Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR1H nr 9779 af 20/08/2019 (Gældende)
Cirkulære om aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om opgørelsesperiode for arbejdstid og døgntjeneste samt honorering af merarbejde
Ministerium: Forsvarsministeriet
Journalnummer: 2019OKMIL009
Cirkulære om aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om opgørelsesperiode for arbejdstid og døgntjeneste samt honorering af merarbejde
Generelle bemærkninger
1. Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har den 5. april 2019 underskrevet nedenstående aftale om opgørelsesperiode for arbejdstid og døgntjeneste samt honorering af merarbejde.
2. Aftalen har virkning fra den 1. april 2018 for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederni- veau.
3. Årsnorm har den konsekvens, at arbejdstiden opgøres 1 gang årligt samt ved chef-/stillingsskifte og udsendelse til INTOPS.
4. Den første normperiode er perioden fra 1. april – 31. december 2018.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2018.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, den 20. august 2019 Xxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag
Aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Xxxx xxxx om opgørelsesperiode for arbejdstid og døgntjeneste samt honorering af merarbejde
§ 1. Dækningsområde.
Aftalen dækker tjenestemandsansatte officerer af ledergruppen i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, tjene- stemandsansatte auditørfuldmægtige samt kommunikations- og rekrutteringsrådgivere i Hjemmeværnet under Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.
§ 2. Opgørelsesperiode
Arbejdstiden opgøres ved kalenderårets udløb.
Stk. 2. Arbejdstiden opgøres endvidere ved stillingsskifte. INTOPS betragtes i denne sammenhæng som stillingsskifte. Et evt. merarbejde ved stillingsskifte godtgøres iht. § 3.
Stk. 3. Efter drøftelse mellem ledelsen og den berørte medarbejder kan arbejdstiden opgøres på andre tidspunkter end de i stk. 1 og 2 anførte. Et evt. merarbejde ved en sådan opgørelse godtgøres iht. § 3.
Stk. 4. Ikke afviklet erstatningsfrihed for døgntjeneste (vagt, øvelse og sejlads) opgøres ved kalenderårets udløb. Kan erstatningsfrihederne ikke afvikles indenfor det første kvartal i det efterfølgende kalenderår, ydes i stedet vagt- eller øvelsestillæg, jf. Aftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hovedorganisa- tionen af Officerer i Danmark om døgntjeneste af 23. november 2005. Erstatningsfriheder for sejlads honoreres fortsat jf. Aftale mellem Forsvarsministeriet og Forsvarsgruppen i Akademikernes Centralorga- nisation om ændring af søtillægsordningen af 3. april 2003.
§ 3. Honorering af merarbejde
Et evt. merarbejde afspadseres i kvartalet efter opgørelsesperioden, i forholdet 1:1. Hvis der ved dette kvartals afslutning henstår ikke afviklet merarbejde, følges reglerne for honorering af merarbejde, konver- tering til opsparingsdage eller evt. aftale om opsparing af frihed (fridøgnsbank) i den enkelte gruppes aftalegrundlag.
§ 4. Kvalitativ vurdering
Med henblik på at fastsætte omfanget af det udførte medarbejde gennemfører den lokale chef løbende, og minimum 1 gang i kvartalet, en kvalitativ vurdering af den præsterede tid. Der kan ikke foretages kvalitativ vurdering af præsteret tid, der stammer fra tidligere kvartaler.
Ved chefskifte foretages ligeledes kvalitativ vurdering af den præsterede tid, således at det altid er den aktuelle chef, der foretager vurderingen af den præsterede tid.
§ 5. Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft 1. april 2018.
§ 6. Opsigelse
Aftalen indgår som en del af de gældende løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd omfattet af Hoved- organisationen af officerer i Danmarks aftale- og forhandlingsret.
Aftalen kan opsiges med de for overenskomster gældende regler.
Ballerup, den 5. april 2019
For Hovedorganisationen af Officerer i Danmark | For Forsvarsministeriets Personalestyrelse E.b. |
Xxxxx Xxxxxxx Formand | Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx |
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, den 20. august 2019
Xxxxxxx Xxxxxxxx