Mejeribranchens Fællesoverenskomst

Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge, som fordeles på 5 dage. Den daglige nor- male arbejdstid skal placeres i tidsrummet kl. 05.00 - kl. 17.00 - om lørdagen mellem kl. 05.00 - kl.14.00.

Stk. 2. Placering af arbejdstiden - pauser

Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvi- lepauser skal fordeles, skal de berørte medarbejdere høres.

Spise- og hvilepauser kan højst ansættes til 1 time daglig.

Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift iværksætte ændringer i ar- bejdstiden med 14 dages varsel.

Stk. 3. Arbejdstidens længde

Ingen arbejdsdag kan være på under 4 timer.

Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal enighed, kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere - uanset bestemmelserne i stk. 1 - tilrettelægges efter en lokal aftalt arbejdsplan, omfattende antallet af ugentlige arbejdsdage og timer, blot den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid over den aftalte periode er 37 timer.

Stk. 5. Lokal enighed

Ved lokal enighed forstås, at et flertal af de berørte medarbejdere er stemt herfor. Lo- kalaftale, jfr. stk. 4 og Bilag V, § 2, stk. 2, indgås mellem virksomheden og tillidsrepræ- sentanten for det pågældende område. En lokalaftale kan opsiges med 3 måneders var- sel.

Stk. 6. Arbejdsplaner

Den enkelte medarbejders arbejdstid skal fremgå af en ophængt arbejdsplan, som lø- bende skal strække sig over mindst 6 uger.

Stk. 7. Kortvarige ændringer i arbejdstiden

Under hensyntagen til virksomhedens drift kan arbejdsgiveren foretage nødvendige ændringer i arbejdsplanen for enkelte medarbejdere eller mindre grupper af medarbej- dere med 3 x 24 timers varsel, dersom ændringen er kortvarig (maks. 2 uger).

I en afdeling (f.eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffører), er definitionen af en mindre gruppe:

1 – 10 medarbejdere: mindre end 50 % af medarbejderne

11 – 20 medarbejdere: mindre end 6 medarbejdere

21 – 30 medarbejdere: mindre end 8 medarbejdere

31 – 100 medarbejdere: mindre end 10 medarbejdere

100 eller derover: mindre end 10 % af medarbejderne

Stk. 8. Manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i stk. 2 eller stk. 7 anførte varsel, betales for hver time ind- til varslets udløb en tillægsbetaling til de medarbejdere, der har krav på varsel for den tid, der falder uden for den normale daglige arbejdstid.

Tillægsbetalingen er:

For de første 3 timer

1. marts 2014 54,91

1. marts 2015 55,79

1. marts 2016 56,74

For de efterfølgende timer

1. marts 2014 101,63

1. marts 2015 103,26

1. marts 2016 105,02

Stk. 9. Bortfald af varsling

Såfremt en varslet ændring ikke kommer til udførelse i henhold til stk. 2 eller 7, betales et engangsbeløb på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 133,23	Kr. 135,36	Kr. 137,66

§ 2. Deltidsbeskæftigede, afløsere, ansatte med flere arbejdssteder og ungarbejdere

Stk. 1. Arbejdstid for deltidsansatte

Deltidsbeskæftigede ansættes til mindst 4 timers arbejde dagligt og mindst 15 timer ugentligt.

For deltidsansatte skal der være aftalt en fast daglig og ugentlig arbejdstid.

Ved overskridelse af den for den enkelte dag fastsatte arbejdstid betales overarbejdstil- læg.

Stk. 2. Arbejdstid for afløsere

Afløsere, som er fyldt 18 år, skal afregnes for mindst 4 timer daglig.

Afløsere kan højest arbejde 15 timer på virksomheden i den enkelte uge, undtaget i pe- rioder hvor skolerne holder lukket (efterårsferien, juleferie, vinterferie, påskeferie, fol- keskolernes sommerferie (7 uger)).

Stk. 3. Antal afløsere pr. fastansatte

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges 1 afløser for hver 5 fastan- satte medarbejdere.

Stk. 4. Faste afløsere

På hver virksomhed er der – ud over afløsere i henhold til stk. 2-3 - mulighed for at an- sætte faste afløsere.

På virksomheder med under 15 ansatte kan der maksimalt beskæftiges 1 fast afløser. På virksomheder med over 15 ansatte kan der maksimalt ansættes 1 fast afløser pr. påbe- gyndt 20 ansatte.

Den enkelte faste afløser skal stå til rådighed for indtræden i vagter med 1 times varsel inden for en forud aftalt tidsramme, der kan strække sig over 6 timer, og som indskri- ves i arbejdsplanen. Bliver medarbejderen ikke tilkaldt indenfor den aftalte tidsramme, er rådighedspligten ophævet i det pågældende arbejdsdøgn. Den enkelte faste afløser er garanteret 2 ugentlige fridage, hvor der ikke kan ske tilkald. Disse fridage skal fremgå af arbejdsplanen.

Ved arbejde ud over den på dagen varslede arbejdstid betales overarbejde i henhold til

§ 5, stk. 2a.

Faste afløsere er garanteret en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejds- tiden opgøres over en periode på 8 uger, med mindre der indgås en lokal aftale jfr. § 1, stk. 4 og 5.

Eventuel overtid afregnes i henhold til overenskomstens § 5, stk. 2a - overtid. Medarbejderens ansættelse som fast afløser kræver accept af medarbejderen.

Stk. 5 Ansatte med flere arbejdssteder

Medarbejdere kan ansættes til at udføre arbejde på flere arbejdssteder, dog maks. 4 ar- bejdssteder. Arbejdsstederne skal være nævnt i ansættelseskontrakten. Afstanden mel- lem de af arbejdsstederne, der ligger længst fra hinanden, må ikke overstige 65 km. Flytning fra ét af arbejdsstederne til et andet skal varsles med mindst 14 kalenderdage. Ved flytning forud for varslets udløb betales kr. 100 pr. dag indtil varslets udløb.

Ved flytning fra et arbejdssted til et andet opgøres arbejdstiden på det arbejdssted, hvorfra medarbejderen flyttes. Efter varslingsperiodens udløb betales for evt. over- el- ler undertid.

Ved indgåelse af aftale om flere arbejdssteder aftales det mellem medarbejderen og virksomheden, hvilket arbejdssted medarbejderen primært tilknyttes. Medarbejderen vil på dette arbejdssted have en arbejdsleder, som vil have det overordnede ansvar for medarbejderen.

Det primære arbejdssted er afgørende for medarbejderens ret til deltagelse i valg af til- lidsrepræsentant.

Der ydes et særligt tillæg pr. time på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 5,50	Kr. 5,59	Kr. 5,68

På virksomheder med 15 medarbejdere eller derunder kan der maks. beskæftiges 1 medarbejder med flere arbejdssteder. På virksomheder med over 15 medarbejdere kan der maks. beskæftiges 1 medarbejder med flere arbejdssteder pr. påbegyndt 20 ansatte.

Stk. 6 Antal ungarbejdere pr. voksne medarbejdere

Der kan på den enkelte virksomhed maksimalt beskæftiges 1 ungarbejder mellem 16 og 18 år for hver 15 voksne medarbejdere.

§ 3. Løn

Stk. 1 Lønsatser, pr. time

a) Mejeriarbejdere, ikke faglærte chauffører og afløsere

• De første 4 måneder (640 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 147,17	Kr. 149,42	Kr. 151,82

• 4. - 9. måned (640- 1.443 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 152,17	Kr. 154,42	Kr. 156,82

• Efter 9 måneder (1.443 præsterede arbejdstimer)

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 163,52	Kr. 165,77	Kr. 168,17

b) Faglærte industrioperatører

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 168,02	Kr. 170,27	Kr. 172,67

c) Mejerioperatører

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 170,02	Kr. 172,27	Kr. 174,67

d) Faglærte chauffører

Faglærte lager- og logistikoperatører (lager) og faglærte lager- og procesoperatører (lager) (tidligere faglærte lager- og transportoperatører)

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 174,02	Kr. 176,27	Kr. 178,67

e) Faglærte lagermedarbejdere

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 174,02	176,27	Kr. 178,67

f) Mejerister

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
K r. 181,02	Kr. 183,27	Kr. 185,67

g) Mejeriteknikere/procesteknologer med speciale i mejeridrift

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
K r. 184,52	Kr. 186,77	Kr. 189,17

h) Unge og afløsere 16 - 18 år

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
K r. 80,68	Kr. 82,57	Kr. 84,58

i) Mejeriingeniørstuderende og procesteknologstuderende (alene i prak- tiktiden)

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
K r. 81,59	Kr. 83,14	Kr. 84,72

j) Arbejde i frostrum

Ved arbejde af mindst 30 minutters varighed dagligt i frostrum, med en tempera- tur på under minus 5 grader, betales et tillæg på

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
K r. 10,03	Kr. 10,20	Kr. 10,37

Stk. 2. Løn til iscremechauffører

For iscremechauffører gælder samme løn som for andre chauffører, dog således at det ved lokal forhandling kan fastsættes, under hvilken form aflønning for overarbejde kan finde sted, idet man skal henstille, at tillægget udregnes enten som normal overar- bejdsbetaling eller i form af procenter af salget, i almindelighed 1 ½ % - højst 2 ½ %.

Stk. 3. Personligt tillæg til chauffører ansat før 1. april 2011

For chauffører, der er ansat før 1. april 2011, ydes et personligt stedbestemt tillæg. Til- lægget beregnes på baggrund af opgørelse af den enkelte chaufførs indtjening på an- hængertillæg, afsavnstillæg og tankvognschaufførtillæg i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011.

Stk. 4. Personligt tillæg til visse medarbejdere pr 1. april 2008 Pakkeoperatører, der pr. 1. april 2008 oppebar tillæg i henhold til 2005 overenskom- stens § 3, stk. 8, vil fortsat oppebære tillægget på kr. 2,00 i henhold til gældende prak- sis. Tillægget udbetales som et personligt timetillæg.

Medarbejdere, der pr. 1. april 2008 oppebar eller indtil 30. juni 2008 ville have oppe- båret tillæg i henhold til 2005 overenskomstens § 3 stk. 10, vil fortsat oppebære tillæg- get på kr. 2,00 i henhold til gældende praksis.

Stk. 5. Flytning eller nyansættelse af faglærte til ufaglært arbejde

Der sondres mellem om overflytning sker efter medarbejderens eget ønske eller på virksomhedens foranledning:

1. Hvis en faglært medarbejder søger og får en ufaglært stilling uden for vedkommen- des uddannelsesområde (eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffør), og i stil- lingen udfører ufaglært arbejde, så aflønnes der som ufaglært (med 8 mdr. ancien- nitet).

2. Hvis en faglært flyttes internt i virksomheden på virksomhedens foranledning, af- lønnes medarbejderen fortsat som faglært.

3. Hvis en faglært medarbejder internt på virksomheden søger en ufaglært stilling, uden for vedkommendes afdelingsområde (eks. produktion, pakkeri, terminal eller chauffør) og får stillingen, aflønnes vedkommende som ufaglært (med 8 mdr. anci- ennitet).

Medarbejdere, der har et højere uddannelsesniveau end de uddannelser, der er beskre- vet i overenskomsten, aflønnes med den lavere uddannelse, der er beskrevet i overens- komsten.

Faglærte uddannelser, der har samme indhold/niveau som de beskrevne faglærte ud- dannelser i overenskomsten, aflønnes med faglært løn, når der foreligger dokumentati- on for uddannelsen.

Ved nyansættelser aflønnes medarbejderen som ufaglært, hvis der udføres ufaglært ar- bejde uden for vedkommendes uddannelsesområde.

Stk. 6. Genindtræden i anciennitet i forhold til løn

Medarbejdere, som opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, efter reglerne i § 24, stk. 1, a og b, men genoptager arbejdet, inden for et tidsrum af 9 måne- der, genindtræder med tidligere opnået anciennitet i relation til bestemmelserne om af- lønning.

Det samme gælder for medarbejdere, der i en tidligere ansættelse har været ansat un- der Fællesoverenskomsten i en anden virksomhed, som er medlem af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Endvidere gælder det samme for vikarer, der har været ansat under Fællesoverens- komsten i et vikarbureau og som sådan har været beskæftiget i en af Mejeribrugets Ar- bejdsgiverforenings medlemsvirksomheder.

§ 4. Forskudt arbejdstid

Voksne arbejdere kr. pr. time pr. 1. marts

Ungarbejdere

kr. pr. time pr. 1. marts

Forskudt tid mandag – fredag og søndag

Kl. 17-22	1. marts 2014	1. marts 2014
	59,39	35,97
	1. marts 2015	1. marts 2015
	60,34	36,55
	1. marts 2016	1. marts 2016
	61,36	37,17
Kl. 22-03	1. marts 2014	1. marts 2014
	67,92	63,19
	1. marts 2015	1. marts 2015
	69,01	64,20
	1. marts 2016	1. marts 2016
	70,19	65,30
Kl. 03-05	1. marts 2014	1. marts 2014
	59,39	35,97
	1. marts 2015	1. marts 2015
	60,34	36,55
	1. marts 2016	1. marts 2016
	61,36	37,17

Forskudt tid lørdag

Kl. 14-19	1. marts 2014	1. marts 2014
	59,39	35,97
	1. marts 2015	1. marts 2015
	60,34	36,55
	1. marts 2016	1. marts 2016
	61,36	37,17
Kl. 19-03	1. marts 2014	1. marts 2014
	67,92	63,19
	1. marts 2015	1. marts 2015
	69,01	64,20
	1. marts 2016	1. marts 2016
	70,19	65,30
Kl. 03-05	1. marts 2014 59,39	1. marts 2014 35,97
	1. marts 2015	1. marts 2015
	60,34	36,55
	1. marts 2016	1. marts 2016
	61,36	37,17

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel søndagstillæg som forskudt- tidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som for- skudttidstillæg, og eventuel lørdags- eller søndagstillæg

§ 5. Overarbejde og køb af fridage

Stk. 1. Begrænsning af overarbejde

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Stk. 2. Satser for overarbejde mv.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige ar- bejdstid, betales følgende tillæg:

Voksne arbejdere kr. pr. time

Ungarbejdere kr. pr. time

a) Overarbejde på almin- delige arbejdsdage

• Første, anden og tredje time efter normal arbejds- tid (klokketimer)

1. marts 2014 54,91

1. marts 2015 55,79

1. marts 2016 56,74

1. marts 2014 38,96

1. marts 2015 39,58

1. marts 2016 40,25

• Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejds- tids begyndelse (klokketi- mer)

1. marts 2014 101,63

1. marts 2015 103,26

1. marts 2016 105,02

1. marts 2014 78,07

1. marts 2015 79,31

1. marts 2016 80,66

• Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overar- bejdet ligger inden for tids-

rummet fra kl. 05.00 - 17.00

1. marts 2014 54,91

1. marts 2015 55,79

1. marts 2016 56,74

1. marts 2014 38,96

1. marts 2015 39,58

1. marts 2016 40,25

• Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 17.00 - 05.00

1. marts 2014 101,63

1. marts 2015 103,26

1. marts 2016 105,02

1. marts 2014 78,07

1. marts 2015 79,31

1. marts 2016 80,66

b) Køb af xxxxxxx

Xxxxxxx på en i forvejen til- sikret hel fridag (mindst 4 timer)

1. marts 2014 101,63

1. marts 2015 103,26

1. marts 2016 105,02

1. marts 2014 78,07

1. marts 2015 79,31

1. marts 2016 80,66

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel søndagstillæg som forskudttidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som forskudttidstillæg, og eventuel lørdags- eller søndagstillæg.

Stk. 3. Sygdom ved køb af fridag

Til en medarbejder, der bliver syg efter, at der er indgået aftale om køb af fridag, beta- les den pågældende dagpengesats for det aftalte antal timer, dog min. 4 timer.

Afvarsling af køb af fridag kan ikke finde sted efter sygdommens indtræden.

Stk. 4. Hensættelse til afspadsering

Timer optjent ved overarbejde i henhold til stk. 2, a og stk. 2, b (Køb af fridage), kan, hvor der mellem den enkelte medarbejder og virksomheden opnås enighed derom, hensættes til afspadsering. Afspadsering af køb af fridagstimer sker time for time, idet tillæg udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn henstår til udbeta- ling, når afspadseringen finder sted.

Stk. 5. Overarbejde for chauffører

For chauffører opgøres overarbejde over en perioden på 8 uger, og der udbetales først overtid, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i opgørelsesperioden oversti- ger den for medarbejderen aftalte arbejdstid, (dvs. mere end 296 timer ved fuldtidsar- bejde).

Overtid afregnes i henhold til reglerne for overtidsbetaling. Arbejde på købte fridage medregnes ikke i ovenstående opgørelse.

Ved lokal enighed kan man på den enkelte virksomhed vælge at frasige sig bestemmel- sen i dette stk. Lokalaftalen fremsendes til organisationerne til orientering.

§ 6. Arbejde på lørdage samt søn- og helligedage

Stk. 1. Satser for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage

Voksne arbejdere kr. pr. time		Ungarbejdere kr. pr. time
a) Arbejde på søn- og hel-	1. marts 2014	1. marts 2014
ligdage	98,80	78,07
ligdage
	100,39	79,31
	1. marts 2016	1. marts 2016
	102,09	80,66

b) Arbejde på lørdage – hele dagen

1. marts 2014 1. marts 2014

140,59

1. marts 2015 142,84

1. marts 2016 145,68

131,28

1. marts 2015 133,38

1. marts 2016 135,64

Note:

• Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

• Ved søndagsarbejde i forskudttidsperioden betales såvel søndagstillæg som forskudt- tidstillæg.

• Ved køb af fridag i forskudttidsperioden betales såvel køb af fridagsbetaling som for- skudttidstillæg, og eventuel lørdags- eller søndagstillæg.

Stk. 2 Betaling på SH-dage

På søgnehelligdage (helligdage, der falder på mandage – lørdage) betales som følger:

1) Ved fri på en søgnehelligdag ifølge arbejdsplanen:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

2) Ved fri på en søgnehelligdag, der ifølge arbejdsplanen er en arbejdsdag:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

3) Ved arbejde på en søgnehelligdag ifølge arbejdsplanen:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

b) timeløn

c) søn- og helligdagstillæg

d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 13

4) Ved arbejde på en søgnehelligdag, der ifølge arbejdsplanen er en fridag:

a) søgnehelligdagsgodtgørelse

b) timeløn

c) søn- og helligdagstillæg

d) 2/3 time pr. præsteret arbejdstime overført til § 13

e) fridagsbetaling, jfr. § 5, stk. 2

Ved arbejde på en søgnehelligdag betales der for mindst 4 timer.

§ 7. Medarbejdere ansat til weekendarbejde

Der er adgang til at indføre weekendarbejde i henhold til de i bilag VII angivne be- stemmelser.

§ 8. Holddrift

Der er adgang til at indføre holddrift i henhold til de i bilag II angivne bestemmelser.

§ 9. Taktregulering

Stk. 1. Årlig regulering

De fastsatte lønninger for voksne medarbejdere reguleres en gang årligt pr. 1. oktober.

Stk. 2. Reguleringsgrundlag

Reguleringen finder sted på grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings Struktur Statistik for Proces- og maskinoperatørarbejde.

Stk. 3. Beregningsgrundlag

Reguleringen sker på baggrund af fortjeneste, ekskl. genetillæg, fratrukket løn under sygefravær mv., ferie- og SH - betalinger, personalegoder og 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP, således at begrebet alene består af en grundtimeløn, inkl. medarbejderens eget bidrag til pension (et tilsvarende beløb opnås ved at anvende den såkaldte "smal- fortjeneste", reduceret med 2/3 af pensionsbeløbet, inkl. ATP).

Stk. 4. 80 % regulering

Regulering foretages med 80 % af det forskelstal, der fremkommer efter modregning af generelle tillæg. Modregningen af generelle tillæg pr. time er fastsat til kr. 1,85 for året 2013, kr. 2,10 for året 2014, kr. 2,25 for året 2015 og kr. 2,40 for året 2016.

Stk. 5. Negativ og positiv regulering

Eventuelle negative reguleringer effektueres ikke, men henstår til modregning ved den følgende regulering.

Taktreguleringsordningen fortsætter uforandret, indtil det ved taktreguleringen pr. en

1. oktober konstateres, at der ikke udestår noget beløb til modregning. Med virkning fra den først følgende 1. marts ændres taktreguleringsordningen, således at eventuelle negative reguleringsbeløb modregnes ved førstkommende taktregulering hhv. lønstig- ning. Dog kan regulering ikke medføre lønnedgang. Kan der ikke modregnes fuldt ud i den førstkommende lønstigning, henstår det resterende negative beløb til modregning ved efterfølgende lønstigning eller taktregulering.

§ 10. Søgnehelligdagsbetaling

Der betales søgnehelligdagstillæg i henhold til reglerne i bilag I.

§ 11. Lønudbetaling og -regulering

Stk. 1. Ændring af lønperiode

Den enkelte virksomhed kan aflønne for en periode på 14 dage eller en måned under nedennævnte vilkår.

Stk. 2. Månedsvis lønudbetaling

Overgang til månedsvis aflønning skal varsles med mindst 2 måneder.

Lønnen betales bagud senest på den sidste bankdag i måneden. Optjeningsperioden lø- ber fra den 20. til den 19. i hver måned.

Stk. 3. Overgangsordning (acontobeløb)

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til månedsvis lønudbe- taling, kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000.

For elever under 25 år kan acontobeløbet dog maksimalt udgøre kr. 5.000.

Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, hvor uge- eller 14-dages løn første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 9 måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog forfalder restsaldoen til be- taling ved fratræden.

§ 12. Beklædning

Der ydes frit arbejdstøj og fodtøj, og de nærmere regler i forbindelse hermed aftales mellem parterne på de enkelte virksomheder.

§ 13. Optjening af fridage og frit valg

Stk. 1. Optjente fridage pr. år

a) For frihed, der optjenes 1. marts 2014 eller senere gælder:

Medarbejdere optjener 8 fritimer for hver 7 ugers ansættelse, svarende til 8 fridage á 7,4 timer pr. år.

b) For frihed, der optjenes 1. marts 2015 eller senere gælder:

Medarbejderen optjener der 9 fritimer pr. 7 ugers ansættelse svarende til 9 fridage à 7,4 timer pr. år.

c) I såvel situation a som b gælder:

Af det samlede antal optjente fritvalgstimer skal årligt ved skatteårets afslutning værdi- en af mindst 7,4 timer overføres til medarbejderens pensionskonto, med mindre med- arbejderen senest 1. december anmoder om udbetaling. Medarbejderens valg gælder, indtil medarbejderen senest en 1. december foretager et andet valg. Pr. 1. marts 2015 skal årligt værdien af mindst 14,8 timer overføres til medarbejderens pensionskonto.

For andre end fuldtidsansatte foretages forholdsmæssig beregning.

Optjening af fritimer suspenderes i perioden, hvor medarbejderen afholder orlov, der ikke er retsbestemt.

Der kan maksimalt henstå 100 timer på den enkelte medarbejders fritvalgskonto. Overskydende timer udbetales løbende. Hensatte timer til seniorordningen medregnes ikke i de 100 timer.

Stk. 2. Optjening af øvrige fritimer

Der optjenes endvidere:

• 4 timers frihed for arbejde på den 31. december

• 2/3 times frihed for hver præsteret arbejdstime på en søgnehelligdag

• 6 timers frihed pr. måned til tillidsrepræsentanter

• 10 timers frihed pr. måned til fællestillidsrepræsentanter

Stk. 3. Betaling for optjente fridage

Der ydes betaling for fridagen svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg.

Der kan ikke afholdes mere frihed end der til enhver tid er dækning for på fridagskon- toen.

Stk. 4. Placering af optjente fridage

Fritimer afvikles og placeres efter den enkelte medarbejders ønske og under hensynta- gen til virksomhedens tarv.

Xxxxxx svarende til 2 arbejdsdage pr. kalenderår (14,8 time) har virksomheden forlods dispositionsret over.

Stk. 5. Disponering af optjente fridage for chauffører

For samtlige chauffører kan virksomheden forlods disponere over 32 timer.

Ved lokal enighed kan det aftales, at virksomheden kan disponere over yderligere op- tjente fridage.

Ved lokal enighed kan man på den enkelte virksomhed vælge at frasige sig bestemmel- sen i dette stk. Lokalaftalen fremsendes til organisationerne til orientering.

Stk. 6. Overførsel af optjente fridage

Ved hvert skatteårs afslutning, overføres de på fridagskontoen stående timer ud over 14,8 timer til det følgende år. 14,8 er timer til arbejdsgiverens dispositionsret det føl- gende år.

Stk. 7. Medarbejderens valg vedrørende resterende optjente fritimer Medarbejderen kan senest 1. december meddele virksomheden, at værdien af de på fri- dagskontoen stående fritimer, enten

• indbetales som et ekstraordinært bidrag på medarbejderens arbejdsmarkedspensi- onsordning i PensionDanmark (bidraget udgør løn incl. feriegodtgørelse, søgnehel- ligdagsgodtgørelse samt 2/3 af et til ethvert tidspunkt gældende pensionsbidrag)

• udbetales som løn, eller

• overføres til næste år.

Medarbejderen kan tillige meddele, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling af in- destående timer mellem pkt. 1-3.

Hvis medarbejderen ikke foretager et valg, overføres fritimerne automatisk til det føl- gende år.

Alene værdien af fridagstimer, der overstiger 14,8 timer kan der udbetales eller indbe- tales ekstraordinært til arbejdsmarkedspensionsordningen.

Stk. 8. Opgørelse ved fratræden

Ved fratræden opgøres og udbetales indestående på kontoen.

§ 14. Juleaftensdag

Den 24. december er en hel fridag. For dagen betales således:

Ved fri den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen:

a) Ingen betaling (ikke noget indtægtstab).

Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er fridag ifølge arbejdsplanen:

a) Tillæg for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

b) Timeløn (betaling for arbejde).

Ved fri den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen:

a) Timeløn (betaling for indtægtstab).

Ved arbejde den 24. december, hvor dagen er normal arbejdsdag ifølge arbejdsplanen:

a) Planlagte timer x timeløn (betaling for mistet fri den 24. december).

b) Timeløn (betaling for arbejde).

c) Xxxxxx for køb af fridag (betaling for arbejde på en fridag).

§ 15. Ferie, ferie i timer og overførsel af ferie

Stk. 1. Gældende regler

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til den til enhver tid gældende ferielov, med mindre andet er aftalt, samt i henhold til reglerne i bilag III og følgende bestemmelser:

Stk. 2. Ferieafholdelse i timer

Ferien kan afholdes i timer. Se bilag VIII vedr. afholdelse af ferie i timer.

Stk. 3. Aftale om overførsel af ferie

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår:

Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede op- tjent ferie.

Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i ét ferieår. Ferie herudover skal holdes i fe- rieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.

Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed, og senest inden ferieårets udløb, give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.

§ 16. Tilskadekomst og sygdom

Stk. 1. Sygdom og tilskadekomst i arbejdstiden

Ved sygdom eller tilskadekomst opstået inden for arbejdstiden, betaler virksomheden løn for den pågældende dag.

Stk. 2. Sygdom før 6 måneders anciennitet

Der ydes medarbejdere, der ikke har opnået 6 måneders anciennitet i virksomheden samt afløsere, dagpenge i henhold til Lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Sygdom efter 6 måneders anciennitet

Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet betaler virksomheden normal timeløn ekskl. genetillæg i indtil 8 uger.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsæt- tes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Bestemmelsen gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejds- giver og lønmodtager indgået aftale i henhold til bestemmelserne i § 56 i Lov om syge- dagpenge (kronisk og langvarigt syge).

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage, fra og med før- ste arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens be- talingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode.

Der ydes ikke sygeløn på overenskomstbestemte fridage, afspadseringsdage, der er planlagt til afholdelse før sygdommens indtræden, samt på SH-dage.

Stk. 4. Krav om dagpengerefusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion, sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsæt- tes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

§ 17. Xxxxxx, fædreorlov, forældreorlov og xxxxx til adoptanter

Stk. 1. Dagpenge under barsel

Det er en forudsætning for nedenstående betalinger, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Der ydes ikke løn under barsel på SH-dage.

Stk. 2. Løn under barselsorlov

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden på det forventede fød- selstidspunkt betaler virksomheden fuld løn eksl. genetillæg under fravær på grund af graviditet/barsel i indtil 4 uger før det forventede fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Under 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jfr. § 21, stk. 3.

Stk. 3. Løn under fædreorlov

Til fædre med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden fuld løn i 4 uger.

De to første uger er fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter føds- len. Tredje og fjerde uge kan holdes som forældreorlov fra fødslen og indtil uge 52.

Stk. 4. Løn i forbindelse med forældreorlov

a) For forældreorlov før den 1. juli 2014 gælder følgende regler:

I forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, yder arbejdsgiveren fuld løn under forældre- orlov i indtil 11 uger. Betalingen udgør normal timeløn eksl. tillæg, dog maks. 150,00 kr. pr. time. Hertil lægges feriegodtgørelse, SH-opsparing og pension.

De 11 uger kan fordeles således:

• 4 uger reserveret til den ene forælder

• 4 uger reserveret til den anden forælder

• 3 uger kan enten holdes af den ene af forældrene eller deles mellem forældrene

b) For forældreorlov den 1. juli 2014 eller senere gælder følgende regler:

I forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, yder arbejdsgiveren fuld løn under forældre- orlov i indtil 13 uger. Betalingen udgør normal timeløn eksl. tillæg, dog maks. 150,- kr. pr. time. Hertil lægges feriegodtgørelse, SH-opsparing og pension.

De 13 uger kan fordeles således:

• 5 uger reserveret til den ene forælder

• 5 uger reserveret til den anden forælder

• 3 uger kan enten holdes af den ene af forældrene eller deles mellem forældrene

c) Betingelser for forældreorlov

Det er en forudsætning, at forældrene ikke samtidig er på orlov i 3 ugers perioden. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forældre, ikke - bortfalder betalingen.

De 11/13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med mindre andet aftales.

Stk. 5. Orlov til adoptanter

Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betaler virksomheden fuld løn i 19 uger fra barnets modtagelse. Denne ret gælder den ene adoptant.

§ 18. Børns sygdom og børns hospitalsindlæggelse

Stk. 1. Barns første sygedag

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden gives frihed med beta- ling, svarende til normal timeløn ekskl. genetillæg, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år.

Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres, og kan højst omfatte barnets 1. sygedag. Virksomheden kan kræve dokumen- tation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring. Anmeldelsen af fravær skal finde sted som ved sygdom.

Stk. 2. Barns indlæggelse på hospital

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes frihed med normal timeløn ekskl. tillæg når det er nødvendigt at medarbejderen indlægges på hospital sammen med bar- net. Denne bestemmelse vedrører børn under 14 år.

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives in- dehaveren af forældremyndigheden der er omfattet af overenskomsten, en uges frihed (maksimalt 37 timer) med normal timeløn ekskl. tillæg pr. barn inden for en 9 måne- ders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.

§ 19. Genindtræden i anciennitet i forhold til §§ 16, 17 og 18

Stk. 1.

Medarbejdere, der opsiges, eller som efter eget ønske forlader virksomheden, men som genansættes inden for 9 måneder, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet i relation til løn i henhold til §§ 16, 17 og 18.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til bestemmelserne i ferielovens § 25. Der indbeta- les ligeledes ATP og pension i henhold til gældende lov og indgåede aftaler.

§ 20. Natarbejde og helbredskontrol

Stk. 1. Helbredskontrol hvert 2. år

Alle medarbejderen (såvel natarbejdere som øvrige medarbejdere) skal tilbydes hel- bredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Stk. 2. Helbredskontrol forud for overgang til natarbejde

Medarbejderne, der overgår til natarbejde, skal – udover helbredskontrol i henhold til stk. 1 - tilbydes gratis helbredskontrol, inden natarbejde påbegyndes.

Stk. 3. Definition af natarbejder

Som natarbejder anses en medarbejder der regelmæssig udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 22.00 og kl. 05.00 eller som arbejder mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder.

Stk. 4. Kompensation uden for arbejdstid

Såfremt helbredskontrollen finder sted udenfor medarbejderens arbejdstid kompense- rer arbejdsgiveren herfor.

Stk. 5. Fremgangsmåde

Helbredskontrollen foregår på følgende måde:

Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.

De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde at medarbejderen selv tager initiativ hertil.

Stk. 6. Overførsel til dagarbejde

Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproble- mer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.

Stk. 7. Arbejdsmiljøorganisationens kontrol

Parterne finder det naturligt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte virksomhed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overens- stemmelse med ovenstående.

§ 21. Pension

Stk. 1. Pensionssatser

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af medarbejderens pensionsgivende løn.

Den pensionsgivende løn består af følgende af virksomheden udbetalte løndele:

♦ ferieberettiget løn

♦ feriegodtgørelse

♦ søgnehelligdagsgodtgørelse

♦ øvrige skattepligtige udbetalinger (sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, løn under sygdom og barsel m.m.).

Medarbejderen betaler en tredjedel af pensionsbidraget, og virksomheden betaler to tredjedele. Medarbejderen kan øge sit bidrag.

Bidraget indbetales til PensionDanmark.

Stk. 1. Helbredskontrol hvert 2. år

Alle medarbejderen (såvel natarbejdere som øvrige medarbejdere) skal tilbydes hel- bredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Stk. 2. Helbredskontrol forud for overgang til natarbejde

Medarbejderne, der overgår til natarbejde, skal – udover helbredskontrol i henhold til stk. 1 - tilbydes gratis helbredskontrol, inden natarbejde påbegyndes.

Stk. 3. Definition af natarbejder

Stk. 4. Kompensation uden for arbejdstid

Såfremt helbredskontrollen finder sted udenfor medarbejderens arbejdstid kompense- rer arbejdsgiveren herfor.

Stk. 5. Fremgangsmåde

Helbredskontrollen foregår på følgende måde:

Medarbejderen udfylder et af parterne udarbejdet spørgeskema. Derudover gennemgår medarbejderen en fysisk helbredsundersøgelse.

Stk. 6. Overførsel til dagarbejde

Såfremt der er mulighed herfor, overføres natarbejdere, der lider af helbredsproble- mer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, til dagarbejde.

Stk. 7. Arbejdsmiljøorganisationens kontrol

Stk. 2. Alderskrav

Medarbejdere, herunder elever, der er fyldt 20 år, er omfattet af ordningen.

Stk. 3. Pension under barsel

Under 14 ugers barselsorlov jfr. § 17, stk. 4 indbetales et ekstra pensionsbidrag til med- arbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidrag	Arbejdstagerbidrag	Samlet bidrag
kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned

7,00 / 1.120,00

3,50/ 560,00

10,50/ 1.680,00

Pr. 1. juli 2014 fastsættes beløbet til:

Arbejdsgiverbidrag	Arbejdstagerbidrag	Samlet bidrag
kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned	kr./time - kr./måned

8,50/ 1.360,00	4,25/ 680,00	12,75/2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Stk. 4. Undtagne grupper

Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn:

• medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pen- sion fra PensionDanmark

• medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder

• medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark.

Stk. 5. Sundhedsordning

Der er indgået aftale om en sundhedsordning (PensionDanmark). Der afsættes forelø- big 0,15 %, der indbetales sammen med pensionsbidraget jfr. stk. 1. Denne omkostning er arbejdsgiverbetalt.

§ 22. Funktionærlignende ansættelsesvilkår

Der er etableret funktionærlignende ansættelsesvilkår i henhold til bestemmelserne i bilag VI.

§ 23. Opsigelsesregler

Stk. 1. Opsigelsesvarsler

For medarbejdere, der har været beskæftiget på samme virksomhed/selskab i neden- stående tidsrum, er aftalt følgende opsigelsesvarsler, regnet til udløbet af en løn- afregningsuge:

a) Fra arbejdsgiverens side:

Indtil 2 måneders ansættelse Ingen

Efter 2 måneders ansættelse 2 uger

Efter 2 års ansættelse 6 uger

Efter 5 års ansættelse 8 uger

10 års ansættelse og fyldt 50 år 13 uger

b) Fra medarbejderens side:

Indtil 2 måneders ansættelse Ingen

Efter 2 måneders ansættelse 2 uger

10 års ansættelse og fyldt 50 år 4 uger

Stk. 2. Forlængelse af opsigelsesvarsler ved virksomhedslukning

Ved virksomhedslukning forlænges de under stk. 1, a) nævnte opsigelsesvarsler med 5 uger.

Stk. 3. Bortfald af opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

a. Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning.

b. Ved indtræden af maskinstandsning eller materialemangel eller anden force maje- ure, som standser driften helt eller delvis.

c. Ved produktionsstop, foranlediget af en udefra kommende hændelse.

d. Såfremt bestemmelserne i dette stk. anvendes, skal dette forud godkendes af de be- rørte organisationer.

Stk. 4. Opsigelse ved sygdom

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet kan ikke opsiges med begrundelsen sygdom inden for de første 4 måneder af sygdomsperioden, uden at dette har været drøftet med tillidsrepræsentanten.

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, sker drøftelsen med den lokale afdeling af et af de overenskomstbærende forbund.

Stk. 5. Opsigelsesvarsel ved tilskadekomst

Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medar- bejderen, uanset anciennitet, ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den perio- de, hvor vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af rettidigt anmeldt tilskadekomst.

Stk. 6. Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, som genoptager arbejdet inden for et tidsrum af 9 måneder genindtræ- der i tidligere på virksomheden opnået anciennitet i relation til stk. 1,a) og b) vedrø- rende opsigelse.

Stk. 7. Ændring af arbejdstid i opsigelsesperioden

Bestemmelsen i § 1, stk. 2 kan finde anvendelse i de tilfælde, hvor en medarbejder frit- stilles i opsigelsesperioden når den varslede arbejdstid er normalt forekommende i det pågældende arbejdsområde.

Stk. 8. Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter stk. 1, a) på grund af om- struktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

Stk. 9. Kursus ved afskedigelse

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller an- dre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejde- ren relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. kr. 1.500,00. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Disse regler finder dog ikke anvendelse overfor medarbejdere, der er berettiget til efter- løn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

§ 24. Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1. Anciennitet

Medarbejdere, der opsiges uden egen skyld, er berettiget til en særlig fratrædelses- godtgørelse sammen med sidste lønudbetaling:

- Efter 3 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 5.000

- Efter 6 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 10.000

- Efter 8 års uafbrudt beskæftigelse: kr. 15.000

Stk. 2. Undtagelse fra godtgørelse

Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebæ-

rer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionær- lignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3. Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgø- relse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.

Stk. 4. Deltidsansatte

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Stk. 5. Hjemsendelse

Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjem- sendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være perma- nent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.

Stk. 6. Manglende dagpenge

Medarbejdere, der ikke oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet, har dog ret til fratrædelsesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:

1. Medarbejderen opfylder de betingelser, der fremgår af bestemmelsen, bortset fra at vedkommende ikke oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunktet.

2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fra- trædelsestidspunktet er:

a. sygemeldt eller

b. afvikler ferie eller

c. deltager i et kursus, som omtalt i overenskomstens bestemmelser om afskedigel- se pga. omstrukturering, eller deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU-godtgørelse

3. Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i bestemmelsen om fratrædelsesgodt- gørelse, når sygefraværet, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet.

§ 25. Regler for tillidsrepræsentanter

Regler for valg af tillidsrepræsentanter mv. er angivet i bilag V.

§ 26. Efter- og videreuddannelse

Stk. 1. Anbefaling

Efter- og videreuddannelse er af væsentlig betydning for såvel virksomhedernes som medarbejdernes fortsatte udvikling. Overenskomstens parter anbefaler derfor, at den enkelte medarbejder får mulighed for at forbedre og udvikle sine kvalifikationer.

Stk. 2. Udredning af forskel mellem kursusgodtgørelse og normal løn Deltager en medarbejder på virksomhedens foranledning i en uddannelse, der er god- kendt af organisationerne, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelse og medarbej- derens normale løn af arbejdsgiveren. Under uddannelsesforløbet betales feriepenge og pension.

Stk. 3. Betaling som arbejde

Aftalt uddannelse planlægges og betales som arbejde, jfr. overenskomstens bestemmel- ser herom.

Stk. 4. Betaling for transport og transporttid ved kursusdeltagelse

Ved deltagelse i eksterne kurser på virksomhedens foranledning betaler virksomheden transportudgifter eller kørselsgodtgørelse efter gældende regler (statens takster). Even- tuelt offentligt tilskud til befordringen tilfalder virksomheden. Der ydes ingen betaling for den til transporten medgåede tid.

Stk. 5. Frihed uden løn

Det anbefales, at der gives medarbejderne frihed - uden løn - til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold.

Stk. 6. Ret til 2 ugers frihed

Den enkelte medarbejder har - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold - efter 9 måneders uafbrudt ansættelse ret til indtil 2 ugers frihed uden løn om året til deltagelse i selvvalgt efter- og/eller videreuddannelse.

Arbejdsgiveren kan dog yde løn, svarende til 100% af normal timeløn ekskl. tillæg.

Stk. 7. Akkumulering i 3 år

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt frihed til uddannelse, jfr. stk. 5 fra de to forudgående kalenderår. De ældste uger forbruges først.

Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelse.

Stk. 8. FVU-screening og -undervisning

Alle medarbejdere gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at deltage i en afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder (forberedende voksenundervisning – FVU), og der gives under samme betingelser ret til at deltage i relevante læse-, skrive- eller regneundervisning.

Stk. 9. Individuel kompetencevurdering

Alle medarbejdere gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at deltage i en individuel kompetencevurdering (IKV), og der gives under samme be-

tingelser ret til at deltage i uddannelsesaktiviteter, der leder frem til uddannelse på fag- lært niveau.

Stk. 10. Bistand fra tillidsrepræsentanten

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i for- bindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.

Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, har medarbejderen ret til bistand af forbundenes lokale afdelinger.

§ 27. Seniorpolitik

Overenskomstparterne anser det som særdeles vigtigt, at der skabes et rummeligt ar- bejdsmarked, idet det anses for hensigtsmæssigt, at ældre medarbejdere, der er fyldt 55 år og har 5 års anciennitet i virksomheden, kan bevare tilknytningen til arbejdsmarke- det.

Med henblik på at opnå denne målsætning, peger overenskomstparterne på, at over- enskomstens sociale kapitel også kan finde anvendelse for ældre medarbejdere, der øn- sker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overenskomstparterne opfordrer derfor til, at den egentlige seniorpolitik udarbejdes i regi af samarbejdsudvalget.

En sådan politik kunne bl.a. være med til:

a) Fremme arbejdsglæden hos ældre medarbejdere.

b) Give muligheder for mere fleksible jobordninger og omrokeringer, retrætestillinger, nedsat arbejdstid jfr. det sociale kapitel herom.

Det er en forudsætning, at der er lokal enighed herom jfr. § 1, stk. 5 og virksomheden kan ikke uden den enkelte medarbejders ønske påtvinge en medarbejder kortere ar- bejdstid.

§ 28. Seniorordning

Stk. 1. Tidligst 5 år før pensionsalder

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.

I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jfr. § 18, til senior- fridage.

Stk. 2. Maksimalt 22 dage pr. år

Seniorordningen giver medarbejderen mulighed for afholdelse af indtil 22 seniorfrida- ge pr. kalenderår. Disse dage kan enten afholdes for egen regning eller ved konverte- ring af pensionsmidler. Det er ikke muligt at kombinere anvendelse af egne midler med konvertering af pensionsmidler.

Stk. 3. For egen regning eller af pensionsmidler

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsord- ningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medar- bejderens seniorfrihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en se- niorordning, oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Afholdes seniorfridagene for egen regning skal der udover indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Stk. 4. Meddelelse til arbejdsgiveren

Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende ka- lenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ka- lenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Stk. 5. Placering af seniordage

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jfr. § 13, stk. 4.

For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jfr. § 13, stk. 4 og stk. 6.

Stk. 6. Afholdelse af seniordage

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller måneds- lønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fridage og frit valg i øv- rigt, jfr. § 13.

Stk. 7. Betaling for seniordage

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales alene normal timeløn til medarbejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter. Der kan ikke forekomme genetillæg i den forbindelse, og udbetalingen indgår ikke i beregningen af feriepenge, SH-opsparing, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspensionsbidrag, ligesom der ikke op- tjenes fritvalgstimer. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med hen- blik på indbetaling til DA/LO-udviklingsfonden, overenskomstfonden, Udviklings- og Samarbejdsfonden eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Virksomhedens udgifter til løn fratrækkes saldoen på seniorkontoen. Saldoen på med- arbejderens seniorkonto kan ikke være negativ.

Note. Se endvidere protokollat K om seniorordning.

§ 29. Varsel om arbejdsstandsning

Ved overenskomstens udløb skal der - forinden den er bortfaldet - gives de almindelige varsler (14 og 7 dage) for henholdsvis strejke og lockout, ligesom ingen arbejdsstands- ning må ske på trods heraf eller på trods af norm for regler for behandling af faglig strid.

§ 30. Faglig strid

Stk. 1. Normen

Uoverensstemmelser angående forståelsen af denne overenskomst behandles efter den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm, herunder hovedaftalen mellem DA og Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2. Indbringelse for organisationerne

Såfremt der på en virksomhed opstår en uoverensstemmelse om teksten i fællesover- enskomsten, og der ikke ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden kan opnås enighed, kan spørgsmålet indbringes for organisationerne.

Stk. 3. Overenskomstudvalg

Ovenstående uoverensstemmelse om fortolkning af fællesoverenskomsten kan ikke indbringes til afgørelse ved faglig voldgift, uden at spørgsmålet har været behandlet i et af parterne nedsat overenskomstudvalg.

Stk. 4. Flertal for faglig voldgift

En sag kan kun videreføres, når et flertal på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden i overenskomstudvalget er stemt herfor.

Stk. 5. Medlemmer af overenskomstudvalget

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening udpeger 4 repræsentanter og Serviceforbun- det/Danske Mejeristers Fagforening og Fødevareforbundet NNF udpeger hver 1 repræ- sentant, Fagligt Fælles Forbund udpeger 2 repræsentanter for indeværende overens- komstperiode og ved beslutning i overenskomstudvalget har hvert forbund én stemme.

§ 31. Overenskomstens varighed

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 2014. Overenskomsten er løbende til den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

København, den 9. marts 2014

For

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) v/ DI:

Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx

For

Fødevareforbundet NNF

For

Fagligt Fælles Forbund 3F

For Serviceforbundet/Danske Mejeristers Fagforening

Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxx

Sign. Xxxx Xxxxxxxxx/ Xxx Xxxxx

Sign. Xxxx Xxxx

BILAG I - Søgnehelligdagsbetaling

Stk. 1.

Med det formål at yde medarbejderne betaling for søgnehelligdage, henlægger arbejds- giveren for hver medarbejder et beløb, svarende til 3,5 % af medarbejderens ferieberet- tigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen.

Stk. 2.

Under sygdom og tilskadekomst opspares søgnehelligdagsbetaling efter samme regler som beregning af feriegodtgørelse efter ferielovens § 25.

Stk. 3.

Det i henhold til stk. 1 for hver medarbejder opsparede beløb opgøres hvert år ved ud- gangen af uge 26.

Stk. 4.

Den for hver enkelt medarbejder i kalenderåret henlagte søgnehelligdagsbetaling udbe- tales dels i form af et forskudsbeløb jfr. overenskomstens § 5, og dels i form af en rest- betaling, der udbetales ved udgangen af uge 26.

Stk. 5.

De i stk. 4 nævnte forskudsbeløb andrager:

kr. 1.000,00 til voksne medarbejdere og kr. 500,00 til medarbejdere under 18 år,

for hver søgnehelligdag. Når Grundlovsdagen falder på en hverdag, betragtes denne som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

Stk. 6.

De anførte forskudsbeløb for søgnehelligdagsbetaling i stk. 5 reduceres for de deltids- beskæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til enhver tid gældende normale ugentlige arbejdstid.

Stk. 7.

Forskudsbeløbene ydes på søgnehelligdage dvs. helligdage, der falder på hverdage mandag – lørdag, men ydes ikke, når de falder på søndage.

Stk. 8.

Udbetaling af forskudsbeløb sker jfr. stk. 4 samtidig med lønnen for den lønningsperi- ode, hvori søgnehelligdagen(e) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer ud- betaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbeta- lingsdag.

Stk. 9.

Opgørelsen af det restbeløb, som medarbejderen skal have udbetalt, finder sted i 26. lønningsuge.

Stk. 10.

Medarbejderen har straks fra ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte søgnehelligdagsbe- taling og de i stk. 5 angivne forskudsbeløb. Et eventuelt underskud på søgnehelligdags- kontoen kan modregnes i tilgodehavende løn i forbindelse med et ansættelsesforholds ophør.

Den enkelte medarbejder kan fravælge udbetaling af forskudsbeløbet. Dette sker ved at udfylde en blanket udarbejdet af virksomheden.

Såfremt medarbejderen fratræder og genansættes inden for samme indtjeningsår (fe- rieoptjeningsåret), tilbageføres det tidligere optjente søgnehelligdagsbeløb til søgnehel- ligdagskontoen.

Stk. 11.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt de i stk. 5 nævnte for- skudsbeløb, at den pågældende medarbejder ikke modtager sygedagpenge fra det of- fentlige dvs. ikke er berettiget til ydelser fra arbejdsgiveren, og er i arbejde sidste ar- bejdsdag før - og for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende - første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelle tilstødende ferie- og/eller lukkeda- ge.

Stk. 12.

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en medarbejderen utilregnelig grund, samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejdsforsømmelse, så- fremt medarbejderen den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til ar- bejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.

Stk. 13.

Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af medarbejder angivne grund til for- sømmelse, giver han/hun straks medarbejderen meddelelse herom, således at denne i samråd med sin organisation kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgive- rens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om så- danne spørgsmål kan gøres til genstand for fagretslig behandling.

Stk.14.

I tilfælde, hvor medarbejderen ikke er på arbejde dagen før og/eller dagen efter søgne- helligdagen(e), og grunden til fraværet ikke godkendes, fortaber medarbejderen retten til den i stk. 5, nævnte forskudsbetaling, men beløbet bliver stående på medarbejderens søgnehelligdagskonto, hvorefter overskud i henhold til stk. 4 overføres til udbetaling ved udgangen af uge 26.

Stk. 15.

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen, foruden overens- komstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag, krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

Stk. 16.

En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virksomheden eller se- nest ved kalenderårets udgang udleveret et af organisationerne godkendt bevis, som angiver vedkommende medarbejders navn og fødselsdato samt det beløb, han/hun har til gode som søgnehelligdagsbetaling.

Stk. 17.

Det efter beviset tilgodehavende beløb kan hæves hos den virksomhed eller organisati- on, der ifølge beviset skal foretage udbetalingen, når vedkommende medarbejder i det efterfølgende ferieår holder ferie.

Stk. 18.

Udbetalingen sker i overensstemmelse med de for udbetalingen af feriegodtgørelse gældende regler.

Stk. 19.

Attestation for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved påtegning af beviset i over- ensstemmelse med de for attestation, vedrørende feriegodtgørelse, gældende regler.

Stk. 20.

Tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling, som ikke er hævet inden udgangen af det fe- rieår, inden for hvilket ferie skulle have været holdt, vil kunne anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne, f.eks. således, at beløbet benyttes til et feriear- rangement eller indgår i en hjælpekasse.

Stk. 21.

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

Stk. 22.

Såfremt der i henhold til stk. 16 anvendes et søgnehelligdagskort (eventuelt kombineret ferie- og søgnehelligdagskort) til dokumentation for indtjent søgnehelligdagsgodtgørel- se, garanterer DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.

BILAG II - Regler for holddrift

§ 1. Almindelige arbejdstidsbestemmelser

Stk. 1.

Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer. Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt er enighed derom.

Stk. 2.

Arbejdstiden kan, hvis holddriftsarbejdet strækker sig over mindst 6 uger, tilrettelæg- ges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3 skift i gennemsnit udgør 105 timer i løbende 3 ugers perio- der, og ved arbejde i 2 skift i gennemsnit 71 timer i løbende 2 ugers perioder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere eller kortere end anført i stk. 1, og over- skydende timer opsamles til hele fridage, som fastlægges i turnusperiodens arbejds- plan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder ind- gå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Stk. 3.

Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller er med i en turnusperiodes vagtplan (§ 1, stk. 2), ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejde fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, efter reglerne i § 5 med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagar- bejdstid.

Stk. 4.

I almindelighed fortsætter et hold 1 uge ad gangen på samme skift, og derefter skiftes, f.eks. ved arbejde i 3 skift, således at holdet fra 1. skift overgår til 3. skift, holdet fra 2. skift overgår til 1. skift, og holdet fra 3. skift overgår til 2. skift. Der skiftes normalt i forbindelse med en søndag.

Stk. 5.

I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6 til kl. 6 eller fra normal ar- bejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Kræves det, at medarbejdere skal møde før kl. 6, betales overarbejdstillæg indtil dette tidspunkt i stedet for holddriftstillæg.

Stk. 6.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan hol- dene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem. Medarbejderne har på- taleret efter de gældende arbejdsretlige regler for manglende hensyntagen ved hold- driftsarbejdets tilrettelæggelse, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

Stk. 7.

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæs- sige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestem- melser.

§ 2. Særlige arbejdstidsbestemmelser Stk. 1.

Hvor der arbejdes efter en fast turnusplan, kan denne suspenderes i tilfælde, hvor det

nødvendiggøres af forhold, som virksomheden er uden indflydelse på, samt i tilfælde, hvor der træffes aftale mellem parterne herom. Endvidere kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på søgnehelligdage, uden at det medfører betalingsmæssige kon- sekvenser efter § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Når der arbejdes i holddrift på søgnehelligdage, har medarbejderen ret til en fridag for hver søgnehelligdag, han/hun har været på arbejde. Xxxxxx en vagtlistefridag på en søgnehelligdag, har medarbejderen ret til en anden fridag.

Stk. 3.

Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.

Stk. 4.

Søn- og helligdagsdøgnet (24 timer) kan tidligst påbegyndes kl. 22 før pågældende søn- eller helligdag og skal senest slutte kl. 8 efter pågældende søn- og helligdag.

§ 3. Betaling for holddriftsarbejde

Stk. 1. Holddrift hverdage mellem kl. 17 - 06

For holddriftsarbejde på hverdage, med undtagelse af lørdage, betales følgende tillæg pr. time fra kl. 17.00 til kl. 06.00:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2015
Kr. 50,12	Kr. 50,92	Kr. 51,79

Stk. 2. Holddrift lørdage, søndage, SH-dage og grundlovsdag

For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage (Grundlovsdag mellem kl. 12.00 og kl. 24.00) betales et tillæg:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2015
Kr. 99,58	Kr. 101,17	Kr. 102,89

Der skal ikke herudover ydes de i overenskomsterne fastsatte tillægsbetalinger, procen- ter eller ørebeløb for arbejde på disse dage.

Stk. 3. Holddrift ved forskudt søndagsdøgn

Hvor søndagsdøgnet er forskudt og slutter mellem søndag kl. 22 og mandag morgen kl. 6, og hvor der arbejdes 6 gange på 3. skift pr. uge, betales til mandag morgen kl. 6 samme tillæg pr. time, som anført i stk. 2.

§ 4. Overarbejde

Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jfr. § 3, stk. 1 og 2, betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.

§ 5. Manglende varsel

Såfremt der ikke er givet det i § 1, stk. 3, anførte varsel på 5 x 24 timer, betales i stedet for holddriftstillæg indtil varslets udløb en tillægsbetaling svarende til overarbejdstil- læg for den tid, der falder uden for den normale dagarbejdstid.

§ 6. Manglende varighed og afbrydelse af holddriftsarbejde Stk. 1.

Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at

fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn, betales i stedet for holddriftstillæg for den præsterede tid en tillægsbetaling svarende til overarbejdstillæg beregnet ud fra virk- somhedens normale dagarbejdstid. Denne bestemmelse kan ikke bringes i anvendelse for arbejdere, der er med i en turnusperiodes vagtplan.

Stk. 2.

Afbrydes holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode i henhold til § 1, stk. 2, skal der i den lønningsperiode, hvori afbrydelsen finder sted, betales overenskomst-

mæssig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for timer ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden. Manglende tid op til den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejds- timer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

Stk. 3.

Ovennævnte betalinger kan ikke kræves, såfremt arbejdet er indstillet på grund af force majeure eller efter aftale. I sådanne tilfælde skal medarbejderne have mulighed for at oparbejde manglende tid.

§ 7. Overflytning

Stk. 1.

Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb i anledning af overflytningen på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2015
Kr. 239,40	Kr. 243,33	Kr. 247,47

Ved tilbageflytning inden for 6 uger til det oprindelige hold eller ved flytning til dagar- bejde ydes ingen ekstra betaling.

Stk. 2.

Overflyttes en arbejder fra et skift til et andet eller til og fra dagarbejde, uden at dette sker som følge af en fast turnusplan tilrettelagt i henhold til § 1, stk. 2, og han/hun ikke inden for en lønningsperiode opnår den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales den manglende tid med sædvanlig betaling for timelønsar- bejde, men eksklusive alle andre tillæg.

Eventuelle overskydende timer i lønningsperioden, ud over den overenskomstmæssige normale arbejdstid i lønningsperioden, betales med overenskomstmæssig overarbejds- betaling begyndende med de laveste satser. Egentlige overarbejdstimer i den forløbne del af lønningsperioden kan ikke medregnes ved opgørelsen af den enkeltes timetal.

§ 8. Arbejde på eller forskydning af fridage Stk. 1.

Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage (§ 2, stk. 2) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen betales et ekstra tillæg pr. time på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2015
Kr. 99,88	Kr. 101,48	Kr. 103,21

Samme ekstra tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag (§ 2, stk. 2).

Stk. 2.

Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af turnusplanen, beta- les et tillæg pr. time på

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2015
Kr. 23,93	Kr. 24,31	Kr. 24,73

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 3.

Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstrabetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

§ 9. Lokalaftaler

Der er adgang til at træffe lokale aftaler under hensyn til virksomhedernes særlige for- hold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalinger- ne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

BILAG III - Feriekortordning

Idet ferieloven, jfr. den til enhver tid gældende ferielov, med dertil hørende administra- tive bestemmelser i øvrigt, er gældende, er der mellem arbejdsgiverforeningen og de forbund, der har tilsluttet sig nærværende aftale, enighed om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet:

Stk. 1.

Til de i ovennævnte virksomheder beskæftigede arbejdere udbetales den feriegodtgø- relse, som de pågældende har optjent inden for virksomhederne, kontant, umiddelbart før ferien påbegyndes, i stedet for indbetaling på FerieKonto. Ved beregning af ferie- godtgørelsen, og med hensyn til reglerne for udnyttelsen af den optjente feriegodtgø- relse, følges de i ferieloven anførte bestemmelser.

Stk. 2.

En arbejder, som i årets løb fratræder sin stilling i virksomheden, får ved afgangen ud- leveret et af organisationerne godkendt standardkort. På kortet anføres:

a) vedkommendes navn og adresse,

b) hvor længe lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningsåret,

c) den løn, han/hun har fået udbetalt,

d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales,

e) det antal feriedage, han/hun har ret til, samt

f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.

Stk. 3.

Har vedkommende ikke haft hele den ham/hende i det forløbne ferieår tilkomne ferie, får han/hun tillige udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der til-

kommer ham/hende for den del af ferien for det forudgående optjeningsår, han/hun endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som ferie- kortet og herudover oplysning om den indtil fratrædelsestidspunktet udbetalte ferie- godtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal ferie- dage.

Stk. 4.

Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomhe- den, imod aflevering eller indsendelse til virksomheden af det til vedkommende udle- verede standardkort eller restferiekort.

Bevis for, at vedkommende skal have ferie, sker ved påtegning på dette kort, enten af den arbejdsgiver, hvor den pågældende er beskæftiget på det tidspunkt, ferie skal hol- des, eller, hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, af den arbejdsløshedskasse, hvor den pågældende kontrolleres som arbejdsløs.

Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af beredskabstjenesten, og under aftjening af ci- vilværnepligt af chefen. I andre tilfælde meddeles attestation af kommunens socialfor- valtning.

Arbejdsgiveren kan dog acceptere, at den ferieberettigede underskriver feriekortet på tro og love.

Stk. 5.

Skal arbejderen ikke have hele den ham/hende tilkommende ferie i sammenhæng, gi- ver den arbejdsgiver, hvor vedkommende er beskæftiget på det tidspunkt, ferien skal holdes (eventuelt arbejdsløshedskassen eller bistandskontoret), kortet påtegning om, hvor mange dage arbejderen nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer dertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da til vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med foran anførte regler.

Stk. 6.

Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i ud- landet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringel- se, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er af- skåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til, efter ferieperiodens udløb 30. sep- tember, at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien, jfr. lovens § 9, stk. 1, uden at holde ferie, jfr. lovens § 20.

Stk. 7.

Inden ferieårets udløb kan feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis lønmodtageren på grund af de i stk. 6 omhandlede forhold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden 1. maj i ferieåret.

Stk. 8.

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket feri- en skulle være holdt, tilfalder feriefonden og indbetales til denne, medmindre anden ordning er godkendt af myndighederne.

Stk. 9.

Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende arbejders løn og derfor, på samme måde som arbejdsløn, kan gøres til genstand for retsforfølg- ning over for den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 10.

DI Overenskomst II garanterer for lønmodtagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlemmer af foreningen. Ved lønmodtagere forstås i denne for- bindelse de folk, som er omfattet af overenskomster, indgået mellem arbejdsgiverfor- eningen og de forbund, der har tilsluttet sig aftalen.

Stk. 11.

I tilfælde af, at en virksomheds selvstændige drift ophører, og den pågældende virk- somheds forpligtelser ikke overtages af en virksomhed, der er omfattet af nærværende feriekortordning, skal udbetalingen af tilgodehavende feriegodtgørelse finde sted i form af indbetaling til FerieKonto.

Stk. 12.

Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.

BILAG IV - Regler for tillidsrepræsentanter

§ 1. Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1.

I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende - enhver afdeling af denne vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være til- lidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.

Stk. 2.

Ved valg af tillidsrepræsentant, må virksomheden ikke blande sig i valget. Det er såle- des den siddende tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af forbundet, som skal forestå valget.

For at være valgbar som tillidsrepræsentant, skal vedkommende have mindst 9 måne- ders anciennitet i virksomheden, samt være medlem af et af de overenskomstbærende forbund.

I afstemningen deltager medlemmer af det forbund, der har en kandidat som tillidsre- præsentant.

En forudsætning for at vælge tillidsrepræsentant er, at et af forbundene har 6 eller flere medlemmer på den pågældende virksomhed/i den pågældende afdeling.

Hvis ingen af forbundene har 6 eller flere medlemmer, kan de i fællesskab vælge en til- lidsrepræsentant.

Virksomheden kan på tillidsrepræsentantens foranledning være behjælpelig med tryk- ning af stemmesedler, men må ikke forestå uddeling af disse.

Såfremt virksomheden mener, at valget til tillidsrepræsentant ikke er foregået korrekt, kan virksomheden efterfølgende gøre indsigelse. I så tilfælde skal arbejdsgiverforenin- gen kontaktes.

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbej- dere, der er medlemmer af et af de overenskomstbærende forbund, og som på det tids- punkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling, og valget betragtes kun som gyldigt, når mere end en tredjedel af de dér beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende. Ungarbejdere og elever/lærlinge har valg- ret, men er ikke valgbare.

Stk. 3.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der er omfat- tet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Hvor der ikke er mindst 5 sådanne arbejdere, suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På virksomheder eller i afdelinger med færre end 6 arbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræ- sentant, medmindre begge parter ønsker det.

Stk. 4.

Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbundene, men ingen af dis- se forbund er repræsenteret med 6 medlemmer eller derover, kan de således i fælles- skab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, så- fremt der tilsammen er beskæftiget 6 eller flere medlemmer af de nævnte forbund.

Såfremt en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med 5 eller færre arbejdere i stedet lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentan- ter.

Stk. 5.

Forbundene giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt, ef- ter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra arbejdsgiverfor- eningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Stk. 6.

Såfremt arbejdsgiverforeningen skønner, at særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentant for arbejderne i hver enkelt afdeling eller for med- lemmer af hvert enkelt dér repræsenteret forbund, kan spørgsmålet fagretlig behandles med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger.

Stk. 7.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet, og af dette er meddelt arbejds- giverforeningen - dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted, under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget har fået skriftlig

meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder beskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 8.

Hvis arbejdsgiverforeningen måtte anse valget af en tillidsrepræsentant for at være fo- retaget i strid med overenskomsten, har arbejdsgiverforeningen ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt arbejdsgiverforeningen inden for 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som af- gjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for fagretlig behand- ling fastsatte tidsfrister.

Nyoptagne virksomheder skal over for arbejdsgiverforeningen oplyse om valgte tillids- og Arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.

§ 2. Tillidsrepræsentantens virksomhed Stk. 1.

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til

både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.

Stk. 2.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de arbejdere, han/hun er valgt iblandt, og fore- lægger forslag, henstillinger og klager fra arbejderne over for virksomheden.

Tillidsrepræsentanten skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler med arbejds- giveren eller dennes repræsentant, ligesom denne skal være bemyndiget hertil ved lo- kale forhandlinger.

Stk. 3.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren en tilfreds- stillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, afventende resultatet af organisationens behandling af sagen.

Stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående antagelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urime- ligheder ved antagelser og afskedigelser.

Arbejdsgiverforeningen er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene herom, når særlige forhold gør det rimeligt.

Stk. 5.

Såfremt det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal ved- kommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 6.

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og arbej- derne, må dette ikke medføre indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Stk. 7.

De til enhver tid valgte tillidsrepræsentanter repræsenterer tillige de beskæftigede ung- arbejdere samt elever/lærlinge.

Stk. 8.

På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsen- tanten rejse klage og rette henstilling til arbejdsgiveren vedrørende arbejdsmiljø- spørgsmål.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø bør ind- bringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes arbejdsmiljøor- ganisation.

Klager skal dog, hvor arbejdsmiljøudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i arbejdsmiljø- organisationen, ligesom tillidsrepræsentanten for det omhandlede område orienteres om den fremsendte mødebegæring.

Stk. 9.

Ved fagretlige sager i henhold til lov om ligeløn aftales på mæglingsmødet, hvilke op- lysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse.

§ 3. Tillidsrepræsentantens vilkår Stk. 1.

Tillidsrepræsentanter har efter eget ønske ret til fri telefon (ikke til privat brug) eller et

kontantbeløb som tilskud til egen telefon på kr. 200 pr. måned. Beløbet er skatteplig- tigt.

Stk. 2.

Tillidsrepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter herunder Internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 3.

Udover den i henhold til praksis ”fornødne tid” til udførelse af hvervet som tillidsre- præsentant ydes 6 timers frihed pr. måned, der overføres til fridagskontoen, jfr. over- enskomstens § 13.

Fællestillidsrepræsentanter på samme måde optjener 10 timer pr. måned.

§ 4. Tillidsrepræsentantmøder

Stk. 1.

Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdere og arbejdsgivere samarbejder om på de enkelte virksomheder at modernisere disse og fremme produktionen.

Med dette formål for øje har arbejdsgiveren på opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 14. marts 2005 mellem hoved- organisationerne ikke er oprettet - 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for med denne at drøfte produktionsmæssige og lignende forhold og herunder give oplys- ninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesfor- hold i virksomheden.

Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål som ønskes behandlet.

Stk. 2.

Når tillidsrepræsentantmøder afholdes uden for arbejdstiden, betaler arbejdsgiveren tillidsrepræsentanten et honorar af samme størrelse som det i henhold til Samarbejds- aftalen fastsatte beløb. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.

Stk. 3.

Hvor tillidsrepræsentantmøder afholdes dels i og dels uden for arbejdstiden, betales det i stk. 2 nævnte honorar, og for den del af mødet, der finder sted i arbejdstiden, be- tales desuden i henhold til § 2, stk. 6.

Stk. 4.

Afholdes tillidsrepræsentantmøderne i arbejdstiden, betales alene for tabt arbejdsfor- tjeneste i henhold til § 2, stk. 6, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter arbejdsgiverens ønske.

§ 5. Afskedigelse af tillidsrepræsentant Stk. 1.

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen

har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Såfremt en til- lidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

Stk. 2.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk. 1.

Stk. 3.

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne paragrafs stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal han/hun rette henvendelse til arbejdsgiverforeningen, der derefter kan rejse spørgsmål i hen- hold til reglerne for fagretlig behandling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En arbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i mindst et år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden et år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet som almindelig arbejder.

Stk. 4.

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan hans/hendes arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans/hendes organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 5.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afske- digelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglings- begæringens fremkomst.

Stk. 6.

Forbundene og arbejdsgiverforeningen er enige om, at fagretlig behandling af afskedi- gelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, så- ledes at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens ud- løb.

Stk. 7.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal arbejdere, op- hører med at være tillidsrepræsentant, hvis arbejderantallet i en periode af 3 måneder har været under 6 og virksomheden skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillids- repræsentantstillingen opretholdt.

§ 6. Fællestillidsrepræsentant

Stk. 1.

På virksomheder med flere tillidsrepræsentanter er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at disse af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketenderi, fridage og lign., kan være samtlige arbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes re- præsentant. Valg af fællestillidsrepræsentant skal straks meddeles arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres re- spektive afdelinger, medmindre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentan- ter bliver enige om noget andet.

Stk. 3.

På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsrepræsentant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.

§ 7. Stedfortræder for tillidsrepræsentant

Stk. 1.

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kur- sus eller lignende, kan der udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han/hun fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han/hun opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til § 1.

Stk. 2.

Ved etablering af flerskift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han/hun ikke ar- bejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sa- gen videre til tillidsrepræsentanten. Navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles arbejdsgiveren.

§ 8. Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes Stk. 1.

Hvis arbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentan- ten være formand.

Stk. 2.

Såfremt der mellem arbejderne træffes aftaler vedrørende arbejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, må de ikke stride mod bestående overenskomster.

§ 9. Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmed- lemmer

Stk. 1.

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarheds-, og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jfr. dog arbejdsmiljøloven (lov nr. 1072 af 7. september 2010) med tilhørende bekendtgørelser.

Stk. 2.

For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Stk. 3.

Der ydes arbejdsmiljørepræsentanter fri mobiltelefon (ikke til privat benyttelse) eller et kontantbeløb som tilskud til egen telefon på 200 kr. pr. måned. Beløbet er skatteplig- tigt.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af deres hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter herunder internet samt adgang til mødefaciliteter.

Stk. 4.

For en arbejder der ophører med at være arbejdsmiljørepræsentant gælder samme reg- ler som i § 5 stk. 3 i dette bilag.

BILAG V - Funktionærlignende ansættelsesvilkår

Stk. 1. Dækningsområde

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættel- sesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretsligt behandles, dog kun til et organisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlig- nende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationernes ansættelsesblanket skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættel- se på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan af de underskrivende kræ- ves indsendt til den respektive organisation senest 3 uger efter aftalens indgåelse.

Stk. 2. Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid tillige med betaling herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

I tilfælde, hvor der sker køb af fridage, betales timeløn + fridagstillæg mv.

Stk. 3. Løn

Lønnen følger den mellem parterne indgåede overenskomst. Dog kan der i særligt be- grundede tilfælde lokalt aftales et funktionsbestemt tillæg.

Stk. 4. Lønningsperiode og lønudbetaling

Lønnen betales bagud på den sidste bankdag i måneden. Optjeningsperioden løber fra den 20. til den 19. i hver måned.

For at lette tilpasningen af den enkelte medarbejders økonomi til den ændrede lønpe- riode kan medarbejderen opnå et acontobeløb, der maksimalt kan udgøre kr. 9.000. Det ønskede beløb udbetales på det tidspunkt, hvor der første gang sker ændring i løn- perioden, og hvor lønnen derfor ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet til- bagebetales ved løntræk over de følgende 9 måneder med kr. 1.000 pr. måned. Dog for- falder restsaldoen til betaling ved fratræden.

Overgang til ændret lønperiode skal varsles med mindst 2 måneder. Der henvises endvidere til reglerne i overenskomstens § 11.

Stk. 5. Anciennitet

Med hensyn til opsigelsesvarsel regnes ancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen i virksomheden.

Stk. 6. Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstem- melse med reglerne i funktionærlovens § 2.

Opsigelsesvarslet i henhold til funktionærlovens § 2 bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Opsigelse kan finde sted under sygdom.

Stk. 7. Fratrædelsesgodtgørelse

Ved afskedigelse efter at have været ansat uafbrudt i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse, svarende til henholdsvis en, to eller tre må- neders løn, beregnet efter de hele år medarbejderen har været ansat på funktionærlig- nende vilkår i forhold til de hele år ansættelsesperioden udgør på virksomheden, hen- holdsvis som følger:

• Ansat på virksomheden i 12-14 år:

Funktionærlignende år (max. 12) x 1 måneds løn 12

• Ansat på virksomheden i 15-17 år:

Funktionærlignende år (max. 15) x 2 måneders løn 15

• Ansat på virksomheden i 18 år og mere:

Funktionærlignende år (max. 18) x 3 måneders løn 18

Dette gælder også ved uberettiget bortvisning af en medarbejder. Fratrædelsesgodtgø- relse skal ikke udbetales, hvis medarbejderen ved fratrædelsen får pension fra arbejds- giveren eller får folkepension. Hvis der foretages en berettiget bortvisning af medar- bejderen, bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 8. Betaling på søgnehelligdage

Arbejde/Fri	Aflønning
• Fri ifølge arbejdsplanen:	1. Normal månedsløn 2. En ekstra dagløn, jfr. arbejdsplanen
• Arbejde, men får fri:	1. Normal månedsløn
• Arbejde ifølge arbejdsplanen:	1. Normal månedsløn 2. Søn- og helligdagstillæg 3. 2/3 fritimer (til fridagssaldoen) 4. Timeløn for præsterede timer

• Fri men tilsagt til at arbejde:	1. Normal månedsløn 2. Timeløn for præsterede timer 3. Søn- og helligsdagstillæg 4. 2/3 fritimer (fridagssaldoen) 5. Køb af fridags tillæg

Ovenstående regler er ikke gældende for medarbejdere på holddrift.

Der betales ikke forskudttidstillæg ved fri ifølge arbejdsplanen eller arbejde men fri.

Stk. 9. Ferie

Der holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jfr. ferielovens § 23. Der hen- vises endvidere til overenskomstens § 15. Ved fratræden anvendes den mellem parterne aftalte feriekortordning.

Stk. 10. Uarbejdsdygtighed

Der udbetales fuld løn dvs. den løn som medarbejderen ellers ville have oppebåret un- der sygdom og tilskadekomst. I øvrigt er funktionærlovens bestemmelser gældende på dette område.

Stk. 11. Andre regler

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale, gælder reglerne i overenskomsten.

Stk. 12. Fagretslig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål.

Stk. 13. Graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sy- gedag

Ved graviditet, barsel, fædre- og forældreorlov samt barnets første sygedag aflønnes i henhold til reglerne i fællesoverenskomsten.

Stk. 14. Fridage

Ved afholdelse af optjente fridage følger betalingen for disse, samme regler som i fæl- lesoverenskomsten dvs. normal timeløn ekskl. genetillæg.

BILAG VI - Medarbejdere ansat til weekendarbejde

Medarbejdere ansat til weekendarbejde, optjener 7 x 7,4 timer på et år = 51,8 timer.

I forbindelse med afholdelse af en fritvalgsdag på 12 timer, udbetales der for 12 timer med den omregnede sats for weekendarbejde.

Kontoen med fritvalgstimer reduceres med 12 timer x (37/24) = 18,5 timer.

Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter nedenstående bestemmelser:

Stk. 1.

a. Der arbejdes normalt i to hold á 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis udføre arbejde på ugens 5 før- ste dage og kun efter godkendelse i organisationerne.

b. Weekendarbejde påbegyndes normalt lørdag morgen ved arbejdsdøgnets begyndel- se, medmindre andet aftales. Påbegyndes weekendarbejde tidligere end lørdag morgen kl. 6.00, må betalingerne ikke forringes herved.

c. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden løn- net beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

d. Overtrædelse af pkt. c) betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.

Stk. 2.

Satsen for weekendarbejde fremkommer ved at den gældende timeløn i henhold til fæl- lesoverenskomsten ganges med 37 timer og divideres med 24 timer. Denne sats ganges med det faktiske antal af timer som der arbejdes. Der udbetales ingen tillæg.

Stk. 3.

a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medar- bejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været ar- bejdet de pågældende dage.

Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto jfr. overenskom- stens § 9.

b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales såle- des ikke søgnehelligdagsforskud.

Stk. 4.

Ved beregning af sygedagpenge benyttes Socialstyrelsens omregningsfaktor, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet betaler virksomheden sygeløn med den beregnede sats i stk. 2.

Stk. 5.

Medarbejdere, der er berettiget til sygeløn jfr. overenskomstens § 16, ydes sygeløn for de skemalagte arbejdstimer han/hun er fraværende, dog mindst hvad der svarer til det sygedagpengebeløb, der fremkommer ved beregning jfr. stk. 4.

Stk. 6.

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til Xxxxxxxxxx, herunder overenskomstens be- stemmelser. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søn- dage.

Stk. 7.

ATP - bidrag beregnes med fuldt bidrag.

Stk. 8.

Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, or- dremangel, kapacitetstilpasningsproblemer mv.

Stk. 9.

Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.

Stk. 10.

Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsva- rende medarbejdere.

BILAG VII - Afholdelse af ferie i timer

Parterne er enige om at fravige ferielovens udgangspunkt om, at ferie skal afholdes på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt, således at ferie fremover kan af- holdes i timer.

Ovennævnte udgangspunkt fraviges med hjemmel i ferielovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ferielovens § 12, stk. 2 kan fraviges ved kollektiv aftale. En forudsætning for, at en sådan kollektiv aftale kan indgås er, at der på overenskomstområdet er aftalt en feriekortordning, hvilket som bekendt er tilfældet, jfr. den mellem arbejdsgiverforenin- gen og Fagligt Fælles Forbund, Fødevareforbundet NNF samt Dansk Serviceforbundet indgåede feriekortordning af 22. november 1973, som træder i stedet for bestemmel- serne om feriekontosystemet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 102 af 3. marts 1993.

Parter er enige om, at ferien så vidt muligt skal afspejle arbejdsugen og ikke udeluk- kende må placeres på arbejdstunge dage. Samtidig er parterne enige om, at nærværen- de aftale respekterer arbejdstidsdirektivets krav om at lønmodtagere der har været an- sat hele optjeningsåret har ret til at holde mindst 4 ugers betalt ferie.

Nærværende bilag ”Afholdelse af ferie i timer” beskriver kortfattet ferielovens relevante bestemmelser. Bilaget ændrer ikke ved, at det er ferieloven med dertil hørende fortolk- ningsbidrag der er afgørende, såfremt der mellem parterne opstår uenighed omkring forståelsen af dette protokollat.

Ferielovens relevante bestemmelser

Ifølge ferielovens § 12, stk. 2 (FL) skal ferie afholdes i dage, og således at ferieugen af- spejler arbejdsugen. FL § 20 hjemler dog mulighed for, at fravige denne regel ved en kollektiv overenskomst, såfremt der er indgået aftale om feriekortordning, således at ferie i stedet kan afholdes i timer.

To lovkrav skal opfyldes før ferien kan afholdes i timer

1. Aftale om (privat) feriekortordning, og

2. lønmodtagere, der har været ansat i helt optjeningsår, skal have ret til mindst 4 ugers betalt ferie (eller forholdsmæssigt i forhold til optjeningsperioden).

Udgangspunktet efter FL § 12, stk. 2 er, at ferieugen skal afspejle arbejdsugen, således at der i en fuldt afviklet ferie indgår det samme antal korte og lange dage, som i en ar- bejdsuge.

Dette udgangspunkt fraviges hermed, hvorefter ferien ikke længere skal afspejle ar- bejdsugen samt at ferien kan afholdes i timer.

Konsekvensen bliver, at ferien ikke nødvendigvis vil bestå af 5 ugers ferie - regnet i da- ge.

• Lønmodtageren vil altså skulle acceptere, at de 5 ugers optjent ferie (ansættelse hele optjeningsåret) ikke afvikles over 5 uger talt i dage, men f.eks. kun 21 dage, såfremt ferien overvejende placeres på lange arbejdsdage. Såfremt lønmodtageren afholder ferie i en uge, hvor han kun skulle have arbejdet på 2 dage, har lønmodtageren in- gen arbejdsforpligtelse på ugens øvrige dage.

• omvendt vil ferien efter samme princip kunne afholdes over en periode på mere end 5 uger talt i dage,

• såfremt den fuldt optjente ferie afholdes over en periode på mindre end 5 uger talt i dage (altså mindre end 25 dage), vil lønmodtageren have ret til suppleringsferie med sædvanligt løntræk efter FL § 8, stk. 2. Bemærk denne suppleringsferie er om- fattet af ferielovens almindelige regler, herunder FL 12, stk. 2, hvorefter feriedage skal afspejle arbejdsdage.

• dog SKAL ferien afholdes over en periode på mindst 4 uger, da ferieafviklingen el- lers er i strid med arbejdstidsdirektivet.

Såfremt lønmodtageren får feriegodtgørelse og holder ferie i timer, og den fuldt optjen- te ferie afvikles over f.eks. 4 uger talt i dage, vil denne modtage præcis den samme fe- riegodtgørelse som ellers, da udbetalingen vedrører en kortere periode. Denne ”opspa- ring” kan dermed anvendes til finansiering af suppleringsferie.

Anderledes under samme betingelser, men hvor der modtages løn under ferie. Her ud- betales sædvanlig månedsløn ved afvikling af ferie på lange arbejdsdage. Ved afvikling af suppleringsferie vil den månedslønnede blive trukket i løn efter FL § 8, stk. 2, og vil dermed lide et indtægtstab.

Ferien skal fortsat placeres på hele arbejdsdage med mulighed for ½ dage, og hovedfe- rien skal gives i sammenhæng. Der er i teorien enighed om at ”dage” i FL § 14 ikke kan forstås som timer ved afholdelse af ferie i netop timer.

Protokollat A - om dobbeltbeskæftigelse

Overenskomstparterne er enige om, at ansatte, der er fuldtidsbeskæftigede efter denne overenskomst, ikke samtidigt kan have anden lønnet beskæftigelse.

Protokollat B - definition af natperiode

Overenskomstparterne er enige om, at natperioden i henhold til ”Lov om arbejdstid for mobile arbejdstagere inden for vejtransportsektoren”, lov nr. 395 af 1. juni 2005 § 2, stk. 5, defineres som perioden kl. 00.00 – 04.00.

Protokollat C - om Mejeribrugets Uddannelsesfond

Formål

Med det formål at medvirke til kompetenceudvikling af medarbejderne etableres en uddannelsesfond. Fondens bestyrelse beslutter i hvilket omfang, der kan ydes økono- misk støtte til uddannelsesaktiviteter, således at virksomhedens omkostninger herved afholdes ved, at medarbejderen betales normal timeløn, ekskl. tillæg, jfr. stk. 3, hvoref- ter eventuel offentlig støtte samt tilskud fra Mejeribrugets Uddannelsesfond eller virk- somhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden.

Administration og finansiering

Fonden administreres af Administration & Service A/S (PensionDanmark), jfr. vedta- gelse i fondens bestyrelse.

Fonden finansieres (etablering, drift og refusionsudbetalinger) af de beløb pr. fuldtids- ansat medarbejder, der er aftalt ved overenskomstfornyelsen.

Økonomisk grundlag

Virksomhederne indbetaler et beløb svarende til kr. 1.300,00 pr. fuldtidsansat medar- bejder. Pr. 1. juli 2013 øges beløbet til kr. 1.560,00.

Virksomhedens forlods disponering

En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksomheden i det pågældende kalenderår – indbetalte beløb til fonden.

Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af fællesforbundene og halvdelen af virksomheden.

Det er en forudsætning, at medlemmerne af uddannelsesudvalget er ansat i virksom- heden.

Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre denne vælger at dele- gere sin udvalgsplads til en kollega.

Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af såvel et flertal på lønmodtager- som arbejdsgiverside i bestyrelsen for Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Virksomheder med flere arbejdssteder

Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder, kan vælge at etablere et koncernud- dannelsesudvalg.

Forudsætningen herfor er dog, at virksomheden årligt afholder en konference med del- tagelse af en medarbejder- og ledelsesrepræsentant fra hvert arbejdssted.

Formålet med denne konference er - gennem dialog - at sikre forbindelsen mellem de enkelte arbejdssteder og koncernuddannelsesudvalget.

Regler for tilskud

Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelsesudvalg skal følge retningslinjerne fra Fondens bestyrelse.

Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret over alle ”egne midler”, kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.

Mejeribrugets Uddannelsesfond støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kompetenceudviklingsaktiviteter.

Opsigelse

Hver af parterne kan opsige denne aftale med 6 måneders varsel til 1. januar, for så vidt angår valg af administrator.

Protokollat D - om kompetencelønsystem

Overenskomstparterne er enige om, at man i perioden 1. april 2008 - 1. januar 2010 af- dækker behovene for efter- og videreuddannelse for alle personalegrupper.

Efterfølgende tilstræbes det, at der indføres et nyt kompetencelønsystem med bag- grund i erhvervede kompetencer.

Der er fælles forståelse mellem parterne om, at et kompetencelønsystem indebærer, at udvikling i form af efter- og videreuddannelse skal honoreres.

Parterne er enige om, at der med virkning fra 1. april 2010 kan ske udbetaling af løn, jfr. det udarbejdede kompetencelønsystem.

Protokollat E - Aflønning af kompetencer for faglærte og ikke- faglærte

Parterne nedsætter umiddelbart et paritetisk sammensat udvalg, bestående af 4 delta- gere fra hver side. Udvalget skal udarbejde og fremlægge konkrete forslag.

Alle lønbestemmelser i den nuværende overenskomst kan indgå i udvalgets arbejde, med henblik på at udarbejde modeller til et nyt lønsystem. Udvalget skal herunder komme med forslag til finansiering af de forskellige modeller. Udvalget afgiver be- tænkning senest ved udgangen af 2014. Betænkningen indgår i den efterfølgende over- enskomstforhandling. Opnås der ikke enighed om et nyt lønsystem, bortfalder dette protokollat.

Der afsættes i perioden 1. april 2013 til 28. februar 2014 50 øre pr. præsteret arbejds- time - inden for den aftalte lønramme - til aflønning af kompetencer for faglærte og ik- ke faglærte. Beløbet udmøntes som et beløb, der erstatter en forhøjelse af genetillæg i perioden med 1,4 % og indbetales til Uddannelsesfonden. Beløbet er beregnet til kr. 3.710.500,00, som indbetales til Mejeribrugets Uddannelsesfond. Efter denne periode ophører den ekstraordinære indbetaling til Uddannelsesfonden.

Protokollat F - Overenskomstfond

Der er enighed om, at der etableres en Overenskomstfond. Der afsættes kr. 0,30 pr. præsteret arbejdstime til finansiering af denne fond. Pr. 1. januar 2014 udgør beløbet kr. 0,40.

Protokollat G – Udviklings- og samarbejdsfonden

Der etableres en udviklings- og samarbejdsfond. Udmøntningen af denne aftale drøftes mellem parterne.

Fondens midler anvendes til projekter og aktiviteter vedrørende uddannelse, udvikling og samarbejde på områder af fælles interesse for parterne.

Bidraget til fonden udgør kr. 0,05/time pr. 1. juli 2014, kr. 0,10/time pr. 1. juli 2015, kr. 0,15/time pr. 1. juli 2016. Bidraget opkræves af PensionDanmark og henstår hos Pen- sionDanmark, indtil beslutning om beløbets anvendelse er besluttet af fondens besty- relse.

Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de uforbrugte bidrag i henhold til dette pro- tokollat til overenskomstparterne, medmindre de træffer afgørelse om en anden an- vendelse af midlerne.

Protokollat H - DA/LO-Udviklingsfonden (FIU-Fonden)

Til DA/LO-Udviklingsfonden indbetales kr. 0,29 pr. præsteret arbejdstime. Pr. 1. juli 2014 øges beløbet til kr. 0,31. Beløbet fordeles i forholdet 75/25 til hhv. LO og DA.

Protokollat I - Social- og løn dumping

Organisationsaftale til imødegåelse af social- og løndumping

Samarbejde parterne imellem:

Formål

Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til social- og løndumping.

Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at arbejdet på mejeriområdet foregår inden for rammerne af den danske model og i overensstemmelse med den til en hver tid gældende lovgivning og EU-retlige regulering.

Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at imødegå social- og løndumping på mejeriområdet.

Indsatsen skal gennemføres på grundlag af følgende principper, som parterne er enige om:

• Gældende lovgivning – national såvel som EU-ret – skal overholdes.

• Der skal sikres en effektiv efterlevelse af gældende regler.

• Enhver form for omgåelse af overenskomsten er uacceptabel.

Adgang til lønoplysninger

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant eller organisationerne har en formodning om, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgræn- set gruppe af ansatte på virksomheden, kan forbundene rette henvendelse til DI Over- enskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og få lønoplysningerne udleveret.

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt, og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift el- ler Arbejdsretten.

Protokollat J - Underleverandører

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en medlemsvirksomhed af DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Fødevare- forbundet NNF, 3F og DMF rette henvendelse til DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverfor- ening med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI/Mejeribrugets Arbejdsgi- verforening rette henvendelse til forbundene. Alle relevante baggrundsoplysninger

fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Protokollat K – Vikarer

Vikarers ansættelsesforhold er omfattet af vikarloven (lov nr. 595 af den 12. juni 2013).

Protokollat L - Seniorordning

Vejledning til seniorordning, jfr. overenskomstens § 28:

Den enkelte medarbejder kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til en- hver tid gældende folkepensionsalder, således at der aftales nedsat indbetaling af pen- sion med henblik på tilsvarende at nedsætte arbejdstiden.

Ved afholdelse af seniorfridage for egen regning holder timelønsansatte medarbejdere fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens fuldlønsansatte medarbejdere trækkes 7,4 normaltimer pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.

Indgåelse af en aftale om en seniorordning skal ske skriftligt senest 1. november forud for det kommende kalenderår.

DI Overenskomst II (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Forbundene anbefaler at vedhæftede blanket anvendes, når der sker konvertering af pensionsmidler til senior- fridage.

Beløbet fra den nedsatte pensionsindbetaling henstår hos arbejdsgiveren på en senior- frihedskonto. Saldoen på den enkelte medarbejders seniorfrihedskonto fremgår af medarbejderens lønsedler eller oplyses på anden måde for medarbejderen.

Afholdes seniorfridagene for egen regning skal der udover indgåelsen af den skriftlige aftale om en seniorordning ikke ske yderligere.

Afholdes seniorfridagene ved konvertering af pensionsmidler skal en kopi af den skrift- lige aftale indsendes af arbejdsgiveren til PensionDanmark, således at aftalen kan regi- streres på medarbejderens pensionskonto. Det skal fremgå af aftalen, hvor stor en del af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere. Der skal minimum indbeta- les 2,99 % i pensionsbidrag til dækning af forsikringsordning, bidrag til sundhedsord- ning og administrationsomkostninger. Det vil sige, at på overenskomster med 12,99 % i samlet pensionsbidrag, kan der konverteres op til 10 % af det samlede pensionsbidrag til seniorordningen.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Aftalen er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Med- arbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Dette skal ske ved udfyldelse af en ny blan- ket, hvor en kopi ligeledes skal indsendes til PensionDanmark.

Virksomheden og den enkelte medarbejder kan dog aftale at fristen for at ind- gå/udtræde af ordningen kan fraviges.

For timelønnede medarbejdere indsættes det konverterede pensionsbidrag på medar- bejderens seniorfrihedskonto. For fuldlønnede medarbejdere indsættes det konverte- rede pensionsbidrag på en særlig oprettet seniorfrihedskonto, med mindre andet afta- les lokalt.

Ved afholdelse af seniorfridage følges reglerne for afholdelse af feriefridage.

Når medarbejderen afholder den aftalte frihed, udbetales alene normal timeløn til medarbejderen for det antal timer/dage, friheden omfatter. Der kan ikke forekomme tids- eller genetillæg i den forbindelse, og udbetalingen indgår ikke i beregningen af fe- riepenge, SH-opsparing, ATP-bidrag eller arbejdsmarkedspensionsbidrag, ligesom der ikke optjenes fritvalgstimer. Afholdte fritimer indgår ej heller i opgørelsen af timetal med henblik på indbetaling til DA/LO-udviklingsfonden, overenskomstfonden, udvik- lings- og samarbejdsfonden eller Mejeribrugets Uddannelsesfond.

Virksomhedens udgifter til løn fratrækkes saldoen på seniorkontoen. Saldoen på medarbejderens seniorkonto kan ikke være negativ.

Saldoen på seniorfrihedskontoen opgøres ved fratræden, og ved kalenderårets udløb el- ler ved ferieårets udløb, alt efter bestemmelserne i den enkelte overenskomst og restbe- løbet udbetales.

De lokale parter kan ved skriftlig aftale fravige ordningen i videre omfang.

Protokollat M - Aftale om pensionsforhold for ansatte i fleksjob

Overenskomstparterne er enige om, at medarbejdere der ansættes på fleksjob-vilkår, kan fortsætte i anden arbejdsmarkedspensionsordning, som disse medarbejdere måtte komme fra.

Der er altså tale om:

En afvigelse fra overenskomstens bestemmelse om, at alle overenskomstdækkede med- arbejdere skal være omfattet af ordningen i PensionDanmark.

Det betyder, at medarbejdere, der ansættes i et fleksjob, og som kommer fra et andet brancheområde med en anden arbejdsmarkedspensionsordning, kan forblive i den ar- bejdsmarkedspensionsordning vedkommende kommer fra.

Aftalen giver to muligheder

Den første mulighed er herefter, at den ansatte i fleksjob indbetaler pensionsbidrag til den pensionsordning, der senest er foretaget indbetalinger til. Der er således mulighed for at fravige overenskomstens krav om indbetaling til PensionDanmark.

Det afgørende ved denne løsning er, at invalidedækningen i langt de fleste tilfælde fort- sætter. Den anden mulighed er, at medarbejderen kan lade pensionsbidraget indbetale til PensionDanmark.

Medarbejderen får så ikke en månedlig supplerende førtidspension og opsparingssik- ring, hvis medarbejderen har fået sit fleksjob eller job med løntilskud, før medarbejde- ren blev medlem i PensionDanmark, eller mens medarbejderen var hvilende medlem. I de tilfælde skal medarbejderen derfor heller ikke betale for forsikringerne.

Ring til PensionDanmark

Når et mejeri ansætter medarbejdere i fleksjob, skal mejeriet ringe til PensionDanmark på tlf. nr. 0000 0000, som vil kunne rådgive i den konkrete situation. Her vil også kunne oplyses, hvilken overenskomstkode der skal anvendes, hvis pensionsbidraget skal ind- betales til PensionDanmark.

Protokollat N - Organisering af samarbejds- og arbejdsmiljøorga- nisation

Parterne er enige om, at der på de enkelte virksomheder kan etableres en fælles samar- bejds- og arbejdsmiljøorganisation i henhold til reglerne i Arbejdsmiljøloven.

Protokollat O - Velfærdsforanstaltninger for chauffører

I forbindelse med afskaffelsen af overenskomstens § 3, stk. 13, 14 og 15, er der mellem parterne enighed om, at virksomhederne skal iagttage bestemmelserne i Arbejdsmiljø- loven (AT-meddelelse nr. 1.03.1 vedrørende Velfærdsforanstaltninger ved skiftende ar- bejdssteder).

Lønaftale - mejerielever i erhvervsuddannelse som mejerist

1. Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er den samme som for mejerister, ligesom placeringen af ar- bejdstiden og fridage følger, hvad der er gældende for mejerister.

Elevernes varslingsbestemmelser følger fællesoverenskomstens bestemmelser i § 1, stk. 2 og stk. 7, dog med følgende ændrede satser:

De første 3 timer kr. 27,28.

De efterfølgende timer: kr. 54,65.

2. Løn

Timelønnen er som følger (kr.):

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
1. læreår	71,89	73,26	74,65
2. læreår	81,59	83,14	84,72
3. og 4. læreår	95,22	97,02	98,87

Under uddannelsens grundforløb (10 uger) reduceres lønnen til p.t. kr. 2.200,00 pr. uge.

Satsen reguleres i forhold til den til enhver tid gældende lønrefusionssats for elever på

1. læreår.

Til skolehjemselever ydes der kost og logi.

Elever overgår fra 1. til 2. læreår efter ét års uddannelsestid. Hvor en elev med bag- grund i tidligere beskæftigelse og/eller uddannelse får merit, afkortes i de laveste sat- ser.

Lønudbetalingen følger de regler, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage.

4. Overarbejde

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige ar- bejdstid, betales følgende tillæg:

Kr. pr. time

Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid 1. marts 2014

27,84

1. marts 2015 28,29

1. marts 2016 28,77

Fra fjerde time og derefter indtil den normal ar- 1. marts 2014
bejdstids begyndelse	55,47 1. marts 2015 56,35 1. marts 2016 57,32
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normalt arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 05.00 – 17.00	1. marts 2014 27,84 1. marts 2015 28,29 1. marts 2016 28,77
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når over- arbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 17.00 – 05.00	1. marts 2014 55,47 1. marts 2015 56,35 1. marts 2016 57,32

5. Forskudt tid

For arbejde på forskudt tid betales følgende timetillæg til elevlønnen:

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kl. 17.00 – 22.00	27,30	27,74	28,21
Kl. 22.00 – 03.00	44,51	45,22	45,99
Kl. 03.00 – 05.00	27,30	27,74	28,21
Arbejde på søndage, pr. time	55,47	56,36	57,32
Arbejde på lørdage, hele dagen	71,53	72,67	73,91
Arbejde på SH-dage, pr. time	55,47	56,36	57,32

6. Holddrift

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne arbejdere.

7. Søndage

For arbejde på søndage betales et tillæg til elevlønnen pr. time på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 54,65	Kr. 56,25	Kr. 57,20

8. Lørdage

For arbejde på lørdage betales et tillæg til elevlønnen for den pågældende dag på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 70,47	Kr. 71,59	Kr. 72,81

9. Køb af fridage

For arbejde på ugentlige fridage betales den for mejerister gældende timeløn samt et tillæg pr. time på:

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kr. 54,65	Kr. 55,52	Kr. 56,47

10. Fridage og frit valg

Der ydes fridage som for voksne medarbejdere, jfr. fællesoverenskomstens § 13.

11. Juleaftensdag

Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn) jfr. bestemmelserne i overenskomstens § 14.

11. Søgnehelligdage

For arbejde på søgnehelligdage betales den gældende timeløn for elever samt et tillæg på kr. 54,65 pr. time.

12. Beklædning

Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbindelse hermed aftales mellem parterne på den enkelte virksomhed.

13. Ferie

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Eleven er endvidere omfattet af lo- vens § 9.

14. Sygdom, tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæg- gelse og barsel

Elevers forhold i forbindelse med løn under sygdom og tilskadekomst, barns første sy- gedag, børns hospitalsindlæggelse og barsel er de samme som er fastsat i fællesover- enskomstens §§ 16, 17 og 18.

15. Mødepligt under skoleophold

Elever er i den tid, de deltager i uddannelsen på teknisk skole, principielt afgivet til skolen i kursustiden. De har derfor ikke pligt til at arbejde på virksomheden i skole- perioden og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoletiden.

Under skoleferier, f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har eleverne, såfremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at møde der på hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.

16. Anciennitet

Efter endt uddannelsestid medregnes alt nuværende og tidligere opnået brancheanci- ennitet i den samlede anciennitetsopgørelse. Uddannelsestiden medregnes også.

Elever med mindre end 962 timers arbejde på virksomheden, før indgåelsen af elevaf- talen, er ikke omfattet af ovenstående bestemmelser.

17. Forsikringsordning for lærlinge

Parterne er enige om, at lærlinge, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbe- talt pensions- eller forsikringsordning omfattes af en forsikringspakke hos Pension- Danmark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på kr. 350 om året.

Indholdet af forsikringspakken er som følger:

• Løbende supplerende førtidspension (kr. 33.000 årligt)

• Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (kr. 100.000)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDanmarks sæd- vanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en nyansat medarbejder til pensi- onsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken.

18. Pension

Pr. 1. juli 2013 er elever omfattet af overenskomstens arbejdsmarkedspensionsordning fra deres fyldte 20. år.

19. Varighed

Aftalen træder i kraft 1. marts 2014 og kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør en

1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

Lønaftale - voksenelever i erhvervsuddannelse som mejerist

1. Dækningsområde

For elever, som ved uddannelsesaftalens begyndelse:

♦ er fyldt 22 år, og det sidste år forud har været beskæftiget inden for mejeriindustri- en, eller

♦ er fyldt 25 år, og har haft 3 års forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustri- en, eller

♦ er fyldt 25 år, og ikke har haft forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustri- en,

har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale.

Hvor der henvises til overenskomsten, er eleverne omfattet af Fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører.

2. Arbejdstid

Arbejdstiden fastsættes i henhold til § 1 i overenskomsten.

3. Løn

Stk. 1. Der ydes begyndelsesløn for mejeriarbejdere.

Stk. 2. For elever, der ved uddannelsesaftalens begyndelse er fyldt 25 år, og som ikke har haft forudgående beskæftigelse inden for mejeriindustrien, er der i indtil 6 måne- der adgang til at yde disse en løn svarende til satsen for sidsteårselever.

Stk. 3. Der ydes søgnehelligdagsgodtgørelse i henhold til bilag I til overenskomsten.

Stk. 4. Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksom- heden.

4. Tillæg mv.

Der ydes tillæg mv. i henhold til § 4 og § 5 i overenskomsten.

5. Fridage og frit valg

Der ydes fridage i henhold til § 13 i overenskomsten.

6. Juleaftensdag

Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn (timeløn) jfr. bestemmelserne i overenskomstens § 14.

7. Ferie

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Elever er endvidere omfattet af fe- rielovens § 9.

8. Sygdom, tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggel- se og barsel

9. Pension

Elever er omfattet af bestemmelserne i §§ 21 i overenskomsten.

10. Opsigelse

Elever er omfattet af bestemmelserne omkring indgåelse og opsigelse af uddannelsesaf- taler, hvilket betyder at en uddannelsesaftale i princippet er uopsigelig fra begge par- ters side. Der henvises til lov om erhvervsuddannelser.

11. Særlige bestemmelser vedrørende skoleperioder

Elever, der er skolehjemsberettigede, ydes kost og logi under skoleperioder.

Elever er under ophold på teknisk skole principielt afgivet til skolen, og der er derfor ingen arbejdspligt i disse perioder. Heller ikke på eventuelle skolefridage, som skal indhentes gennem ekstra undervisning inden for skoleperioden.

Under ferier fra teknisk skole f.eks. i forbindelse med jul, påske og pinse, har elever, så- fremt der arbejdes på virksomheden, pligt til at arbejde på de hverdage, der indgår i fe- rien, idet disse dage tillægges skoleperioden.

12. Anciennitet

Efter endt uddannelsestid medregnes alt nuværende og tidligere opnået brancheanci- ennitet i den samlede anciennitetsopgørelse. Uddannelsestiden medregnes også.

Elever med mindre end 962 timers arbejde på virksomheden, før indgåelsen af elevaf- talen, er ikke omfattet af ovenstående bestemmelser.

13. Varighed

Nærværende aftale træder i kraft den 1. marts 2014. Aftalen kan siges op med 3 måne- ders varsel til ophør den 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

Lønaftale - elever under erhvervsuddannelse som lager og logistik- operatør (lager) eller lager- og procesoperatør (lager) (tidligere la- ger og transportoperatører)

1. Arbejdstid

Den i overenskomsten for voksne medarbejdere fastsatte arbejdstid er gældende for elever, og elevens normale, daglige arbejdstid følger virksomhedens voksne arbejderes.

2. Løn

Timelønnen er som følger:

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
1. læreår	70,07	71,40	72,75
2. læreår	79,05	80,56	82,09
3. læreår	90,12	90,78	92,51

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 3 år, afkortes antallet af lønsatser til- svarende, således at de sidste satser er gældende.

Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 25. år, aftales lønnen som den for mejeriarbejdere gældende begyndelsesløn.

Lønudbetalingen følger de bestemmelser, som i øvrigt er gældende for virksomheden. De anførte ugelønninger udbetales også i uger med søgnehelligdage.

For voksenlærlinge betaler virksomheden og voksenlærlingen til den for branchen gæl- dende pensionsordning.

3. Overarbejde m.v.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige ar- bejdstid, betales følgende tillæg:

	Kr. pr. time
a) Første, anden og tredje time efter normal arbejdstid	1. marts 2014 54,91 1. marts 2015 55,79 1. marts 2016 56,74
Fra fjerde time og derefter indtil den normale arbejds- tids begyndelse	1. marts 2014 101,63 1. marts 2015 103,26 1. marts 2016 105,01
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normalt arbejdstid, såvel ved dagar- bejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 05.00 – 17.00	1. marts 2014 54,91 1. marts 2015 55,79 1. marts 2016 56,74
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overar- bejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 17.00 – 05.00	1. marts 2014 101,63 1. marts 2015 103,26 1. marts 2016 105,01
b) Arbejde på en i forvejen tilsikret hel fridag (mindst 4 timer)	1. marts 2014 101,63 1. marts 2015 103,26 1. marts 2016 105,01
c) For arbejde på søn- og helligdage	1. marts 2014 98,80 1. marts 2015 100,38 1. marts 2016 102,09
d) For arbejde på lørdage betales et tillæg for den pågæl- dende dag	1. marts 2014 140,59 1. marts 2015 142,84 1. marts 2016 145,27

Ved arbejde i henhold til stk. 3 b) betales tillæg for forskudt arbejdstid i henhold til overenskomstens § 4, stk. 1.

4. Forskudt tid

For arbejde på forskudt tid betales følgende tillæg:

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
Kl. 17.00 – 22.00	59,39	60,34	61,36
Kl. 22.00 – 03.00	67,92	69,01	70,18
Kl. 03.00 – 05.00	59,39	60,34	61,36

Ved overarbejde i forskudttidsperioden udbetales alene det højeste af de to tillæg.

5. Skifteholdsarbejde

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne arbejdere.

6. Beklædning

Der ydes frit arbejds- og fodtøj. De nærmere bestemmelser i forbindelse hermed aftales mellem parterne på de enkelte virksomheder.

7. Fridage og frit valg

Der ydes fridage som for voksne medarbejdere, jfr. overenskomstens § 13.

8. Juleaftensdag

Med virkning fra og med 2002 er den 24. december hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes normal løn (timeløn), jfr. bestemmelserne i overenskomstens § 14.

9. Ferie

Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den inden for arbejdsgiverforeningen gældende feriekortordning. Elever er endvidere omfattet af lo- vens § 9.

10. Sygdom, tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæg- gelse og barsel

11. Forsikringsordning for lærlinge

Parterne er enige om, at lærlinge, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbe- talt pensions- eller forsikringsordning med virkning fra 1. juli 2011 omfattes af en for- sikringspakke hos PensionDanmark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på kr. 350 om året.

Indholdet af forsikringspakken er som følger:

• Løbende supplerende førtidspension (kr. 33.000 årligt)

• Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (kr. 100.000)

• Sum ved dødsfald (kr. 100.000)

• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsikringspakken.

12. Pension

Pr. 1. juli 2013 er elever omfattet af overenskomstens arbejdsmarkedspensionsordning fra deres fyldte 20. år.

13. Sammenholdelse af lønnen med transportlærlinge

Den samlede løn for lærlinge efter nærværende lønaftale opgjort over en 3-måneders periode skal som minimum udgøre den samlede betaling, som hvis den var opgjort ef- ter 3F/Transportgruppens lærlingeoverenskomst med DI /Fællesoverenskomsten).

14. Betaling af studierejse

Udgifter til den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte obligatoriske studierejse beta- les af arbejdsgiveren med et beløb, der årligt fastsættes af overenskomstparterne. Belø- bet er fastsat til kr. 3.270,00, idet støtten dog ikke kan overstige de faktiske udgifter til rejse og ophold.

15. Varighed

Nærværende aftale, der også omfatter løbende uddannelsesforhold, træder i kraft den

1. marts 2014. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør den 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

Document Metadata

Table of Contents

Mejeribranchens Fællesoverenskomst

Document Metadata