Tillæg til
Tillæg til
Aftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale
Præambel:
A. Formålet med dette tillæg er at udvide rammerne for kopiering som fastsat i Aftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale mellem Kommunernes Landsforening og Copydan foreningerne Tekst & Node og Billedkunst, og tilsluttet af landets kommuner. Baggrunden for denne tillægsaftale er, at Copydan Tekst & Node dels har fået udvidet sit politiske mandat angående digital kopiering til intern brug i erhvervsvirksomheder og til intern undervisningsbrug, dels er blevet godkendt af Kulturministeriet til at licensere til disse formål på aftalelicensvilkår, jf. ophavsretslovens § 50, stk.2, jf. § 50, stk. 4.
B. Dette tillæg regulerer kun digital kopiering til intern brug og kopiering til intern undervisningsbrug. Alle øvrige vilkår, herunder vederlagsmodellen, fremgår af Aftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale.
C. Aftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale benævnes i det følgende som Aftalen.
1. Præambel, Definitioner
Følgende definitioner tilføjes:
o Ved kopiering forstås enhver eksemplarfremstilling, analog eller digital, fra et analogt eller digitalt materiale.
o Ved analog kopiering forstås eksemplarfremstilling, hvor slutproduktet er analogt, fx fotokopiering af et trykt værk eller print fra et digitalt medie, fx internettet.
o Ved digital kopiering forstås eksemplarfremstilling, hvor slutproduktet er digitalt, fx kopiering af en elektronisk tekstfil fra et digitalt medie til et andet digitalt medie eller en skannet tekst.
o Ved lagring forstås, at der uploades og gemmes digitalt materiale på et passwordbeskyttet intranet eller et internt, passwordbeskyttet drev.
o Ved eksterne forretningsforbindelser forstås enhver person, som Kommunen indgår i et tæt og aktuelt samarbejde med, såsom kunder og leverandører. Kopierne kan ikke anvendes som salgsmateriale, nyhedsbreve eller lignende.
o Ved materiale forstås et ophavsretligt beskyttet litterært værk eller noder i den form, det er udgivet. Et materiale kan både være analogt og digitalt.
o Ved eksemplarfremstilling til intern undervisningsbrug forstås den eksemplarfremstilling som brugeren foretager eller lader andre foretage til brug for intern undervisning, fx i form af intern kursus- og uddannelsesvirksomhed arrangeret af kommunen for kommunens ansatte eller pædagogisk virksomhed inden for børne- og ungdomsinstitutioner i
kommunen, uanset om eksemplarfremstillingen foretages på kommunens egne maskiner eller andetsteds.
Xxxxxxxxxxxxx 0, 0. xxx 0000 Xxxxxxxxx Ø Tlf. x00 0000 0000 xxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxx.xx
2. Aftalens omfang
Aftalens §§ 1 og 2 erstattes med følgende bestemmelse:
§ 1. Kopieringens formål
Aftalen giver Kommunens medarbejdere ret til at kopiere alverdens materiale, dansk såvel som udenlandsk, til intern brug i kommunen og ret til at sende digitale kopier til Kommunens medarbejdere og til enkelte eksterne forretningsforbindelser via e-mail i forbindelse med aktuelt samarbejde.
3. Eksemplarfremstillingsmetode
Aftalens § 3 erstattes med følgende bestemmelse:
Kopiering til intern brug
3.1. Kopieringsmetode
Kommunens medarbejdere må fremstille analoge kopier, fx på fotokopimaskiner, samt printe fra internettet af alle udgivne materialer, både danske og udenlandske, inden for følgende kategorier:
a. Fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker
b. Kortere afsnit af andre værker af fagmæssig art
c. Musikværker
d. Illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten
Kommunens medarbejdere må fremstille digitale kopier af alle udgivne materialer, både danske og udenlandske, bortset fra aviser og disses netaviser samt ugeaviser og disses netaviser, ved at kopiere fra et digitalt format til et andet, indsætte materiale i digitale præsentationsværktøjer, fx ved at skanne eller bruge copy-paste–funktion, eller vise digitalt kopieret materiale på interaktive tavler.
3.2 Lagring Lagring af kopier
a. Digitale kopier må lagres på Kommunens passwordbeskyttede intranet eller interne
passwordbeskyttede drev.
b. Kommunen skal sikre, at medarbejderne kun kan få adgang til de lagrede digitale kopier ved anvendelse af password.
3.3. E-mail
Kommunens medarbejdere kan sende digitale kopier til andre medarbejdere ansat i Kommunen.
Kommunens medarbejdere kan sende digitale kopier til enkelte eksterne forretningsforbindelser, med hvem Kommunen indgår i et aktuelt samarbejde, i det omfang det har relevans for samarbejdet at fremsende kopieret materiale.
Kopiering til intern undervisningsbrug
3.4. Kopieringsmetode
Medarbejderne kan frit vælge mellem analoge og digitale kopieringsmetoder.
3.5. Lagring af kopier
a. Digitale kopier må lagres på Kommunens passwordbeskyttede intranet eller drev.
2
b. Kommunen skal sikre, at medarbejderne kun kan få adgang til det lagrede digitale materiale ved anvendelse af password. Materiale må ikke distribueres til eller blandt medarbejderne med elektronisk post som fx e-mail og sms.
3.4. Fremmed medhjælp
Kommunen kan benytte fremmed medhjælp til kopieringen.
4. Begrænsninger
Aftalens § 4, stk. 1 suppleres af følgende bestemmelse:
Der må eksemplarfremstilles, lagres og sendes op til 20 % af et materiale, dog samlet maks. 20 sider af et materiale pr. medarbejder og ekstern forretningsforbindelse pr. år.
5. Eksemplarfremstilling, der falder uden for Aftalen
Følgende bestemmelser vedrørende digital kopiering til intern brug tilføjes til Aftalens afsnit
”Eksemplarfremstilling, der falder uden for aftalen”:
Som ny § 7a indsættes:
§ 7a Nedlagt forbud
Som ny § 7b indsættes:
§ 7b Aviser
Digital kopiering, herunder skanning, visning på interaktive tavler, lagring på intranet og internt drev samt e-mailing af aviser, ugeaviser og disses netaviser, er ikke omfattet af aftalen.
Som ny § 7c indsættes:
§ 7c Kopiering af isolerede billeder
Aftalen dækker ikke kopiering af isolerede billeder. Ønsker Kommunen at kopiere isolerede billeder, kan denne indgå aftale med aftalelicensvirkning med Copydan BilledKunst inden for rammerne af ophavsretslovens § 24 a om alment oplysende fremstillinger.
Ved isolerede billeder forstås billeder, fotografier og tegninger, som ikke fremtræder i sammenhæng med tekst. Det kan fx være billeder fra billeddatabaser, internettet, postkort, plakater mv. eller billeder, som kopieres, uden at teksten fra det materiale, hvor billedet er hentet, kopieres med.
7. Varighed
Tillægget gælder fra 1. januar 2015 og følger Aftalens varighed og opsigelsesvarsler.
København, januar 2015
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx, direktør
Copydan Tekst & Node
3