Contract
1. Generelle bestemmelser
Handelsbetingelser
x.xxxxxx A/S (CVR-nr. 34608784) benævnes i det følgende Virksomheden. Forbrugeren, der indgår en aftale med Virksomheden, benævnes i det følgende Kunden. Denne aftale benævnes i det følgende Aftalen.
Aktuelle priser kan findes i x.xxxxxx A/S’ prisblad: xxx.x.xxxxxx/prisoversigt, i det følgende benævnt som Prisbladet.
Den aktuelle privatlivspolitik kan findes på: xxx.x.xxxxxx/privatlivspolitik, i det følgende benævnt som Privatlivspolitikken.
Betingelser for de forskellige typer af aftaler findes under følgende (bemærk, at de respektive punkter kun er relevante for kunder med den konkrete type af aftale):
• Elaftaler – Punkt 2
• Forsikringsaftaler – Punkt 3
• Bredbåndsaftaler – Punkt 4
1.1. Kontakt og information til Kunden
Kunden gøres opmærksom på, at der kan ske kommunikation mellem Virksomheden og Kunden gennem e-Boks, e-mail, SMS og ”Min side” (xxx.xxx.x.xxxxxx). Kunden forpligter sig således til at læse kommunikation fremkommet gennem disse kanaler.
Al skriftlig kommunikation mellem Kunden og Virksomheden sker på et varigt medie, f.eks. Elektronisk via e-Boks, e-mail, SMS, telefonopkald, ”Min side” samt betalingsservice.
Kommunikationen kan omfatte kontrakter, servicemeddelelser, betalingspåmindelser mv. Virksomheden har ret til at vælge at fremsende information per post i stedet.
Xxxxxx Xxxxxx at modtage informationer per post, forbeholder Virksomheden sig retten til at opkræve gebyr herfor. Se den aktuelle gebyrsats på Prisbladet.
Kunden har pligt til at opdatere sine kontaktoplysninger, såfremt der er ændringer i e-mailadresse, mobilnummer eller folkeregisteradresse. Dette kan ske ved kontakt til x.xxxxxx A/S’ kundeservice per e-mail til: xxxxxxxxxxxx@x.xxxxxx. Der henvises i denne forbindelse til x.xxxxxx A/S’ privatlivspolitik, der findes på: xxx.x.xxxxxx/privatlivspolitik.
1.2. Betaling
Kunden kan betale sin regning enten via kreditkort, Mobilepay eller betalingsservice. Ved betaling med kreditkort tilmelder Kunden sit betalingskort, som er godkendt af Virksomheden og Nets. Ved tilmelding af betalingskort eller betalingsservice accepterer Kunden, at Virksomheden fremtidigt automatisk kan hæve pengene via de angivne oplysninger om betalingsservice eller betalingskort.
Sker der ændringer i Kundens betalingskortoplysninger (udløb, afvisning af kortet eller lignende), har Kunden pligt til at opdatere sine betalingsoplysninger på xxx.xxx.x.xxxxxx.
Kunden er ansvarlig for at betalingsservicemandatet er gyldigt, og at Virksomheden kan hæve penge vha. mandatet. Såfremt Kundens betalingsservicemandat bliver afvist, forbeholder Virksomheden sig retten til at fremsende en faktura, der skal betales manuelt. I denne forbindelse pålægges Xxxxxx et gebyr for xxxxxx xxxxxxxx. Den aktuelle gebyrsats kan findes på Prisbladet.
1.3. Modregning
Virksomheden kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Xxxxxx måtte have til Virksomheden eller til selskaber, som Virksomheden er koncernforbundet med (dog ikke elnetselskab).
1.4. Lovvalg og værneting | Domstolsprøvelse
Tvister mellem Kunden og Virksomheden afgøres efter danske retsregler, herunder mangelreglerne i Købelovens forbrugerafsnit. Sager mod Virksomheden med relation til disse Leveringsbetingelser
eller Aftalen mellem Parterne anlægges som udgangspunkt ved Københavns Byret Kunden kan dog sædvanligvis vælge at anlægge sag mod Virksomheden ved sit eget hjemting, jf. nærmere Retsplejelovens § 244, jf. § 245, stk. 2.
1.5. Ændringer i Aftalen og Leveringsbestemmelserne
Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som Virksomheden i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Aftalens indgåelse.
Virksomheden kan ændre priser, gebyrer og andre vilkår i denne Aftale i følgende situationer:
• Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med Virksomhedens levering af sine ydelser i henhold til aftalen, såsom afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, postdistributionsselskaber eller lignende,
• For at imødekomme inflation,
• Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis,
• Ved produktændringer,
• For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af aftalen
Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. Læs mere på xxx.x.xxxxxx.
Virksomheden informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation. Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på ændrede vilkår, kan Kunden opsige Aftalen, inden ændringerne træder i kraft.
1.6. Leveringshindringer | Force majeure
I tilfælde af force majeure suspenderes Virksomhedens og Kundens forpligtelser over for hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure
forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Virksomheden eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende Parts kontrol.
Force majeure kan navnlig foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
• Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter
• Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror
• Xxxxxx, ildsvåde og hærværk
• It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager it- og kommunikationsnedbrud
• Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører.
• Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter
• Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller import(varemangel)
• Epidemi eller karantæne pålagt af offentlige myndigheder.
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Leveringsbestemmelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Virksomheden ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at leverandøren af internetforbindelsen har erklæret force majeure i distributionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Virksomheden og Kunden.
1.7. Persondata
For at du kan indgå aftale med os på xxx.x.xxxxxx, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mail, CPR-nummer samt betalingsoplysninger.
Kundens oplysninger opbevares og behandles i overensstemmelse med Privatlivspolitikken.
1.8. Cookies
På xxx.x.xxxxxx anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet. For så vidt angår behandlingen af informationer i forbindelse med cookies, fremgår opbevaringen og anvendelsen af Privatlivspolitikken.
1.9. Kommunikation
Skriftlig kommunikation fra x.xxxxxx A/S, fremkommer primært via “min side” og vores app. Her vil du til enhver tid kunne finde din seneste regning, opgørelser, statusmeddelelser, nyheder mm.
2. Elaftaler
Følgende betingelser gælder for elaftaler mellem Kunden og Virksomheden.
Disse Leveringsbetingelser gælder for alle elleverancer inklusive netydelse (distribution) fra Virksomheden, hvor elleverancerne hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse for Kunden, medmindre andet fremgår af Aftalen med Kunden. Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse Leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang.
2.1. Forholdet mellem Kunden og Netselskabet
Det er en forudsætning for Virksomhedens levering af elektricitet til Kunden, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med sit lokale Netselskab.
Forholdet mellem Kunden og det lokale Netselskab er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet og til forbrugsstedet. I forhold til sit lokale Netselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:
a) Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.
b) Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmåler, og elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning.
c) Er elforsyningen til Xxxxxxx ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.
d) Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af elmåler og indberette måleresultatet til Netselskabet.
e) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmåler og hjemhente forbrugsdata.
f) Xxxxxx skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at elmåleren viser forkert.
Det en forudsætning, at Kunden til enhver tid opfylder sit lokale Netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Virksomheden kan overholde sine forpligtelser efter Aftalen og i medfør af disse Leveringsbetingelser.
Virksomheden har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Energinet og Kundens Netselskab.
2.2. Levering | Kvalitet
Elleverancen er inklusive balancekraft. Det betyder, at Kunden til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov. Virksomheden har dog ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen. Virksomheden leverer den aftalte energimængde på det overordnede højspændingsnet i Kundens prisområde (øst henholdsvis vest for Storebælt).
Elkvaliteten skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betingelser. Kunden underretter Virksomheden om forhold, der kan have betydning for Virksomhedens levering f.eks. forestående større ændringer i Kundens forbrug, ændring af adresse eller lignende.
2.3. Måling | Måledata | Afregning |Regulering
Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingernes korrekthed. Hvis Xxxxxx eller Virksomheden får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, retter Virksomheden eller Kunden om nødvendigt henvendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring. Har Kunden mistanke om, at elmåleren er beskadiget, står stille, registrerer forkert eller på anden måde har usædvanlig eller unormal funktion, er Kunden forpligtet til straks at underrette Netselskabet.
Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes Kunden ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og Kundens tilsluttede brugsgenstande. Virksomheden afregner elleverancen enten forud eller bagud i forhold til Kundens faktiske forbrug eller som en kombination af de to afregningsformer.
Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte elforbrug, når Virksomheden har modtaget måledata fra Netselskabet.
Det er Kundens pligt gennem Netselskabet at sikre Virksomheden de nødvendige måleraflæsninger, f.eks. ved at indsende korrekt selvaflæsning én gang om året.
2.4. Betalingsbetingelser | Priser
Prisen på Kundens produktfremgår af ordrebekræftelsen. Prisen er angivet uden gebyrer og betaling til Netselskabet.
Alle priser for elektricitet og netydelse, herunder netabonnement, inklusive transport og afgifter angives og afregnes i den i Danmark benyttede møntenhed.
Xxxxxxxxx fra Virksomheden er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil, betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Virksomheden berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med Rentelovens regler.
Virksomheden opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer. Oplysninger om aktuelle tariffer, gebyrer og andre priser fremgår af Prisbladetog udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til Virksomheden.
Virksomheden har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 1.5.
2.4.1. Gebyrer
Virksomheden anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Aftalen:
• Afbrydelses- og genåbningsgebyrer
• Aflæsningsgebyr
• Betalingsaftalegebyrer
• Betalingsgebyrer
• Rykker- og inkassogebyrer
De aktuelle gebyrer kan findes på Prisbladet. Bemærk, at de fleste gebyrer opkræves pr. registreret elmåler. Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem samt at indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt, jf. herved punkt 1.5. I begge tilfælde vil Xxxxxx blive varslet herom i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Netselskabet kan pålægge gebyrer som følge af Kundens handlinger eller undladelser. Kunden skal friholde Virksomheden for sådanne gebyrer, medmindre gebyret alene beror på forhold der kan tilregnes Virksomhedens handling eller undladelse.
Virksomheden forbeholder sig retten til at viderefakturere gebyrer, som kunden, jf. ovenstående har pligt til at friholde Virksomheden for.
2.5. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan Virksomheden stille krav til Kunden om kontantdepositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank elleranden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance overfor Virksomheden. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride Virksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Virksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Se nærmere punkt 2.8.3
2.6. Misligholdelse
Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning, jf. punkt 2.8.3 og 2.8.4.
Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende opfyldelse af Virksomhedens krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med sit lokale Netselskab. Hvis Xxxxxx misligholder sine betalingsforpligtelser, er Virksomheden berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Energinet) afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Virksomheden straks underrettes herom. Virksomheden kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, jf. punkt 2.5, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.
2.7. Erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i Aftalen mellem Parterne.
Virksomheden er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold.
Virksomheden er ligeledes ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med forsyningsafbrydelse som følge af Xxxxxxx misligholdelse af elaftalen.
Virksomheden er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed (Energinet) eller den nordiske elbørs, Nord Pool.
2.7.1. Blandet bolig/erhverv
Virksomheden er uden ansvar for Kundens eventuelle driftstab, avancetab og andre indirekte tab, som Xxxxxx måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med (aftager) elektricitet fra/på den pågældende adresse (forbrugssted), medmindre Virksomheden har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
2.8. Leveringsforholdets løbetid | Opsigelse | Flytning | Ophør | Oprettelse | Fortrydelsesret
2.8.1. Opsigelse
Et eventuelt opsigelsesvarsel vil fremgå af kundens aftale.
Hvis Virksomheden får meddelelse om, at Kunden uberettiget har bragt en aftale til ophør, inden den udløber, eller inden den kan opsiges ifølge Aftalen, er Virksomheden berettiget til at opkræve et gebyr til dækning af omkostninger forbundet med afvikling af Aftale samt abonnementsprisen for alle resterende måneder i Aftalen. De aktuelle gebyrsatser kan findes på Prisbladet.
2.8.2. Flytning
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted), kan kunden fortsætte Aftalen på den nye adresse (det nye forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, jf. herved punkt 2.8.1. Prisen for elleverance på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til Virksomhedens pris, der er gældende i det pågældende netområde, som Kunden flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til Virksomheden tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Virksomheden straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
Det bemærkes, at x.xxxxxx A/S fremsender et ejerskiftebrev, såfremt en elaftale opsiges eller flyttes. Dette kan resultere i en sekundær tilflytning, i overensstemmelse med Elforsyningsloven, hvorved ejeren af ejendommen tilflyttes på x.xxxxxx A/S’ produkt.
2.8.3. Ophævelse af Aftalen
Virksomheden kan ikke hæve Aftalen om levering af elektricitet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Virksomheden kan varsle ophævelse af Aftalen om levering af elektricitet til Kunden, såfremt Virksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter punkt 2.5, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af Virksomheden fastsat frist.
Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. Kunden kan ikke kræve levering fra Virksomheden, hvis Virksomheden berettiget har hævet Aftalen med Kunden, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for levering af elektricitet og har stillet sikkerhed for den fremtidige levering.
2.8.4. Afbrydelse
Virksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Kunden, når Aftalen ophæves. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis Kunden modtager levering fra en anden elleverandør. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen afholdes af Kunden.
2.8.5. Ophør | Slutafregning
Virksomheden danner en slutopgørelse efter Aftalens ophør. Kunden vil herefter modtage slutafregningen på ”Min side” (xxx.xxx.x.xxxxxx). Tilsvarende sender Virksomheden flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter leveringsophør på den fraflyttede adresse. Slut- og flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.
Kundens rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden Virksomhedens forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.
Virksomheden må uden Kundens samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive elleverandørvirksomhed i Danmark.
Såfremt Xxxxxx opsiger sit fastprisprodukt, betales der altid aconto for den sidste måned, uanset ophørsdatoen. For nærmere beskrivelse af ”fastprisprodukt”, se punkt 2.9.
2.8.6. Oprettelse
Ved tilflytning giver Xxxxxx fuldmagt til at x.xxxxxx A/S kan tilflytte Kunden på det aftalte målepunkt, såfremt Kunden ikke allerede er registreret på det pågældende målepunkt i Datahub.
2.8.7. Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Virksomhedens forretningssted kan Xxxxxx træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). I tilfælde hvor Aftalen påbegyndes før udløbet af de 14 dages fortrydelsesret efter udtrykkelig anmodning fra Kunden, bibeholder Kunden fortrydelsesretten fra tidspunktet for aftalens indgåelse. Benytter Xxxxxx sig af sin fortrydelsesret, skal Kunden betale for x.xxxxxx A/S’ rimelige omkostninger i forbindelse med den leveret ydelse inden fortrydelse.
Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Virksomheden om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan benytte den fremsendte standardfortrydelsesformular eller henvende sig på: xxx.x.xxxxxx/kundeservice/formular. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
2.9. Fastprisaftaler
x.xxxxxx A/S’ fastprisaftaler for privatforbrugere kan anvendes til private lejligheder eller huse.
Fastpristaftaler gælder i en på forhånd fastsat periode. Efter periodens udløb, vil kunden blive adviseret og have mulighed for at skifte til et andet produkt udbudt af x.xxxxxx A/S. Hvis kunden ikke reagerer, vil aftalen automatisk overgå til en variabel prisaftale.
Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre prisen på Kundens produkt med 3 måneders varsel.
2.10. Variabel aftale
x.xxxxxx A/S’ variable aftaler for privatforbrugere kan anvendes til private lejligheder eller huse.
For de variable aftaler gælder det, at Kunden betaler et medlemskab samt Kundens elforbrug til kostpris. Herudover betales der transport og afgifter for afholdt forbrug.
Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre prisen på Kundens produktmed 3 måneders varsel.
2.11. Xxxxx-a-friend
Virksomhedens ”refer-a-friend”-program giver Xxxxxx mulighed for at henvise nye kunder. For at en henvisning kan anses for at være succesfuld, skal den henviste person:
• Ikke have været kunde hos Virksomheden i en karensperiode (varigheden fremgår af den konkrete kampagne)
• Ikke have en aktiv aftale hos Virksomheden
• Oprette en aftale med Virksomheden
• Ikke gør brug af sin fortrydelsesret
• Den henviste kunde er ikke tidligere blevet henvist i forbindelse med en ”refer-a-friend”- kampagne
Herudover skalgældende ret overholdes af Kunden der henviseren person.
Når Xxxxxx succesfuldt har henvist en person til at blive oprettet som kunde hos Virksomheden, får Kunden en kreditering på næstkommende regning. Den henviste person får ligeledes også en kreditering på sin første regning.
Kunden der gør brug af Virksomhedens ”refer-a-friend”-funktioner er ansvarlig for, at henvisninger sker i overensstemmelse med gældende ret, herunder særligt relevante markedsføringsregler.
2.12. Træplantning
Virksomheden rejser træer i forbindelse med visse abonnementstyper. Det fremgår af den enkelte ordrebekræftelse samt kontrakt, om der bliver plantet træer i forbindelse med aftalen. Det fremgår ligeledes om dette er periodisk (f.eks. hver måned), eller om der er tale om en plantning én gang (f.eks. ved oprettelse).
Træerne vil blive plantet i puljer. Der bliver således én gang årligt plantet træer for det forgangne opgjorte år. Det vil dermed ikke være muligt for en kunde at identificere det konkrete træ, som kundens abonnement har medvirket til plantningen af.
Træernes levetid garanteres i de første 3 år efter plantningen. Såfremt et træ går ud, vil dette således blive erstattet med et nyt træ.
2.13. Uoverensstemmelser
2.13.1. Energiankenævnet
Kunden har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Kunden ikke er tilfreds med Virksomhedens opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af Virksomheden eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Virksomhedens Kundecenter på telefon x00 00 00 00 00 eller e-mail xxxxxxxxxxxx@x.xxxxxx. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med Virksomheden. Virksomheden besvarer Kundens henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Xxxxxx fortsat er utilfreds, eller hvis Kunden ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Kunden klage over Virksomheden til:
• Ankenævnet på Energiområdet: Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35, 2500 Valby
o Telefon: 00 00 00 00
o Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet behandlercivilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
2.13.2. Den fælles europæiske klageportal
EU-Kommissionens online klageportal (OTB) kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her: xxx.xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: xxxxxxxxxxxx@x.xxxxxx.
3. Forsikringsbetingelser
For forsikringsprodukter gælder følgende betingelser:
3.1. Forsikringsformidling
Alle forsikringsaftaler formidles af Blue for Sure ApS.
Forsikringsgiver i aftalen mellem Blue for Sure ApS og Kunden er Købstædernes Forsikring (CVR- nr. 51148819) eller AIG (CVR-nr. 39475723). Dette fremgår af Xxxxxxx ordrebekræftelse og kontrakt.
Forsikringsbetingelserne mellem Forsikringsgiver og Kunden kan findes på forsikringsselskabets hjemmeside.
3.2. Eksisterende forsikring
Hvis kunden har eksisterende forsikring, således at der opstår dobbeltdækning ved aftalens ikrafttræden, skal Kunden være opmærksom på at opsige denne, hvis Kunden ønsker at undgå dobbeltdækning. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at Kunden ikke ved dobbeltdækning har mulighed for at opnå dobbelt forsikringsudbetaling. Der vil derfor ikke være en fordel ved at være dobbeltdækket.
3.3. Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Virksomhedens forretningssted kan Xxxxxx træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra fremsendelsen af forsikringspolicen.
Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Virksomheden om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan benytte den fremsendte standardfortrydelsesformular eller henvende sig på: xxx.x.xxxxxx/kundeservice/formular. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
3.4. Opsigelse
Opsiges Aftalen af Kunden, påløber der et gebyr, såfremt dette ikke sker på tidspunktet for Aftalens udløb. Dette gebyr kan findes i Prisbladet.
Opsiges Aftalen i øvrigt på tidspunktet for Aftalens udløb, er dette gratis for Kunden.
3.5. Priser
Ved oprettelse af et forsikringsprodukt hos Virksomheden, skal der betales en månedlig præmie. Herudover er der et oprettelsesgebyr. De aktuelle priser og gebyrer kan findes i Prisbladetog i kontrakten samt ordrebekræftelsen fremsendt til Kunden.
3.6. Klage
Kunden har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Kunden ikke er tilfreds med Virksomhedens opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af Virksomheden eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Virksomhedens Kundecenter på telefon x00 00 00 00 00 eller e-mail xxxxxxxxxxxx@x.xxxxxx. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med Virksomheden. Virksomheden besvarer Kundens henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Xxxxxx fortsat er utilfreds, eller hvis Kunden ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Kunden klage over Virksomheden til:
• Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1., 1572 København V.
o Telefon: 00 00 00 00
o E-mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
o Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet behandlercivilretlige tvister vedrørende forsikring.
4. Betingelser for bredbånd
For bredbåndsprodukter gælder følgende betingelser:
4.1. Produkter
Den aftalte hastighed på bredbåndsproduktet fremgår af ordrebekræftelsen, som Xxxxxx har modtaget ved aftaleindgåelsen.
Prisen for abonnementet fremgår af ordrebekræftelsen fremsendt til Kunden. Ud over den månedlige abonnementspris skal Kunden ligeledes betale for en Homegateway. Såfremt Xxxxxx ønsker det, kan et teknikerbesøg ligeledes aftales, hvor en tekniker står for opsætningen af Homegatewayen.
4.2. Tilslutning
Det er en forudsætning for at Kunden kan indgå en bredbåndsaftale med Virksomheden, at det er teknisk muligt for Virksomheden at levere den efterspurgte ydelse. Det er ligeledes en forudsætning, at ydelsen efterspørges inden for Virksomhedens geografiske dækningsområde.
Kunden er selv ansvarlig for tilslutning af tilslutningsudstyret, medmindre Kunden har bestilt et teknikerbesøg igennem Virksomheden. Tilslutningsudstyret fremsendes til Kunden, efter indgåelse af bredbåndsaftalen. Det er Kundens ansvar, at tilslutningen sker korrekt. Såfremt Kunden anmelderen fejl, og denne er resultatet af Kundens egen mangelfulde tilslutning, er Kunden forpligtet til at dække Virksomhedens fejlsøgningsudgifter.
Ved bestilling af teknikerbesøg, skal Xxxxxx betale herfor. Den aktuelle pris for et teknikerbesøg fremgår af Prisbladet. Det bør bemærkes, at prisen er forskellig, alt afhængig af, om teknikerbesøget blev bestilt i forbindelse med indgåelsen af Aftalen eller ej.
4.3. Udstyr
Alt udstyr, udleveret af Virksomheden, er godkendt til brug for tilslutning. Udstyret leveres få dage, inden Kundens bredbåndsaftale med Virksomheden har opstart.
Udstyr, der betales af Kunden, er Kundens ejendom. Medmindre andet er aftalt, er udstyret således Kundens ejendom, og det skal ikke tilbageleveres ved opsigelse af Aftalen.
4.4. Driftssikkerhed
Virksomheden gør brug af en udbyders telenet.
Hastigheden af det leverede bredbånd kan være svingende på baggrund af internettets særlige karakteristika. Hastigheden af internettet kan blandt andet være afhængig af, hvor langt installationsadressen ligger fra centralen og internettets generelle kvalitet. Virksomheden kan som følge heraf ikke garantere, at det er muligt at levere den ønskede hastighed på leveringsadressen.
4.4.1. Vedligeholdelse | Service
Virksomheden forbeholder sig retten til at foretage vedligeholdelse, service eller opgradering af netværket, ligesom Virksomhedens leverandører har ret til at foretage sådanne aktiviteter. I denne forbindelse kan afbrydelse af internetforbindelsen være nødvendig. Afbrydelser vil så vidt muligt ske om natten.
4.4.2. Fejlrettelse
Virksomheden er som del af abonnementsaftalen forpligtet til at afhjælpe eventuelle fejl eller mangler ved de tjenester, som Virksomheden leverer. Det bemærkes, at Virksomheden har ret til at få dækket omkostninger til fejlsøgning af Kunden, såfremt fejl eller mangler er en følge af Kundens egne handlinger eller undladelser.
Såfremt den samlede internetforbindelse er afbrudt i mere end 72 timer, som følge af fejl der kan tilskrives Virksomheden, foretages en forholdsmæssig reduktion i abonnementsbetalingen, efter henvendelse fra Kunden.
4.5. Opsigelse
Det sædvanlige opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler som denne er én måneds varsel til en måneds udgang, når der er gået 5 måneder efter Aftalens indgåelse. Andet kan dog følge af tilbuddet eller af Kundens Aftale med Virksomheden.
Hvis Virksomheden får meddelelse om, at Kunden uberettiget har bragt en fastprisaftale til ophør, inden den udløber, eller inden den kan opsiges ifølge Aftalen, er Virksomheden berettiget til at opkræve et gebyr til dækning af omkostninger forbundet med afvikling af Aftalen. For andre typer af aftaler, som Xxxxxx bringer til ophør i strid med Aftalen, er Virksomheden berettiget til at opkræve abonnement frem til udløbet af det opsigelsesvarsel inklusive bindingsperiode, der fremgår af Aftalen. Aktuelle gebyrsatser findes på Prisbladet.
4.6. Fortrydelsesret
Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Virksomhedens forretningssted kan Xxxxxx træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). I tilfælde, hvor Aftalen påbegyndes før udløbet af de 14 dages fortrydelsesret, efter udtrykkelig anmodning fra Kunden, bibeholder Kunden fortrydelsesretten fra tidspunktet for aftalens indgåelse. Benytter Xxxxxx sig af sin fortrydelsesret, skal Kunden betale for x.xxxxxx A/S’ rimelige omkostninger i forbindelse med den leveret ydelse inden fortrydelse
Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Virksomheden om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan benytte den fremsendte standardfortrydelsesformular eller henvende sig på: xxx.x.xxxxxx/kundeservice/formular. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.
4.7. Misligholdelse
Hvis Xxxxxx væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx, har Virksomheden ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning. Virksomheden forbeholder sig ligeledes retten til at afbryde forbindelsen, såfremt Kunden er i væsentlig misligholdelse.
Følgende er en ikke-udtømmende liste overvæsentlige misligholdelser fra Kundens side:
• Forsøg på hacking eller brug af portscannere
• Anvendelse af internetforbindelsen med eller uden Kundens viden til spredning af virus, spam m.m.
• Krænkelse af tredjemands immaterielrettigheder
• Sletning/Forfalskning af transmissionsinformationer
• Retsstridig anvendelse af internetforbindelsen i øvrigt
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Virksomheden straks underrettes herom.
4.8. Flytning
Hvis Xxxxxx flytter adresse (forbrugssted), fortsætter Aftalen på den nye adresse (det nye forbrugs- sted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen, jf. herved punkt 2.8.1. Prisen for bredbånd på den nye adresse (forbrugssted) fastsættes til Virksomhedens pris, der er gældende på den pågældende adresse, som Kunden flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til Virksomheden tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Virksomheden straks underrettes herom.
4.9. Brug af tilslutningen
Virksomheden er ikke ansvarlig for Kundens brug af tilslutningen til internettet. Kunden er således selv ansvarlig for at brugen af internetadgangen ikke krænker gældende lovgivning. Virksomheden er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af forsinkelse, nedbrud, forkerte data eller lignende.
Virksomheden gør Kunden opmærksom på, at download af materiale fra internettet eller modtagelse af e-mail, kan medføre en risiko for virus eller lignende. Virksomheden er ikke ansvarlig for tab som følge af virus eller cyberangreb.
4.10. Erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige efterdansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i Aftalen mellem Parterne.
Virksomheden er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i internetforbindelsen, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder hastighed, stabilitet eller lignende.
4.10.1. Blandet bolig/erhverv
Virksomheden er uden ansvar for Kundens eventuelle driftstab, avancetab og andre indirekte tab, som Xxxxxx måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med (aftager) elektricitet fra/på den pågældende adresse (forbrugssted), medmindre Virksomheden har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
4.11. Klager
Kunden har krav på klagebehandling af god standard. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Hvis Kunden ikke er tilfreds med Virksomhedens opfyldelse af Aftalen, en afgørelse truffet af Virksomheden eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Virksomhedens
Kundecenter på telefon x00 00 00 00 00 eller e-mail xxxxxxxxxxxx@x.xxxxxx. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette udtrykkeligt aftales med Virksomheden. Virksomheden besvarer Kundens henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Xxxxxx fortsat er utilfreds, eller hvis Kunden ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Kunden klage over Virksomheden til:
• Teleankenævnet Axeltorv 6, 3. th., 1609 København V.
o Telefon: 00 00 00 00
o E-mail: xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Ankenævnet behandler civilretlige tvister vedrørende teletjenester.
5. Udgiver
Websitet ejes og publiceres af: x.xxxxxx A/S Xxxxxx Xxxxxxxxx 000, 0. 2770 Kastrup
Telefon: (x00) 00 00 00 00