Opgave nr. 1

DELE AF FORMUERET – OMPRØVEN 2017

Opgave nr. 1

Xxxxx Xxx var indehaver af »Ask Office Supply« i Risskov ved Aarhus. Firmaet havde kun kunder i Aarhusregionen og kun en enkelt ansat, Xx Xxx, som havde titel af sælger. I firmaet var det praksis, at forsendelse af kontorinventar (møbler mv.) var gratis ved køb for mere end 1.000 kr. Grænsen lå ved køb af kontorartikler (papir mv.) på kun 500 kr., og ved blandede køb – uanset sammensætningen – på 750 kr.

Primo 2016 konstaterede firmaet en afmatning i omsætningen. Xxx, der fryg- tede for sit gode job, besluttede sig for at sætte lidt gang i salget ved – uden at orientere Ask herom – den 1. april at udsende følgende mail til firmaets ca. 300 registrerede erhvervskunder, som havde samtykket i at modtage reklamer pr. mail:

»Kære kunde! Du er en af vore bedste kunder, og vi har derfor nogle supertilbud, udvalgt specielt til dig:

1) FLX kontorstol, mintgrøn, pr. stk. 1.199 kr., nu kun 999 kr.

2) Årsforbrug af papir (60 jumbopakker), normalpris: 1.200 kr., nu kun 999 kr.

3) Alle printerpatroner, uanset mærke, frit valg pr. stk. 99 kr.

4) Xxxxxx forsendelse på alle ordrer i de næste 6 måneder!

Alle tilbud gælder kun i 2 måneder, dvs. din accept skal være modtaget senest

1. juni 2016. Accepten skal være skriftlig. Indgåelse af aftale om punkt 1) forudsætter dog firmaets skriftlige tiltrædelse af din accept.

Venlig hilsen Ask Office Supply, Xx Xxx, salgschef«.

De opgivne normalpriser var korrekte, og udsalgspriserne var egenrådigt fastsat af Bak, der havde kaldt sig »salgschef«, fordi han syntes, det lød bedre end »sælger«. Baggrunden for det særlige vilkår knyttet til punkt 1) var, at firmaet kun havde 21 mintgrønne stole tilbage. Blandt de kunder, der modtog mailen, var Xxxxxx Xxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxx, Xxxxx Xxxx og Xxxxx Xxxxx. Herefter opstod de nedenstående tvister, som alle blev »parkeret« for at blive forelagt en aftaleretsekspert til udtalelse:

Den 2. maj sendte Xxxx en mail til Asks firma med en bestilling på 2 reoler a 399 kr. Ask efterkom samme dag bestillingen, men tillagde et beløb på 120 kr. for forsendelse, så den samlede faktura til Camm kom til at lyde på 918 kr. Xxxx nægtede at betale for forsendelse, hvilket Ask var utilfreds med. Camm henholdt sig til

det, der stod om »gratis forsendelse« i den mail, hun havde modtaget fra Bak. Ask fandt senere samme dag frem til mailen fra Bak og konstaterede, at den var udsendt til alle firmaets erhvervskunder. Ask foretog sig ikke yderligere i den anledning.

Den 24. maj ringede Xxxx, der netop havde flyttet sin virksomhed med forløb om mindfulness and coaching fra Aarhus til Læsø, for at bestille 2 »psykiaterbrikse« a 1.999 kr. Ask forklarede, at forsendelse til Xxxx ville koste 560 kr. Xxxx hævdede, at hun havde krav på gratis udbringning i henhold til både firmaets praksis og Baks mail.

Den 25. maj lanceredes et nyt printersystem, der anvendte nyudviklede printer- patroner a 599 kr. (vejledende udsalgspris), hvilket var omkring fire gange så meget som de hidtil dyreste printerpatroner. Samme dag bestilte Elm pr. mail 6 stk. af de nye patroner a 99 kr. under henvisning til Baks mail. Ask afviste straks bestillingen.

Den 30. maj ringede Xxxx til Bak, fordi hun havde hørt, at der var en enkelt mintgrøn kontorstol tilbage, som hun ville give 800 kr. for, hvis den kunne bringes ud gratis. Xxx sagde straks, at det var »en aftale«, og tilføjede, at det ikke var »nødvendigt at skrive noget ned«. Da Xxx hørte om aftalen den 2. juni, skrev han straks til Xxxx, at dét kunne hun glemme alt om. Principalt ville han have 1.199 kr. for stolen, og så kunne den blive bragt ud gratis. Subsidiært ville han have 999 kr. eller i hvert fald have 800 kr., og i begge tilfælde skulle han i tillæg have 120 kr. for udbringning.

Den 1. juni fremsendte Graae en mail med bestilling af et årsforbrug af papir (60 jumbopakker) for 999 kr., gratis leveret med 3 pakker om ugen over de næste 20 uger. Ask afviste at levere papiret som ønsket, men erklærede sig villig til at bringe det hele gratis ud på én gang. Den 7. juni bestilte Graae pr. mail 3 kontorskabe a 199 kr. og forlangte gratis udbringning. Ask afviste gratis forsendelse, allerede fordi Xxxxx ikke inden den 1. juni havde accepteret tilbuddet i Baks mail herom.

Idet parterne i enighed forelægger disse tvister for dig som aftaleretsekspert, anmodes du om at gøre rede for, hvorledes retsstillingen er mellem på den ene side Ask og på den anden side henholdsvis Camm, Xxxx, Xxx, Frey og Graae. Det skal lægges til grund, at sædvanen inden for branchen indebærer, at en sælger maksimalt kan give 20 % i rabat, hvorimod en salgschef kan give op til 50 % i rabat. (Købeloven skal ikke inddrages i redegørelsen).

Løsningseksempel til opgave nr. 1

1. Retsstillingen mellem Ask og Camm

Spørgsmålet er, om A eller C skal bære udgiften til forsendelse.

Da firmaets praksis ikke kan begrunde, at A skal bære udgiften, bliver det afgørende, om C kan støtte ret på B’s tilsagn (løfte) i mailen om »gratis forsendelse«, dvs. om A er bundet heraf.

Det må antages, at C over for A kan støtte ret på B’s tilsagn. Der kan henvises til, at C har købt 2 reoler til i alt 798 kr., og at B i kraft af sin stilling som sælger kunne have indrømmet C op til 160 kr. (afrundet) i rabat, jf. AFTL § 10, stk. 2. Den gratis fragt indebærer kun en rabat på 120 kr. Der er næppe grund til, at C skal stilles ringere, fordi B har afgivet »rabattilsagnet« på forhånd. (En besvarelse, der diskuterer begge de anførte forhold, men når frem til den modsatte konklusion, vil kunne give »fuldt point«).

Konklusion: A har ikke krav på, at C betaler for fragt, og kan kun afkræve C 798 kr. for de 2 reoler.

2. Fælles indledning til de følgende spørgsmål

A bliver den 2. maj 2016 af C gjort opmærksom på B’s mail. Hvis A ikke vil være bundet af indholdet (herunder B’s angivelse af at være »salgschef«), må A reagere ved uden ugrundet ophold at udsende en berigtigelse til alle sine erhvervskunder. Opgaveteksten indeholder ingen oplysninger om, at A udsender en sådan berigtigelse, og A er derfor bundet af indholdet af B’s mail.

3. Retsstillingen imellem Ask og Xxxx

D hævder at have krav på gratis udbringning til Læsø, og hun støtter dette krav på såvel firmaets praksis som B’s mail.

Firmaets praksis kan klart ikke begrunde nogen pligt til at bringe varer gratis ud til Læsø. Det oplyses, at alle firmaets kunder er bosiddende i Aarhusregionen, og at D

»netop« er flyttet til Læsø.

B’s mail kan heller ikke begrunde nogen pligt til gratis udbringning for Ask. Mailens indhold må fastlægges ved fortolkning. D må kunne sige sig selv, at udbringning i hvert fald ikke er gratis, når hun flytter til en ikke-brofast ø. Der er ikke under telefonsamtalen indgået nogen aftale, jf. AFTL § 3, stk. 2, og hvis D vil have levering, må hun betale for det.

Konklusion: D har ikke krav på gratis udbringning til Læsø. Efter det oplyste er der ikke indgået nogen aftale.

4. Retsstillingen imellem Ask og Elm

E kan – naturligvis – ikke hævde, at helt nye printerpatroner, der koster omkring fire gange så meget som de hidtil dyreste, kendte patroner, skulle være omfattet af til- buddet i B’s mail. Allerede en fortolkning af mailen fører derfor til, at A skal have medhold.

Til støtte for resultatet kan også henvises til, at ikke engang en salgschef ville kunne give en rabat på 75 %, men dette argument er ikke bærende.

Konklusion: E har ikke krav på levering af 6 nye printerpatroner a 99 kr., da B’s mail ikke indeholder et tilbud herom, der kan accepteres af E.

5. Retsstillingen mellem Ask og Xxxx

A og F er uenige om både pris og betaling for udbringning vedrørende den mintgrønne kontorstol. Da A har forholdt sig passiv over for angivelserne i B’s mail, er han som anført ovenfor bundet af indholdet heraf. Den rabat, B har givet, falder inden for, hvad en salgschef kunne give, og A er derfor bundet til prisen på 800 kr. I overensstemmelse med mailen er A desuden bundet til at sørge for gratis udbringning, selv om 800 kr. efter firmaets praksis var for lille et køb til at begrunde dette.

Den omstændighed, at »firmaets skriftlige tiltrædelse« af F’s accept ikke foreligger, kan ikke føre til et andet resultat under de foreliggende omstændigheder: Forbeholdet om skriftlig bekræftelse er efter det oplyste begrundet i, at B var nervøs for, om der var stole nok. Her er der tale om salg af den sidste stol, og der foreligger intet oplyst om, at denne også skulle være solgt til anden side. Hertil kommer, at et forbehold om skriftlig bekræftelse kan fraviges ved senere mundtlig aftale, og at telefonsamtalen mellem B og F er udtryk for en sådan fravigelse.

Konklusion: A skal levere kontorstolen til F for 800 kr. og kan ikke afkræve F noget beløb for udbringning.

6. Retsstillingen imellem Ask og Graae

A er som anført bundet af indholdet af B’s mail.

G kan ikke efter indholdet af B’s mail forlange 60 pakker printerpapir leveret med 3 pakker om ugen over 20 uger. B’s mail indeholder et tilsagn om »gratis forsendelse på alle ordrer«, og G’s bestilling af et årsforbrug af printerpapir er kun én ordre, der følgelig også kun giver krav på én gratis forsendelse.

Efter firmaets praksis har G ikke krav på gratis forsendelse af de 3 kontorskabe, men efter indholdet af B’s mail har hun krav herpå, jf. ordene »Xxxxxx forsendelse på alle ordrer i de næste 6 måneder!«. A har ikke ret i sit synspunkt om, at der foreligger et tilbud om gratis forsendelse, som skulle have været accepteret inden den 1. juni 2016. Hvad angår den gratis forsendelse, foreligger der slet ikke et tilbud, idet en aftale ikke kommer i stand ved et simpelt bekræftende svar, men derimod et tilsagn (løfte), der er bindende for A. Dette kan også udtrykkes på den måde, at der foreligger et ensidigt begunstigende løfte, der slet ikke kræver nogen accept. (Til støtte for resultatet kan også henvises til uklarhedsreglen).

Konklusion: G kan kun kræve én gratis forsendelse af printerpapiret. G har krav på gratis forsendelse af de 3 kontorskabe.

Litteratur (pensum): Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xx Xxxxxx: Aftaler og mellemmænd, 6. udg. (2012) s. 51 ff., s. 56 ff., s. 76 f., s. 85, s. 86 ff., s. 179 ff., s. 278 f., s. 279 ff. og s. 290 ff. Xxxxx Xx Xxxxxx: Notat om aftalefortolkning (2012).

Opgave nr. 2

Mandag den 24. oktober 2016 rettede xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx, Aarhus, telefonisk henvendelse til grossist Xxxxx Xxxxxxxx, Esbjerg, med henblik på indkøb af varer, som skulle indgå i Karlsens produktion. Tirsdag den 25. oktober sendte Xxxxxxxx følgende mail til Karlsen:

»Jeg kan tilbyde dig 3 tons 1. klasses majs til en pris a 2.500 kr. pr. tons. Levering sker cf din forretningsadresse mandag den 31. oktober. Kontant betaling senest den 7. november«.

Dagen efter, onsdag den 26. oktober, kom Xxxxxxxx i tanker om, at han også kunne levere skinke til Karlsen. Xxxxxxxx skrev derfor samme dag følgende mail til Karlsen:

»Jeg kan også tilbyde dig 6 tons skinke af bedste kvalitet til 25.000 kr. pr. tons. Levering sker cf din forretningsadresse mandag den 14. november. Kontant betaling senest den 21. november«.

Xxxxxxx læste begge Xxxxxxxxx mails onsdag den 26. oktober og sendte med det samme en mail til Xxxxxxxx, hvori han skrev, at han gerne ville »acceptere begge tilbud«.

Mandag den 31. oktober ankom chauffør Xxxx Xxxxxxx xxx Xxxxxxxxx lager. Xxxxxxx var ansat hos fragtfirmaet Fragtas, som Xxxxxxxx sædvanligvis brugte, når han skulle bringe varer ud. Xxxxxxx fik lastet de 3 tons majs på sin lastbil og kørte herefter tilbage til Fragtas, hvor han gik ind for at spise frokost. Herefter gik Xxxxxxx hjem. Først fredag den 4. november kom han i tanker om lastbilen med majsen, der stod hos Fragtas. Xxxxxxx skyndte sig at hente lastbilen og kørte ud til Karlsen med majsen, der stadig var i 1. klasses stand. Xxxxxxx bragte varerne ind på sit kølelager, hvor majsen kunne holde sig i mindst 3 måneder. Xxxxxxx skrev straks en mail med følgende indhold til Xxxxxxxx:

»Tak for leverancen. Du har jo leveret meget senere, end vi havde aftalt, så jeg hæver købet af majsen«.

Xxxxxxxx modtog og læste Karlsens mail fredag den 4. november, men glemte herefter alt om den. Først fredag den 11. november blev Xxxxxxxx opmærksom på, at Xxxxxxx stadig ikke havde betalt for majsleverancen. Xxxxxxxx ringede straks til Xxxxxxx og

forlangte betaling af købesummen, 7.500 kr. Xxxxxxx nægtede at betale og henviste dels til sin mail af 4. november, dels til at Xxxxxxxx havde fremsat sit betalingskrav for sent.

Mandag den 14. november, hvor Xxxxxxxx skulle levere skinke til Xxxxxxx, skrev Xxxxxxxx følgende mail til Karlsen:

»Som følge af din manglende betaling af majsen hæver jeg leverancen af skinken, medmindre du stiller sikkerhed for betalingen eller betaler købesummen kontant i dag, når vognmanden kommer med varerne. Jeg fastholder i øvrigt mit krav på betaling for majsen«.

Xxxxxxx skrev straks en mail til Xxxxxxxx med følgende indhold:

»Jeg forlanger, at du leverer skinken d.d. i overensstemmelse med vores aftale. Jeg betaler selvfølgelig købesummen, men først mandag den 21. november, som vi har aftalt. Majsen vil jeg ikke betale for. Aldrig«.

Da Xxxxxxxx stadig ikke havde leveret skinken mandag den 28. november, skrev Xxxxxxx følgende mail til Xxxxxxxx:

»Da du stadig ikke har leveret skinken, hæver jeg købet. Jeg forlanger desuden en erstatning på 240.000 kr., svarende til den pris, jeg faktisk havde videresolgt skinken til, med tillæg af mine forgæves afholdte fragtomkostninger, 1.800 kr., i alt 241.800 kr. (eller eventuelt et mindre beløb)«.

Xxxxxxxx bestred, at Xxxxxxx var berettiget til at hæve købet af skinken og nægtede at betale noget som helst i erstatning til Xxxxxxx.

Det kan lægges til grund, at Karlsen havde solgt 6 tons skinke på dåse til Xxx Xxxxxxxx til levering fredag den 25. november, men da Xxxxxxxx ikke havde leveret, og Karlsen ikke hos en anden leverandør havde kunnet skaffe skinke til produktionen til Tolstrup, havde Tolstrup hævet handlen med Karlsen. Karlsens videresalgspris for skinken til Tolstrup var 40.000 kr. pr. tons, dvs. i alt 240.000 kr. Karlsens produktionsomkostninger for de 6 tons dåseskinke ville have været 6.000 kr. pr. tons, dvs. i alt 36.000 kr. Xxxxxxx havde desuden bestilt en fragtmand, som skulle køre de 6 tons skinke på dåse hen til Tolstrup den 25. november. Fragtomkostningerne udgjorde 1.800 kr., som Xxxxxxx havde betalt. Fragtmanden kunne ikke afbestilles, selv om transporten som følge af Karlsens manglende produktion ikke blev til noget.

Hvorledes er retsstillingen mellem Xxxxxxxx og Xxxxxxx?

Løsningseksempel til opgave nr. 2

Der foreligger handelskøb, jf. KBL § 4, for så vidt angår både majsen og skinken. K er konservesfabrikant, og S er grossist. S »gør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer«, og K driver fabrikationsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, og begge handler »i eller for deres bedrift«, jf. § 4, stk. 1 (Lærebogen s. 36 f.). Både majsen og skinken har karakter af genus (Lærebogen s. 31 ff.).

1. Majsen

Afgørende for, om S er i forsinkelse med leveringen, er, om der er sket levering i rette tid og på rette sted (Lærebogen s. 40). Der er aftalt levering »cf K’s forretningsadresse«, jf. købelovens § 63. Der er sket levering, når varen er overgivet til en selvstændig fragtfører, jf. § 63, stk. 2, jf. § 10, dvs. at K’s forretningsadresse ikke er leveringsstedet (Lærebogen s. 47 f.). S har leveret rettidigt, fordi han har overgivet varen til F/C mandag den 31. oktober, og det er S uvedkommende, af hvilken årsag varen først kommer frem til K fredag den 4. november.

K er dermed ikke berettiget til at hæve købet på grund af forsinkelse, og hans betalingsnægtelse er uberettiget. K er med andre ord i forsinkelse med betaling af købesummen.

At S først rykker for betalingen fredag den 11. november er uden betydning. S bevarer sit krav på betaling af købesummen i henhold til aftalen. Dette forudsætter ingen reklamation efter køberetlige regler, sml. §§ 31 og 32. (Kravet er blot underlagt almindelige regler om forældelse) (Lærebogen s. 191 f.).

Konklusionen er, at K skal betale den aftalte købesum for majsen (7.500 kr.).

(S gør ikke gældende, at han er berettiget til at hæve som følge af K’s betalingsnægtelse, men S’s hæveadgang er også bortfaldet, da varen er overgivet, og der er aftalt kreditkøb, sml. § 28, stk. 2).

2. Skinken

Spørgsmålet er, om S kan hæve købet, hvis K ikke mandag den 14. november betaler kontant for skinkeleverancen eller stiller sikkerhed for købesummens betaling.

S er ikke berettiget til at hæve før leveringstidspunktet på grundlag af almindelige regler om anticiperet forsinkelse, da det (langt fra) »står klart«, at K vil komme i forsinkelse med betalingen (Lærebogen s. 192 f.).

Der er tale om to selvstændige aftaler vedrørende majsen og skinken. Der foreligger dermed ikke køb med successiv levering, dvs. at købelovens § 29, hvorefter der er en formodning for, at K’s forsinkelse vil gentage sig, ikke finder anvendelse (Lærebogen s. 180).

Der er aftalt »kontant betaling den 21. november«. K får ved aftalen henstand med købesummens betaling, dvs. at der ikke er aftalt »kontant betaling« i § 70’s forstand, jf. de almindelige regler om samtidighed i §§ 14-16 (Lærebogen s. 55 f.). Der er med andre ord – på trods af aftalens ordvalg – tale om et kreditkøb. S kan ikke ensidigt ændre aftalen til et kontantkøb, men hvis betingelserne for sælgerens udøvelse af standsningsret i købelovens § 39 er opfyldt, kan S kræve, at K stiller sikkerhed for købesummens betaling til forfaldstid (den 21. november). Der er ikke oplysninger i opgaveteksten, der tyder på, at »køberens formueforhold i øvrigt viser sig at være

sådanne, at han må antages at være ude af stand til at betale købesummen, når den forfalder« mandag den 21. november. K’s betalingsnægtelse er »bare« begrundet i en misforståelse af, hvad der ligger i aftalen om, at der skal ske »levering« af majsen den

31. oktober.

Den omstændighed, at K har misligholdt aftalen vedrørende majsen, berettiger ikke S til at udøve standsningsret, herunder undlade afsendelse af skinken (Lærebogen

s. 195 f.), eller udøve misligholdelsesbeføjelser.

Da S ikke leverer skinken som aftalt den 14. november, er han i forsinkelse. Eftersom der foreligger et handelskøb, er enhver forsinkelse væsentlig og dermed hævebegrundende, jf. § 21, stk. 3 (Lærebogen s. 87). S er erstatningsansvarlig for forsinkelsen som genussælger, jf. § 24, idet der ikke foreligger hverken umulighed eller upåregnelige begivenheder med karakter af force majeure. (S’s leveringsnægtelse er alene begrundet i parternes mellemværende med majsen) (Lærebogen s. 95 ff.).

K kan beregne sin erstatning efter reglerne om den positive opfyldelses interesse, dvs. at K kan kræve at blive stillet økonomisk, som om aftalen er blevet opfyldt efter sit indhold. Han kan naturligvis ikke kræve de 240.000 kr., som var videresalgsprisen til T. K kan kræve sin mistede fortjeneste erstattet, dvs. avancetabet. I dette tilfælde var K’s indkøbspris for skinken 25.000 kr. pr. tons. Hans produktionsomkostninger var 6.000 kr. pr. tons. Da han havde videresolgt for 40.000 kr. pr. tons, er han gået glip af en fortjeneste på 9.000 kr. pr. tons, dvs. i alt 54.000 kr. De 1.800 kr., som K har betalt i forgæves afholdte fragtomkostninger, kan han ikke kræve erstattet, da han skulle have afholdt disse omkostninger under alle omstændigheder (Lærebogen s. 104 ff.).

Selv om skinken skulle have været leveret af S mandag den 14. november i henhold til aftalen, og K først hæver og kræver erstatning mandag den 28. november, har K ikke fortabt sine krav som følge af for sen reklamation. Købelovens § 26 pålægger alene køberen at reklamere »inden rimelig tid«, hvis han vil fastholde (Lærebogen s. 111 f.).

Konklusionen er, at K kan hæve og kræve erstatning på 54.000 kr. af S.

»Lærebogen« er: Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx m.fl.: Lærebog i dansk og international køberet, 5. udgave (2017).