E-ka⭲dclsbcti⭲gclscí foí Hullcka:⭲ Campi⭲g
E-ka⭲dclsbcti⭲gclscí foí Hullcka:⭲ Campi⭲g
E-handelsbetingelser for Hullehavn Camping opdateret d. 01.12.2021
Salgs- og leveringsbetingelser
I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med booking/brug af online booking. Du kan blandt andet læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med et køb og meget mere. Når der i det nedenstående skrives HULLEHAVN, anvendes det som et synonym for Hullehavn Camping.
Bestilling og betaling
Alle priser, oplyst i HULLEHAVNS online bookingsystem, er ligesom alle andre steder på hjemmesiden, oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter, medmindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.
Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/ kreditkort i online booking, herunder blandt andet Dankort, Visa og Mastercard. Vær opmærksom på at der i forbindelse med onlinebetaling, kan være to trins godkendelse af betaling. Der er ikke pålagt et gebyr på handel, der foregår gennem online booking. Bestilling er bindende, når 1. rate er indbetalt.
Ved booking af udlejningsvogne eller telte, betales min. 50% i depositum ved bookingen. For egne vogne og telte er depositum 25%, dog minimum Dkr. 500,-. Det vil være muligt at betale hele beløbet hvis man ønsker dette. Hvis overnatningsprisen er under dkr. 500,- betales det fulde beløb ved bestilling.
Hvis der bookes mindre end 45 dage før ankomst betales hele beløbet ved booking.
Ved bestilling mere end 45 dage før ankomst, skal der minimum betales depositum, og restbeløbet betales senest 45 dage før ankomst.
Ved indbetaling forudsættes kunden at have accepteret de, på bekræftelsen, anførte vilkår. De angivne oplysninger i det endelige lejebevis, er gældende for aftalen. Eventuelle fejl og misforståelser skal påtales omgående, så husk at se bekræftelsen igennem for fejl i datoer, antal voksne og børn, ønsket enheds-type og størrelse m.m.
Informationer om handel på internettet
Du kan trygt handle på internettet gennem vores online bookingsystem. Du er som forbruger som udgangspunkt, sikret i forhold til eventuel misbrug af dit kreditkort på nettet, derfor er der ikke nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Du kan læse mere om, hvordan du som forbruger skal forholde dig til betalinger på nettet på følgende hjemmesider: xxx.xxxxxxxx.xx, xxx.xxxx.xx.
Forsendelse og levering
Du vil ved booking og betaling af et ophold få forevist en kontrakt fra HULLEHAVN, hvori regnskabet for dit køb fremgår. Kontrakten kan printes ud fra hjemmesiden efter gennemført booking, den fremsendes ligeledes via e-mail umiddelbart efter købet, hvis korrekt e-mailadresse er oplyst af køber.
Hvis du af en eller anden grund ikke modtager din kontrakt, som bekræfter dit køb, og du ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, bedes du kontrollere mappen ”Spam” eller ”Uønsket post” og se om den, ved et uheld, skulle være placeret der. Hvis dette heller ikke er tilfældet, kan du skrive til nedenstående mailadresse eller telefonnummer.
Levering af det bestilte produkt sker ved ankomst hos HULLEHAVN, på ankomstdagen (og afsluttes ved afrejse på afrejsedagen). Begge disse tidspunkter oplyses i den ovennævnte kontrakt. Det bestilte produkt kan ikke overdrages til andre eller ombyttes til kontanter.
Fortrydelsesret og refusion
Du har mulighed for at annullere din booking på følgende vilkår:
• Hvis du afbestiller indenfor 14 dage efter, bestillingen er foretaget, så refunderes hele beløbet. Ellers gælder nedenstående.
• Hvis du afbestiller mere end 45 dage før ankomst får du hele beløbet godtgjort med undtagelse af et administrationsgebyr på Dkk. 500,-.
• Hvis du afbestiller mindre end 45 dage før ankomst forfalder totallejen, såfremt enheden ikke kan genudlejes. Ved genudlejning vil der være et ekspeditionsgebyr på DKK 500,00. Ombooking/ændring er mulig indtil 45 dage før lejestart. Der beregnes et ombookingsgebyr på DKK 200,00
Ombooking/ændring mindre end 45 dage før lejestart betragtes som en annullering af indgået lejemål.
Senere ankomst eller tidligere hjemrejse giver ingen refusion.
HULLEHAVN anerkender kun skriftligt afbestilling. Det anbefales at sørge for at have en rejseforsikring, der dækker i tilfælde af sent afbud.
Ingen af parterne hæfter for en misligholdelse, som skyldes forhold, som parterne ved aftalens indgåelse ikke burde have påregnet, herunder strejke, lockout, epidemi/pandemi eller andre forhold, som efter dansk ret opfattes som force majeure.
Registrering af oplysninger
HULLEHAVN registrerer dit navn, din adresse, din e-mail, samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet, i sit kundekartotek i henhold til Databeskyttelsesforordningen – GDPR. Oplysningerne videregives ikke, men HULLEHAVN beholder registreringen i 5 år. HULLEHAVN anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden.
Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres, før de sendes over internettet. Der tages forbehold for prisfejl i onlinebooking. Det er således altid de oplyste priser på hjemmesiden, der er gældende.
Reklamationsbehandling
Vi gør altid vores ypperste for at leve op til jeres forventninger. Eventuelle reklamationer skal, med henblik på afhjælpning, gøres gældende over for personalet i receptionen, senest 24 timer efter den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf, vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning eller kompensation, og vi opfordrer derfor alle gæster til at rette henvendelse, hvis der er noget, som ikke lever op til forventningerne.
Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller produktet (opholdet) skal ske indenfor rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved almindelig gennemgang af din kontrakt. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. To år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.
Når HULLEHAVN modtager din klage over et ophold, behandles klagen hurtigst muligt. HULLEHAVN vil tage stilling til, om den modtagne vare skal refunderes/ombyttes, eller om der skal gives prisnedslag. Vi foretrækker til enhver tid at løse problemstillingen inden afrejsetidspunktet, da det giver større mulighed for afhjælpning. Ved manglende reklamation mistes retten til at påberåbe sig et erstatningskrav.
Øvrigt
Der tages forbehold for prisændringer og regnefejl.
Virksomhedsoplysninger Hullehavn Camping Xxxxxxxxxx 0
3740 Svaneke
Tlf.: x0000000000
E-mail: xxxx@xxxxxxxxx.xx Cvr.: 29134715