AFTALE
AFTALE
mellem Det Europæiske Fællesskab og Bosnien-Hercegovina om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og
BOSNIEN-HERCEGOVINA,
SOM ER BESLUTTEDE PÅ at udbygge deres samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring mere effektivt,
SOM ØNSKER gennem denne aftale og på grundlag af gensidighed at indføre hurtige og effektive procedurer til identifika- tion og sikker tilbagesendelse under ordnede forhold af personer, som ikke (længere) opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på Bosnien-Hercegovinas eller en af Den Europæiske Unions medlemsstaters område, og at lette sådanne personers transit på en samarbejdsbetonet måde,
SOM UNDERSTREGER, at denne aftale skal være neutral i forhold til andre internationale rettigheder, forpligtelser og ansvar, som Fællesskabet, Den Europæiske Unions medlemsstater og Bosnien-Hercegovina har ifølge folkeretten, navnlig den euro- pæiske konvention af 4. november 1950 om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at bestemmelserne i denne aftale, som henhører under anvendelsesområdet for afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i henhold til den protokol om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke gælder for Kongeriget Danmark,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
I denne aftale forstås ved
Artikel 1
Definitioner
g) »opholdstilladelse«: en tilladelse, uanset hvilken type der er tale om, udstedt af Bosnien-Hercegovina eller en medlems- stat, som gør det muligt for en person at opholde sig på den udstedende stats område. Dette omfatter ikke midlertidig opholdstilladelse i forbindelse med behandlingen af en asyl- ansøgning eller en ansøgning om opholdstilladelse
a) »kontraherende parter«: Bosnien-Hercegovina og Fællesskabet
b) »statsborger i Bosnien-Hercegovina«: enhver, som er statsbor- ger i Bosnien-Hercegovina i overensstemmelse med landets lovgivning
c) »statsborger i en medlemsstat«: enhver, der er statsborger i en medlemsstat som fastsat i fællesskabsbestemmelserne
d) »medlemsstat«: enhver af Den Europæiske Unions medlems- stater med undtagelse af Kongeriget Danmark
e) »tredjelandsstatsborger«: enhver, der er statsborger i et andet land end Bosnien-Hercegovina eller en medlemsstat
f) »statsløs person«: enhver, der ikke har noget statsborgerskab
h) »visum«: en tilladelse udstedt eller en afgørelse truffet af Bosnien-Hercegovina eller en af medlemsstaterne, og som er nødvendig for indrejse i eller transit gennem den pågældende stats område. Dette omfatter ikke et lufthavnstransitvisum
i) »begærende stat«: den stat (Bosnien-Hercegovina eller en af medlemsstaterne), som fremsætter en tilbagetagelsesbegæring i medfør af artikel 7 eller en transitbegæring i medfør af arti- kel 14 i denne aftale
j) »stat, som begæringen rettes til«: den stat (Bosnien- Hercegovina eller en af medlemsstaterne), som en tilbageta- gelsesbegæring i medfør af artikel 7 eller en transitbegæring i medfør af artikel 14 i denne aftale rettes til
k) »kompetent myndighed«: enhver national myndighed i Bosnien-Hercegovina eller en medlemsstat, som har til opgave at gennemføre denne aftale i medfør af artikel 19, stk. 1, litra a)
l) »transit«: en tredjelandsstatsborgers eller statsløs persons pas- sage gennem den stat, begæringen rettes til, under en rejse fra den begærende stat til bestemmelseslandet.
AFDELING I
BOSNIEN-HERCEGOVINAS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER
Artikel 2
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. Bosnien-Hercegovina tilbagetager på begæring af en med- lemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte enhver person, der ikke (længere) opfylder de gældende betingel- ser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende med- lemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at den pågældende person er statsborger i Bosnien-Hercegovina.
2. Bosnien-Hercegovina tilbagetager også:
— ugifte mindreårige børn af de i stk. 1 nævnte personer, uan- set deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i den begærende medlemsstat
— ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse og opholde sig på Bosnien-Hercegovinas område eller får ret dertil, medmin- dre de har en uafhængig opholdsret i den begærende medlemsstat.
3. Bosnien-Hercegovina tilbagetager også personer, der har fået frataget eller givet afkald på statsborgerskab i Bosnien- Hercegovina efter indrejse på en medlemsstats område, medmin- dre den pågældende medlemsstat som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.
4. Når Bosnien-Hercegovina har afgivet positivt svar på tilba- getagelsesbegæringen, udsteder Bosnien-Hercegovinas kompe- tente diplomatiske repræsentation eller konsulat straks og senest inden tre arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågæl- dendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst 20 dage. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan over- føres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedokument, der oprindeligt var udstedt, udsteder Bosnien-Hercegovinas kom- petente diplomatiske repræsentation eller konsulat inden 14 kalenderdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedspe- riode. Hvis Bosnien-Hercegovina ikke inden 14 kalenderdage har udstedt et rejsedokument, tages det som tegn på, at landet accep- terer, at EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål anvendes (1).
5. Hvis den person, som skal tilbagetages, foruden statsborger- skab i Bosnien-Hercegovina også har et tredjelands statsborger-
Artikel 3
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer
1. Bosnien-Hercegovina tilbagetager på begæring af en med- lemsstat og uden andre formaliteter end de i denne aftale fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (læn- gere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på den begærende medlemsstats område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:
a) på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af Bosnien-Hercegovina, eller
b) ulovligt og direkte indrejste på medlemsstatens område efter at have opholdt sig eller have været i transit på Bosnien- Hercegovinas område.
2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:
a) tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit via en international lufthavn i Bosnien-Hercegovina, eller
b) den begærende medlemsstat har udstedt et visum eller en opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den stats- løse person før eller efter, at personen indrejste på den pågæl- dende stats område, medmindre
— den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af Bosnien-Hercegovina, som har en længere gyldighedsperiode, eller
— det visum eller den opholdstilladelse, som den begæ- rende medlemsstat har udstedt, er udstedt på grundlag af forfalskede dokumenter eller urigtige erklæringer, eller
— den pågældende person misligholder forpligtelser, som er knyttet til visummet.
3. Bosnien-Hercegovina tilbagetager også på begæring af en medlemsstat tidligere statsborgere i Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien, som ikke har erhvervet andet statsborger- skab, og som er født eller havde fast opholdssted på Bosnien- Hercegovinas område forud for den 6. april 1992.
4. Når Bosnien-Hercegovina har afgivet positivt svar på tilba- getagelsesbegæringen, udsteder den begærende medlemsstat til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, EU-standardrejsedokumentet til udsendelsesformål (1).
skab, tager den begærende medlemsstat hensyn til, til hvilken stat
den pågældende ønsker at blive tilbagetaget.
(1) Efter modellen i Rådets henstilling af 30.11.1994.
AFDELING II
FÆLLESSKABETS TILBAGETAGELSESFORPLIGTELSER
Artikel 4
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Bosnien- Hercegovina og uden andre formaliteter end de i denne aftale fast- satte enhver person, der ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Bosnien- Hercegovinas område, forudsat at det bevises eller med rimelig- hed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at den pågældende person er statsborger i den pågæl- dende medlemsstat.
2. En medlemsstat tilbagetager også:
— ugifte mindreårige børn af de i stk. 1 nævnte personer, uan- set deres fødested eller statsborgerskab, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Bosnien-Hercegovina
— ægtefæller med et andet statsborgerskab til de i stk. 1 nævnte personer, forudsat at de har ret til at indrejse og opholde sig på den medlemsstats område, som begæringen rettes til, eller får ret dertil, medmindre de har en uafhængig opholdsret i Bosnien-Hercegovina.
3. En medlemsstat tilbagetager også personer, der har fået fra- taget eller givet afkald på en medlemsstats statsborgerskab efter indrejse på Bosnien-Hercegovinas område, medmindre Bosnien- Hercegovina som et minimum har stillet de pågældende personer statsborgerskab i udsigt.
4. Når den medlemsstat, som begæringen rettes til, har afgivet positivt svar på tilbagetagelsesbegæringen, udsteder dens kompe- tente diplomatiske repræsentation eller konsulat straks og senest inden tre arbejdsdage det fornødne rejsedokument til den pågæl- dendes tilbagerejse med en gyldighed på mindst tre måneder. Hvis den pågældende person af retlige eller faktuelle årsager ikke kan overføres inden udløbet af gyldighedsperioden for det rejsedoku- ment, der oprindeligt var udstedt, udsteder den pågældende med- lemsstats kompetente diplomatiske repræsentation eller konsulat inden 14 kalenderdage et nyt rejsedokument med samme gyldighedsperiode.
5. Hvis den person, som skal tilbagetages, foruden statsborger- skab i den medlemsstat, som begæringen rettes til, også har et tredjelands statsborgerskab, tager Bosnien-Hercegovina hensyn til, til hvilken stat den pågældende ønsker at blive tilbagetaget.
Artikel 5
Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer
1. En medlemsstat tilbagetager på begæring af Bosnien- Hercegovina og uden andre formaliteter end de i denne aftale
fastsatte alle tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på Bosnien-Hercegovinas område, forudsat at det bevises eller med rimelighed på grundlag af de fremlagte umiddelbare vidnesbyrd kan formodes, at de pågældende personer:
a) på indrejsetidspunktet havde et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begærin- gen rettes til, eller
b) ulovligt og direkte indrejste på Bosnien-Hercegovinas område efter at have opholdt sig eller have været i transit på den med- lemsstats område, som begæringen rettes til.
2. Tilbagetagelsesforpligtelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis:
a) tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse person kun har været i lufthavnstransit via en international lufthavn i den medlemsstat, som begæringen rettes til, eller
b) Bosnien-Hercegovina har udstedt et visum eller en opholds- tilladelse til tredjelandsstatsborgeren eller den statsløse per- son før eller efter, at personen indrejste på Bosnien- Hercegovinas område, medmindre
— den pågældende person er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse udstedt af den medlemsstat, som begæringen rettes til, som har en længere gyldighedspe- riode, eller
— det visum eller den opholdstilladelse, som Bosnien- Hercegovina har udstedt, er udstedt på grundlag af for- falskede dokumenter eller urigtige erklæringer, eller
— den pågældende person misligholder forpligtelser, som er knyttet til visummet.
3. Den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse påhviler den medlemsstat, der har udstedt visummet eller opholdstilladel- sen. Hvis to eller flere medlemsstater har udstedt visa eller opholdstilladelser, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagel- sesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt det dokument, der har den længste gyldighedsperiode, eller, hvis et eller flere af de udstedte dokumenter allerede er udløbet, det dokument, der stadig er gyldigt. Hvis samtlige dokumenter allerede er udløbet, gælder den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlemsstat, der har udstedt dokumentet med den seneste udløbsdato. Hvis sådanne dokumenter ikke foreligger, påhviler den i stk. 1 omhandlede tilbagetagelsesforpligtelse den medlems- stat, som den pågældende person sidst udrejste af.
4. Når medlemsstaten har afgivet positivt svar på tilbagetagel- sesbegæringen, udsteder Bosnien-Hercegovina til den person, hvis tilbagetagelse er blevet accepteret, det til vedkommendes tilbage- sendelse nødvendige rejsedokument.
AFDELING III
TILBAGETAGELSESPROCEDURE
Artikel 6
Principper
1. Enhver tilbagesendelse af en person, der skal tilbagetages i henhold til en af de i denne aftales artikel 2-5 fastlagte forpligtel- ser, er betinget af, at der fremsættes en begæring om tilbagetagelse til den kompetente myndighed i den stat, som begæringen rettes til, jf. dog stk. 2.
2. Der kræves ingen tilbagetagelsesbegæring, når den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller identitetskort og eventuelt et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse udstedt af den stat, som begæringen rettes til.
Artikel 7
Tilbagetagelsesbegæring
1. Tilbagetagelsesbegæringen skal så vidt muligt indeholde føl- gende oplysninger:
a) oplysninger om den person, der skal tilbagetages (f.eks. fulde navn, fødselsdato og om muligt fødested og seneste opholds- sted) og i givet fald oplysninger om mindreårige ugifte børn og/eller ægtefæller
b) angivelse af, på hvilken måde beviser eller umiddelbare vid- nesbyrd for statsborgerskab, transit, betingelserne for tilba- getagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer samt ulovlig indrejse og ulovligt ophold vil blive fremlagt
c) fotografi af den person, som skal tilbagetages.
2. Tilbagetagelsesbegæringen skal så vidt muligt også inde- holde følgende oplysninger:
a) en erklæring om, at den person, der skal tilbagesendes, kan have brug for hjælp eller pleje, forudsat at den pågældende person udtrykkeligt har givet sit samtykke til denne erklæring
b) enhver anden beskyttelses- eller sikkerhedsforanstaltning eller oplysning om personens sundhedstilstand, der kan være nødvendig ved den enkelte tilbagesendelse.
3. En fælles formular, der skal benyttes i forbindelse med til- bagetagelsesbegæringer, er knyttet til denne aftale som bilag 6.
Artikel 8
Vidnesbyrd om statsborgerskab
1. Bevis for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 1 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldigheds- periode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal
både medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina gensidigt aner- kende den pågældendes statsborgerskab uden yderligere efter- forskning. Bevis for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.
2. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af de i bilag 2 til denne aftale anførte dokumenter, også selv om deres gyldighedsperiode er udløbet. Hvis sådanne dokumenter fremlægges, skal medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina anse den pågældende persons statsborgerskab for bevist, medmindre de kan fremlægge bevis for det modsatte. Umiddelbart vidnesbyrd for statsborgerskab kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter.
3. Hvis ingen af de i bilag 1 eller 2 anførte dokumenter kan fremlægges, træffer den stats diplomatiske og konsulære repræ- sentation, som begæringen rettes til, på anmodning foranstaltnin- ger til uden urimelig forsinkelse og senest inden tre arbejdsdage fra dagen for begæringen at afhøre den person, der skal tilbageta- ges, for at fastslå vedkommendes statsborgerskab.
Artikel 9
Bevismateriale i forbindelse med statsborgere fra tredjelande og statsløse personer
1. Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 3 til denne aftale anførte bevismateriale; det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis anerkendes gensidigt af medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina uden yder- ligere efterforskning.
2. Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 4 til denne aftale anførte bevismateriale; det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske dokumenter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, anser medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina betingelserne for at være opfyldt, medmin- dre de kan fremlægge bevis for det modsatte.
3. Ulovlig indrejse eller bopæl eller ulovligt ophold dokumen- teres ved hjælp af den pågældende persons rejsedokumenter, hvis det krævede visum eller en anden tilladelse til ophold på den begærende stats område mangler. En erklæring fra den begærende stat om, at det findes godtgjort, at den pågældende person ikke er i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, visum eller opholds- tilladelse, skal ligeledes indeholde umiddelbart vidnesbyrd for den ulovlige indrejse eller bopæl eller det ulovlige ophold.
4. Bevis for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tid- ligere statsborgere i Den Socialistiske Føderative Republik Jugo- slavien, jf. artikel 3, stk. 3, kan navnlig fremlægges i form af det i bilag 5a til denne aftale anførte bevismateriale; det kan ikke frem- lægges ved hjælp af falske dokumenter. Ethvert sådant bevis aner- kendes af Bosnien-Hercegovina uden yderligere efterforskning.
5. Umiddelbart vidnesbyrd for opfyldelse af betingelserne for tilbagetagelse af tidligere statsborgere i Den Socialistiske Fødera- tive Republik Jugoslavien, jf. artikel 3, stk. 3, kan navnlig frem- lægges i form af det i bilag 5b til denne aftale anførte bevismateriale; det kan ikke fremlægges ved hjælp af falske doku- menter. Hvis der fremlægges et sådant umiddelbart vidnesbyrd, godtager Bosnien-Hercegovina betingelserne, medmindre det kan fremlægge bevis for andet.
6. Hvis ingen af de i bilag 5a og bilag 5b anførte dokumenter kan fremlægges, træffer Bosnien-Hercegovinas diplomatiske og konsulære repræsentation på anmodning foranstaltninger til uden urimelig forsinkelse og senest inden tre arbejdsdage fra dagen for begæringen at afhøre den person, der skal tilbagetages, for at fast- slå vedkommendes statsborgerskab.
Artikel 10
Frister
1. Tilbagetagelsesbegæringen forelægges den kompetente myndighed i den stat, som begæringen rettes til, højst ét år efter, at den begærende stats kompetente myndigheder har fået kend- skab til, at en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person ikke (længere) opfylder de gældende betingelser for indrejse, ophold eller bopæl. Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at begæringen kan fremlægges i tide, forlænges fristen på anmodning af den begærende stat, men kun så længe hindrin- gerne består.
2. Svar på en tilbagetagelsesbegæring skal afgives skriftligt inden ti kalenderdage i alle tilfælde. Denne frist begynder at løbe på datoen for modtagelsen af tilbagetagelsesbegæringen. Hvis der ikke er afgivet svar inden fristens udløb, betragtes overførslen som accepteret.
3. Hvis der foreligger retlige eller faktuelle hindringer for, at begæringen kan besvares inden for ti kalenderdage, kan fristen på behørigt begrundet anmodning forlænges med indtil seks kalen- derdage. Hvis der ikke er afgivet svar inden den forlængede frists udløb, betragtes overførslen som accepteret.
4. Afvisning af en tilbagetagelsesbegæring skal begrundes.
5. Efter at der er givet samtykke eller i givet fald efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, overføres den pågældende person inden tre måneder. På anmodning af den begærende stat kan denne frist forlænges med den tid, det tager at løse retlige eller praktiske problemer.
Artikel 11
Overførsels- og befordringsmåde
1. Før en person tilbagesendes, træffer de kompetente myndig- heder i Bosnien-Hercegovina og den berørte medlemsstat på for- hånd skriftligt forberedelser vedrørende tilbagesendelsesdatoen, indrejsestedet, eventuel ledsagelse og anden information, der er relevant for overførslen.
2. Befordringen kan ske ad luftvejen, søvejen eller over land. Tilbagesendelse ad luftvejen er ikke begrænset til brug af Bosnien- Hercegovinas og medlemsstaternes nationale luftfartsselskaber og kan finde sted med såvel rutefly som charterfly. Ledsagede tilba- gesendelser er ikke begrænset til bemyndigede personer fra den begærende stat, idet der blot skal være tale om bemyndigede per- soner fra Bosnien-Hercegovina eller en af medlemsstaterne.
Artikel 12
Tilbagetagelser, der er behæftet med fejl
Den begærende stat tilbagetager alle personer, som er tilbagetaget af den anden part, hvis det inden tre måneder efter overførslen af den pågældende person konstateres, at kravene i denne aftales artikel 2-5 ikke er opfyldt.
I sådanne tilfælde anvendes procedurebestemmelserne i denne aftale tilsvarende, og den stat, som begæringen rettes til, fremlæg- ger tillige alle disponible oplysninger om den pågældende persons faktiske identitet og nationalitet.
AFDELING IV
TRANSITOPERATIONER
Artikel 13
Principper
1. Medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina bør begrænse transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer til tilfælde, hvor sådanne personer ikke kan tilbagesendes direkte til bestemmelseslandet.
2. Bosnien-Hercegovina tillader transit af tredjelandsstatsbor- gere og statsløse personer, hvis en medlemsstat anmoder herom, og en medlemsstat tillader transit af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, hvis Bosnien-Hercegovina anmoder herom, forudsat at den videre rejse gennem eventuelle andre transitlande og tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side er sikret.
3. Bosnien-Hercegovina eller en medlemsstat kan afvise transit:
a) hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, dødsstraf eller for- følgelse på grund af race, religion, nationalitet eller tilhørs- forhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning i bestemmelseslandet eller et transitland, eller
b) hvis den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person vil blive genstand for strafferetslig forfølgning eller sanktioner i den stat, som begæringen rettes til, eller et tran- sitland, eller
c) hvis det kan begrundes med hensynet til offentlig sundhed, den indre sikkerhed, den offentlige orden eller andre natio- nale interesser i den stat, som begæringen rettes til.
4. Bosnien-Hercegovina eller en medlemsstat kan tilbagekalde enhver udstedt tilladelse, hvis der efterfølgende opstår eller frem- drages forhold som omhandlet i stk. 3, som lægger hindringer i vejen for transitoperationen, eller hvis den videre rejse i eventu- elle transitlande eller tilbagetagelsen fra bestemmelseslandets side ikke længere er sikret. I sådanne tilfælde skal den begærende stat straks tilbagetage den pågældende tredjelandsstatsborger eller statsløse person.
Artikel 14
Transitproceduren
1. Den kompetente myndighed i den stat, som begæringen ret- tes til, forelægges skriftligt en transitbegæring, som skal indeholde følgende oplysninger:
a) transittype (ad luftvejen, søvejen eller over land), andre mulige transitlande og planlagt endeligt bestemmelsesland
b) oplysninger om den pågældende person (f.eks. fulde navn, pigenavn, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, pseudonymer, fødselsdato, køn og — om muligt — fødested, statsborgerskab, sprog samt rejsedoku- mentets art og nummer)
c) planlagt indrejsested, tidspunkt for tilbagesendelsen og angi- velse af, om der er tale om ledsaget tilbagesendelse
d) en erklæring om, at betingelserne i artikel 13, stk. 2, efter den begærende stats opfattelse er opfyldt, og at der ikke vides nogen grund til en afvisning i henhold til artikel 13, stk. 3.
En fælles formular for transitbegæring er vedføjet denne aftale som bilag 7.
2. Den stat, som begæringen rettes til, underretter inden for en frist på fem kalenderdage skriftligt den begærende stat om, at der er givet tilladelse til indrejse, samt bekræfter indrejsested og
-tidspunkt eller i modsat fald underretter den begærende stat om afvisningen af indrejsetilladelsen med en begrundelse herfor.
3. Hvis transitoperationen foregår ad luftvejen, fritages den person, som tilbagesendes, og den eventuelle ledsager for lufthavnstransitvisum.
4. De kompetente myndigheder i den stat, som begæringen rettes til, skal efter konsultation mellem parterne være behjælpe- lige ved den pågældende transitoperation, navnlig ved at holde opsyn med de pågældende personer og stille passende faciliteter til rådighed til dette formål.
AFDELING V
UDGIFTER
Artikel 15
Befordrings- og transitudgifter
Uden at de kompetente myndigheders ret til at sikre sig godtgø- relse af udgifter i forbindelse med tilbagetagelsen fra den person, der skal tilbagetages, eller fra tredjepart anfægtes, bæres alle befor- dringsudgifter i forbindelse med tilbagetagelse og transit i henhold
til denne aftale indtil det endelige bestemmelseslands grænse af den begærende stat.
AFDELING VI
DATABESKYTTELSE OG NEUTRALITETSKLAUSUL
Artikel 16
Databeskyttelse
Overdragelse af personoplysninger finder kun sted, hvis det er nødvendigt, for at Bosnien-Hercegovinas eller en medlemsstats kompetente myndigheder kan gennemføre aftalen. Bearbejdning og behandling af personoplysninger i et givet tilfælde sker efter Bosnien-Hercegovinas nationale lovgivning og, dersom den regi- steransvarlige er en medlemsstats kompetente myndighed, efter bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (1) og den pågældende medlemsstats nationale lovgiv- ning vedtaget i henhold til dette direktiv. Desuden gælder føl- gende principper:
a) personoplysninger skal behandles på en redelig og lovforme- lig måde
b) personoplysningerne indsamles med det specifikke, udtryk- kelige og legitime formål at gennemføre denne aftale og må ikke bearbejdes yderligere af den meddelende eller modta- gende myndighed på en måde, der er uforenelig med dette mål
c) personoplysningerne skal være tjenlige, relevante og ikke overdrevent omfattende i forhold til det formål, hvormed de indsamles og/eller bearbejdes yderligere; personoplysnin- gerne må navnlig kun vedrøre følgende:
— oplysninger om den person, der skal overføres (dvs. fulde navn, eventuelle tidligere navne, andre navne, som den pågældende bruger eller er kendt under, og pseudo- nymer, køn, civilstand, fødselsdato og fødested, nuvæ- rende og eventuel tidligere nationalitet)
— pas, identitetskort eller kørekort (nummer, gyldigheds- periode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted)
— ophold på rejsen og rute
— andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den person, som skal tilbagesendes, eller til undersøgelse af tilbagetagelseskravene i henhold til denne aftale
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per- sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
d) personoplysningerne skal være nøjagtige og om fornødent være ført ajour
e) personoplysningerne skal opbevares på en måde, der gør det muligt at identificere den pågældende person i et tidsrum, der ikke må være længere, end hvad der er nødvendigt for det formål, til hvilket oplysningerne er indsamlet, eller for den videre bearbejdning af oplysningerne
f) såvel den meddelende som den modtagende myndighed træf- fer alle rimelige foranstaltninger til at sikre berigtigelse, slet- ning eller spærring af personoplysninger, hvis de bearbejdes i strid med bestemmelserne i denne artikel, navnlig fordi oplysningerne ikke er tjenlige, relevante eller nøjagtige, eller fordi de er overdrevent omfattende i forhold til formålet med bearbejdningen. Dette gælder også fremsendelse til den anden part af enhver berigtigelse, sletning eller spærring af oplysninger
g) på begæring underretter den modtagende myndighed den meddelende myndighed om, hvorledes de fremsendte oplys- ninger er blevet brugt, og om, hvilke resultater der er opnået ved behandlingen af dem
h) personoplysninger må kun meddeles til de kompetente myn- digheder. Meddelelse til andre organer kræver den med- delende myndigheds forudgående samtykke
i) de meddelende og de modtagende myndigheder udarbejder en skriftlig oversigt over meddelelsen og modtagelsen af personoplysninger.
Artikel 17
Neutralitetsklausul
1. Denne aftale indskrænker ikke de rettigheder og forpligtel- ser, som Fællesskabet, medlemsstaterne og Bosnien-Hercegovina har i henhold til folkeretten, især
— konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling
— internationale konventioner om bestemmelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger
— den europæiske konvention af 4. november 1950 til beskyt- telse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
— konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
— mellemstatslige aftaler om udlevering og transit
— multilaterale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af udenlandske statsborgere.
2. Intet i denne aftale er til hinder for, at en person tilbagesen- des under andre formelle eller uformelle ordninger.
AFDELING VII
GENNEMFØRELSE OG ANVENDELSE
Artikel 18
Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg
1. De kontraherende parter bistår hinanden med aftalens anvendelse og fortolkning. I dette øjemed nedsætter de et blandet tilbagetagelsesudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«, der navn- lig har til opgave:
a) at overvåge anvendelsen af denne aftale
b) at vedtage gennemførelsesforanstaltninger til at sikre en ens- artet anvendelse af denne aftale
c) at sørge for jævnlig udveksling af oplysninger vedrørende de gennemførelsesprotokoller, der udarbejdes af de enkelte med- lemsstater og Bosnien-Hercegovina i medfør af artikel 19
d) at rette henstillinger om ændringer af denne aftale og bila- xxxx xxxxxx.
2. Udvalgets afgørelser er bindende for de kontraherende parter.
3. Udvalget består af repræsentanter for Fællesskabet og Bosnien-Hercegovina; Fællesskabet repræsenteres ved Kommissionen.
4. Udvalget træder sammen, når der er behov herfor, på anmodning af en af de kontraherende parter.
5. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 19
Gennemførelsesprotokoller
1. På anmodning af Bosnien-Hercegovina eller en medlemsstat udarbejder Bosnien-Hercegovina og medlemsstaten en gennem- førelsesprotokol med regler om
a) udpegelse af kompetente myndigheder, grænseovergangsste- der og udveksling af oplysninger om kontaktsteder
b) betingelserne i forbindelse med ledsaget tilbagesendelse, her- under transit for tredjelandsstatsborgere og statsløse perso- ner under ledsagelse
c) andre hjælpemidler og dokumenter ud over dem, der er anført i bilag 1 til 5 til denne aftale.
2. De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesprotokoller træder først i kraft, efter at der er givet meddelelse herom til det i arti- kel 18 nævnte udvalg.
3. Bosnien-Hercegovina accepterer at anvende alle bestemmel- ser i en gennemførelsesprotokol, som er udarbejdet i samarbejde med én medlemsstat, i sine relationer med enhver anden med- lemsstat, hvis denne anmoder herom.
Artikel 20
Forbindelse til bilaterale tilbagetagelsesaftaler eller
-ordninger med medlemsstater
Bestemmelserne i denne aftale går forud for bestemmelserne i enhver bilateral aftale eller ordning vedrørende tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse, som er eller måtte blive ind- gået mellem de enkelte medlemsstater og Bosnien-Hercegovina i medfør af artikel 19, for så vidt bestemmelserne i den bilaterale aftale er uforenelige med bestemmelserne i denne aftale.
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 21
Territorial anvendelse
1. Denne aftale gælder for det område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og for Bosnien-Hercegovinas område.
2. Denne aftale gælder ikke for Kongeriget Danmarks område.
Artikel 22
Ikrafttræden, varighed og udløb
1. Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive procedurer.
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken de kontraherende parter meddeler hin- anden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.
3. Denne aftale indgås på ubestemt tid.
4. Hver af de kontraherende parter kan efter officiel notifika- tion til den anden kontraherende part og efter forudgående kon- sultation i det i artikel 18 omhandlede udvalg helt eller delvis midlertidigt suspendere gennemførelsen af aftalen, for så vidt angår tredjelandsstatsborgere og statsløse personer begrundet i hensynet til sikkerheden, beskyttelse af den offentlige orden eller folkesundheden. Suspensionen får virkningen på andendagen efter dagen for notifikationen.
5. Hver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en officiel notifikation herom til den anden kontraherende part. Denne aftale ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for en sådan notifikation.
Artikel 23
Bilag
Bilag 1 til 7 udgør en integrerende del af denne aftale.
Udfærdiget i Bruxelles den attende september to tusinde og syv i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
За Европейската общност Por la Comunidad Europea Za Evropské společenství
For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Euroopa Ühenduse nimel
Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα For the European Community
Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea Eiropas Kopienas vārdā Europos bendrijos vardu
Az Európai Közösség részéről Għall-Komunitá Ewropea Voor de Europese Gemeenschap
W imieniu Wspólnoty Europejskiej Pela Comunidade Europeia Pentru Comunitatea Europeană Za Európske spoločenstvo
Za Evropsko skupnost Euroopan yhteisön puolesta För Europeiska gemenskapen Za Evropsku zajednicu
За Европску зајелницу Za Europsku zajednicu
За Босна и Херцеговина Por Bosnia y Herzegovina Za Bosnu a Hercegovinu For Bosnien-Hercegovina
Für Bosnien und Herzegowina Bosnia ja Hertsegoviina nimel Γiα τη Βοσνία-Ερζεγοβίνη
For Bosnia and Herzegovina Pour la Bosnie-et-Herzégovine Per la Bosnia-Erzegovina Bosnijos ir Hercegovinos vardu Bosnijas un Hercegovinas vārdā Bosznia és Hercegovina részéről Għall-Bożnja u Ħerzegovina Voor Bosnië en Herzegovina W imieniu Xxxxx i Hercegowiny Pela Bósnia e Herzegovina
Pentru Bosnia s,i Herțegovina Za Bosnu a Hercegovinu Za Bosno in Hercegovino
Bosnia ja Hertsegovinan puolesta För Bosnien och Hercegovina Za Bosnu i Hercegovinu
За Босну и Херцеговину Za Bosnu i Hercegovinu
BILAG 1
FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, HVIS FREMLÆGGELSE BETRAGTES SOM BEVIS PÅ STATSBORGERSKAB
(ARTIKEL 2, STK. 1, ARTIKEL 4, STK. 1, OG ARTIKEL 8, STK. 1)
— Pas eller rejsedokumenter af enhver art (nationale pas, diplomatpas, tjenestepas, kollektive pas og erstatningspas inkl. børnepas)
— identitetskort af enhver art (også midlertidige og foreløbige og militære identitetskort)
— søfartsbøger og skibsføreres tjenestekort
— nationalitetsattester og andre officielle dokumenter, der underbygges med et andet officielt dokument indeholdende et fotografi, som omtaler eller klart angiver statsborgerskab.
BILAG 2
FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, HVIS FREMLÆGGELSE BETRAGTES SOM UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR STATSBORGERSKAB
(ARTIKEL 2, STK. 1, ARTIKEL 4, STK. 1, OG ARTIKEL 8, STK. 2)
— Fotokopier af et af de dokumenter, der er anført i bilag 1 til denne aftale
— kørekort eller fotokopier deraf
— fødselsattester eller fotokopier deraf
— virksomhedsidentitetskort eller fotokopier deraf
— vidneudsagn
— erklæringer afgivet af den pågældende person og det sprog, vedkommende taler, bl.a. efterprøvet ved hjælp af en offi- ciel test
— ethvert andet dokument, der kan medvirke til at fastslå den pågældende persons nationalitet.
BILAG 3
FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM BEVIS FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER
(ARTIKEL 3, STK. 1, ARTIKEL 5, STK. 1, OG ARTIKEL 9, STK. 1)
— Ind- eller udrejsestempler eller lignende dokumentation i den pågældende persons rejsedokument eller andet bevis for ind- eller udrejse (f.eks. fotografisk materiale)
— dokumenter, boner og regninger af enhver art (f.eks. hotelregninger, kort til hospitals-, læge- eller tandlægekonsulta- tioner, adgangskort til offentlige eller private institutioner, billejekontrakter, kreditkortkvitteringer osv.), som tydeligt viser, at den pågældende person har opholdt sig i den stat, som begæringen rettes til
— billetter udstedt på navn og/eller passagerlister for befordring med fly, tog, bus eller skib, som viser, at den pågældende person har befundet sig i det land, som begæringen rettes til, samt personens rejserute på dette lands område
— oplysninger, der dokumenterer, at den pågældende person har brugt en rejsearrangørs eller et rejsebureaus tjenesteydelser
— officielle erklæringer, bl.a. fra personale ved grænsemyndighederne og andre vidner, som har været vidne til den pågæl- dende persons passage af grænsen
— officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.
BILAG 4
FÆLLES LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE PERSONER
(ARTIKEL 3, STK. 1, ARTIKEL 5, STK. 1, OG ARTIKEL 9, STK. 2)
— Beskrivelse af stedet for og de nærmere omstændigheder ved pågribelsen af den pågældende person efter ankomsten til den begærende stat, affattet af de relevante myndigheder i denne stat
— oplysninger om en persons identitet og/eller ophold afgivet af en international organisation (f.eks. UNHCR)
— beretninger/bekræftelse af oplysninger afgivet af familiemedlemmer, rejsefæller osv.
— erklæring afgivet af den pågældende person.
BILAG 5
LISTE OVER DOKUMENTER, DER BETRAGTES SOM BEVIS ELLER UMIDDELBART VIDNESBYRD FOR OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE FOR TILBAGETAGELSE AF TIDLIGERE STATSBORGERE I DEN SOCIALISTISKE FØDERATIVE REPUBLIK JUGOSLAVIEN
(ARTIKEL 3, STK. 3, ARTIKEL 9, STK. 4, OG ARTIKEL 9, STK. 5)
Bilag 5a (dokumenter, der betragtes som bevis)
— fødselsattest eller fotokopier deraf udstedt af den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien
— officielle dokumenter eller fotokopier deraf udstedt af Bosnien-Hercegovina eller den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien med angivelse af fødested og/eller fast opholdssted, jf. artikel 3, stk. 3.
Bilag 5b (dokumenter, der betragtes som umiddelbart bevis)
— andre dokumenter eller attester eller fotokopier deraf, som peger i retning af fødested på Bosnien-Hercegovinas område
— officielle erklæringer fra den pågældende person i forbindelse med retslige eller administrative procedurer.
BILAG 6
BILAG 7
FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 3 OG 5
Parterne vil sørge for, at tredjelandsstatsborgere, som ikke (længere) opfylder de gældende retlige betingelser for indrejse i, ophold eller bopæl på deres respektive områder, tilbagesendes til vedkommendes oprindelsesland.
FÆLLESERKLÆRING OM DANMARK
De kontraherende parter noterer sig, at denne aftale ikke gælder for Kongeriget Danmarks område eller for dan- ske statsborgere. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Bosnien-Hercegovina og Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som denne aftale.
FÆLLESERKLÆRING OM ISLAND OG NORGE
De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge, navnlig på basis af aftalen af 18. maj 1999 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Bosnien-Hercegovina indgår en tilbagetagelsesaftale med Island og Norge med samme indhold som denne aftale.
FÆLLESERKLÆRING OM SCHWEIZ
De kontraherende parter noterer sig, at Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz har undertegnet en aftale om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne. Det er hensigtsmæssigt, at Bosnien-Hercegovina, når denne associeringsaftale træder i kraft, indgår en tilbagetagelsesaftale med Schweiz med samme indhold som denne aftale.