Oplysning om fortrydelsesret
Oplysning om fortrydelsesret
1. Fortrydelsesret - fjernsalg
Efter forbrugeraftalelovens § 18 kan du som forbruger fortryde en aftale om en finansiel tjenesteydelse inden for 14 dage, hvis aftalen er indgået
- uden at du fysisk har mødt din rådgiver, dvs. en såkaldt fjernsalgsafta- le. Aftalen kan fx være indgået via telefon, mail eller Nordfyns Bank Netbank
- uden for banken, fx på et møde hos dig eller på din arbejdsplads
- i banken, via telefon, mail eller Nordfyns Bank Netbank, men efter du har mødtes med din rådgiver uden for banken.
1.1. Særlige regler for individuelle pensionsordninger
Du kan fortryde en aftale om individuel pensionsordning (alders- opsparing og ratepension), der er indgået på en af de ovennævnte måder, inden for 30 dage.
1.2. Beregning af frist
Fortrydelsesfristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har skrevet under på kontrakten eller afgivet bestillingen. Men ikke før du har fået de oplysninger, du efter forbrugeraftaleloven har krav på, blandt andet om fortrydelsesretten og oplysninger om det produkt, du har bestilt. Du skal have disse oplysninger på skrift, fx i din eArkiv eller på papir. Hvis du fx indgår aftalen mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplys- ningerne senere, fx onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Falder fortrydelsesfristens sidste dag på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, udløber fristen den følgende hverdag.
1.3. Betaling, hvis du fortryder
Hvis du udnytter fortrydelsesretten, skal du tilbagelevere det, du har modtaget. Banken skal betale det beløb tilbage, som du har betalt, bortset fra bankens ekspeditionsomkostninger og andre omkostninger, fx tinglysningsafgifter eller omkostninger i forbin- delse med vurdering af din ejendom.
Afhængig af sagens omfang, kan banken beregne en timepris for sit arbejde, hvis du udnytter din fortrydelsesret.
1.4. Hvordan fortryder du?
Fortryder du en aftale, skal du ringe eller skrive til din afdeling, inden fristen udløber. Hvis du vælger at skrive til os, er det nok, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber. Vil du sikre dig bevis for, at du har overholdt fristen, kan du fx sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen.
1.5. Her har du ikke fortrydelsesret
Du har ikke fortrydelsesret på aftaler om optagelse af realkreditlån og handel med realkreditobligationer. Du har heller ikke fortrydel- sesret på aftaler om værdipapirer eller finansielle tjenesteydelser, hvis værdipapirets eller tjenesteydelsens pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet.
Du har derfor ikke fortrydelsesret på aftaler om fx
- aktier og obligationer
- valuta
- andele i kollektive investeringsforeninger
- futures og optioner
- renteaftaler
- rente- og valutaswaps
D00PDFXKUNFORTRY/2.0
- fastkursaftaler
- fastforrentede indlån, hvor indfrielsesvilkårene følger kapital- markedet
- Millionærkonto.
1.6. Overførsler og betalinger
Fortrydelsesretten bortfalder, inden fristen udløber, når aftalen efter dit udtrykkelige samtykke er blevet helt opfyldt af begge parter. Det vil ofte være tilfældet ved overførsler og betalinger.
1.7. Når fortrydelsesfristen er udløbet
Når fortrydelsesfristen er udløbet, kan aftaler opsiges ifølge bestemmelserne i Nordfyns Banks Almindelige forretningsbetin- gelser eller efter bestemmelserne i de konkrete aftaler.
1.8. Her bortfalder fortrydelsesretten
Fortrydelsesretten bortfalder for aftaler, der inden for fortrydelses- fristen på hhv. 30 dage (pensionsordninger) og 14 dage (øvrige fjernsalgsaftaler) bliver omfattet af en aftale om værdipapirer eller finansielle tjenesteydelser, hvis værdipapirets eller tjenesteydel- sens pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet. I disse tilfælde kan du derfor ikke fortryde indskuddet på aftaler, der inden for fortrydelsesfristen investeres i værdipapirer eller tilknyttes en af bankens investeringspuljer.
2. Fortrydelsesret - kreditaftaler
Efter kreditaftalelovens § 19 kan du som forbruger fortryde en aftale om et lån eller en kredit inden for 14 kalenderdage.
Er aftalen omfattet af fortrydelsesret efter både forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven, gælder forbrugeraftaleloven ikke for lånet eller kredit- ten.
2.1. Beregning af frist
Fortrydelsesfristen for lån og kreditter regnes fra den dag, du har skrevet under eller modtaget aftalevilkår og -betingelser samt oplysninger om vilkår for udnyttelse af fortrydelsesretten. Du skal have disse oplysninger på skrift, fx i din eArkiv eller på papir.
Hvis du fx indgår kreditaftalen mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne senere, fx onsdag den 3., har du frist til onsdag den 17.
Fristen udløber altid på fortrydelsesfristens sidste dag, uanset om den falder på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaf- tensdag, nytårsaftensdag eller fredag efter Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx.
2.2. Betaling, hvis du fortryder
Hvis du udnytter fortrydelsesretten, skal du uden unødig forsinkel- se og senest 30 dage efter, at meddelelse om fortrydelse er sendt til banken, tilbagebetale kapitalen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor lånet eller kreditten blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage.
Banken skal betale de omkostninger tilbage, som du har betalt, bortset fra eventuelle omkostninger til offentlige myndigheder, som ikke kan refunderes, fx tinglysningsafgifter.
2.3. Hvordan fortryder du?
Fortryder du en aftale, skal du følge de anvisninger, der er beskre- vet i aftalen. Du skal meddele banken det på papir eller et andet varigt medium, inden fristen udløber. Det er nok, hvis du har sendt beskeden inden fristen udløber.
2.4. Når fortrydelsesfristen er udløbet
Når fortrydelsesfristen er udløbet, kan aftaler opsiges ifølge bestemmelserne i Nordfyns Banks Almindelige forretningsbetin- gelser eller efter bestemmelserne i de konkrete aftaler.
Gældende fra 18. juli 2014
Side 1
A/S Nordfyns Bank | Xxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx | Telefon 0000 0000 | Telefax 7624 1773 Xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx | xxx.xxxxxxxxxxxx.xx | CVR-nr. 64865218