Driftsoverenskomst
Driftsoverenskomst
Aftale mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution, Bülowsvej for Børn og Familier, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxxx om institutionens drift som døgninstitution.
Institutionen er beliggende på Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxxx, xxxx. xx. xx 00, Xxxxxxxxxxxxx. Ejendommen ejes af Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU).
Der er for institutionen oprettet vedtægter, der den xxxxxxx er godkendt af Frederiksberg Kommu- nalbestyrelse. Ændring af og tilføjelse til vedtægterne kræver tilslutning fra samtlige
medlemmer, og kræver herudover godkendelse af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, så længe der mellem institutionen og kommunen er en gældende driftsoverenskomst.
I henhold til § 66 i lov om Social Service indgås følgende aftale.
Pladsantal og optagelse
§ 1
Antallet af pladser i institutionen fastsættes til 10 døgnpladser, som er til rådighed for børn i alde- ren 0 – 14 år og 3 døgnfamiliepladser, som er til rådighed for forældre med et eller flere børn, samt 18 ambulante pladser til familier der har behov for ambulant familiebehandling. Antallet af pladser kan kun ændres efter aftale med Frederiksberg Kommune.
Stk. 1. Samtlige pladser er til rådighed for Frederiksberg Kommune til brug for anbringelse af egne eller andre kommuners børn og unge.
Stk. 3. Institutionen skal respektere aftaler om belægning af pladser, som Frederiksberg Kommune måtte indgå med andre kommuner.
Stk. 4. Institutionen skal indgå i arbejdet med interne kontrakter i et nærmere aftalt omfang på lige fod med kommunale institutioner. Kontrakten aftales en gang årligt og præciserer de krav og for- ventninger, som den selvejende institution skal leve op til, herunder kommunalbestyrelsens ind- satsområder (fastsat i budgettet) og kontrakternes fælles mål for kommunens institutioner, og om- råde mål fastsat for hele døgninstitutionsområdet og lokale mål for den enkelte institution.
§ 2
Frederiksberg Kommune har visitationskompetencen, jf. § 52, stk. 3, i lov om Social Service Opta- gelse om plads på institutionen sker efter aftale mellem Frederiksberg Kommune og institutionens daglige ledelse.
§ 3
Takst for kommunernes anvendelse af pladser på institutionen fastsættes af Frederiksberg Kommu- ne.
§ 4
Institutionen skal i videst muligt omfang søge at inddrage børnene og de unge i drøftelserne om- kring institutionens daglige liv, ligesom institutionen skal søge at medinddrage forældrene i forhold til spørgsmål, der i almindelighed berører deres forhold til institutionen. Xxxxxxxx og forældrene har ikke indflydelse på ansættelser. Der henvises nærmere til Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge.
Personale
§ 5
Institutionens leder har ansvaret for den pædagogiske ledelse og den daglige drift af institutionen, der skal udøves i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder regler og vejledninger, der måtte blive fastsat af Socialministeriet og Frederiksberg Kommune.
Stk. 2. I tilfælde af magtanvendelse, skal institutionen foretage indberetning herom til Frederiks- berg Kommune. Ved eventuel magtanvendelse, skal institutionen nøje sørge for, at udøvelsen sker i henhold til gældende lovgivning, herunder regler og vejledninger, der måtte blive fastsat.
§ 6
Antallet af stillinger på institutionen og disses stillingers art fastsættes af institutionen på baggrund af et af Frederiksberg Kommunalbestyrelses godkendt årsbudget.
§ 7
Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger medarbejdere indenfor de rammer, der er fastsat i det af Frederiksberg Kommunalbestyrelse godkendte budget. Bestyrelsen kan bemyndige lederen af institutionen til at ansætte medarbejdere i nærmere aftalte personalegrupper.
Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af Frederiksberg Kommunalbestyrelses godkendelse. Institutionen skal ved opslag tage forbehold herom.
§ 8
Løn- og ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til gældende overens- komster, og efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede persona- leorganisationers fastsatte bestemmelser.
§ 9
Beregning og udbetaling af lønninger sker ved institutionens foranstaltning.
§ 10
Institutionen er – i det omfang, den udfører opgaver for Frederiksberg Kommune – omfattet af for- valtningsloven og offentlighedsloven, jf. § 43, stk. 2 i lov om retssikkerhed på det sociale område.
Budget og regnskab .
§ 11
Frederiksberg Kommune afholder institutionens udgifter til driften som døgninstitution for børn og unge på grundlag af det af Frederiksberg Kommunalbestyrelses godkendte årsbudget, og i henhold til retningslinier, fastsat af kommunen. Årsbudgettet skal omfatte både drift og status.
Stk. 2. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af Frederiksberg Kommunalbestyrelses godkendte budget samt til at indhente fornøden tilladelse til dækning af uforudsete udgifter, førend disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter de regler, der er fastsat af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Institutionen kan deltage i kommunens udbud af varer og tjenesteydelser efter nærmere aftale. Institutionen inddrages i udbud i henhold til den vedtagne indkøbspolitik og efter den til en hver tid gældende ”Vejledning om udbud i Frederiksberg Kommune.”
§ 12
Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af institutionen efter de regler, der er fast- sat af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Institutionen indsender regnskab til Frederiksberg Kom- mune inden en af kommunen fastsat frist.
Stk. 2. Regnskabet revideres af en af Frederiksberg Kommune godkendt revisor.
§ 13
Bestyrelsen kan indgå aftale med et af kommunen godkendt revisionsfirma om varetagelse af de i
§§ 9 og 12 nævnte funktioner.
Stk 2. Bestyrelsen kan indgå aftale med Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge (KFBU) om varetagelsen af de i §§ 9 og 12 nævnte funktioner.
§ 14
Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler Frederiksberg Kommune efter særlig aftale forskudsvis månedlig áconto driftstilskud i 12 rater, dog således at der udbetales 2 rater ved kalenderårets start.
Stk. 2. Betaling af husleje sker ved institutionens foranstaltning.
§ 15
Den endelige fastsættelse af Frederiksberg Kommunes betaling af udgifter til institutionens drift, sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der ligesom budgettet skal omfatte både driftsregn- skab og status og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.
Formuedispositioner .
§ 16
De udgifter som Frederiksberg Kommunalbestyrelse måtte udrede til institutionens om- eller tilbyg- ning til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom som nedskrives årligt, eller hvis dette ikke er mu- ligt, ved gældsbrev.
Stk. 2. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 eller over et af Frederiksberg Kommunalbe- styrelse godkendt budget, må ikke fjernes, herunder udlånes fra institutionen eller på anden måde anvendes til andre formål, uden Frederiksberg Kommunes godkendelse.
§ 17
Institutionen må ikke uden Frederiksberg Kommunalbestyrelses forudgående samtykke udleje insti- tutionens faste ejendomme eller benytte ejendommene til andet formål end til døgninstitution for børn og unge.
Stk. 2. Institutionen kan ikke uden Frederiksberg Kommunalbestyrelses forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån, herunder pantsætning af ejendommen – ej heller ved mellemregning med andre institutioner – eller ændringer i lånevilkår, eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti, eller foretage ændring af vilkår på eventuelle eksiste- rende garantiforpligtelser eller lignende.
Stk. 3. Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes forinden insti- tutionen har opnået Frederiksberg Kommunalbestyrelses samtykke til låneoptagelse.
Stk. 4. Institutionens midler må ikke udlånes eller på anden måde anvendes til formål, der ikke er godkendt af Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Stk. 5. Den selvejende institution kan opkobles på FK-nettet efter nærmere aftale.
Kommunens adgang til institutionen
§ 18
De myndigheder, der i henhold til gældende lovgivning fører tilsyn med institutionen, skal have ad- gang til, når som helst at besigtige institutionen. Herudover skal disse myndigheder have adgang til at tale med brugere og personalet. Institutionen er forpligtet til at følge de anvisninger, der frem- kommer ved tilsyn.
Ændringer og opsigelse
§ 19
Hvis én af parterne ønsker revision af driftsaftalens bestemmelser, eller anser en strukturændring af institutionen, eventuelt en ændring af antallet af pladser i henhold til § 1, for at være nødvendig, kan forhandlinger herom optages uden at opsigelse efter § 20 finder sted.
Stk. 2. Ændringer af denne driftsoverenskomst kræver godkendelse af Frederiksberg Kommunalbe- styrelse.
§ 20
Driftsoverenskomsten træder i kraft den xxxxxxx. Aftalen kan skriftligt opsiges af begge parter med 9 måneders varsel til den 1. i en måned. Overenskomsten af 30. juni 1986 bortfalder med virkning fra driftsoverenskomstens ikrafttræden.
§ 21
I tilfælde af institutionens nedlæggelse henvises til vedtægtsbestemmelse herom.
Frederiksberg den Frederiksberg den
For bestyrelsen For Frederiksberg Kommune