånd. Hvis fejlen stammer fra Kundens TV, radio, digitalmodtager eller andet tilkoblet Udstyr eller Kundens coax installationer dvs.
fra efter Udstyret udleveret af EWII Bredbånd, er EWII Bredbånd således ikke ansvarlig.
12.8 EWII Bredbånd vil i forbindelse med et eventuelt servicebesøg, som følge af fejl efter Termineringstidspunktet, opkræve et beløb, der svarer til forbrugt tid og faktiske afholdte omkostninger til eksempelvis kørsel.
12.9 EWII Bredbånd yder ikke support fra Kundens Udstyr, som Xxxxxx ikke har modtaget fra EWII Bredbånd eller dennes samarbejdspartner.
12.10 EWII Bredbånd har ret til at foretage nødvendige ændringer, logninger (samt opbevaring af registreringer) mv. af Internettjenesten for at sikre tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav eller krav i henhold til gældende lovgivning. Hvis ændringerne mv. af EWII Bredbånd skønnes at have væsentlig betydning for Kundens brug af Internettjenesten, informeres Kunden herom.
13.1 Såfremt Kunden væsentligt misligholder sine forpligtelser efter aftalen, er EWII Bredbånd berettiget til at hæve aftalen og/eller afbryde Kundens adgang til de leverede Tjenester helt eller delvist. Afbrydelse af Kundens adgang til Tjenesterne grundet Kundens misligholdelse fritager ikke Kunden for betaling til EWII Bredbånd.
13.2 I tilfælde af, at EWII Bredbånd ophæver abonnementsaftalen og/eller afbryder adgangen til de leverede Tjenester underrettes Kunden om årsagen hertil. Ophævelse af abonnementsaftalen og/eller afbrydelse af Kundens adgang til Tjenesterne berettiger ikke Kunden til erstatning eller afslag i abonnementsbetalingen.
13.3 Kundens væsentlige misligholdelse kan bl.a. omfatte, men er ikke begrænset til:
• Manglende eller væsentlig forsinket betaling trods EWII Bredbånds fremsendelse af minimum én rykkerskrivelse;
• Opgivelse af ukorrekte oplysninger om navn og adresse m.m. ved oprettelse samt ved flytning;
• Væsentlig overtrædelse af forpligtelserne i de særlige vilkår, der gælder specifikt for enkelte typer af Tjenester leveret af EWII Bredbånd til Kunden, jf. punkt 20 til 22;
• Kunden tages under rekonstruktionsbehandling, begæres eller erklæres konkurs eller på anden måde viser sig insolvent eller på tilsvarende vis må formodes ikke at være i stand til at kunne overholde sine forpligtelser;
• Tilslutning af Udstyr til Coax nettet, der ikke er godkendt til brug i de offentlige telenet eller undlader at afbryde Tilslutning af Udstyr eller interne netværk efter påkrav fra EWII Bredbånd, såfremt dette giver
anledning til forstyrrelser af Tjenester og/eller Coax nettet;
• Hvis EWII Bredbånd afskæres fra at få adgang til anlæg og installationer med henblik på fejlsøgning/ foretagelse af ændringer;
• Såfremt Kunden distribuerer adgangskoder til andre end husstandens medlemmer, eller undlader at oplyse EWII Bredbånd om misbrug af de af EWII Bredbånd udleverede koder;
• Tilslutningen til Coax nettet anvendes uden forudgående aftale med EWII Bredbånd til kommerciel virksomhed eller formidling af trafik for andre eller benyttes af flere i forening, som ikke tilhører Kundens husstand;
• Såfremt Kunden sletter eller forfalsker transmissionsinformation, herunder IP-adresser;
• Såfremt Kunden udøver chikane mod en eller flere af EWII Bredbånds medarbejdere;
• Såfremt Kunden anvender de bestilte Tjenester i erhvervsmæssigt øjemed;
• Såfremt Kunden forsøger at ændre konfigurationen på EWII Bredbånds Udstyr.
13.4 EWII Bredbånd er berettiget til at opkræve et gebyr for genåbning af adgangen til de afbrudte Tjenester jf. bilag 2.
14. EWII Bredbånds misligholdelse
14.1 EWII Bredbånd giver efter henvendelse fra Kunden på førstkommende opkrævning af abonnementsbetalingen et forholdsmæssigt afslag i abonnementsbetalingen for den relevante periode hvis:
• EWII Bredbånd undlader at foretage påkrævet fejlretning af fejl og mangler ved de leverede Tjenester;
• EWII Bredbånd er skyld i, at de bestilte Tjenester ikke leveres i overensstemmelse med de aftalte leveringstider.
14.2 EWII Bredbånd er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af EWII Bredbånd eller nogen, som EWII Bredbånd har ansvaret for, med de nedenfor anførte begrænsninger:
• EWII Bredbånd er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelse, forstyrrelse eller ændring.
• EWII Bredbånd er ikke erstatningsansvarlig for indirekte tab, medmindre EWII Bredbånd eller nogen, som EWII Bredbånd har ansvaret for, har udvist grov uagtsomhed;
• EWII Bredbånd er ikke erstatningsansvarlig for fejl i Kundens Eget Udstyr, brug af uautoriseret Udstyr, fejl som beror på Kundens forhold, eller fejl i Kundens eller tredjemand netværk,
• EWII Bredbånd er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uvedkommendes adgang til Kundens data og/eller systemer;
• EWII Bredbånd er ikke erstatningsansvarlig, såfremt den manglende levering af Tjenester eller afbrydelse heraf skyldes forhold uden for EWII Bredbånds kontrol, herunder, men ikke begrænset til, lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, terrorangreb, strejke, hærværk på Fibernettet, strejke, lockout (også strejke og lockout blandt EWII Bredbånds egne medarbejdere), systemnedbrud eller uretmæssig leveringsnægtelse fra EWII Bredbånds leverandører.
14.3 Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende ud over de i punkt 14.1 og 14.2 angivne.
15.1 Abonnementsaftalen er knyttet til levering på den Installationsadresse, der fremgår af ordrebekræftelsen. Kunden skal meddele EWII Bredbånd, såfremt Kunden påtænker at fraflytte en Installationsadresse.
15.2 Hvis Kundens nye adresse er tilsluttet EWII Bredbånds Coax nettet eller umiddelbart kan tilsluttes, og EWII Bredbånd indvilliger i at tilslutte adressen, og det er teknisk muligt at levere samtlige Kundens Tjenester på den nye adresse, kan abonnementsaftalen ændres, således at EWII Bredbånd leverer Tjenester til Kundens nye adresse.
15.3 Hvis Kundens nye adresse ikke er tilsluttet Coax nettet og ikke umiddelbart kan tilsluttes hertil, hvis EWII Bredbånd ikke ønsker at tilslutte Kundens nye adresse til Coax nettet eller hvis samtlige Tjenester ikke kan leveres til Kundens nye adresse, skal Kunden opsige abonnementsaftalen i overensstemmelse med abonnementsaftalens bestemmelser herom, dog tidligst til ophør ved bindingsperiodens udløb, jf. punkt 16.2.
15.4 EWII Bredbånd er forpligtet til indenfor rimelig tid, på Kundens anmodning, at oplyse om, hvorvidt EWII Bredbånd kan levere samtlige Tjenester til Kundens nye adresse, eller hvorvidt Kunden skal opsige abonnementsaftalen.
15.5 Ved flytning af Kundens Tjenester til en anden adresse, kan EWII Bredbånd vælge at udarbejde en ny abonnementsaftale, gældende for den nye Installationsadresse.
15.6 EWII Bredbånd er berettiget til at opkræve et gebyr for Kundens flytning af sit abonnement til en ny adresse.
16. Opsigelse og bindingsperiode
16.1 Abonnementsaftalen er med 6 måneders binding, medmindre andet er aftalt.
16.2 Kunden kan til enhver tid opsige abonnementsaftalen med en måneds varsel. Dog tidligst til ophør ved udløb af bindingsperioden.
16.3 EWII Bredbånd henstiller til, at Kundens opsigelse i videst muligt omfang sker mundtligt på tlf.: 00 00 00 00.
16.4 Ved EWII Bredbånds varsling af væsentlige ændringer af priser og abonnementsaftalens vilkår, som angivet i punkt 17.1, kan Kunden i varslingsperioden opsige abonnementsaftalen til udgangen af varslingsperioden med et varsel på 14 dage, uanset en bindingsperiode og uanset normalt opsigelsesvarsel. Xxxxxxxxx, der er af rent begunstigende karakter for Xxxxxx, kan dog ikke begrunde en sådan opsigelse.
16.5 Ved ændring eller opsigelse af abonnement vil en eventuel regulering ske på Kundens næstkommende regning.
16.6 EWII Bredbånd kan skriftligt opsige abonnementsaftalen helt eller delvist med et varsel på 1 måned, såfremt: EWII Bredbånd ophører med at udbyde en eller flere Tjenester, som Kunden modtager; eller EWII Bredbånds aftale med en tredjepart om leverance af Tjenesterne via EWII Bredbånds Coax nettet ophører, uanset årsagen hertil.
16.7 EWII Bredbånd kan opsige abonnementsaftalen uden varsel, hvis Kundens forbindelse til de leverede Tjenester er afbrudt som følge af Kundens misligholdelse.
17. Ændring af abonnementsaftalen, priser og gebyrer
17.1 EWII Bredbånd er berettiget til at ændre vilkårene i abonnementsaftalen, herunder priser og gebyrer med et varsel på mindst 1 måned i bl.a. følgende situationer, men ikke begrænset til:
• Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med EWII Bredbånds levering af sine ydelser i henhold til aftalen
• For at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2017 (indeks 100)
• Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis
• Ved produktændringer
• For at skabe incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af aftalen
17.2 Ændringer af priser, gebyrer eller vilkår i abonnementsaftalen, der er af mindre væsentlig karakter varsles ved fremsendelse af en skriftlig meddelelse, eksempelvis i form af en e-mail, på
xxxx.xx, på EWII Bredbånds faktura eller ved tekst på betalingsoversigten.
17.3 Ved væsentlige ændringer af priserne for Kundens Tjenester, gebyrer og/eller ændringer af abonnementsaftalens vilkår, der ikke er af rent begunstigende karakter for Kunden, bliver Kunden underrettet personligt ved skriftlig meddelelse, eksempelvis i form af en e-mail, på xxxx.xx, på EWII Bredbånds faktura eller ved tekst på betalingsoversigten.
17.4 Ændringer af rent begunstigende karakter kan til enhver tid gennemføres uden forudgående varsel. Ligeledes kan ændringer af abonnementsvilkår, der følger af ændringer i gældende relevant lovgivning, retspraksis eller praksis fra Forbrugerombudsmanden ske uden varsel.
18. Oplysning om vores behandling af dine personoplysninger mv.
Vi beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed.
EWII Bredbånd tager IT- og datasikkerheden alvorligt og har derfor vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem. I det følgende beskriver vi, hvordan EWII Bredbånd behandler dine personoplysninger.
18.1 Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os? EWII Bredbånd A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
EWII Bredbånd A/S Kokbjerg 30
6000 Kolding
CVR-nummer 3917 4111 xxxx@xxxx.xx
70 50 50 50
18.2 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
E-mail : persondata@ewiidk Telefon: 00 00 00 00
Brev: EWII Bredbånd, Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx, ATT: Databeskyttelsesrådgiver
18.3 Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
18.3.1 Behandling nødvendig for at opfylde aftalen med dig. Vi behandler som den overordnede hovedregel dine personoplysninger for at kunne opfylde
abonnementsaftalen med dig samt for at gøre vores services bedre og for at sikre kvalitet i vores produkter og Tjenester. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger således som udgangspunkt af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b, samt i overensstemmelse med telelovgivningen.
18.3.2 Legitime interesser, der forfølges med behandlingen. På baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelses-forordningens artikel 6, stk. 1, xxxxx f, jf. databeskyttelseslovens § 20, stk. 2, videregives dine generelle kundeoplysninger (navn, adresse og kontaktinformationer) til EWII Bredbånds koncernforbundne selskaber med henblik på markedsføring af produkter fra EWII Bredbånds koncernforbundne selskaber. Eventuelle henvendelser til dig vil ske i overensstemmelse med markedsføringslovens regler. Har du i CPR-registret frabedt dig reklamehenvendelser, vil dine oplysninger ikke blive videregivet. Vi skal i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2, oplyse dig om, at du til enhver tid har mulighed for at gøre indsigelse mod videregivelse. I så fald bedes du give EWII Bredbånd besked herom.
18.3.3 Samtykke. Hvis du abonnerer på nyhedsbreve og anden elektronisk reklame fra EWII Bredbånd, foretages behandlingen på baggrund af et samtykke indhentet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a samt de til enhver tid gældende regler i markedsføringsloven.
Du kan også afgive udtrykkeligt samtykke til, at EWII Bredbånd registrerer og behandler dit CPR-nummer i forbindelse med administration af dit kundeforhold, herunder med henblik på udbetalinger via NEM-konto.
Samtykke vil i sådanne tilfælde til enhver tid let og gebyrfrit kunne trækkes tilbage ved at give besked herom til EWII Bredbånd. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
18.4 Kategorier af personoplysninger. Vi behandler blandt andet følgende kategorier af personoplysninger om dig:
• Almindelige persondata, herunder navn, adresse og kontaktinformation
• Offentlig tilgængelige ejendomsdata
• Installations-, forbrugs- og produktdata
• Trafikdata om brug af internettet
• Unikke numre på netværksenheder
EWII Bredbånd behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige I forhold til opfyldelse af aftalen med dig samt til opfyldelse af krav bestemt ved lovgivning.
18.5 Modtagere eller kategorier af modtagere. Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
• Vi videregiver eller overlader i nødvendigt og relevant omfang dine oplysninger til andre selskaber inden for EWII Koncernen samt til andre eksterne leverandører og samarbejdspartnere. Ved brug af databehandlere vil behandlingen af dine persondata altid ske efter en konkret instruks fra EWII Bredbånd til den pågældende tredjepart, ligesom der vil blive indgået en databehandleraftale mellem EWII Bredbånd og den pågældende tredjepart, der varetager behandlingen på EWII Bredbånds vegne.
• Videregivelse og overladelse af dine personoplysninger mellem koncernforbundne og til eksterne selskaber kan blandt andet ske med henblik på kundeoprettelse, fakturering, sagsadministration og andre administrative forhold samt i forbindelse med markedsundersøgelser, markedsføring og lignende.
18.6 Opbevaring af personoplysninger. Vi opbevarer som udgangspunkt dine personoplysninger så længe du er kunde hos EWII Bredbånd og I en rimelig periode derefter. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at vi efter endt kundeforhold vil lægge vægt på bogføringslovens krav om dokumentation og opbevaring af relevant materiale i mindst fem kalenderår, når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret.
18.7 Automatiske afgørelser, herunder profilering. Der kan forekomme automatiske afgørelser (profilering) med henblik på målrettede tilbud og rabatfordele baseret på købshistorik og abonnementsforhold.
18.8 Dine rettigheder. Du har efter dataskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
• Ret til at se oplysninger (indsigtsret). Du har ret til at få indsigt I de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Du kan let få indsigt i dine personoplysninger ved login på EWII Bredbånds selvbetjeningsløsning.
• Ret til berigtigelse (rettelse). Hvis du mener, at de persondata, vi behandler om dig, er unøjagtige, vil vi meget gerne høre fra dig. Xx har ret til at få unøjagtige
eller forkerte data rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes. Det er dit ansvar at kontakte EWII Bredbånd, hvis du bliver opmærksom på, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, herunder ved ændring af navn, kontaktoplysninger osv.
• Ret til sletning. I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
• Ret til begrænsning af behandling. Du har I vise tilfælde ret til at få behandlingen af dine personlysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
• Ret til indsigelse. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse med vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse med behandlingen af dine oplysninger til direkte markedsføring. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine persondata.
• Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet). Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
18.9 Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata. Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser. Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata.
Såfremt du ønsker at rette henvendelse vedrørende EWII Bredbånds behandling af dine persondata, kan du bruge kontaktoplysningerne overfor.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
19.1 I tilfælde af tvist mellem Kunden og EWII Bredbånd om forhold, der udspringer af abonnementsaftalen, kan Kunden klage til EWII Bredbånd, der herefter hurtigst muligt og senest 3 måneder efter klagens indgivelse vil træffe en afgørelse. Kunden kan oprette en klage på
xxxx.xx/xxxxxxx, sende en e-mail til xxxxx@xxxx.xx eller sende et brev til:
EWII Bredbånd A/S Kokbjerg 30
6000 Kolding.
EWII Bredbånds afgørelse (for så vidt angår telefoni tjenesten og Internettjenesten) kan til enhver tid indbringes for:
Teleankenævnet Axeltorv 6, 3. sal th.
1609 København V xxx.xxxxxxxx.xx
eller (for så vidt angår TV tjenesten): Forbrugerklagenævnet
Nævnenes hus Toldbod 2 8800 Viborg xxx.xxxxxxx.xx
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives på: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
Tvister skal i videst muligt omfang forsøges løst i mindelighed. Hvis dette ikke er muligt, kan hver af parterneindbringe tvisten for de danske domstole. Dansk ret er til enhver tid gældende for forhold der udspringer af denne abonnementsaftale.
20. Særlige vilkår for Internettjenesten
20.1 Internettjenester er beskrevet på EWII Bredbånds hjemmeside. Hvilke Internettjenester Xxxxxx har ret til at betjene sig af, fremgår af ordrebekræftelsen.
20.2 Det er målsætningen, at Kunden til enhver tid tilbydes den internethastighed i Udstyret, som det måtte fremgå af ordrebekræftelsen. Ved brug af trådløst Udstyr kan den pågældende internethastighed ikke garanteres ved Kundens Udstyr.
20.3 Med Internettjenesten følger en CGN IP-adresse, der tildeles af EWII Bredbånd. Kunden kan ikke få tildelt ekstra CGN IP-adresser. Kunden kan særskilt oprette en fast IP-adresse mod et gebyr og betaling herfor. Faste IP-adresser er EWII Bredbånds ejendom og kan ændres såfremt det måtte være påkrævet. Eventuelle omkostninger forbundet med ændring og/eller tilpasning af Kundens tilsluttede Udstyr i forbindelse med Kundens skifte fra CGN til fast IP- adresse er EWII Bredbånd uvedkommende.
20.4 Eventuelle IP-adresser tilknyttet Internettjenesten tilhører EWII Bredbånd og stilles kun til Kundens rådighed, indtil abonnementsaftalen for Internettjenesten ophører.
20.5 Kunden har mulighed for at op- eller nedgradere hastigheden på Internettjenesten. En anmodning om opgradering vil blive effektueret hurtigst muligt. En anmodning om nedgradering vil blive effektueret ved udløb af perioden, der er omfattet af den senest fremsendte faktura. En nedgradering opfattes som skift til en anden, billigere tjeneste og kan behæftes med et gebyr.
20.6 EWII Bredbånd er ikke ansvarlig for:
• Tab som følge af uopfordret eller uønsket fremsendelse af data til Kunden eller som følge af Kundens tab af personlige data eller installeret software;
• Indhold af eventuelle udleverede installations- eller opsætningsvejledning;
• Om der, med eller uden Kundens kendskab, bliver downloadet en fil, der efterfølgende får computeren til at ringe op til uønskede og/eller højt takserede telefonnumre;
• Om Kunden ved brug af internetforbindelsen inficerer sit Udstyr eller programmer med vira, spyware og lignende;
• Ved brug af trådløst Udstyr kan leverandøren ikke garantere den valgte internethastighed. Kunden kan ikke gøre krav mod Leverandøren i den forbindelse;
• Kundens og tredjemands indbyrdes mellemværende, eksempelvis i forbindelse med handel på internettet;
• Tab som følge af tredjemands uopfordrede eller uønskede fremsendelse af data til Kunden;
20.7 EWII Bredbånd forbeholder sig ret til at foretage tests på Kundens Udstyr af relevante grænseflader til EWII Bredbånds internetserver, herunder teste for åbne porte og e-mailservere. EWII Bredbånd forbeholder sig endvidere ret til at blokere for Kundens eventuelle afsendelse af virusinficeret kommunikation eller afsendelse af spam og andet uanmodet kommerciel kommunikation, herunder aktivere spamfiltre og lignende.
20.8 EWII Bredbånd er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af Internettjenesten for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.
20.9 I tillæg til misligholdelsesbestemmelserne i de generelle vilkår anses blandt andet følgende forhold, eller en begrundet mistanke herom, som væsentlig misligholdelse af Internettjenesten:
• Ulovlig kommunikation via e-mail, chat- og sociale Tjenester eller andre former for Internettjenester, herunder ved overtrædelse af straffelovens forbud mod racistiske budskaber, terroristvirksomhed, pornografi, nedgørelse af minoritetsgrupper med videre, krænkelse af personoplysningsloven samt alle former for distribution af uanmodet markedsføring og spam i strid med markedsføringsloven;
• Kunden medvirker til spredning af virus eller post, som er uønsket for modtageren, eksempelvis spam, kædebreve eller lignende;
• Kunden groft og gentagne gange overtræder den til enhver tid gældende netetikette, som er de uskrevne regler for god skik på internettet;
• Kunden anvender Internettjenesten til at krænke tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder ved downloading, distribution eller lignende;
• Forsøg på ulovlig indtrængen på andre brugeres terminaler eller andre netværk.
• Såfremt Kunden portscanner andre computere på internettet.
20.10 I tilfælde af tredjemands misbrug af Kundens Internettjeneste påhviler det Kunden at dokumentere, at der var tale om et misbrug uden Kundens vidende. Ved mistanke om misbrug skal Kunden straks underrette EWII Bredbånd. Kunden hæfter overfor EWII Bredbånd for tredjemands misbrug af Kundens Internettjeneste, såfremt det ikke kan dokumenteres, at der var tale om et misbrug uden Kundens vidende.
20.11 I tilfælde af angreb (eksempelvis i form af virus, hacking eller DDoS-angreb) af Internettjenesten, er EWII Bredbånd berettiget til straks at afbryde tjenesten uden varsel. Et angreb kan, men er ikke begrænset til at, være når nogen uberettiget forsøger eller har skaffet sig adgang til Kundens eller EWII Bredbånds it- systemer, sociale profiler herunder mailkonti og programmer eller hvor et it- system bliver udsat for et systematisk og massivt antal forespørgsler eller forsøg på indlogning på f.eks. en hjemmeside. EWII Bredbånd vil i så tilfælde hurtigst muligt, og uden ugrundet ophold, åbne for adgangen til Internettjenesten igen, når det vurderes forsvarligt. Kunden er i tilfælde af en sådan lukning af Internettjenesten ikke berettiget til kompensation for den periode, hvor Xxxxxx ikke har adgang til dennes Tjenester.
21. Særlige vilkår for foreningskunder
21.1 Kunder, hvis husstand er medlem af en forening, (eksempelvis boligforeninger, antenneforeninger eller grundejerforeninger) og som modtager Tjenesterne på baggrund af en aftale mellem den pågældende forening og EWII Bredbånd kaldes foreningskunder.
21.2 Foreningskunder skal i visse tilfælde ikke indgå en individuel aftale. Foreningen vil i sådanne tilfælde på vegne af den pågældende forenings foreningskunder indgå aftale om Tilslutning af foreningskundens husstand til Fibernettet.
21.3 Vilkår aftalt mellem EWII Bredbånd og den pågældende forening med virkning for den enkelte foreningskunde vil i tilfælde af modstrid have forrang i forhold til vilkår, der fremgår af abonnementsaftalen.
21.4 De Tjenester, der leveres til foreningskunder, er ikke nødvendigvis identiske med de Tjenester, der leveres til andre kunder. Den til enhver tid gældende sammensætning af TV-pakker, der gælder for foreningskunder, kan variere fra forening til forening. Der henvises til Xxx Xxxxxxxxxxxxx på xxxxxxxxxxxxx.xxxx.xxx
21.5 Priser for Tjenesterne for alle foreningskunder i en
given forening, er aftalt specielt mellem foreningen og EWII Bredbånd. Priserne kan oplyses til foreningskunden ved henvendelse til den pågældende forening eller ved henvendelse til EWII Bredbånd. Priser vil ikke fremgå af EWII Bredbånds hjemmeside.
Regulering af de aftalte priser sker på baggrund af aftale mellem foreningen og EWII Bredbånd, og varsles til foreningskunder med mindst 30 dages forudgående varsel.
21.6 Foreningen kan på vegne af foreningskunden indgå aftale med EWII Bredbånd om, at en del af abonnementsbetalingen skal betales direkte af foreningen til EWII Bredbånd. Foreningen vil typisk opkræve beløbet ved foreningskunden som en del af huslejen, men det er EWII Bredbånd uvedkommende, hvordan en sådan betaling afregnes mellem foreningskunden og foreningen. Hvor en sådan aftale er indgået, vil kun differencen mellem den samlede pris for de leverede Tjenester og det af foreningen opkrævede, blive opkrævet af EWII Bredbånd.
21.7 Der kan være aftalt særlige gebyrer for foreningskunder mellem foreningen og EWII Bredbånd. Gebyrer gældende for den enkelte foreningskunder kan oplyses ved henvendelse til den pågældende forening eller ved henvendelse til EWII Bredbånd. Disse vil ikke fremgå af EWII Bredbånds hjemmeside.
22. Særlige vilkår for Premium WIFI
22.1 Premium WIFI er inkluderet i Kundens Internettjeneste eller et tilvalg til Kundens Internettjeneste. Premium WIFI indeholder WIFI Udstyr samt et valgfrit teknikerbesøg af EWII Bredbånd eller EWII Bredbånds samarbejdspartner.
22.2 Det er en forudsætning for at abonnere på Premium WIFI, at Kunden ligeledes abonnerer på Internettjenesten. Ved ophør af abonnement på Internettjenesten, uanset grunden hertil, ophører aftalen om Premium WIFI på samme tidspunkt. Ophører Premium WIFI på denne baggrund mens Kunden er omfattet af en bindingsperiode, skal Kunden betale et gebyr svarende til abonnementsbetalingen i den resterende bindingsperiode.
22.3 Ved ophør af Premium WIFI vil EWII Bredbånd kræve Udstyret retur.
EWII Bredbånd ejer det udleverede WIFI-Udstyr.
22.4 Alle fejlmeldinger af WIFI Udstyret skal ske til EWII Bredbånd Teknisk support på 70 55 55 56. Skulle en evt. fejlmelding kræve, at EWII Bredbånds samarbejdspartner yder support på det udleverede Udstyr, vil EWII Bredbånd sørge for, at EWII Bredbånds samarbejdspartner bliver kontaktet vedr. dette, hvorefter EWII Bredbånds samarbejdspartner står for supporten. Ligger besøget udover, de i produktet indeholdende 2 besøg pr. år, vil fakturering af besøget stå for Kundens egen regning.
22.5 Hvis Kunden ændrer på det tekniske set- up/fabriksindstillingerne, laver skade på eller mister det udleverede Udstyr, kan EWII Bredbånd kræve, at abonnenten hæfter for dette.
23. Særlige vilkår ved digitale beskeder
Ved bestilling online accepterer du samtidig tilmelding til digitale beskeder. Dvs. at du vil modtage regninger, information om produkter og priser samt evt. vilkårsændringer som digitale beskeder i Selvbetjeningen.
Som bruger af Selvbetjeningen hos EWII og TREFOR er det en forudsætning, at du afgiver en gyldig e-mailadresse til brug for digitale beskeder.
EWII er berettiget til at sende alle meddelelser til dig som digitale beskeder via Selvbetjeningen med undtagelse af driftsinfo og forbrugsovervågning, som kræver særlig tilmelding i Selvbetjeningen. Meddelelserne omfatter, men er ikke begrænset til betalingspåmindelser, rykkerbreve, inkassovarslinger, meddelelser om ændringer af aftalens vilkår og priser. Disse meddelelser finder du under ‘Beskeder’ på Selvbetjeningen.
Fakturaer vil være tilgængelige under ‘Fakturaoversigt’ på Selvbetjeningen. Hvis du er tilmeldt automatisk kortbetaling eller MobilePay betalingsaftale, modtager du en notifikation fra os om automatisk træk med angivelse af beløb og betalingsdato.
Ordrebekræftelser, aftaler og kontrakter finder du under det relevante produkt på Selvbetjeningen.
Ønsker du at benytte Selvbetjeningen er det en forudsætning, at du er tilmeldt digitale beskeder. Når du er tilmeldt digitale beskeder, modtager du notifikation på e-mail fra os, når der er ny digital besked til dig i Selvbetjeningen. Du kan i Selvbetjeningen også tilvælge at få besked pr. SMS. Når Kunde er tilmeldt digitale beskeder, modtager Kunden ikke længere meddelelser fra EWII Bredbånd som almindelig post. Meddelelser sendt som digital besked via Selvbetjeningen har samme juridisk bindende virkning mht. betalings-, accept-, varslings- og klagefrister, som var de sendt med almindelig post. Det er Kundens ansvar løbende at
læse de meddelelser, som EWII Bredbånd sender til Kunden i Selvbetjeningen.
EWIIs inkasso- og advokatsamarbejdspartner er berettiget til at rette henvendelse til Kunden på den oplyste e-mailadresse eller telefonnummer, hvis de assisterer EWII Bredbånd i forbindelse med eventuelle udestående beløb eller uoverensstemmelse, som led i denne aftale mellem EWII Bredbånd og Kunden.
Gebyrfrihed
Ved tilmelding til digitale beskeder har Kunden mulighed for at undgå gebyr ved betaling af Kundens fakturaer, hvis Kunden tilmelder sig MobilePay betalingsaftale eller automatisk kortbetaling. Læs hvordan på xxxx.xx/xxxxxxxxxxx.
Ændringer
Ved ny e-mailadresse er Kunden forpligtet til straks at opdatere oplysningerne i Selvbetjeningen eller kontakte Xxxxxxxxxxxx på 70 55 55 55, da det ellers er misligholdelse af aftalen om digitale beskeder.
Det er Kundens ansvar at sikre, EWII Bredbånd har de korrekte oplysninger. Hvis EWII Bredbånd ikke har en gyldig e- mailadresse til digitale beskeder, forbeholder EWII Bredbånd sig retten til at sende meddelelser via brev ligesom Xxxxxx heller ikke længere kan benytte Selvbetjeningen samt undgå betalingsgebyr.
EWII Bredbånd forbeholder sig retten til når som helst at kunne ændre i vilkår og betingelser for digitale beskeder ved at opdatere denne side. Kunden vil modtage besked herom via digitale beskeder i Selvbetjeningen.
Bilag 1
Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende til:
EWII Bredbånd A/S Kokbjerg 30
6000 Kolding
Att: Kundeservice
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende:
Navn
Adresse
Postnr. og by
Vare(r) og/eller tjenesteydelse(r)
Dato og underskrift
Bestillingsdato
Gebyroversigt | ||
Ekskl. moms | Inkl. moms | |
Bredbånd | ||
1. rykker* (Betalingspåmindelse) | 100,00 kr. | 100,00 kr. |
2. rykker* (Rykkerskrivelse) | 100,00 kr. | 100,00 kr. |
3. rykker* (Inkassomeddelse) | 100,00 kr. | 100,00 kr. |
Udskrivning af årsopgørelse | 50,00 kr. | 62,50 kr. |
Udskrivning af regningskopi | 50,00 kr. | 62,50 kr. |
(Kan hentes gratis i Selvbetjeningen) | ||
Betalingsservice* | 6,50 kr. | 6,50 kr. |
MobilePay Betalingsaftale | 0,00 kr. | 0,00 kr. |
Automatisk korttræk | 0,00 kr. | 0,00 kr. |
Indbetalingskort | 39,20 kr. | 49,00 kr. |
Renter | 8 % | |
Lukkegebyr – Bredbånd* | 500,00 kr. | 500,00 kr. |
Forgæves teknikerkørsel | 399,20 kr. | 499,00 kr. |
Bortkommen/ødelagt router (Internet via kabel-TV) | 559,20 kr. | 699,00 kr. |
* Momsfrit |