Salgs- og leveringsbetingelser for CNC Onsite A/S (CVR.: 34702934)
Salgs- og leveringsbetingelser for CNC Onsite A/S (CVR.: 34702934)
1 Gyldighed.
1.1 Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet skriftligt er aftalt.
1.2 Ved uoverensstemmelse mellem parternes individuelle betingelser er CNC ONSITE A/S almindelige salgs- og leveringsbetingelser gældende.
2 Tilbud og mellemsalg.
2.1 Alle afgivne skriftlige tilbud er bindende i 30 dage, således at tilbud skal være accepteret 30 dage fra dateringen af tilbud.
2.2 Alle tilbud afgives dog med forbehold for mellemsalg, indtil købers accept er fremkommet.
3 Produktinformation.
3.1 Alle oplysninger og data i CNC ONSITE A/S’ materiale om produktinformationer og prislister kan hverken direkte eller indirekte anses for at indeholde garantier og er kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkelig henviser til disse.
3.2 CNC ONSITE A/S har eneret til førnævnte materiale, der ikke uden samtykke må anvendes til andet end aftalte eller udleveres til tredjemand.
4 Pris.
4.1 Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, og køber må acceptere prisændringer som følge af xxxxxxxxx i told, skatter, afgifter og lign. i tidsrummet mellem tilbuds- og betalingsdato.
4.2 Hvis der er aftalt salg i udenlandsk valuta, forbeholder CNC ONSITE A/S sig prisændringer som følge af ændringer i valutakurser i nævnte tidsrum.
4.3 Såfremt leverancen er en successiv leverance, forbeholder CNC ONSITE A/S sig prisændringer i henhold til ovennævnte pkt. 4.1 og pkt. 4.2 for hver enkelte delleverance, såfremt ikke andet er aftalt.
5 Betaling.
5.1 Der betales kontant ved leveringen, med mindre andet er aftalt eller angivet på fakturaen.
5.2 Efter forfaldsdagen, beregnes rente med 2,5% pr. påbegyndt måned samt rentes rente.
5.3 Køber er ikke berettiget til at modregne i købesummen, med mindre modfordringen skriftlig er anerkendt af CNC ONSITE A/S.
6 Ejendomsforbehold.
6.1 Det solgte forbliver CNC ONSITE A/S’s ejendom, indtil betaling
af samtlige beløb vedrørende leverancen, er betalt fuldt ud.
7 Levering.
7.1 Aftalte leveringsklausuler skal fortolkes i overensstemmelse med de Incoterms, der er gældende ved aftalens indgåelse.
7.2 CNC ONSITE A/S forbeholder sig ret til dellevering.
8 Ansvar for forsinkelser.
8.1 levering inden for 48 timer efter aftalt leveringstidspunkt betragtes ikke som forsinket levering.
8.2 CNC ONSITE A/S er desuden ikke ansvarlig for forsinkelse, med mindre det kan godtgøres, at forsinkelsen kan tilregnes CNC ONSITE A/S eller andre, for hvem CNC ONSITE A/S er ansvarlig, som uagtsom.
8.3 Angivelse af leveringsterminer er fastsat efter bestemte skøn, men CNC ONSITE A/S forbeholder sig at udskyde terminen på grund af omstændigheder, som angivet i pkt. 13.0
9 Instruktion og uddannelse.
9.1 Instruktion og uddannelse forestået af CNC ONSITE A/S er kun inkluderet i salget, såfremt dette er skriftlig aftalt.
9.2 Al instruktion og uddannelse skal benyttes af køber inden 12 måneder efter levering.
10 Ansvar for mangler.
10.1 Ved levering har køber pligt til, inden materialet tages brug, at foretage forsvarlig afprøvning af materialet og kan ikke senere
påberåbe sig mangler, der ved en sådan undersøgelse burde være opdaget af ham.
10.2 CNC ONSITE A/S er berettiget til at foretage afhjælpning af eventuelle mangler ved omlevering/efterlevering inden for en rimelig tid.
10.3 Såfremt afhjælpning ikke kan finde sted, forbeholder CNC ONSITE A/S sig ret til at meddele forholdsmæssig afslag eller tage mangelfulde materialer retur mod godtgørelse af købesummen, uden at køber kan gøre yderligere ansvar gældende over for CNC ONSITE A/S
10.4 Købers misligholdelsesbeføjelser bortfalder, såfremt køber eller tredjemand uden samtygge fra CNC ONSITE A/S foretager tekniske ændringer eller selv udfører reparationer med uoriginale dele.
11 Reklamationer.
11.1 Ved mangler skal køber straks og senest 14 dage efter levering skriftlig reklamere over for CNC ONSITE A/S.
12 Produktansvar.
12.1 For defekte produkter hæfter CNC ONSITE A/S i det omfang, det fremgår af præceptive lovbestemmelser.
12.2 CNC ONSITE A/S hæfter endvidere kun for personskade, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af CNC ONSITE A/S eller andre, for hvem CNC ONSITE A/S er ansvarlig.
12.3 CNC ONSITE A/S hæfter ikke for tingskade efter leveringen og i øvrigt ikke for skade, der indtræder, mens det solgte er i købers besiddelse eller, såfremt det solgte indgår i købers produkter.
12.4 Såfremt CNC ONSITE A/S måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde CNC ONSITE A/S skadesløs, i det omfang det følges af ovenstående.
12.5 Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge ved samme værneting og efter samme lovvalg som CNC ONSITE A/S
12.6 Hvis tredjemand fremsætter krav om produktansvar mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom.
13 Force majure.
13.1 CNC ONSITE A/S hæfter ikke for hel eller delvis forsinkelse eller manglende opfyldelse som følge af force majeure herunder krig, oprør, strejke, lockout, blokade, eksport og importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, mangler på arbejdskraft og transportmidler, mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelser med sådanne, brand, naturkatastrofe eller lignende omstændigheder, som CNC ONSITE A/S ikke har kunnet undgå og hvis følger CNC ONSITE A/S ikke har kunnet afværge
13.2 CNC ONSITE A/S skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber om sådanne omstændigheder.
13.3 Hver af parterne kan ansvarsfrit skriftlig annullere aftalen, når opfyldelsen har været umulig mere end 3 måneder på grund af force majeure.
14 Erstatningsbegrænsning.
14.1 CNC ONSITE A/S hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab indtrådt hos køber eller tredjemand og uden hensyn til, hvorvidt et ansvar skyldes forsinkelse, mangel- eller produktansvar. For så vidt angår mangelansvar, kan erstatningen max. andrage købesummen og max. 15.000,00 EUR, medens erstatningen vedrørende forsinkelse max. kan andrage 7,5 % af købesummen og max. 100.000,00 EUR
15 Lovvalg og værneting.
15.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret og med Retten i Vejle som værneting.