Vilkår og betingelser – Fit&Sund Brønshøj
Vilkår og betingelser – Fit&Sund Brønshøj
§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. har du selv løbende ansvaret for at oplyse til Fit&Sund Brønshøj.
Medlemskabet er bindende for begge parter inden for den i kontrakten anførte periode. Fit&Sund Brønshøj kan bede om at se billedlegitimation ved oprettelsen.
Unge under 18 år skal have en værge med til kontraktunderskrivelse som anden betaler for sig, ellers kan der ikke oprettes et medlemskab. Unge mellem 11 og 14 år skal have lagt et program med personlig træner for at få oprettet medlemskab.
Medlemskabet skal betales til det hus, hvori der primært trænes. Det er tilladt at gæstetræne i alle andre F&S-huse, hvis medlemmet som minimum har et medlemskab, som prismæssigt svarer til et standardmedlemskab.
Kampagnetilbud kan ikke kombineres med andre kampagner inden for en 12 måneders periode. Et givet kampagnetilbud kan kun bruges én gang.
§1.2. Add-on medlemskab
Add-on medlemskab er et tillægsmedlemskab, der kan tilkøbes, hvis man i forvejen har et Fit&Sund Brønshøj medlemskab.
§2. Medlemsadgang via armbånd eller app.
For at få adgang til huset skal du benytte vores Fit&Sund app på din smartphone. Har du ikke en smartphone kan du alternativt kan du købe et armbånd, som giver dig adgang.
Medlemskab og adgang til huset er personligt og må ikke benyttes af eller overdrages til andre.
Bliver dit armbånd væk eller beskadiget, meddeles dette straks til Fit&Sund Brønshøj, som udsteder et nyt medlemskort mod et gebyr.
Der pålægges et strafgebyr på kr. 750,- ved misbrug af medlemskab/app/armbånd (jf. ovenstående).
§3. Betaling
Ved oprettelse af et NETS Easy-medlemskab tilmeldes aftalen NETS Easy kreditkortbetaling.
Du betaler kontant for perioden fra oprettelse til første NETS Easy-betaling. Herefter skal den månedlige ydelse trækkes automatisk fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Som medlem er det dit ansvar at sikre den automatiske betaling kører retmæssigt, samt sikre tilmelding til denne (NETS Easy).
Der opkræves et administrationsgebyr pr. trækning for betaling via NETS Easy. Hvis en betalingsaftale ikke er oprettet korrekt eller utidigt afmeldt, forbeholder vi os retten til at opkræve et fakturagebyr.
Du er ansvarlig for, at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til, at Fit&Sund Brønshøj opbevarer stamoplysninger.
Ligeledes giver du samtykke til, at der kan oprettes NETS Easy-aftale, og at den månedlige betaling trækkes automatisk fra din bank.
Hvis kontrakten misligholdes ved f.eks. manglende betaling, forbeholder Fit&Sund Brønshøj sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part (se § 20.5).
§4. For sen betaling
Xxxxxxx den løbende ydelse ved et NETS Easy-medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig, og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Der tillægges også procesrenter.
Hvis der efter den 3. rykker stadig ikke er betalt, vil medlemskabet blive lukket ned til den nærmeste første i måneden, og den skyldige restance sendes til fuld og endelig indfrielse, og vi vil uden yderligere varsel overdrage vores tilgodehavende til retslig inkasso.
§5. Varighed/ændring af medlemskab
Ved NETS Easy-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter, indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §6.
Medlemskabet F&S Junior (U15) ændres til F&S Ung (U23) den dag, medlemmet fylder 15 år. Medlemskabet F&S Ung (U23) ændres til F&S Fitness den dag, medlemmet fylder 23 år.
Kontantmedlemskab løber i enten 1, 3, 6 eller 12 måneder.
§6. Opsigelse af medlemskab
Opsigelse af en NETS Easy-aftale skal ske online på xxxxxxxxx.xx eller via e-mail til huset. Du kan finde e-mailen på xxxxxxxxx.xx under det hus, du er tilmeldt.
Opsigelsesfrist for NETS Easy-aftaler er månedens udløb + én måned.
Hvis en NETS Easy-aftale opsiges under en igangværende pause, stoppes pausesætningen pr. opsigelsesdato, og betingelserne er her også månedens udløb + én måned.
Kontantmedlemskab kan ikke opsiges, og der refunderes ikke dele af medlemskabsprisen, hvis man ikke ønsker sit medlemskab mere.
Kampagnemedlemskaber kan ikke opsiges og kan ikke byttes til kontanter eller andet. Opsigelse af Add-on tillægsmedlemskaber skal ske online på xxxxxxxxx.xx eller via mail til huset. Opsigelsesfrist for Add-on tillægsmedlemskaber er månedens udløb + én måned.
§6.1 Pausesætning
NETS Easy-aftaler inkl. Add-on tillægsmedlemskaber kan sættes på pause minimum 3 måned ad gangen eller maksimum 6 måneder ad gangen. Pausesætning gøres mod betaling af et gebyr.
Kontante medlemskaber kan kun sættes på pause mod et gebyr.
Ved NETS Easy-medlemskab gælder det, såfremt det sættes på pause efter næste måneds opkrævning er sendt, så tilbageføres disse penge ikke til medlemmet. De vil i stedet stå på medlemmets Fit&Sund Brønshøj medlemskabs-konto og blive modregnet, når der startes op igen efter endt pause.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
Fit&Sund Brønshøj forbeholder sig ret til prisændringer. Prisændringerne vil blive varslet ved opslag i huset og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mailadresse) senest 45 dage, før prisændringerne træder i kraft.
Kontante medlemskaber betales altid kontant ved oprettelsen i huset.
§8. Træning og ophold i huset
Fit&Sund Brønshøj er vores fælles sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Fit&Sund Brønshøj er også et røg-, snus- og alkoholfrit område, samme regler gælder for al brug af rusmidler, præstationsfremmende midler og lign.
Al træning og ophold i Fit&Sund Brønshøj foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i Fit&Sund Brønshøj.
Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte Fit&Sund Middelfarts faciliteter, hvis Fit&Sund Brønshøj har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge.
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning. Der må ikke trænes i bar overkrop/sports-BH alene og ingen bare fødder/klip-klapper/strømpesokker. Bare fødder er dog tilladt ved Yoga, Pilates og i samvær med en fysioterapeut. Udstyr og faciliteter skal ryddes op, efterhånden som træningen skrider frem.
Som medlem af Fit&Sund Brønshøj er jeg indforstået med, at huset videoovervåges døgnet rundt. Optagelserne anvendes kun i tilfælde af hærværk og indbrud. Optagelserne gemmes 30 dage fra optagelsesdatoen.
§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber m.m. herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Hvis et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller Fit&Sund Brønshøjs ansatte, kan Fit&Sund Brønshøj uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt.
Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene såsom f.eks. udlån af armbånd eller på anden vis at give folk uden medlemskab adgang til huset eller brug/distribution af
doping/præstationsfremmende midler. Strafgebyr for udlån af armbånd eller på anden vis at give ikke-medlemmer adgang til huset udgør kr. 750,-
§10. Ændringer i hold m.v.
Fit&Sund Brønshøj forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktørpåsætning og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i Fit&Sund Brønshøj, på F&Sappen og xxxxxxxxx.xx. Desuden kan Fit&Sund Brønshøj samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype senest 1 time før holdets planlagte start.
§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Fit&Sund Brønshøj. Fit&Sund Xxxxxxxx tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger.
§12. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. Fit&Sund Brønshøj bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade eller ved tyveri fra skabe.
§13. Fremmøde
Fremmøde til holdtræning skal ske senest 10 minutter før timens start. Ved al træning skal du fremmøde dig via vores Fit&Sund app, eller ved hjælp af et armbånd på vores fremmødeskærm.
Bemærk! Regler for booking, fremmøde og afbud er de samme, uanset om man er på hold eller er rykket op fra venteliste. Som medlem er du ansvarlig for at sikre at brugen af vores holdtilbud sker i overensstemmelse med regler for booking, fremmøde og afbud.
§14. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold, skal det ske senest 2 timer før holdstart enten via vores app eller webbooking. Hvis du står på venteliste, skal afbud ske senest 1 time før. Glemmer du at melde afbud – også hvis du, 2 timer før holdet starter, er rykket op fra ventelisten, koster det et gebyr.
§15. Venteliste
Hvis du står på venteliste, men får plads på holdet, men ikke fremmøder dig, vil det blive betragtet som for sent afbud.
Husk at slette dig fra evt. venteliste senest 2 timer før, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet.
§16. Fit&Sund Brønshøj er medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
§17. Uforudsete hændelser
Som medlem accepterer du ved indmeldelsen, at Fit&Sund Brønshøj kan holde lukket op til 7 dage årligt på grund af renovering, vandskade og lignende, sponsorarrangementer og uforudsete hændelser fx epidemi/pandemi.
§18. Informationer og nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til, at Fit&Sund Brønshøj må behandle og opbevare oplysninger om dig, kontakte dig telefonisk samt løbende sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til Fit&Sund Brønshøj.
§19. Gebyr
Glemt armbånd – første gang | 0,- |
Glemt armbånd – efterfølgende gange | 25,- |
Nyt armbånd | 99,- |
Pris pr. faktura ved valg af indbetalingskort | 49,- |
Pris pr. faktura ved manglende NETS Easy-oprettelse | 49,- |
Administrationsgebyr ved betaling via NETS-Easy | 8,- |
Udeblivelse fra hold – gælder også evt. ventelister | 25,- |
Pause på NETS Easy-medlemskaber | 100,- |
Pause på kontante medlemskaber | 199,- |
Rykkergebyr ved for sen betaling | 100,- |
Misbrug af medlemskab/medlemsarmbånd/-adgang | 750,- |
§20. Datapolitik
Når du opretter et medlemskab hos Fit&Sund Brønshøj, accepterer du, at Fit&Sund Brønshøj indsamler og behandler de personlige oplysninger, der er nødvendige for at administrere dit medlemskab og levere vores øvrige ydelser til dig.
§20.1 Underretning om indsamling af personoplysninger
Fit&Sund Brønshøj er dataansvarlig i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på Xxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
§20.2 Formålet med behandlingen af dine oplysninger
Formålet med behandlingen er at håndtere dit medlemskab i Fit&Sund Brønshøj, så du får den bedst mulige oplevelse. Behandlingen dækker således over indmeldelse, markedsføring, håndtering af betaling, henvendelser, varslinger og opsigelse. Desuden behandles for nogle medlemmer ligeledes andre træningsydelser, dopingkontrol, refunderinger, inkasso.
§20.3 Retsgrundlaget for behandling af dine oplysninger
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke til behandling af personoplysninger til et eller flere specifikke formål.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, om behandling, der er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, om behandling, der er nødvendig for at overholde en retslig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om behandling, der er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, om behandling, der er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3-5, om virksomheders behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, om behandling af CPR-nummer ved samtykke.
Reglerne i tv-overvågningsloven.
Legitime interesser, der forfølges med behandlingen.
Som nævnt ovenfor sker vores behandling af dine personoplysninger (delvist) på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er, at Fit&Sund Brønshøj har behov for at sende oplysninger til advokater eller myndigheder i tilfælde, hvor der er begået kriminelle handlinger, foretage visse behandlinger i markedsføringsøjemed samt foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.
§20.4 Kategorier af personoplysninger
Vi behandler kun de oplysninger om dig, som er nødvendige for at have et træningsmedlemskab hos os. For langt de fleste medlemmer vil det være begrænset til almindelige ikke-følsomme personoplysninger såsom kontaktoplysninger, medlemsoplysninger, træningsoplysninger, betalingsoplysninger, kontonummer, videoovervågning og købsoplysninger. Derudover behandler vi
– med dit samtykke – oplysninger om dine personoplysninger med henblik på entydig identifikation. Hvis vores medlemmer begår strafbare handlinger, kan vi behandle disse oplysninger med henblik på politianmeldelse samt ved overvejelse af anlæggelse og gennemførelse af retssager. For medlemmer, der benytter Bodytracker eller personlig træner, vil der muligvis blive behandlet følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger, hvis medlemmet samtykker til behandlingen.
§20.5 Modtagere eller kategorier af modtagere
For at understøtte dit medlemskab kan vi videregive eller overlade dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere, som banker og betalingsmyndighed og -instans. I nogle tilfælde vil vi også videregive eller overlade dem til antidoping-myndighed, forsikringsselskaber, advokat, inkassofirma, eksterne konsulenter eller databehandler. BRP Systems AB er databehandler for Fit&Sund Brønshøj.
§20.6 Opbevaringsperiode
Fit&Sund Brønshøj opbevarer oplysninger om dig i op til 12 mdr. efter, dit medlemskab er ophørt. Herefter vil alle oplysninger blive slettet eller anonymiseret på en sådan måde, at oplysningerne ikke længere kan identificere dig. Finansielle transaktioner opbevares fra sidste transaktion max. 5 år.
Markedsføring indtil tilbagetrækning af samtykke. Gæld opbevares 3 år fra ophør af gældsforhold.
§20.7 Dine rettigheder
Fit&Sund Brønshøj registrerer dine oplysninger, og du har ret til at få indsigt, gøre indsigelse samt få rettet eller slettet oplysninger, der er vildledende eller urigtige.
Du har også ret til at klage til Datatilsynet over Fit&Sund Brønshøj behandling af dine oplysninger.
Kontakt
Spørgsmål og henvendelser vedrørende Fit&Sund Brønshøj behandling af dine oplysninger skal ske til Xxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
§20.8 Videoovervågningspolitik
Hos Fit&Sund Brønshøj har vi stor tillid til, at vores kunder er ærlige og følger vores husregler. Derfor anvender vi kun video som dokumentation i meget begrænset omfang – fx i tilfælde af tyveri/overfald hos medlemmer og ansatte. Vi gemmer optagelserne i 30 dage efter optagelsesdato.
§20.9 Retten til at trække samtykke tilbage
I de situationer hvor vores behandlingsgrundlag er samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på Xxxxxxxx@xxxxxxxxx.xx eller via vores hjemmeside. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
§20.10 Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler og opbevarer om dig. Xx har ret til at få urigtige oplysninger rettet.
Xx har ret til at få slettet oplysninger, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, så vi fremover kun behandler oplysningerne med dit samtykke – bortset fra opbevaring, og hvis retskrav kan fastlægges, gøres gældende/forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger. Det gælder også i forhold til oplysninger, vi behandler efter en interesseafvejning. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
§20.11 Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
2. Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
3. Lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 (med senere ændringer)