Aftale om ferie for personale ansat i regioner

2. Selvejende dag- og/eller døgninstitutioner. For Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingsområde alle selvejende institutioner mv., som nævnet har indgået driftsoverenskomst med, og som er omfattet af regionale overenskomster.

3. Naturgasselskaber og andre fælles regionale virksomheder.

BEMÆRKNINGER:

Personer i virksomhedspraktik i henhold til Lov om aktiv so- cialpolitik er ikke omfattet af aftalen.

§ 2. SÆRLIGE BESTEMMELSER

Stk. 1. Aftalen indeholder særlige bestemmelser for:

1. tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, jf. kapitel 11

2. elever m.fl., jf. kapitel 12

3. timelønnede, jf. kapitel 13

Stk. 2. Særbestemmelser om ferie i aftaler/overenskomster og ferieord- ninger er kun gældende, hvis de indgår i denne aftale eller er optaget i medfølgende bilag til aftalen.

§ 3. RET TIL FERIE

Stk. 1. En ansat kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, særlig feriegodtgørelse og feriegodtgørelse efter ferieaftalen.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser er ugyl- dige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 4. FERIEÅRET, FERIEPERIODEN OG FERIEUGEN

Stk. 1. Ved ferieåret forstås perioden fra den 1. maj til den 30. april, som følger nærmest efter optjeningsåret (kalenderåret).

Stk. 2. Ved ferieperioden forstås tidsrummet mellem den 1. maj og den

30. september, hvor begge dage er medregnet.

Stk. 3. Ved ferieugen forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage inden for, hvilke ferietimerne afholdes.

BEMÆRKNINGER:

For ansatte, som fast arbejder 5 dage om ugen, omfatter en ferieuge, ligeledes en ugentlig friweekend i tilknytning til feri- en. For ansatte, som arbejder efter tjenestetidsplaner med skiftende ugentlig tjenestetid, kan antal feriedage/ferietimer i en ferieuge variere, ligesom der i en ferieuge kan indgå mere eller mindre end en friweekend.

KAPITEL 2. OPTJENING AF FERIE

§ 5. OPTJENING AF FERIETIMER

Stk. 1. Den ansatte optjener ferietimer for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår) i forhold til den til enhver tid gældende beskæf- tigelsesgrad, jf. dog §§ 41, 42, 43 og 45.

1. Ved fuldtidsbeskæftigelse – gennemsnitligt 37 timer ugentligt – optje- ner den ansatte 18,50 ferietimer pr. måned gange med antal måne- ders beskæftigelse i optjeningsåret.

2. Er der ved aftale/overenskomst fastsat et andet gennemsnitligt ugent- ligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsæt- tes antal optjente ferietimer pr. år i overensstemmelse hermed.

3. Ved deltidsansættelse optjener den ansatte ferietimer som en for- holdsmæssig del af ferietimer for en fuldtidsbeskæftiget gange med antal måneders beskæftigelse i optjeningsåret.

Stk. 2. Ved beregning af optjente ferietimer medregnes den ferieret, som den ansatte dokumenterer at have optjent i et andet ansættelsesforhold forud for ansættelsen i regionen, jf. § 26, stk. 3.

§ 6. OPTJENING VED TILTRÆDEN/FRATRÆDEN I LØBET AF EN MÅ- NED

Stk. 1. Ved tiltræden eller fratræden på en anden dato end den 1. i en måned samt ved beskæftigelse af en kortere varighed end 1 måned, be- regnes optjente ferietimer i forhold til beskæftigelsens varighed og gæl- dende beskæftigelsesgrad.

1) Ved fuldtidsbeskæftigelse optjener den ansatte 0,617 ferietime pr. ar- bejdsdag, dog maksimalt 18,50 ferietime pr. måned i optjeningsåret.

2) Ved deltidsbeskæftigelse af kortere varighed end 1 måned, optjener den ansatte ferietimer som en forholdsmæssig del af optjente ferietimer pr. arbejdsdag for en fuldtidsbeskæftiget.

§ 7. PERIODER, HVOR DEN ANSATTE IKKE OPTJENER RET TIL FE- RIE MED LØN ‌

Stk. 1. Under ansættelsen optjener den ansatte ikke ret til betalt ferie i føl- gende perioder:

1) Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn eller for hvilke, den ansatte ikke optjener ret til sygeferiegodtgørel- se, jf. § 45, stk. 4.

2) Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiver ikke skal betale fuld eller delvis løn.

3) Perioder, hvor den ansatte deltager i strejke eller lockout

4) Perioder, hvor den ansatte i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold el- ler materialemangel, med mindre arbejdsgiver betaler fuld eller delvis løn.

§ 8. RET TIL FERIE

Stk. 1. En ansat, der har været beskæftiget i regionen i hele optjenings- året, har ret til at holde 6 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse i det efterfølgende ferieår, jf. § 5. Ferien holdes altid i forhold til den gældende beskæftigelsesgrad på tidspunktet for feriens afholdelse, jf. dog §§ 43 og 45.

Stk. 2. En ansat, der har været ansat i hele optjeningsåret, har ret til at holde mindst 4 ugers betalt ferie.

BEMÆRKNINGER:

Ved planlægningen af ferien tilstræbes det, at den ansatte, der har været ansat i hele optjeningsåret, inden for ferieåret i alt opnår en ferie, der ligger så tæt på 6 uger, som det under hensyntagen til arbejdstilrettelæggelsen er muligt.

Stk. 3. Hvis den ansatte ikke har optjent ret til at afholde 6 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse i ferieåret, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til 6 ugers ferie, uden at der dertil er knyttet ret til løn efter § 26 eller feriegodtgørelse efter § 30.

Stk. 4. Hvis den ansatte har optjent ret til at afholde 6 ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse og ikke når op på 6 ugers ferie efter at have afholdt optjente ferietimer i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad, har den

ansatte ret til at få ferien suppleret op til 6 uger. Den ansatte har dog ikke samtidig ret til løn efter § 26 eller feriegodtgørelse efter § 30.

Stk. 5. Hvis den ansatte, efter afvikling af 6 ugers ferie med løn eller fe- riegodtgørelse, har et antal optjente ferietimer til gode, fastsætter ar- bejdsgiveren efter drøftelse med den ansatte, hvornår og hvordan de re- sterende ferietimer skal afvikles, jf. §§ 10,11, 16 og 18.

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen i stk. 5 om afvikling af resterende ferietimer er en undtagelse fra hovedreglen om, at ferie holdes i hele da- ge.

KAPITEL 3. FASTLÆGGELSE OG AFHOLDELSE AF FERIE

§ 9. PLACERING AF FERIE

Stk. 1. Ferien skal holdes i ferieåret, jf. dog §§ 16, 18 og 25.

Stk. 2. I forbindelse med placering af ferie skal det på forhånd fastlægges, hvornår ferien påbegyndes, og hvornår ferien afsluttes. Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved ferie- ugens/ferieugernes ophør. Holdes ferien som enkelte eller flere feriedage, begynder ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen om, at ferien begynder ved arbejdstids be- gyndelse den første feriedag, kan for ansatte, hvor en ar- bejdsuge indeholder arbejdsfri dage, indebære, at ferien be- gynder på en arbejdsfri dag. Bestemmelsen ændrer ikke ved hidtidig praksis omkring ferieafholdelse.

Stk. 3. Ferie skal afvikles i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad.

BEMÆRKNINGER

Den ansatte afvikler således altid ferietimer fastsat i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad og betalt ferie i forhold til antal måneders beskæftigelse i optjeningsåret.

Stk. 4. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligda- ge, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsfridage herfor, eller hvis den ansatte er afskåret fra at holde fe- rie, jf. § 24, stk. 1.

§ 10. HOVEDFERIE OG ØVRIG FERIE ‌

Stk. 1. Hovedferien af mindst 3 ugers varighed skal gives samlet inden for ferieperioden med mindre andet aftales mellem den ansatte og arbejdsgi- veren. Den ansatte og arbejdsgiveren kan dog ikke ved aftale fravige, at mindst 2 uger af hovedferien skal gives i sammenhæng. Hvis den ansatte har optjent mindre end 3 ugers ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

BEMÆRKNINGER

Det kan således aftales, at den ferie, der skal gives i sam- menhæng i ferieperioden, gives uden for ferieperioden eller i kun en del af ferieperioden.

Stk. 2. Øvrig ferie bør gives i sammenhæng af mindst 1 uges varighed. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan denne del af ferien dog gives som enkeltdage.

§ 11. TILRETTELÆGGELSE AF FERIE

Stk. 1. Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til arbejdets udførelse så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker, herunder øn- sket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie.

Stk. 2. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt, med mindre den ansatte og arbejdsgiveren konkret aftaler andet. Meddelelsen skal dog senest gives 3 måneder, før hovedfe- rien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrig ferie, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette, jf. §§ 16 og 18.

Stk. 3. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nød- vendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Arbejdsgiveren skal erstatte et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Alle- rede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

BEMÆRKNINGER:

Ændring af ferie kan kun ske, hvis det er nødvendigt og be- grundet i væsentlige og upåregnelige og driftsmæssige hen- syn. Der skal være tale om en force majeure lignende situati- on. Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det er den ansatte, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhe- dens drift. Hvis ferien ændres, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed – fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter almindelige er-

statningsregler har den ansatte på sin side pligt til at be- grænse sine tab mest muligt.

Arbejdsgiveren vil uanset årsag ikke kunne kræve, at løn- modtageren skal afbryde en allerede begyndt ferie.

§ 12. FERIE I FORBINDELSE MED OPSIGELSE

Stk. 1. En ansat, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsespe- rioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder, med min- dre den ansatte og arbejdsgiveren konkret aftaler andet. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være aftalt om afholdelse af ferien. Dette gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med den ferie, der skal gives samlet inden for ferieperioden, jf. dog § 17, stk. 1.

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen i stk. 1 gælder hovedferien. Regionen vil der- imod kunne give den ansatte meddelelse om, at øvrig ferie skal holdes. Det kræver alene, at varslet på 1 måned for øv- rig ferie kan overholdes, jf. § 11, stk. 2, og at ferien kan hol- des inden opsigelsesperiodens udløb. Denne mulighed gæl- der dog ikke for overført ferie, jf. § 17, stk. 1 eller for 6. ferie- uge.

Stk. 2. Hvis den ansatte er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er aftalt, hvis de i § 10 og § 11, stk. 2 nævnte perioder, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden, jf. dog § 17, stk. 1.

BEMÆRKNINGER:

Hvis den ansatte er fritstillet, det vil sige ikke står til rådighed for arbejdsgiveren i opsigelsesperioden, fremgår det af stk. 2, at al optjent ferie anses for afholdt i fritstillingsperioden, hvis fristen for meddelelse efter § 11, stk. 2, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Dette gælder, selv om ferien ik- ke konkret er fastsat over for den ansatte. Hvis den ansatte har hele hovedferien og de øvrige feriedage til gode, vil det sige at fritstillingsperioden skal være på mindst 3 måneder og 15 arbejdsdage. Hvis den ansatte kun har de øvrige ferieda- ge til gode, skal fritstillingsperioden være på mindst 1 måned og 10 arbejdsdage. Bestemmelsen gælder ikke for overført ferie, jf. § 17, stk. 1 og 6. xxxxxxxx, jf. § 18, stk. 2.

§ 13. FERIE UNDER FERIELUKNING ‌

Stk. 1. Under ferielukning har den ansatte ikke ret til ferie med løn eller fe- riegodtgørelse ud over det, der tilkommer denne efter ferieaftalens be- stemmelser.

Stk. 2. Under ferielukning på arbejdsdage mellem jul og nytår, kan ar- bejdsgiveren bestemme, at den ansatte holder ferie disse arbejdsdage, hvis den ansatte har optjent mere end 3 ugers ferie efter reglerne i §§ 5 og 6. Hvis ferien ikke er varslet, skal arbejdsgiveren betale den ansatte løn for de pågældende arbejdsdage.

BEMÆRKNINGER:

Hvis en ansat ikke har optjent ret til ferie med løn eller ferie- godtgørelse i mere end 3 uger, skal regionen ikke betale den ansatte løn for de hverdage, der omfattes af den rettidigt varslede ferielukning.

Hvis kommunen/regionen ikke ved ferieårets begyndelse har bedt den ansatte om at reservere ferietimer til virksomheds- lukningen, og den ansatte allerede har afholdt antal ferietimer optjent for beskæftigelse i et helt kalenderår, eller der ikke resterer et tilstrækkeligt antal ferietimer, kan der indgås indi- viduelle aftaler mellem regionen og den enkelte om, at den pågældende afspadserer overarbejde eller anvender flekstid på de pågældende dage.

§ 14. OPTJENT FERIE AFHOLDES FORUD FOR IKKE OPTJENT FERIE

Stk. 1. Optjent ferie efter § 5 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter § 8, stk. 2.

§ 15. OVERFØRT FERIE SKAL HOLDES FORUD FOR ANDEN FERIE

Stk. 1. Overført ferie efter § 16 skal holdes forud for anden ferie.

KAPITEL 4. OVERFØRSEL AF FERIE

§ 16. OVERFØRT FERIE

Stk. 1. Arbejdsgiveren og en månedslønnet ansat kan inden ferieårets ud- løb skriftligt aftale, at optjente uafviklede ferietimer ud over 4 uger skal overføres til det/de følgende ferieår.

BEMÆRKNINGER:

Overførte ferietimer fastsættes og afvikles i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad.

Stk. 2. Ved indgåelse af en skriftlig aftale efter stk. 1 skal de nærmere vil- kår for afviklingen af den overførte ferie fastlægges. Med mindre andet er aftalt gælder bestemmelserne for varsling af xxxxx, jf. § 11, stk. 2.

Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal ar- bejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbe- tale feriegodtgørelsen, at ferien er aftalt overført.

§ 17. OVERFØRT FERIE I FORBINDELSE MED FRATRÆDEN

Stk. 1. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge en ansat, der er opsagt, at holde overført ferie i en opsigelses-/fritstillingsperiode.

Stk. 2. Fratræder den ansatte inden den overførte ferie er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde denne, jf. dog stk. 3. Arbejdsgiveren skal ved fratrædelsen udbetale godtgørelse for den overførte ferie med 2,5 % beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. § 30, stk. 3-4.

Stk. 3. Overgår den ansatte til anden ansættelse, der er omfattet af de kommunale ferieaftaler eller ferieaftalerne for personale ansat i regioner- ne kan den ansatte og en ny arbejdsgiver skriftligt aftale, at den ansatte medtager overførte ferietimer i den nye ansættelse.

KAPITEL 5 6. FERIEUGE

§ 18. OPTJENING OG AFHOLDELSE AF 6. FERIEUGE

Stk. 1. Xxxxxxxxxx ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge) for en fuld- tidsbeskæftiget optjenes sideløbende med de andre ferietimer.

Stk. 2 Optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge) for en fuldtidsbeskæftiget afholdes efter den ansattes ønske, med mindre ar- bejdets udførelse hindrer dette.

1) Hvis der i aftale/overenskomst er fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned i overens- stemmelse hermed.

2) Ved deltidsbeskæftigelse fastsættes optjente ferietimer som en for- holdsmæssig del af optjente ferietimer for en fuldtidsbeskæftiget.

Stk. 3. Det forudsættes, at den ansatte så tidligt som muligt giver arbejds- giveren besked om afviklingen af ferietimer fra 6. ferieuge.

BEMÆRKNINGER:

Optjente ferietimer i henhold til § 18 kan afholdes på et hvil- ket som helst tidspunkt i ferieåret.

§ 19. UDBETALING AF 6. FERIEUGE

Stk. 1. Ønsker en månedslønnet ansat ikke at holde optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned (6. ferieuge) i ferieåret, har den ansatte ret til at få de resterende ferietimer udbetalt ved den førstkommende lønudbe- taling efter ferieårets udløb.

BEMÆRKNINGER:

Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbeta- lingen for maj måned og for forudlønnede samtidig med løn- udbetalingen for juni måned.

1) Hvis der i aftale/overenskomst er fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes optjente ferietimer pr. år i overensstemmelse hermed.

2) Ved deltidsbeskæftigelse fastsættes ikke afholdte optjente ferietimer som en forholdsmæssig del af antal optjente ferietimer for en fuldtids- beskæftiget.

Stk. 2. Udbetaling af ferietimer ud over 15,42 time pr. måned sker med 2,5 % af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for ferie- godtgørelse, jf. § 30, stk. 3-4.

§ 20. 6. FERIEUGE I FORBINDELSE MED FRATRÆDEN

Stk. 1. Ved fratræden bortfalder retten til at holde mere end 15,42 ferie- time for hver måneds ansættelse i optjeningsåret. Godtgørelse for optjen- te ferietimer ud over 15,42 time pr. måned i optjeningsåret udbetales med 2,5 % beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. § 30, stk. 3-4. Udbetalingen sker i forbindelse med sidste lønudbetaling.

BEMÆRKNINGER:

Udbetalingen omfatter såvel optjente ferietimer fra det aktuel- le ferieår som optjente ferietimer i indeværende optjeningsår indtil fratrædelsestidspunktet.

KAPITEL 6. SYGDOM, STREJKE OG LOCKOUT ‌

§ 21. SYGDOM FØR FERIENS BEGYNDELSE

Stk. 1. En ansat, der er syg eller sygemeldt, når ferien begynder, har ret til at få ferien suspenderet.

Stk. 2. Såfremt ferien suspenderes efter stk. 1, fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte, hvornår erstatningsferien skal afholdes, jf. dog §§ 24 og 25.

BEMÆRKNINGER:

En ansat, der er syg, når ferien begynder skal normalt syge- melde sig overfor arbejdsgiveren ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, medmindre der gælder andre regler om sygemelding for ansættelsesforholdet. Den ansatte kan til gengæld kræve ferien udskudt til senere afholdelse i en peri- ode, der fastsættes af arbejdsgiveren efter drøftelse med den ansatte.

§ 22. SYGDOM I FERIEN

Stk. 1. En ansat, der bliver syg efter ferien er begyndt, er ikke berettiget til at få ferien suspenderet. Sygedage i ferien betragtes som afholdt ferie.

Stk. 2. Ferien kan dog i særlige tilfælde helt eller delvist suspenderes, hvis arbejdsgiveren skønner, at særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelse heraf kan der tages hensyn til sygdommens varighed og karak- ter, om sygdommen er til hinder for en rimelig udnyttelse af ferien, eller om sygdommen skyldes tilskadekomst under tjeneste før feriens påbe- gyndelse.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan beslutte, at den ansatte skal dokumentere syg- dom efter stk. 2 ved lægeerklæring. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgiften til lægeerklæringen.

Stk. 4. Såfremt ferien suspenderes efter stk. 2, fastsætter arbejdsgiver ef- ter drøftelse med den ansatte, hvornår erstatningsferien skal afholdes, jf. dog §§ 24 og 25.

§ 23. STREJKE ELLER LOCKOUT

Stk. 1. Hvis den ansatte deltager i lovlig strejke eller lockout, når ferien er planlagt at skulle begynde, kan den ansatte ikke begynde ferien.

BEMÆRKNINGER:

Hvis en ansat deltager i en lovlig strejke eller lockout på tids- punktet for feriens begyndelse er der tale om en feriehin- dring, jf. i øvrigt § 24. Det vil sige, at ferie kun kan holdes, hvis ferien – som begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag – er begyndt senest samtidig med, at en ar- bejdskonflikt begynder.

Stk. 2. Når konflikten ophører, fastsætter arbejdsgiveren et nyt tidspunkt for feriens afholdelse. Ferien skal varsles med mindst en måned for ho- vedferie og 14 dage for øvrig ferie, modsat de almindelige varslingsregler i § 11, stk. 2, med mindre andet aftales mellem arbejdsgiveren og den an- satte, eller særlige omstændigheder hindrer dette, jf. dog §§ 16 og 18.

KAPITEL 7. FERIEHINDRING

§ 24. UDBETALING AF MANGLENDE AFHOLDT FERIE

Stk. 1. En ansat, der er helt eller delvist afskåret fra at holde hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september), har ret til at få udbetalt ferie med løn eller feriegodtgørelse umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets udløb (30. april), hvis den manglende afholdelse skyldes:

1) Egen sygdom (hel eller delvis)

2) Barselsorlov

3) Orlov til adoption

4) Ophold i udlandet

5) Overgang til selvstændigt erhverv

6) Overgang til arbejde i hjemmet

7) Valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv

8) Indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner

9) Tvangsanbringelse

10) Lovligt varslede konflikter

11) Aftjening af værnepligt

12) Tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår

13) Deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reak- tionsstyrker og SHIRBRIG

14) Manglende midler til at holde ferie på grund af tvist mellem en ansat og regionen om krav på feriepenge, forudsat at kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb

15) Pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte i en tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller ve- derlag efter servicelovens bestemmelser eller

16) Orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende, hvor den ansatte er fritaget fra sin arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiver i orlovsperioden.

BEMÆRKNINGER:

Ansatte, der holder ferie med løn, har ret til at få udbetalt løn for den ikke afholdte hovedferie, hvorimod der til ansatte, hvor der ydes feriegodtgørelse, jf. § 43 og § 45, udbetales fe- riegodtgørelse for ikke afholdt hovedferie.

Når det er godtgjort, at der foreligger en af de i stk. 1 nævnte grunde, og at hovedferie derfor ikke kan afholdes i ferieperi- oden, har en ansat ret til at få udbetalt løn eller feriegodtgø- relse for hovedferien. Udbetaling skal ske, når det er doku- menteret, at betingelserne herfor er opfyldt.

En ansat kan dog vælge at kræve ferien holdt på et senere tidspunkt i ferieåret. En ansat, som har valgt at holde hoved- ferie efter ferieperiodens udløb på grund af en af de i stk. 1 nævnte grunde (feriehindringer), og som senere ombestem- mer sig, kan få udbetalt løn/feriegodtgørelse for hovedferien, når der anmodes derom.

Stk. 2. Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte forhold umiddelbart op til fe- rieårets udløb, kan løn eller feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie udbeta- les senest ved ferieårets afslutning.

BEMÆRKNINGER:

Løn eller feriegodtgørelse for restferie kan som hovedregel først udbetales ved ferieårets udløb, når det er endeligt kon- stateret, at ferie ikke har kunnet holdes på grund af en eller flere af de i stk. 1 nævnte forhold. Det afgørende er, om ferie kan afvikles inden for de fastsatte frister. Det er alene de fe- riedage, som der ikke er plads til at holde, som der kan ske udbetaling for. En ansat har ikke krav på at holde restferie i sammenhæng.

I særlige tilfælde kan udbetaling dog ske på et tidligere tids- punkt.

I særlige tilfælde kan det på forhånd sandsynliggøres, at en feriehindring vil vare hele ferieåret. Dermed vil man helt være afskåret fra at holde sin ferie i ferieåret. I den situation kan Arbejdsdirektoratet tillade, at der udbetales løn eller ferie- godtgørelse allerede fra det tidspunkt, hvor der er fremlagt det fornødne bevis for hindringen, jf. stk. 3. Det vil typisk væ- re relevant ved langvarig sygdom, hvor det står klart, at en person ikke bliver rask inden ferieårets udløb, men det kan også vedrøre de andre hindringer.

Det må bero på en konkret vurdering, i hvilke tilfælde det er sandsynliggjort, at betingelserne for, at der kan udbetales på forhånd er tilstede.

Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1 og 2 kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte forhold er tilstede.

BEMÆRKNINGER:

Løn for ikke-afholdt ferie omfatter for ansatte med en pensi- onsordning, såvel egetbidraget som arbejdsgiverbidraget. Det betyder, at den løn under ferie, der skal udbetales på grund af en feriehindring, skal svare til den løn, den ansatte ville have fået udbetalt under afholdelse af ferie.

Hvis en ansat er forhindret i at holde en fastlagt hovedferie i ferieperioden vil den ansatte have ret til at få udbetalt den løn, som den ansatte ville have ret til under den fastlagte ho- vedferie. Hvis der ikke har været fastlagt hovedferie, og den ansatte efter ferieperiodens udløb anmoder om at få udbetalt feriepenge på grund af en feriehindring, vil det være lønnen ved ferieperiodens udløb, som må lægges til grund. Hvis den ansatte ved ferieårets udløb i øvrigt anmoder om at få ferie- penge udbetalt for en ikke fastlagt ferie, som ikke har kunnet holdes, vil det være lønnen ved ferieårets udløb, som må lægges til grund.

§ 25. OVERFØRSEL AF MANGLENDE AFHOLDT FERIE

Stk. 1. Arbejdsgiveren og en månedslønnet ansat kan inden ferieårets ud- løb skriftligt aftale, at feriehindret ferie efter § 24 ikke udbetales til den an- satte, men i stedet overføres til det følgende ferieår i overensstemmelse med fremgangsmåden i § 16.

BEMÆRKNINGER:

Kravene i stk. 1 er begrundet i hensynet til bevissikring i det individuelle ansættelsesforhold og af hensyn til spørgsmålet om eventuel forældelse af feriepengene, idet overført ferie ikke forældes ved udløbet af det oprindelige ferieår.

Stk. 2. Fratræder den ansatte inden den overførte ferie efter stk. 1 er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde den overførte ferie. Arbejdsgiveren skal ved fratrædelsen udbetale godtgørelse for den over- førte ferie, jf. § 30, stk. 3 og 4.

KAPITEL 8. LØN UNDER FERIE OG SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE ‌

§ 26. LØN UNDER FERIE

Stk. 1. Den ansatte holder ferie med løn, jf. dog §§ 43 og 45.

Stk. 2. Lønnen under ferie er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet.

Stk. 3. Den ansatte har ret til ferie mod fradrag i løn, hvis ferien er optjent under anden beskæftigelse i optjeningsåret eller afholdes efter reglerne i

§ 8, stk. 2. Den ansatte bliver under ferien trukket 1/1924 af årslønnen for hver time, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ved aftale/overenskomst er fastsat et andet årligt timetal end 1924 el- ler en anden fradragsberegningsmodel, foretages fradraget i overens- stemmelse hermed.

BEMÆRKNINGER:

Ved fradrag i lønnen finder aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale anvendelse.

§ 27. TILLÆG, VEDERLAG MV.

Stk.1. En ansat er ikke berettiget til rådighedsvagttillæg under ferie efter Danske Regioners arbejdstidsaftaler og aftaler om rådighedsvagt. Af det udbetalte rådighedsvagttillæg i optjeningsåret beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % samt en kontant godtgørelse på 2,5 %.

Stk. 2. En deltidsansat, der udover den for den pågældende fastsatte ar- bejdstid udfører merarbejde, der ikke vederlægges som overarbejde får feriegodtgørelse på 12,5 % samt en kontant godtgørelse på 2,5 % af den udbetalte løn for det præsterede merarbejde i optjeningsåret.

Stk. 3. En ansat efter overenskomsten for dagplejere er ikke berettiget til dispositionsvederlag under ferie. Af det udbetalte dispositionsvederlag i optjeningsåret beregnes feriegodtgørelse på 12,5 % samt en kontant godtgørelse på 2,5 %.

§ 28. SÆRLIG FERIEGODTGØRELSE

Stk. 1. Den ansatte har ud over ferie med løn ret til særlig feriegodtgørel- se, der udgør 1,5 % af den ferieberettigede løn, jf. stk. 2 og 3. For nogle overenskomstgrupper gælder dog en forhøjet særlig feriegodtgørelse, jf. bilag til aftalen.

Stk. 2. Den ferieberettigede løn består af samtlige A-indkomstskattepligti- ge løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i det foregående optjeningsår med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

3) den ansattes særlige pensionsopsparing og

4) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapital- pensionsordning

Stk. 3. I den ferieberettigede løn fradrages

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse

2) udbetaling af feriepenge uden ferie er afholdt, jf. §§ 16 og 24

3) fridagsgodtgørelse efter Regionernes Lønnings- og Takstnævns aftale om forskudt tid og holddrift

4) rådighedsvagttillæg, jf. § 27, stk. 1

5) løn for merarbejde, jf. § 27, stk. 2

6) dispositionsvederlag, jf. § 27, stk. 3

7) feriegodtgørelse af løn for rådighedsvagttillæg, dispositionsvederlag, merarbejde samt

8) eventuelt gruppelivstillæg.

Stk. 4. Særlig feriegodtgørelse udbetales senest den 1. maj.

BEMÆRKNINGER:

Udbetalingen sker for bagudlønnede samtidig med lønudbe- talingen for april måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned.

§ 29. UDBETALING AF LØN UNDER FERIE VED FERIEÅRETS UDLØB

Stk. 1. Arbejdsgiveren skal ved ferieårets udløb, dog senest den 15. juni, automatisk afregne ikke-udbetalt løn under xxxxx, hvis beløbet er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udbeta- lingen er betinget af, at den ikke udbetalte løn vedrører den 5. ferieuge.

Stk. 2. Har den ansatte ikke inden ferieårets udløb fået løn for den 5. fe- rieuge, og udgør dette beløb mere end 1.500 kr., skal arbejdsgiveren efter anmodning udbetale beløbet. Udbetalingen er betinget af, at den ansatte skriftligt erklærer, at beløbet vedrører den 5. ferieuge, og at denne uge ik- ke er aftalt overført efter § 16.

Stk. 3. Har den ansatte modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetalin- gen efter stk. 2 kun ske efter en forudgående godkendelse fra Arbejdsdi- rektoratets direktør. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, der ikke er udbetalt løn for. Resterer der herefter ferie- dage, meddeler Arbejdsdirektoratets direktør arbejdsgiveren, hvor mange dage den ansatte skal have udbetalt løn for.

KAPITEL 9. XXXXXXXXXXXXXXXX VED FRATRÆDELSE ‌

§ 30. FERIEGODTGØRELSE

Stk. 1. Ved fratræden omregnes optjente ferietimer til feriedage.

Stk. 2. Den ansatte får ved fratrædelsen feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn, jf. stk. 3, for det løbende optjeningsår samt for ikke afholdt ferie i tidligere optjeningsår.

Stk. 3. Den ferieberettigede løn består af samtlige A-indkomstskattepligti- ge løndele, som arbejdsgiver har udbetalt i tidligere optjeningsår og fra- trædelsesåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP

2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag

3) den ansattes særlige pensionsopsparing

4) den ansattes eventuelle bidrag til en kollektiv pensionsordning og

5) den ansattes eventuelle bidrag til en arbejdsgiveradministreret kapital- pensionsordning

6) Stk. 4. I den ferieberettigede løn fradrages

7) løn, der er udbetalt under xxxxx

8) udbetaling af feriepenge uden ferie er afholdt, jf. §§ 16 og 24

9) udbetalt særlig feriegodtgørelse

10) fridagsgodtgørelse efter Regionernes Lønnings- og Takstnævns aftale om forskudt tid og holddrift

11) løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde og dispositionsvederlag, jf. § 27, stk. 1-3

12) feriegodtgørelse af løn for rådighedsvagttillæg, merarbejde, dispositi- onsvederlag samt

13) eventuelt gruppelivstillæg.

14) Stk. 5. Har den ansatte i afskedigelsesåret fået udbetalt særlig ferie- godtgørelse efter § 28, reduceres feriegodtgørelsen. Reduktionen sker med det antal ferietimer af den udbetalte særlige feriegodtgørelse, der ikke er afviklet ved fratrædelsen.

§ 31. ANVISNING AF FERIEGODTGØRELSE

Stk. 1. Feriegodtgørelse efter § 30 anvises ved hjælp af et feriekort.

Stk. 2. På feriekortet anføres:

1) Den fratrådtes xxx.xx., navn og adresse.

2) Hvor længe den fratrådte har været beskæftiget i optjeningsåret.

3) Den løn, der danner grundlag for beregningen af feriegodtgørelsen.

4) Den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket, arbejdsmarkeds- bidraget, den særlige pensionsopsparing og den feriegodtgørelse, der skal udbetales.

5) Det antal feriedage, den fratrådte har ret til.

6) At kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.

Stk. 3. Udleverer arbejdsgiver ikke feriekortet ved fratræden, skal feriekor- tet sendes til fratrådte efter optjeningsårets udløb.

Stk. 4. Har den ansatte på fratrædelsestidspunktet stadig krav på ferie i det indeværende ferieår, skal arbejdsgiveren sende et restferiekort for den del af ferien, der endnu ikke er holdt. Restferiekortet skal foruden op- lysningerne i stk. 2 indeholde oplysninger om:

1) Xxxxx afviklede feriedage i det indeværende ferieår.

2) Den feriegodtgørelse, den pågældende har til gode.

3) Det hertil svarende antal feriedage.

§ 32. ATTESTATION AF FERIEKORT

Stk. 1. Når den fratrådte skal holde ferie, skal den nye arbejdsgiver atte- stere feriekortet med anførelse af antal feriedage samt dato for feriens begyndelse.

Stk. 2. Er den fratrådte ikke i beskæftigelse på tidspunktet for feriens af- holdelse, skal den fratrådtes arbejdsløshedskasse attestere feriekortet.

Stk. 3. Er den fratrådte på tidspunktet for feriens afholdelse under aftje- ning af værnepligt, under tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vil- kår eller under civil værnepligt, skal henholdsvis militærafdelingen, den- nes afdeling i civilforsvarskorpset eller lejrchefen attestere feriekortet.

Stk. 4. Social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen meddeler øvrig attestation.

Stk. 5. Skal ferien ikke holdes i sammenhæng, skal den attestationsberet- tigede efter stk. 1-4 give feriekortet en påtegning om antal feriedage, der skal holdes, samt feriegodtgørelse svarende hertil. Den tidligere arbejds- giver udbetaler feriegodtgørelse svarende til de anførte feriedage samt påtegner feriekortet med den resterende feriegodtgørelse i overens- stemmelse med § 31, stk. 4.

§ 33. UDBETALING AF FERIEGODTGØRELSE FØR FERIEÅRETS UD- LØB

Stk. 1. Ved modtagelsen af et feriekort/restferiekort skal arbejdsgiveren udbetale feriegodtgørelsen til den ansatte svarende til de anførte ferieda- ge. Udbetalingen kan dog tidligt ske en måned før feriens påbegyndelse og skal senest udbetales samtidig med, at ferien begynder.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal udbetale feriegodtgørelse for tidligere og det indeværende optjeningsår, hvis:

1) Den ansatte forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssi- ge årsager, eller

2) Den ansatte fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framel- der sig Det Centrale Personregister.

BEMÆRKNINGER:

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at arbejdsgiveren mod for- nøden dokumentation udbetaler al optjent feriegodtgørelse, når den ansatte af alders- eller helbredsmæssige forhold helt forlader arbejdsmarkedet eller, når den ansatte forlader det danske arbejdsmarked og flytter til udlandet. Feriegodtgørel- se kan ikke udbetales til ansatte, der går på efterløn, med mindre de er omfattet af de hidtidige regler om ret til arbejde i 200 timer årlig (uden fradrag i efterlønnen).

Det anses for at være i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser

at en tjenestemand, som fratræder med egenpension, og som samtidig skriftligt forpligter sig til ikke at påtage sig er- hvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår ved fratræden, kan få udbetalt feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår efter bestemmelserne i stk. 2. Dette gælder også selv om tjenestemanden samtidig oppebærer supplerende efterløn efter den fleksible efterlønsordning.

at en tjenestemand som fratræder med egenpension – men uden at skrive under på en 200 timers erhvervsbegrænsning

– ligeledes har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse efter be- stemmelserne i stk. 2, hvis tjenestemanden på fratræ- delsestidspunktet erklærer, at vedkommende forlader ar- bejdsmarkedet. Dette gælder også selv om tjenestemanden samtidig modtager fleksibel efterløn.

at alle ansatte, som på fratrædelsestidspunktet erklærer, at de forlader arbejdsmarkedet og samtidig dokumenterer, at de modtager alders- eller førtidspension eller pension fra en pensionsordning også – uanset de samtidig modtager fleksi- bel efterløn – har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse efter bestemmelserne i stk. 2.

Det er op til den enkelte region at tage stilling til om, man vil kræve en skriftlig erklæring fra den ansatte om, at pågæl- dende på fratrædelsestidspunktet forlader arbejdsmarkedet. Det er ligeledes den enkelte regions eget valg, hvilken do- kumentation man vil kræve. Man kan evt. vælge at anvende en tilsvarende blanket som anvendes ved anmodning om udbetaling af feriepenge i forhold til FerieKonto.

Ved udbetaling af feriegodtgørelse til ansatte, der tager op- hold i udlandet, stilles der kun krav om en framelding fra Det Centrale Personregister (CPR-registret). Udlandsopholdets varighed har ikke betydning for i hvilket omfang, der kan ud- betales feriegodtgørelse.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan ved den ansattes fratræden udbetale ferie- godtgørelsen, hvis beløbet er på 500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale ferie- godtgørelse efter denne bestemmelse til samme ansatte mere end to gange inden for samme optjeningsår.

Stk. 4. Arbejdsgiveren kan ved ferieårets begyndelse udbetale feriegodt- gørelse for et optjeningsår, uanset om ferien holdes, hvis beløbet er på

1.000 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

§ 34. UDBETALING AF FERIEGODTGØRELSE VED FERIEÅRETS UD- LØB

Stk. 1. Ved ferieårets udløb, dog senest den 15. juni, skal arbejdsgiveren automatisk udbetale feriegodtgørelsen, hvis feriegodtgørelsen er på 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udbeta- lingen er betinget af, at feriegodtgørelsen vedrører den 5. ferieuge eller et ophørt ansættelsesforhold.

Stk. 2. Ved ferieårets udløb skal arbejdsgiveren efter anmodning udbetale uhævet feriegodtgørelse, hvis ferien er holdt i ferieåret, og feriegodtgørel- sen er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbi- drag. Udbetalingen er betinget af, at den ansatte/fratrådte skriftligt erklæ- rer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Ved ferieårets udløb skal arbejdsgiveren efter anmodning udbetale uhævet feriegodtgørelse, hvis feriegodtgørelsen er optjent under et an- sættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, og feriegodt- gørelsen er over 1.500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalingen er betinget af, at den fratrådte skriftligt erklærer, at ansæt- telsesforholdet er ophørt.

Stk. 4. Ved ferieårets udløb skal arbejdsgiveren efter anmodning udbetale uhævet feriegodtgørelse, hvis feriegodtgørelsen vedrører den 5. ferieuge. Udbetalingen er betinget af, at den ansatte erklærer, at feriegodtgørelsen vedrører den 5. xxxxxxxx, og at denne uge ikke er aftalt overført efter § 16.

Stk. 5. Udbetalingen efter stk. 3 og 4 kan kun ske efter en forudgående godkendelse fra Arbejdsdirektoratets direktør, hvis den ansatte/fratrådte har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter lov om børnepas- ningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, den uhævede feriegodtgørelse svarer til. Resterer der herefter feriedage, meddeler Arbejdsdirektoratets direktør arbejdsgiveren, hvor mange dage den ansatte/fratrådte skal have udbetalt feriegodtgørelse for.

§ 35. UDBETALING VED DØDSFALD

Stk. 1. Umiddelbart efter den ansattes død udbetaler arbejdsgiveren fe- riegodtgørelse og godtgørelse for tidligere og indeværende optjeningsår. Feriegodtgørelse og godtgørelse udbetales til boet mod den fornødne le- gitimation.

KAPITEL 10. FORÆLDELSE OG MODREGNING

§ 36. FORÆLDELSE

Stk. 1. Krav på løn under ferie, feriegodtgørelse eller særlig feriegodtgø- relse forældes, hvis den ansatte ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. dog §§ 16, 19 og 25.

Stk. 2. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, med mindre den ansatte søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behand- ling, ved politianmeldelse eller ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet se- nest den 30. november efter ferieårets udløb.

Stk. 3. Forældede krav efter stk. 1 og 2 tilfalder statskassen og Arbejds- markedets Feriefond eller en godkendt lokal feriefond.

BEMÆRKNINGER:

Krav på løn under ferie, der er forældet omfatter for ansatte med en pensionsordning såvel egetbidraget som arbejdsgi- verbidraget

§ 37. KRAV SOM VEDRØRER EN FERIEHINDRING

Stk. 1. Krav på udbetaling efter § 24 forældes, hvis den ansatte ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til Arbejdsdirektoratet.

§ 38. KRAV SOM KRÆVER GODKENDELSE ‌

Stk. 1. Krav på udbetaling, som kræver godkendelse fra Arbejdsdirektora- tets direktør, jf. § 29, stk. 3 og § 34, stk. 5, forældes, hvis den ansatte ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb anmoder Arbejdsdirekto- ratets direktør om udbetaling efter reglerne herom.

§ 39. MODREGNING

Stk. 1. Arbejdsgiveren kan modregne særlig feriegodtgørelse, kontant godtgørelse eller feriegodtgørelse, i den ansattes krav på løn under ferie, hvis:

1) Den ansatte har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiverens kan dokumentere dette modkravs størrelse, og

2) Den ansatte har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig be- handling, anmeldt den ansatte til politiet eller hvis den ansatte er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilba- ge, indtil sagen er afgjort.

KAPITEL 11. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TJENESTEMÆND, REGLEMENTSANSATTE OG BUDGETMÆSSIGT FASTANSATTE

§ 40. OPTJENING AF FERIE I FORBINDELSE MED TJENESTEFRIHED

Stk. 1. Tjenestefrihed uden løn i op til 6 måneder sidestilles med beskæf- tigelse, når tjenestemanden/den reglementsansatte genindtræder i tjene- sten senest ved tjenestefrihedsperiodens ophør. Er tjenestefriheden ydet med henblik på videreuddannelse, sidestilles tjenestefrihed i op til 1 år med beskæftigelse, hvis arbejdsgiveren skønner, at uddannelsen er af betydning for beskæftigelsen.

Stk. 2. Ved tjenestefrihed uden løn optjener tjenestemanden/den regle- mentsansatte ikke ret til betalt ferie i de dele af perioden med tjenestefri- hed, hvor denne har lønnet beskæftigelse for en anden arbejdsgiver.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for budget- mæssigt fastansatte.

§ 41. GENINDTRÆDELSE I TJENESTEN

Stk. 1. Ved genindtrædelse i tjenesten efter afskedigelse med rå- dighedsløn, reglementsbestemt efterløn eller begrundet i helbredsbetin-

get utjenstdygtighed, har en tjenestemand/en reglementsansat ved en døgninstitution/en budgetmæssigt fastansat ret til ferie med løn/ferie- godtgørelse i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvor genindtrædelsen sker.

Stk. 2. Ved genindtrædelse i perioden mellem den 1. maj og 31. decem- ber har den pågældende herudover ret til ferie med løn/feriegodtgørelse i det indeværende ferieår, svarende til antal ferietimer fastsat i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad gange med antal fulde måneder, der resterer på genindtrædelsestidspunktet.

Stk. 3. Eventuel feriegodtgørelse, der er afregnet i forbindelse med tjene- stemandens afsked med rådighedsløn eller ventepenge, modregnes i den løn, der udbetales under ferien, hvis tjenestemanden genindtræder i tje- nesten inden udløbet af det ferieår, som feriegodtgørelsen vedrører.

Stk. 4. Har tjenestemanden/den reglementsansat ved en døgninstituti- on/den budgetmæssigt fastansat haft lønnet beskæftigelse i fraværsperi- oden, skal denne under ferieafholdelsen trækkes i løn, svarende til den optjente ferie ved den lønnede beskæftigelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for reglements- ansatte ved daginstitutioner.

KAPITEL 12. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ELEVER M.FL.

§ 42. ELEVER MED UDDANNELSESAFTALE EFTER LOV OM ER- HVERVSUDDANNELSER

Stk. 1. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til 6 ugers betalt ferie i det indeværende ferieår, hvis ansættelses- forholdet er påbegyndt inden den 1. juli.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har eleven ret til højest 1 uges betalt ferie i det indeværende ferieår ved lukning af arbejdspladsen mellem den 1. oktober og 30. april pga. ferie.

Stk. 3. I det første og andet ferieår efter ansættelsesforholdet er påbe- gyndt, har eleven ret til 6 ugers betalt ferie. I det omfang eleven ikke selv har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse betaler arbejdsgive- ren.

BEMÆRKNINGER:

Eventuel udbetalt kontant godtgørelse iht. § 19 modregnes ligeledes i arbejdsgiverens betaling af løn under ferie.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for labo- rantelever/-praktikanter, hospitalslaborantelever (gl. ordning), økonoma- elever og radiografelever.

§ 43. PRAKTIKANTER OG STUDERENDE I LØNNET PRAKTIK

Stk. 1 Til praktikanter og studerende fastsættes optjente ferietimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 18,50 ferietime for hver måneds beskæftigel- se i optjeningsåret. Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente ferietimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.

BEMÆRKNINGER:

Antal optjente ferietimer til praktikanter og studerende er uan- set aktuel beskæftigelsesgrad fastsat svarende til en fuld- tidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at praktikanter og stu- derende ikke holder ferie med løn, men med 12 ½ % ferie- godtgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2 Under ansættelsen får praktikanter og studerende feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i optjeningsåret og en kontant godtgørelse på 2,5 % for ferietimer ud over 15,42 pr. måned (6. ferieuge) beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. § 30, stk. 3-4.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 16, 17, 25, 26 og 28 finder ikke anvendelse for praktikanter og studerende.

§ 44. ANSÆTTELSE EFTER ENDT ELEV-/PRAKTIKTID

Stk. 1. En elev, der umiddelbart efter endt uddannelse overgår til ansæt- telse ved samme ansættelsesmyndighed (kontor-, tandklinik- og lægese- kretærelever ved samme region) i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til ferie med løn, hvis denne både er berettiget til ferie med løn under elevtiden og i den nye stilling.

Stk. 2. En radiograf-, hospitalslaborant- (gl. ordning), farmakonom-, øko- noma-, køkkenassistent- og køkkenlederelev, der senest 1 måned efter endt uddannelse tiltræder i en stilling, som denne har uddannet sig til, har ret til ferie med løn. Feriegodtgørelse fra uddannelsesstederne modreg- nes i lønnen, når ferien afholdes.

Stk. 3. I andre tilfælde afregner arbejdsgiveren ved uddannelsesforhol- dets ophør eller praktikperiodens udløb feriegodtgørelse efter aftalens § 30 og en kontant godtgørelse på 2,5 % for ferietimer ud over 15,42 pr. måned (6. ferieuge) jf. § 45, stk. 3.

KAPITEL 13. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TIMELØNNEDE M.FL.‌

§ 45. TIMELØNNEDE

Stk. 1. Ved timelønnet beskæftigelse fastsættes optjente ferietimer som for en fuldtidsbeskæftiget til 18,50 ferietime for hver måneds beskæftigel- se i optjeningsåret. Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned fastsættes optjente ferietimer tilsvarende som for en fuldtidsbeskæftiget.

BEMÆRKNINGER:

Antal optjente ferietimer til timelønnede er uanset aktuel be- skæftigelsesgrad fastsat svarende til en fuldtidsbeskæftiget. Dette er begrundet i, at praktikanter og studerende ikke hol- der ferie med løn, men med 12 ½ % feriegodtgørelse, jf. stk. 2.

Stk. 2 Timelønnede får feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i optje- ningsåret og en kontant godtgørelse på 2,5 % for ferietimer ud over 15,42 pr. måned, beregnet af de samme løndele, som indgår i beregningsgrund- laget for feriegodtgørelse, jf. § 30, stk. 3-4.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 16, 17, 25, 26 og 28 finder ikke anvendelse for timelønnede.

Stk. 4. Overgår den ansatte umiddelbart fra ansættelse på timeløn til må- nedsløn, skal arbejdsgiver afregne feriegodtgørelse og kontant godtgørel- se til den ansatte, jf. §§ 30 og 20, da overgangen anses for en fratræden i aftalens forstand.

Stk. 5. For timelønnede, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, gælder følgende:

1) Hvis en ansat har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed pga. enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgive- ren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 % af lønnen, beregnet på grundlag af den sædvanlige løn de sidste 4 uger før fra- været, jf. dog pkt. 2.

2) Hvis en ansat, der er omfattet af pkt. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter pkt. 1 og feriegodtgørelsen af an- dre ydelser.

3) Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær pga. sygdom er betinget af, at den ansatte forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog skal tidligere

ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder medregnes, hvis fratrædelsen ikke skyldes den ansattes egne forhold.

4) Arbejdsgiveren skal højest betale sygeferiegodtgørelse for 4 måneder inden for et kalenderår. Ved fravær pga. samme sygdom eller tilskade- komst, kan arbejdsgiver dog højest betale sygeferiegodtgørelse for 4 måneder i alt.

5) Arbejdsgiveren kan kræve, at den ansatte dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 46. BUDGETMÆSSIGT FASTANSATTE

Stk. 1. Bestemmelserne i § 45 finder tilsvarende anvendelse for budget- mæssigt fastansatte, medmindre andet er anført i aftalen.

KAPITEL 14. KOMPETENCE OG KLAGEADGANG

§ 47. TVISTER OG FORTOLKNING

Stk. 1. Retstvister/uoverensstemmelser om fortolkning af eller overtræ- delse af denne aftale behandles efter aftale vedrørende behandling af retstvister og aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takst- nævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).

KAPITEL 15. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

§ 48. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE

Stk. 1. Aftalen har virkning fra 1. juni 2007.

Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008. Ved ny ferielovgivning kan aftalen af hver af parterne tages op til genforhandling uanset foranstående opsi- gelsesbestemmelse.

Stk. 3. Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale af 1. oktober 2002 med tilhørende protokollater og bilag er hermed bortfaldet og erstat- tet af nærværende aftale.

København, den 25-05-2007

For

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

/ Xxxx Xxxxx

For

KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMST- ANSATTE:

Xxxxxx Xxxxxxxxxx

/ Xxxxxx Xxxxx

For

SUNDHEDSKARTELLET

Xxxxxx Xxxxxxx

/ Xxxxx Xxxxxxx

BILAG 1. LOVBESTEMMELSER, JF. FERIELOV NR. 407 AF 28. MAJ 2004 MED SENERE ÆNDRINGER, OG BESTEMMELSER I BEKENDT- GØRELSE OM FERIE, NR. 1285 AF 14. DECEMBER 2004 OM XXXXX MED SENERE ÆNDRINGER, DER IKKE ER REGULERET VIA DEN KOMMUNALE FERIEAFTALE

Lovbestemmelser

§ 37

Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2.

Hvis en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34 a1 eller 34 b2, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 43

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og dis- ses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af § 363, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Fe- riefond, herunder i elektronisk form,

1) om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver,

2) om, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat,

3) om, i hvilke perioder en person har holdt xxxxx,

4) om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver,

5) om, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæf- tiget,

6) om, hvilken løn der er udbetalt til en person,

7) om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en person,

8) om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferie- tillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,

9) om meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbeta- ling til Feriekonto,

1 § 29, stk. 1og § 34, stk. 1i ferieaftalen svarer til ferielovens § 34 a.

2 § 29, stk. 3, § 34, stk. 2-3 og 5 og § 36, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens § 34 b.

3 § 36 i ferieaftalen svarer til ferielovens § 36.

10) om meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af xxxxxxxxx- xxxxxxx, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige erklæringer, og

11) om regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3.

Stk. 2.

Oplysningerne efter stk. 1 kan desuden bruges med henblik på fastsæt- telse af statskassens andel af beløbene efter § 36 og med henblik på re- gistersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om indhentning og opbevaring af oplysninger efter denne bestemmelse.

§ 43 a

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelse, Feriekonto, Arbejdsmarke- dets Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, Ar- bejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

§ 44

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse i tvister om forældelse og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 1) tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om udbetaling af be- løb efter § 34 b, stk. 44, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet stats- kassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet træffer afgørelse om indbetaling af fe- riegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Ferie- fond, jf. § 37.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan træffe afgørelse om administratio- nen af de beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.

4 § § 29, stk. 3 og § 34, stk. 5 i ferieaftalen svarer til ferielovens § 34 b, stk. 4.‌

§ 45

Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser kan af den, afgørelsen ved- rører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren for Arbejdsdirektoratet sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og sagens parter underrettes sam- tidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admi- nistrativ myndighed.

Bekendtgørelsesbestemmelser

§ 19

I forbindelse med udsendelse af feriekontobevis eller feriekort skal løn- modtageren have skriftlig besked om, at der er mulighed for udbetaling af feriepenge efter lovens kapitel 5 a5 efter ferieårets udløb. Det skal også fremgå, hvor lønmodtageren kan finde information om disse regler, og at kravet skal rejses senest den 30. september efter ferieårets udløb.

§ 25

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 admini- strerer en feriekortordning, skal senest den 15. juni efter ferieårets udløb udbetale feriepenge efter lovens § 34 a, medmindre der er rimelig grund til at undlade betaling inden denne frist. Udbetaling må dog ikke ske efter den 30. september efter ferieårets udløb.

Stk. 2.

Den, der skal udbetale feriepengene efter stk. 1, kan ikke med frigørende virkning afregne feriepengene til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til den, der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3.

§ 26

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 admini- strerer en feriekortordning, skal udbetale feriepenge efter lovens §34a på samme måde, som feriepengene ville blive udbetalt på i ferieåret.

Stk. 2.

Den, der skal udbetale feriepengene efter stk. 1, skal skriftligt oplyse løn- modtageren om hvilken konto, feriepengene er overført til, hvis beløbet overføres til lønmodtagerens konto i et pengeinstitut. Dette skal ske se-

5 § 29, stk.1 og 3, § 34, stk. 1-3 og 5 og § 36,stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens § kapitel 5 a.

nest samtidig med, at beløbet overføres. Hvis kontonummeret ikke ken- des, eller kontoforholdene har ændret sig skal den, der skal udbetale fe- riepengene, bede lønmodtageren oplyse, hvilken konto beløbet skal over- føres til.

Stk. 3.

En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 admini- strerer en feriekortordning, skal kun udbetale beløb på 50 kr. eller derun- der, hvis lønmodtageren anmoder om det.

§ 28

En lønmodtager skal udfylde en blanket, når denne anmoder om at få ud- betalt feriepenge efter lovens § 34 b. Blanketten skal være udstedt eller godkendt af Arbejdsdirektoratet. Lønmodtageren skal sende blanketten til den, som skal udbetale feriepengene, jf. dog § 29, stk. 1, 1. pkt.

§ 29, stk. 1

En lønmodtager, som ønsker at få udbetalt feriepenge efter lovens § 34 b, stk. 2 eller 3, skal sende den udfyldte blanket til Arbejdsdirektoratet, hvis lønmodtageren i ferieåret har fået offentlige ydelser, som nævnt i lovens § 34 b, stk. 4. Lønmodtageren skal oplyse, hvor mange dage, som denne har fået ydelser for. Lønmodtageren skal også oplyse, hvem der skal ud- betale feriepengene. Hvis antallet af dage med feriepenge overstiger an- tallet af dage med ydelser, sender Arbejdsdirektoratet efter behandling blanketten til den, der skal udbetale beløbet. Arbejdsdirektoratet skal op- lyse, hvor mange dage lønmodtageren højest kan få udbetalt uhævede feriepenge for.

§ 29, stk. 3

Har en lønmodtager fået offentlige , jf. lovens §34 b, stk. 4, men sendt blanketten til arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens

§ 31 administrerer en feriekortordning, skal denne sende blanketten vide- re til Arbejdsdirektoratet.

§ 30

En lønmodtager kan ikke for samme optjeningsår få udbetalt flere beløb efter lovens § 34 b, stk. 1.

§ 31

En lønmodtager kan ikke for samme optjeningsår både få udbetalt beløb efter lovens § 34 b, stk. 2, og få udbetalt feriepenge efter lovens § 34 b, stk. 3.

Stk. 2.

Ved opgørelse af optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed, jf. lovens § 34 b, stk. 3, medregnes alle ansættelsespe-

rioder i optjeningsåret. Hvis en lønmodtager har haft flere ansættelsesfor- hold samtidig i en periode, kan denne periode dog kun tælles med én gang i opgørelsen af de 9 ½ måned.

§ 32

Hvis en lønmodtager i rette tid har anmodet arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en feriekortordning, om udbetaling af beløb efter lovens § 34 b, kan udbetaling af beløbet ikke ske med frigørende virkning til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til den, der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3.

§ 34

En lønmodtager, som har holdt ferie uden at hæve de dertil hørende fe- riepenge, har ret til at få dem udbetalt i indtil 3 år efter udløbet af det fe- rieår, hvor lønmodtageren har holdt ferien. Lønmodtageren skal sende en anmodning herom til Arbejdsdirektoratet.6

Stk. 2.

Udbetaling efter stk. 1, er betinget af, at kravet på feriepenge ikke er for- ældet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver.

Stk. 3.

Uanset stk. 2, kan direktoratet i helt særlige tilfælde tillade udbetaling af uhævede feriepenge, som er forældet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver.

§ 36

En arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en fe- riekortordning, skal ved udbetaling af feriepenge efter lovens § 34 b skri- ve på blanketten, jf. § 29, hvilket beløb, der er udbetalt, og hvor mange feriedage, dette svarer til.. Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af lo- vens § 31 administrerer en feriekortordning, skal opbevare de blanketter, der har dannet grundlag for udbetaling, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer en fe- riekortordning, skal sende blanketterne til Arbejdsdirektoratet senest sam- tidig med, at der afregnes øvrige uhævede feriepenge til Arbejdsmarke- dets Feriefond eller til den, der administrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3.

6 En lønmodtager, som har holdt ferie, der er optjent før den 1. januar 2002, uden at hæve de dertil hørende feriepenge, har uanset § 34, stk. 1, ret til, efter anmodning til Arbejdsdirektoratet, at få dem udbetalt i indtil 5 år efter udløbet af det ferieår, hvor fe- rien blev holdt. Det skal godtgøres, at ferien er holdt. Feriepenge, som svarer til højst 3 feriedage eller udgør til og med 1.000 kr., kan dog udbetales uden dokumentation for, at ferien er holdt i ferieåret, § 38, stk. 3.

§ 37.

Stk. 2.

Lønmodtagere, arbejdsgivere og disses organisationer, og den, der ad- ministrerer beløb omfattet af lovens § 36, stk. 3, straffes med bøde for manglende afgivelse af oplysninger, jf. § 35 og lovens § 43, stk. 1.

Stk. 3.

Det er en betingelse for straf efter stk. 2, at Arbejdsdirektoratet har frem- sat anmodning om disse oplysninger til brug for sin myndighedsudøvelse, og at fristen for svar er udløbet, jf. § 35, stk. 2.

Stk. 4.

Overtrædelse af § 36 straffes med bøde.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

BILAG 2. SAMSPIL MELLEM OPTJENING OG AFVIKLING AF FERIE I TIMER KONTRA I DAGE ‌

Måne- ders be- skæf- tigelse	Ferielo- ven 5 ugers ferie (25 dage)	Xxxxxxxxxx v. 37/37 5 ugers fe- rie (185 ti- mer)	Xxxxxxxxxx v. 37/37 6 ugers ferie	Eks. på fast- sættelse af antal ferieti- mer ved æn- dret beskæfti- gelsesgrad: Pr. 1/7 fra 37t til 30t ugentlig	Eks. på fast- sættelse af antal ferieti- mer ved ændret be- skæf- tigelses- grad: Pr. 1/7 fra 30t til 37t ugentlig
1	2,08	15,42	18,50	18,50	15,00
2	4,16	30,83	37,00	37,00	30,00
3	6,24	46,25	55,50	55,50	45,00
4	8,32	61,67	74,00	74,00	60,00
5	10,40	77,08	92,50	92,50	75,00
6	12,48	92,50	111,00	111,00	90,00
7	14,56	107,92	129,50	105,00	129,50
8	16,64	123,33	148,00	120,00	148,00
9	18,72	138,75	166,50	135,00	166,50
10	20,80	154,17	185,00	150,00	185,00
11	22,88	169,58	203,50	165,00	203,50
12	25	185,00	222,00	180,00	222,00

Feriedage ydes i et helt antal dage. Hvis brøken er på 0,5 eller derover forhøjes til det nærmeste hele antal dage, mens brøken bortkastes, hvis den er under 0,5.

For ansatte, der holder ferie med løn, fastsættes antal ferietimer i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad, hvorved der bliver overensstemmelse med den hidtidige optjening/afvikling af ferie i dage.

Ved fuldtidsbeskæftigelse (gennemsnitligt 37 timer ugentligt) efter at have været beskæftiget i hele optjeningsåret fastsættes optjente ferietimer inkl. 6 ferieuge således til 222 timer.

Ved deltidsbeskæftigelse efter at have været beskæftiget i hele optje- ningsåret fastsættes optjente ferietimer som en forholdsmæssig del af an- tal ferietimer for en fuldtidsbeskæftiget.

BILAG 3. SÆRBESTEMMELSER OM FERIE ‌

Under henvisning til ferieaftalens § 2, stk. 2 oplister nærværende bilag gældende særbestemmelser om ferie i overenskomster. Bestemmelser om arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med ferie samt tje- nestefrihedsbestemmelser fastsat i de enkelte aftaler/overenskomster el- ler tilknyttede protokollater berøres ikke af ferieaftalen, og indgår derfor ikke i nærværende bilag.

PMF overenskomsten

Det følger af PMF overenskomstens § 10, at pædagogmedhjælpere, der er fyldt 55 år under visse betingelser kan vælge en uges ekstra ferie.

Overenskomst for social- og sundhedspersonale

Der findes særlige retningslinier for SOSU-elevers ferie i bilag 3 til over- enskomsten.

Særlig feriegodtgørelse

Særlig feriegodtgørelse er inden for Regionernes Lønnings- og Takst- nævns område forhøjet for følgende personalegrupper:

1. kort- og landmålingsteknikere – 2 %

2. fotografer – 1,8 %

3. amtsbetjente m.fl. – 1,6 %

4. amtsvejmænd m.fl. – 2,1 %

5. lærere ved specialundervisning for børn og voksne samt ved almen voksenuddannelse – 1,7 %

6. lærere ved SOSU-skoler – 1,7 %

7. servicemedarbejdere/assistenter ved sygehuse – 1,85 %

8. specialarbejdere – 2 %

9. husassistenter – 1,9 %

10. rengøringsassistenter – 1,9 %

11. erhvervsuddannede serviceassistenter - 1,9 %

12. neurofysiologiassistenter – 2,2 %

Ændringerne har virkning fra den 1. april 2006, beregnet på grundlag af optjeningsåret 2005

ANSATTE EFTER OVERENSKOMSTEN FOR UNDERORDNEDE LÆ- GER

Der er mellem KTO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn enighed om, at aftale om ferie for personale ansat i kommuner og amter §§ 8 og 9

ikke finder anvendelse på ansatte efter overenskomsten for underordne- de læger.

Disse vil fortsat være omfattet af feriebestemmelserne i ovennævnte overenskomst.

Document Metadata

Table of Contents

Aftale om ferie for personale ansat i regioner

Document Metadata