Almindelige Betingelser vedrørende Erhvervsflytninger og – Opbevaringsaftaler 2018 (”Betingelser”)
Almindelige Betingelser vedrørende Erhvervsflytninger og – Opbevaringsaftaler 2018 (”Betingelser”)
DMF almindelige betingelser gældende fra 1.7.2018 Nedenfor er anvendt følgende definitioner/begreber
Firmaet: Ved Firmaet forstås en flyttevirksomhed, som er medlem af Dansk Møbeltransport Forening.
Kunden: Ved Kunden forstås den virksomhed, hvis CVR-nummer fremgår af aftalen, der bestiller
Flytteopgave/-r og/eller indgår aftale om Opbevaring hos Firmaet og enten ejer de aktiver/løsøregenstande der skal flyttes, eller er legitimeret til at gøre dette for ejeren.
Flytteopgave/-r: Ved Flytteopgave forstås den aftale der indgås jf. Betingelserne mellem Kunden og Firmaet, samt de særlige skriftlige aftaler der er indgået mellem disse.
Opbevaring: Ved Opbevaring forstås den situation, hvor Firmaet har modtaget og selvstændigt placeret Kundens genstande og løsøre på et af Firmaet dertil indrettet område, hvor Kunden ikke har fri adgang til.
Opgaven: Ved Opgaven forstås enten en, eller flere, Flytteopgave/-r eller Opbevaring/-er, eller en kombination af disse.
Kolli: Ved Kolli forstås en enkelt løsøre genstand eller det antal løsøre genstande, der er pakket i en flyttekasse eller naturligt udgør en enhed, der transporteres af Firmaet.
Magasin: Ved Magasin forstås den bygning, hvor opbevaringen finder sted, og som ikke er tilgængelig for omverdenen. Bygningen skal være opført på muret eller støbt sokkel og skal kunne bygningsforsikres.
Flytning: Kørsel af genstande og effekter, der tilhører en ordregiver til privat eller erhvervsmæssig brug, til en, eller flere, destination/- er.
Transport: Kørsel af genstande og effekter for ordregiver, når disse er beregnet til omsætning.
1. Generelt
Nærværende Betingelser udgør det fulde aftalegrundlag mellem Firmaet og Kunden. Ændringer i forhold til Betingelser er kun gyldige, hvis de er skriftlige og vedlagt Betingelserne som bilag. Firmaet er, for Flytteopgaver, dækket af en professionel ansvarsforsikring.
2. Aftalen
Tilbud afgivet af Firmaet er gældende i 8 dage fra afgivelsen, hvorefter det bortfalder uden yderligere varsel. Tilbud afgives på basis af de på tilbudsdagen gældende arbejdslønninger, takster, fragter, valutakurser mv. Opbevaring omfatter, med mindre andet er aftalt, anbringelse af løsøret i Magasin.
Farligt gods, våben, letfordærvelige genstande og særligt værdifulde eller skrøbelige løsøre kan kun indgå i Opgaven efter særlig skriftlig aftale mellem parterne.
Kunden er forpligtiget til at give Firmaet nøjagtige skriftlige oplysninger om, hvori faren består og om de forsigtighedsregler, som skal iagttages før Firmaet beslutter om de ønsker at lade det indgå i Opgaven, hvorfor Firmaet er fri til at acceptere eller afvise godset, genstandene eller løsøret.
Oplyser Kunden ikke, at Opgaven omfatter ovennævnte genstande, hæfter Kunden for al skade, der forårsages på materiel og personer, og som kan henføres til disse genstande. Bliver Firmaet klar over, at Opgaven omfatter ovennævnte genstande er Firmaet berettiget til enten, at forlange disse genstande fjernet straks, eller ophæve aftalen med Xxxxxx i sin helhed.
Aftalen mellem Firmaet og Kunden er endeligt indgået, når Kunden modtager den endelige ordrebekræftelse fra Firmaet. Firmaet er berettiget til at regulere aftalens samlede pris, såfremt der på et tidspunkt efter aftalens indgåelse sker udefra kommende ændringer med hensyn til takster, fragter, afgifter og valutakurser. Kunden skal, på skrift, informeres om sådanne ændringer snarest muligt.
2.1 Flytteopgaver
For Flytteopgaver starter og slutter prisberegningen på Firmaets adresse. En Flytteopgave omfatter, med mindre andet er aftalt, ned- og opbæring, kørsel samt løs anbringelse af flyttegodset efter Kundens anvisning på den nye plads. Af- og påmontering foretages kun efter skriftlig aftale herom. Flytteopgaven omfatter ikke ind- og udpakning eller transport af genstande, der vejer over 100 kg, med mindre der er indgået skriftlig aftale herom. Firmaet leverer mod betaling de til nedpakningen nødvendige kasser.
3. Betaling
3.1 Flytteopgave
Firmaet opkræver betaling ved arbejdets afslutning, medmindre andet er skriftligt aftalt.
3.2 Opbevaring
Firmaet opkræver løbende betaling så længe aftalen er i kraft. Firmaet kan derudover betinge sig særlige betalinger for tjenester der er ud over selve Opbevaring, fx besigtigelse, interne rokeringer af det opbevarede på Kundens anmodning mv.
Faktura for den samlede aftalte opbevaringsperiode eller første periode af denne fremsendes i umiddelbar forlængelse af at alle løsøregenstande er anbragt i Magasinet. Firmaet tager forbehold for eventuelle prisændringer i den periode aftalen er i kraft. Sådanne ændringer varsles med et varsel på 30 dage, i overensstemmelse med opsigelsesreglerne i denne Betingelse.
Firmaet har tilbageholdelsesret i endnu ikke udleveret genstande for alle forfaldne beløb. Opbevaringsafgiften beregnes normalt månedsvis og erlægges i mangel af anden skriftlig aftale kvartalsvis forud.
Eventuel for meget betalt opbevaringsafgift refunderes efter udlevering, dog kun for halve måneder, eller andet aftalt. Når en del af løst anbragt gods udtages reduceres opbevaringsafgiften forholdsmæssigt.
4 Afbestilling
Aftaler om Flytteopgaver er bindende for både Firmaet og Kunden fra indgåelsestidspunktet. Ønsker Kunden at afbestille Flytteopgaver kan dette alene ske mod betaling efter nedenstående tabel. Mere end 30 dage før tidspunktet for Flytteopgavers påbegyndelse 10 % af den totale aftalte pris.
Mellem 30 og 14 dage før tidspunktet for Flytteopgavers påbegyndelse 20 % af den totale aftalte pris. Mindre end 14 dage før tidspunktet for Flytteopgavers påbegyndelse 30 % af den totale aftalte pris.
4.1 Flytteopgave
Såfremt Xxxxxx ønsker at foretage større ændringer i indholdet af aftalen om Flytteopgaven vil dette være at betragte som en afbestilling, medmindre Firmaet skriftligt accepterer disse ændringer.
5. Kundens ansvar
Kunden har pligt til skriftligt at gøre Firmaet opmærksom på, at der er tale om særligt værdifulde genstande der indgår i Opgaven herunder, men ikke begrænset til, designermøbler og -lamper, antikviteter, kunstgenstande, malerier, orientalske tæpper, guld, sølv, ædle stene.
Firmaet kan betinge sig, at der tegnes ekstra forsikringsdækning, såfremt det vurderes at Opgaven omfatter særligt værdifulde, eller skrøbelige genstande. Kunden vil blive oplyst og opkrævet betaling for en sådan ekstra forsikringsdækning.
Ønsker Kunden, at reklamere eller kræve erstatning fra Firmaet skal dette meddelelse via mail eller anden skriftlig henvendelse til Firmaet.
Sådanne reklamationer og krav om erstatning skal fremsendes hurtigst muligt efter Xxxxxx blev, eller burde have være blevet, bekendt med bortkomst eller skader dog senest 14 dage efter henholdsvis flytningens afslutning eller godsets udlevering.
Firmaet er berettiget til at besigtige den eller de genstande, der er omfattet af reklamationen, eller erstatningskravet, før de tager en eventuel beslutning om at vedkende sig kundes krav.
Firmaet er, for Flytteopgaver, dækket af en professionel ansvarsforsikring med de begrænsninger der følger af Aftalen. Firmaet har ikke tegnet særskilt forsikring for Opbevaringsopgaver.
Almindelige Betingelser vedrørende Erhvervsflytninger og – Opbevaringsaftaler 2018 (”Betingelser”) DMF almindelige betingelser gældende fra 1.7.2018
Såfremt Kunden ønsker yderligere forsikringsdækning end den ovenstående anbefales det, at Kunden selv tegner en specifik forsikring for dette.
6. Firmaets ansvar
Firmaet er kun ansvarlige for bortkomst og skade, som skyldes fejl og forsømmelser fra Firmaets og dets ansattes side. Firmaets er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure eller genstandes egen beskaffenhed, herunder at det ikke kunne tåle de påvirkninger, der normalt forekommer under udførelsen af en Opgave.
Firmaet er uden ansvar for bortkomst af eller skade, der skyldes behandling, nedpakning, læsning, stuvning, aflæsning og udpakning foretaget af Kunden eller personer, der handler på Kundens vegne. Firmaets erstatningspligt er begrænset til genanskaffelsespriser umiddelbart inden skaden indtrådte.
Affektionsværdi og anden særlig værdi, fx grundet genstandens karakter som samlerobjekt med videre, erstattes ikke. Firmaet er berettiget til at opkræve yderligere betaling for at påtage sig et udvidet erstatningsansvar såvel som stille krav om udvidet eller ekstra forsikringsdækning.
Erstatningen kan ikke overstige det af Kunden dokumenterede tab og kan højst andrage 50.000 kr. for et enkelt kolli eller indholdet af en flyttekasse og max. 2 mio. kr. pr. Flytteopgave, medmindre Firmaet har påtaget sig et udvidet erstatningsansvar. Hvis flere kolli omfatter effekter, der tilsammen kan betragtes som en enhed (f.eks. et service), er Firmaet kun ansvarlig for ét kolli.
Bortkommer eller beskadiges enkelte dele af en sådan enhed, har Firmaet intet ansvar for en mulig værdiforringelse af selve enheden, medmindre Firmaet har påtaget sig et udvidet erstatningsansvar. Når Firmaet har udbetalt den fulde erstatningssum for gods og genstande overgår ejendomsretten fuldt ud til Firmaet for de pågældende genstande.
I stedet for udbetaling af en kontant erstatning kan Firmaet, efter aftale med Kunden, levere nye effekter, identiske med de bortkomne eller beskadigede, eller lade udføre en håndværksmæssig korrekt reparation af beskadigelserne på Firmaets regning.
7. Internationale Flytteopgaver
For Flytteopgaver, hvor transporten foregår over en eller flere landegrænser gælder følgende yderligere vilkår. Kunden erklærer ved sin underskrift på tilbuddet om Flytteopgaven, at der ikke befinder sig toldpligtigt eller ulovligt gods i det transporterede herunder, men ikke begrænset til, tobak, spiritus, pornografi, narkotika, våben.
Såfremt Kunden ønsker at få transporteret en eller flere af ovennævnte typer løsøre, skal det kommunikeres til Firmaet, der alene beslutter om det vil ske og til hvilken merpris. Betalinger for sådanne Flytteopgaver er forfaldne og skal være modtaget af Firmaet inden pålæsningen påbegyndes, medmindre andet er særskilt aftalt.
8 Opbevaring – særlige bestemmelser
8.1 Rengøring og vedligeholdelse
Firmaet har ikke pligt til foranstaltninger af rengøring eller vedligeholdelse af det opbevarede. Sådanne foranstaltninger udføres kun efter skriftlig ordre og mod betaling.
8.2 Besigtigelse
Det står kunden frit for at besigtige Magasinet. Indvendinger mod godsets opbevaringsmåde eller mod valg af plads på Magasinet må gøres straks.
Besigtigelse af det opbevarede gods, ompakning, udtagning af enkelte
genstande m.v. kan kun ske efter forudgående aftale med firmaet og arbejdet, der er forbundet hermed, beregnes tarifmæssigt.
8.3 Opsigelse
Kunden kan til enhver tid opsige aftalen med 30 dages varsel. Firmaet kan til enhver tid opsige aftalen med 30 dages varsel. Kan værdien af det opbevarede gods ikke klart dække Firmaets allerede forfaldne tilgodehavende hos Kunden, er Firmaet berettiget til at opsige opbevaringskontrakten med øjeblikkeligt varsel.
8.4 Udlevering og Transport
Forinden udlevering af det opbevarede sker, skal alle forfaldne beløb til Firmaet være betalt. Enhver transport i forbindelse med opbevaringen sker i henhold til Betingelserne, når transporten udføres af Firmaet. Firmaet er ikke ansvarligt for skader eller mangler, der opstår under transport, som udføres af Kunden selv eller på dennes foranstaltning af andre end Firmaet.
8.5 Legitimation
Ved godsets modtagelse til Opbevaring udsteder Firmaet i Kundens navn et opbevarings bevis, der ikke må transporteres til tredjemand, hverken til eje eller til sikkerhed, medmindre Firmaet har givet det påtegning herom. Delvis udlevering kan kun finde sted mod påtegning herom på opbevaringsbeviset. Udlevering til tredjemand kan kun ske ved fuldmagt fra Kunden. Afhenter af godset er forpligtiget til at legitimere sig, som enten den der har indleveret godset, eller som den person, der har fået overdraget en gyldig fuldmagt til dette.
8.6 Kundens Adresse
Henvendelse fra Firmaet til Kunden sker med frigørende virkning til den, af Kunden, sidst opgivne e-mailadresse. Det er alene Kundens ansvar, at oplyse Firmaet om en, til enhver tid, gyldig e-mailadresse, samt holde sig opdateret på de af Firmaet fremsendte e-mails. Gør Xxxxxx ikke dette, er han ansvarlig for alle følger heraf, jfr. bl.a. neden for under om tvangssalg og bortskaffelse, og for enhver deraf følgende ulempe og udgift for Firmaet i forbindelse med efterlysning af Kunden.
8.7 Ejendomsret og panterettigheder
Kunden har pligt til ved indlevering af gods at oplyse om evt. hæftelse på godset, pant, ejendomsforhold, mv.
8.8 Tvangssalg og bortskaffelse
Udebliver forfalden opbevaringsbetaling ud over den aftalte tid, og svarer kunden ikke inden rimelig tid, eller har firmaet søgt denne lokaliseret i længere tid, efter at være fremsendt skriftligt påkrav, er firmaet berettiget til, at bortsælge eller -bortskaffe det opbevarede.
Bortsalg sker ved offentlig vurdering eller auktion. Firmaet er berettiget til at beholde en sum svarende til forfaldne beløb samt rimelige omkostninger til deres foranstaltninger i forbindelse med salget. Eventuel overskydende salgssum udbetales til kunden.
Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er firmaet berettiget til at skaffe genstandene bort.
8.9 Skadedyr
Firmaet er ikke ansvarlig for angreb af skadedyr, af nogen art, som ikke kan tilregnes Firmaets forhold.
9. Værneting og lovvalg
Alle uoverensstemmelser og konflikter der måtte udspringe af eller i forbindelse med Opgaven/-rne skal indbringes for domstol i den retskreds, hvor Firmaet er etableret og afgøres efter dansk national ret.
“Almindelige betingelser vedrørende Erhvervsflytninger og – Opbevaringsaftaler 2018” er udarbejdet af Dansk Møbeltransport Forening