SPORTSREGLEMENT FOR LEGEND CUP 2013
SPORTSREGLEMENT FOR LEGEND CUP 2013
1. Titel
1.1. Seriens navn
Seriens navn er Legend Cup (Legend), og tilrettelægges af promotor Driftsforeningen Padborg Park.
Serien er åben for Legend fra US 600 Racing, modificeret af Padborg Park I/S til danske baner benævnt Padborg Park Legend 600, og som det i øvrigt fremgår af de tekniske regler for serien udgivet af Driftsforeningen Padborg Park.
1.2. Navnerettigheder
Driftsforeningen Padborg Park anvender navnet Legend Cup (Legend) i 2013 efter aftale med importøren af Padborg Park Legend 600.
Når man deltager i serien accepterer man samtidig, at alle filmoptagelser samt fotos frit kan benyttes af importøren af Padborg Park Legend 600, Driftsforeningen Padborg Park og mesterskabets klassesponsor.
2. Official
2.1. Xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
2.2. Sekretariat Sekretariat for Legend
Inger Werge Poulsen Xxxxxxxxxxxx 00
6330 Padborg
Tlf. 00 00 00 00 eller 00 00 00 00 (efter 18:00) xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xxx
Alle henvendelser om serien bedes rettet til sekretariatet.
2.3. Tilmelding til løb
Tilmelding til de enkelte løb sker i h.t. tillægsregler for det pågældende løb. Anmeldelsesgebyret fremgår af det enkelte løbs tillægsregler.
3. Deltagere
3.1. Danske og udenlandske kørere
Serien er åben for danske og udenlandske kørere. Mesterskabet køres mellem alle de deltagende kørere.
Der udskrives et old-boys mesterskab for kørere, der i kalenderåret minimum er 40 år.
3.2. Tilmelding til serien
Tilmelding til serien koster for hver kører i 2013 kr. 2.500 og sker til sekretariatet. Endvidere betales indtil kr. 1.000 for TV for serien i 2013.
Beløbet i alt kr. 3.500 + moms betales samtidig med reservation af startnummer primo 2013.
Kørere har ved tilmelding til serien frem til 1. februar 2013 ret til det startnummer, de anvendte i 2012. Såfremt to eller flere kørere i 2012 anvendte samme startnummer, har den bedst placerede kører ret til startnummeret. Retten til et startnummer opnås ved tilmelding til serien og indbetaling af ovenstående gebyrer. Efter den 1. februar 2013 fordeles ledige startnumre efter først-til-mølle-princippet på basis af tilmelding til serien og indbetaling af ovenstående gebyrer.
3.3. Gæstekørere
Alle deltagere i serien får mesterskabspoints.
3.4. Klassesponsorer
Klassesponsorer meddeles af Driftsforeningen Padborg Park inden den 1. april 2013
Driftsforeningen Padborg Park disponerer til eventuelle klassesponsorer over følgende flader på bilen:
Areal på 40 x 40 cm på taget.
Areal på10 x 10 cm på forreste venstre skærm
Areal over startnummer på hver side af bilen 10 x 50 cm
3.5. Frikøb for klassesponsorer
Såfremt en kører ønsker at frikøbe sig for klassesponsorer, kan det ske mod betaling af kr.
1.000 pr. løb.
4. Løbsserie og mesterskabsbestemmelser
Legend Cup køres i 2013 som åbne nationale løb eller på udenlandske baner efter løbsarrangørernes bestemmelser.
4.1. Points
4.1.1. Optjening af points i løb
Der gives points for placering i 1 x tidtagning og 3 x heat for hver løbsdag/weekend.
4.1.2. Pointskala
Nr. 1 25 points
Nr. 2 22 points
Nr. 3 20 points
Nr. 4 18 points
Nr. 5 16 points
Nr. 6 15 points
Nr. 7 14 points
Nr. 8 13 points
Nr. 9 12 points
Nr. 10 11 points
Nr. 11 10 points
Nr. 12 9 points
o.s.v. således at nr. 20 får ét points.
Vinder af Legend Cup er den kører, der samlet i de tællende løb og tællende tidtagninger har indtjent flest points. Ved pointlighed er antal af førstepladser, andenpladsen o.s.v. udslagsgivende. Hvis stadig pointlighed er sidste fælles heat, som begge gennemfører, afgørende for den indbyrdes placering.
Vinder af old-boys mesterskabet er den old-boys kører, som i den samlede pointsstilling har scoret flest mesterskabspoints. Ved pointlighed se ovenfor.
4.1.3. Smid væk
I den samlede stilling skal points fra to heat (ikke nødvendigvis fra samme løbsdag) smides væk. Heat, hvor en kører er udelukket, kan ikke smides væk.
5. Præmier
5.1. Præmier
Præmier til kører nr. 1, 2 og 3 i hvert løb udsættes af den arrangerende klub. Præmier til nr. 1, 2 og 3 i old-boys i hvert løb udsættes af den arrangerende klub Præmier til nr. 1, 2 og 3 i Legend mesterskabet udsættes af Driftsforeningen Padborg Park.
Præmier til nr. 1, 2 og 3 i old-boys mesterskabet udsættes af Driftsforeningen Padborg Park.
5.2. Præmier fra klassesponsorer
Oversigt over eventuelle præmier fra klassesponsorer udsendes af Driftsforeningen Padborg Park senest den 1. april 2013
5.3. Fortabelse af præmier
Deltagere, der frikøber sig for reklamer fra eventuelle klassesponsorer, fortaber indtjente præmier udsat af klassesponsorer.
6. Afvikling
Alle Legend afvikles i h.t. nærværende regler, tillægsreglerne for de enkelte løb, og tidtagning.
6.1. Drivers Parade 6.2.1
Som en del at konkurrencen på de enkelte løbsdage kan Driftsforeningen Padborg Park arrangere Drivers Parade på en lokalitet ikke mere end 45 km fra den aktuelle bane.
Drivers Parade har en varighed på 2 timer og skal afholdes eftermiddag eller aften før træningens start.
Hver enkelt kører er forpligtet til at møde med sin bil og iført køredragt.
Udeblivelse uden aftale med løbskoordinatoren medfører udelukkelse af tidtagningen i den pågældende konkurrence.
6.2. Træning, tidtagning og konkurrence
6.2.1. Træning og tidtagning
Der afvikles minimum10 minutters træning, og minimum 20 minutter tidtagning.
6.2.2. Konkurrence
Tre heat hver på minimum 15 minutter + én omgang.
Startopstilling i heat 1 på grundlag af tidtagning, idet de første 20 dog bytter om, således at bedst i tidtagningen starter nr. 20, nr. 2 som nr. 19 o.s.v. således at 20. dårligste i tidtagningen placeres forrest i startopstillingen. Deltagere, der uanset grund, ikke får registreret tid i tidtagningen, placeres dog altid bagerst i startopstillingen i første heat. Såfremt 2 eller flere deltagere ikke får registreret tid i tidtagningen, placeres disse indbyrdes efter den aktuelle mesterskabsstilling, idet dog placeringen i første konkurrence sker efter startnummerorden.
Startopstilling i heat 2 på grundlag af tidtagningen og resultatet i første heat, idet placeringerne lægges sammen, og første startplacering er den med lavest sammenlagte placeringsciffer, anden startplacering er den med næstlavest sammenlagte placeringsciffer o.s.v. Såfremt to eller flere kørere har samme placeringsciffer, afgøres startplaceringen af bedste tid i tidtagningen.
Startopstilling i heat 3 på grundlag af resultatet af tidtagningen og resultatet af første og andet heat, idet placeringerne lægges sammen, og første er den med lavest sammenlagte ciffer, anden er den med næstlavest sammenlagte ciffer o.s.v. I startopstillingen byttet de 20 første om, således at laveste ciffer starter som nr. 20, nr. 2 som nr. 19 o.s.v. således at køreren med højeste placeringsciffer af de første 20 starter først. Såfremt to eller flere kørere har samme placeringsciffer, afgøres startplaceringen af resultat i heat 2, idet bedste mand starter efter næstbedste i det indbyrdes resultat.
Såfremt to eller flere kørere ikke er startet i heat 2, afgøres startplaceringen af bedste tid i tidtagningen.
Det første og tredje heat startes med rullende start, idet kørerne efter opstilling på grind kører en hel grøntflagsomgang inden starten af safety car gives fri på 2. passage af startstregen
Andet heat starter med stående start.
7. Kommunikation
Radiokommunikation mellem pit/depot og den enkelte kører er tilladt. Radiokommunikation mellem to kørere er ikke tilladt.
Resume af afviklingsbestemmelser for Legend Cup 2012 – Legend
Tidtagning:
- Minimum 1 x 20 minutters tidtagning.
Cup afdeling;
- Tre heat hver på minimum 15 minutter + én omgang
Startopstilling i heat 1 på grundlag af tidtagning, idet de 20 første bytter om, således at bedst i tidtagningen starter som nr. 20, nr. 2 som nr. 19 o.s.v. således at dårligste i tidtagningen placeres starter først i startopstillingen. Deltagere, der uanset grund, ikke får registreret tid i tidtagningen, placeres dog altid bagerst i startopstillingen i første heat. Såfremt 2 eller flere deltagere ikke får registreret tid i tidtagningen, placeres disse indbyrdes efter den aktuelle mesterskabsstilling, idet dog placeringen i første konkurrence sker efter startnummerorden.
Startopstilling i heat 2 på grundlag af tidtagningen og resultatet i første heat, idet placeringerne lægges sammen, og første startplacering er den med lavest sammenlagte placeringsciffer, anden startplacering er den med næstlavest sammenlagte placeringsciffer o.s.v. Såfremt to eller flere kørere har samme placeringsciffer, afgøres startplaceringen af resultat i heat 1, således at bedste placering indbyrdes giver bedre placering end den næstbedste i det indbyrdes resultat.
Startopstilling i heat 3 på grundlag af resultatet af tidtagningen og resultatet af første og andet heat, idet placeringerne lægges sammen, og første er den med lavest sammenlagte ciffer, anden er den med næstlavest sammenlagte ciffer o.s.v. I startopstillingen byttet de 20 første om, således at laveste ciffer starter som nr. 20, nr. 2 som nr. 19 o.s.v. således at køreren med højeste placeringsciffer af de første 20 starter først. Såfremt to eller flere kørere har samme placeringsciffer, afgøres startplaceringen af resultat i heat 2, idet bedste mand starter efter næstbedste i det indbyrdes resultat.
Startmåde:
- Rullestart i 1. og 3. heat.
- Stående start i 2. Heat.
Tillægspoint:
- Der indtjenes points i tidtagningen som var denne et heat.
Pointskala:
- 25, 22, 20, 18, 16, 15, 14, 13, 12 o.s.v. således at nr. 20 får ét point.
"Smid væk":
- I Legend slutstilling er alle afdelinger (heat og tidtagning) på nær to heat gældende.