Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
05.09.22
Oplysning om udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan 110-L09 – bydelscenter ved Ringvejen og A F Heidemanns Vej, Hjørring
Hermed offentliggøres oplysninger om, at der er indgået en udbygningsaftale, jf. Planlovens § 21b, stk. 4.
Baggrunden for udbygningsaftalen er, at bygherren bag udarbejdelsen af lokalplan 110-L09 har bedt om en udbygningsaftale, der muliggør etablering af en ny dagligvarebutik i et område, der planlægges som et nyt bydelscenter.
Området ligger ved A F Heidemanns Vej og Ringvejen. Planlægningedn for den nye dagligvarebutik omfatter et område med en eksisterende udvalgsvarebutik og arealet for den nye dagligvarebutik.
Med udbygningsaftalen sikres trafikafviklingen og trafiksikkerheden i området. Udbygningsaftalen omhandler to kryds, hvor der skal opsættes signalanlæg:
• Krydset mellem Ringvejen og A F Heidemanns Vej.
• Krydset mellem Ringvejen og Bispevænget.
Udgifterne til de to trafikale grev, inkl. projektering mv., vil fordeles imellem bygherren og Hjørring Kommune.
Indgåelsen af udbygningsaftalen er sket samtidig med vedtagelse af lokalplanen for området.