VERSIONSLOG‌

Januar 2021

Tekniske betingelser for nettilslutning af produktions- anlæg til mellem- og højspæn- dingsnettet (> 1 kV)

Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.3

Version	Ændring	Dato
1.0		17-05-2018
1.1	RfG krav er markeret med ”gul”	09-07-2018
1.2	Tilrettet med Forsyningstil- synets afgørelser for TSO krav og DSO krav.	25-02-2019
1.3	Tilrettet med elforsynings- loven.	15-01-2021

INDHOLDSFORTEGNELSE ‌

Versionslog

Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D 103

Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 1) 103

Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) 115

Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 2) 128

ANMELDELSE ‌

Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kV)” er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg’(RfG’en) og i Elforsyningslo- ven.

Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg i kategori C og D, som ændres væsentligt efter denne dato.

De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:

ANMELDELSE EFTER RFG’EN‌

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med ”gul”.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7.

ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN‌

Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmis- sionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som ”normal” tekst.

Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæg- gelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.

TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET‌

Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG’en og Elforsyningsloven samt direkte RfG-krav er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser og dertil- hørende forklaring og indledning er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med ”grå”.

RESUMEBOKSE

Disse bokse er til yderligere forklaring af et krav, så krav er nemmere at forstå. Disse bokse er ikke en del af anmeldelsen, de er blot til ekstra information.

1. INDLEDNING

2 Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændings-‌

3 nettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæg-

4 gets aktive effektstørrelse:

6 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW

7 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW

8 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

9 D. Produktionsanlæg over 25 MW

10 Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det

11 kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet.

12 Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. 13

14 Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i ”Tekniske betingelser for nettilslutning

15 af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. 16

17 Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel,

18 sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en

19 referenceliste over normativ og informativ litteratur. 20

21 Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. 22

23 Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav

24 specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er

25 angivet. 26

27 Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man

28 foruden kapitel 2 og 3 kun læse kapitlet om kategori B-anlæg og bilaget, der hører til. Til-

29 svarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og bilag. 30

31 Termen ’produktionsanlæg’ bruges om fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone

32 produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til ’elproducerende anlæg’ eller ’syn-

33 krone produktionsanlæg’, anvendes disse to termer. 34

35 For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktions-

36 anlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). 37

38 Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de spe-

39 cifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 40

41 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder

42 ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til

43 læseren.

2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

45 2.1. FORMÅL‌‌‌

46 Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produk-

47 tionsanlæg, der er – eller ønskes – tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og

48 højspænding, skal overholde. 49

50 Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse

51 med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

52 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår

53 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS

54 FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til

55 nettilslutning for produktionsanlæg’ og Elforsyningslovens §26, stk. 3 samt vilkår fastsat

56 efter Elforsyningslovens §73a og §73b. 57

58 I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.

59 2.1.2. Nye anlæg

60 Nye produktionsanlæg, der nettilsluttes fra 27. april 2019, skal overholde kravene, som

61 fremgår af denne vejledning. 62

63 Eksisterende produktionsanlæg er undtaget for kravene i denne vejledning jf. afsnit 2.1.3.

64 2.1.3. Eksisterende anlæg

Et produktionsanlæg betragtes som eksisterende, hvis anlægget er nettilsluttet før d. 27. april 2019, eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af ho- vedanlægget før d. 17. maj 2018.

69 Et eksisterende produktionsanlæg skal overholde de krav, der var gældende på nettilslut-

70 ningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende af-

71 tale om køb af hovedanlægget.

72 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg

73 Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske

74 ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejled-

75 ning.

77 En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutnings-

78 punktet og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. 79

80 Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirk-

81 somheden om ændringen i produktionsanlægget.

82 2.2. Afgrænsning‌

83 Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsan-

84 læggets aktive effektstørrelse.

86 A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW*

87 B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW(*)

88 C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW

89 D. Produktionsanlæg over 25 MW

90 *Disse anlægskategorier er dækket af ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produkti-

91 onsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. Kategori A-anlæg tilsluttet mellemspænding,

92 skal følge kravene til kategori A anlæg i ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produk-

93 tion til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”.

95 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet af-

96 hængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger.

98 Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5

99 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kra-

100 vene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i

101 normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i

102 denne vejledning.

103

104 Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og

105 afregningsmåling af anlæg. 106

107 Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig.

108 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg‌

109 Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbrin-

110 ges for Energitilsynet.

111 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav‌

112 Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden

113 i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske for-

114 bindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt.

115 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning‌

116 Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. 117

118 Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af

119 ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træffer

120 en afgørelse.

121

122 En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal

123 indeholde:

124

125 • Identifikation af anlægsejeren og kontaktperson.

126 • En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for.

127 • En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse for, samt beskri-

128 velse af undtagelsen, der anmodes om.

129 • En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en

130 cost-benefit-analyse.

131 • Dokumentation for, at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ

132 indvirkning på den frie elhandel.

133 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau‌

134 Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsni-

135 veau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. 136

137 Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

138 2.7. Referencer‌

139 2.7.1. Normative

140 EU-forordning 2016/631

141 Fællesregulativet 2017

142 Elforsyningsloven

143 Requirements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel, Energinet, 2019

144 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet

145 DS/EN 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2:

146 Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

147 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og

148 måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.

149 DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af ka-

150 rakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet.

151 DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for

152 synchronous machines – Chapter 1: Definitions".

153 DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation sys-

154 tems for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance". 155

156 2.7.2. Informative

157 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment

158 of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power

159 systems.

160 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment

161 of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV

162 power systems.

163 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af

164 spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsan-

165 læg - Udstyr med en mærkestrøm på ≤ 75A, som tilsluttes på betingede vilkår.

166 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier -

167 Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lav-

168 spændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og ≤ 75 A per fase.

169 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assess-

170 ment of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV

171 power systems.

172 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assess-

173 ment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed

174 generation systems in LV network.

175 DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg 176 > 11 kW”, Juni 2010.

177 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del

178 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

179 IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment – Part 24: Common

180 format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 181

182

3. DEFINITIONER/TERMER

183

184 3.1. Forkortelser‌‌‌

185 3.1.1. ψk

186 ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.

187 3.1.2. Cf

188 Cf er betegnelsen for flickerkoefficienten. Se DS/EN 61400-21 for nærmere specifikation.

189 3.1.3. COMTRADE

190 COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specifi-

191 ceret i IEEE C37.111-2013.

192 3.1.4. d(%)

193 d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Se afsnit 3.2.29 for nærmere specifi-

194 kation.

195 3.1.5. DK1

196 Vestdanmark. Se afsnit 3.2.67 for nærmere specifikation.

197 3.1.6. DK2

198 Østdanmark. Se afsnit 3.2.70 for nærmere specifikation.

199 3.1.7. df/dt

200 df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Se afsnit 3.2.23 for nærmere specifikation.

201 3.1.8. f<

202 f< er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen.

203 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

204 3.1.9. f>

205 f> er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen.

206 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

207 3.1.10. fRO

208 fRO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregule-

209 ring med den aftalte statik pga. overfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.3.1, 210 5.3.1 og 6.3.1.

211 3.1.11. fRU

212 fRU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregulering

213 med den aftalte statik pga. underfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 5.3.2 og 214 6.3.2.

215 3.1.12. Ih

216 Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske

217 orden.

218 3.1.13. In

219 In er betegnelsen for nominel strøm. Se afsnit 3.2.44 for nærmere specifikation.

220 3.1.14. IQ

221 IQ er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Se afsnit 3.2.53 for nærmere specifikation.

222 3.1.15. ku

223 ku er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som

224 funktion af ψk.

225 3.1.16. Pmulig

226 Pmulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder.

227 3.1.17. Pmin

228 Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg.

229 3.1.18. Pn

230 Pn er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Se afsnit 3.2.41 for nærmere specifikation.

231 3.1.19. Plt

232 Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Plt står for "long

233 term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Se IEC 00000-0-0 for nærmere specifika-

234 tion.

235 3.1.20. Pst

236 Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Pst står for "short

237 term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Se IEC 00000-0-0 for nærmere spe-

238 cifikation.

239 3.1.21. PCC

240 Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk ’leveringspunkt’. Se afsnit 3.2.38 for

241 nærmere specifikation.

242 3.1.22. PCI

243 Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk ’installationstilslutnings-

244 punkt’. Se afsnit 3.2.31 for nærmere specifikation.

245 3.1.23. PCOM

246 Forkortelse for Point of Communication, på dansk ’kommunikationstilslutningspunkt’.

247 PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34.

248 3.1.24. PF

249 Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Se afsnit 3.2.8 for nærmere specifi-

250 kation.

251 3.1.25. PGC

252 Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk ’generatortilslutningspunkt’. Se

253 afsnit 3.2.25 for nærmere specifikation.

254 3.1.26. POC

255 Forkortelse for Point of Connection, på dansk ’nettilslutningspunkt’. POC er nærmere de-

256 fineret i afsnit 3.2.40.

257 3.1.27. PWHD

258 Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk ’den partielt vægtede har-

259 moniske forvrængning’. Se afsnit 3.2.49 for nærmere specifikation.

260 3.1.28. Qn

261 Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nær-

262 mere defineret i afsnit 3.2.42.

263 3.1.29. Si

264 Si er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i.

265 3.1.30. Sk

266 Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Se afsnit 3.2.35 for nærmere specifikation.

267 3.1.31. Sn

268 Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende

269 effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45.

270 3.1.32. SCR

271 Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk ’kortslutningsforhold’. Se afsnit 3.2.37 for

272 nærmere specifikation.

273 3.1.33. THD

274 Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk ’den samlede harmoniske forvræng-

275 ning’. Se afsnit 3.2.65 for nærmere specifikation.

276 3.1.34. Uc

277 Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Se afsnit 3.2.46 for nærmere specifikation.

278 3.1.35. Uh

279 Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo-

280 niske orden.

281 3.1.36. Un

282 Un er betegnelsen for nominel spænding. Se afsnit 3.2.43 for nærmere specifikation.

283 3.1.37. UTC

284 Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid.

285 3.1.38. Znet, h

286 Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 287

288 3.2. Definitioner‌

289 3.2.1. Absolut-effektbegrænser

290 En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i

291 det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Regulerings-

292 funktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4.

293 3.2.2. Anlægsejer

294 Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet

295 for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør.

296 3.2.3. Anlægskategorier

297 Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskatego-

298 rier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over

299 kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. 300

Kategori A	Kategori B	Kategori C	Kategori D
<= 125 kW	> 125 kW og ≤ 3 MW	> 3 MW og ≤ 25MW	> 25 MW

301

302

3.2.4. Anlægsoperatør

Tabel 3.1 – Anlægskategorier.

303 Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab

304 eller kontraktmæssige forpligtelser.

305 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering

306 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

307 og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Regule-

308 ringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3.

309 3.2.6. DC-indhold

310 En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring

311 nul i nettilslutningspunktet.

312 3.2.7. Delta-effektbegrænser

313 En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem

314 mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4.

315 3.2.8. Effektfaktor (PF)

316 Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive

317 effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive

318 effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.

319 3.2.9. Effektfaktorregulering

320 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

321 og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i af- 322 snit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2.

323 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed

324 Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i

325 det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirk-

326 somhed.

327

328 Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive

329 elforsyningsnet på højst 100 kV. 330

331 Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det

332 kollektive elforsyningsnet over 100 kV.

333 3.2.11. Elproducerende anlæg

334 En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer

335 elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle

336 produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg.

337 3.2.12. Elproducerende enhed

338 En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

339 3.2.13. Flicker

340 En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ-

341 der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau

342 bliver flicker irriterende for øjet.

343 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz

344 Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse

345 frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk,

346 når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kol-

347 lektive elforsyningsnet.

348 3.2.15. Frakoble

349 Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsynings-

350 net.

351 3.2.16. Frekvens

352 Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også

353 andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske

354 overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse med

355 elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.

356 3.2.17. Frekvensafvigelse

357 Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.

358 3.2.18. Frekvensregulering (FSM)

359 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på

360 stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 361 og 6.3.3.

362

363 I RfG’en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand).

364 3.2.19. Frekvensrespons – Overfrekvens (LFSM-O)

365 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som

366 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen

367 påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens fRO. Reguleringsfunktionen er

368 nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 369

370 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

371 stand - overfrekvens). 372

373 3.2.20. Frekvensrespons – Underfrekvens (LFSM-U)

374 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som

375 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen

376 påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens fRU. Reguleringsfunktionen er

377 nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 378

379 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

380 stand - underfrekvens).

381

382

383

384

385

386

387

3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensregulering:

|Δ𝑓| 𝑃𝑛

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑓𝑛 |Δ𝑃|

388

389

390

391

392

393

3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons

Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt.

Formel for frekvensstatik til frekvensrespons:

|𝑓 − 𝑓𝑅 | 𝑃𝑛

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

394

3.2.23. Frekvensændring

𝑓𝑛

|Δ𝑃|

395 En frekvensændring, ROCOF eller df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive

396 elforsyningsnet over en tidsperiode.

397 3.2.24. Generatorkonvention

398 I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. 399

400 Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import

401 af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/re-

402 aktiv effekt angives med positivt fortegn. 403

404 Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anven-

405 des til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. 406

407 For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et

408 enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant. 409

P [kW]

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

PF vinkel φ

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Underexcited

Induktiv

Leading

Overexcited

Kapacitiv

Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

0°

410

270°

90° Q [kVAr]

411 Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor samt reference for effektfaktor-

412 vinkel.

413 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC)

414 Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elprodu-

415 cerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet

416 det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3

417 og figur 3.4.

418 3.2.26. Genindkobling

419 En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive el-

420 forsyningsnet.

421 3.2.27. Gradient-effektbegrænser

422 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient)

423 af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 424 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4.

425 3.2.28. Harmoniske overtoner

426 Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar-

427 moniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).

428 3.2.29. Hurtig spændingsændring

429 En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring

430 udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.

431 3.2.30. Indkobling

432 Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og

433 derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.

434 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI)

435 Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se

436 figur 3.3 for den typiske placering.

437 3.2.32. Interharmoniske overtoner

438 Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interhar-

439 moniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50

440 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.

441 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet

442 Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

443 transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. 444

445 Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på

446 højst 100 kV. 447

448 Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

449 over 100 kV.

450 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)‌

451 Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. In-

452 formationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og komman-

453 doer.

454 3.2.35. Kortslutningseffekt (Sk)

455 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.

456 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, elkvalitet)

457 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til

458 beregning af elkvalitet.

459

460

461

462

463

3.2.37. Kortslutningsforhold (SCR)

Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og produktions- anlæggets nominelle tilsyneladende effekt Sn.

𝑆𝐶𝑅 = 𝑆𝑘,𝑒𝑙𝑘𝑣𝑎𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡

𝑆𝑛

464 3.2.38. Leveringspunktet (PCC)

465 Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet. 466

467 Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leverings-

468 punktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk

469 fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. 470

471 Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.

472

473

474

475

476

477

478

479

480

481

482

483

484

485

486

3.2.39. Magnetiseringssystem

Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2.

Magnetiseringsanlæg

Elsystem

Synkrongenerator

Spændingsregulator

Magnetiseringskontrolsystem

Magnetiseringssystem

Figur 3.2 – Magnetiseringssystem for synkrongenerator

3.2.40. Nettilslutningspunkt (POC)

Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering.

Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg.

Installation

PCC / POC

Forbrug

PCOM

PCI PGC

Elproducerende

enhed

PGC Elproducerende

enhed

487

488 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC.

489

PCOM

PGC

Elproducerende

enhed

PCC

POC

PGC

PCC

Elproducerende

enhed

PCOM

PCC

POC

PGC Elproducerende

enhed

Forbrug

490

491 Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM.

492 I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med

493 angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), net-

494 tilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I

495 den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet

496 (POC).

497 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)

498 Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

499 i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med Pn.

500 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Qn)

501 Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert

502 i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.

503 3.2.43. Nominel spænding (Un)‌

504 Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase

505 til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding

506 betegnes med Un.

507 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm (In)

508 Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er

509 designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt

510 DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med In.

511 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)

512 Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg

513 er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsy-

514 neladende effekt betegnes med Sn.

515 3.2.46. Normal driftsspænding (Uc)

516 Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut-

517 ningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med Uc.

518

519 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg-

520 gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig

521 nominel spænding.

522 3.2.47. Normaldrift

523 Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere

524 inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1.

525 3.2.48. Nødstrømsanlæg

526 Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er

527 tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet.

528 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)

529 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe

530 af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners or-

531 den (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med

532 den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 533

ℎ=40

𝑌 2

534

535

𝑃𝑊𝐻𝐷𝑌

= √ ∑ ℎ ∙ ( ℎ)

𝑌1

ℎ=14

536 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).

537 3.2.50. Produktionsanlæg

538 Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende

539 anlæg.

540

541 Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg

542 og elproducerende anlæg.

543 3.2.51. Q-regulering

544 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af

545 den producerede aktive effekt.

546 3.2.52. Reaktiv effekt

547 Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kVAr.

548 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (IQ)

549 En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i

550 det kollektive elforsyningsnet.

551 I RfG’en benævnes reaktiv tillægsstrøm som ”hurtig fejlstrøm”.

552 3.2.54. Robusthed

553 Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakob-

554 ler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan

555 understøtte det kollektive elforsyningsnet.

556 3.2.55. Signal

557 En måling, status, setpunkt eller kommando, der udveksles mellem anlægget og elforsy-

558 ningsvirksomhed via PCOM.

559 3.2.56. Spændingsdyk

560 Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut-

561 ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.

562 3.2.57. Spændingsniveau

563 Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej-

564 ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende: 565

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
Ekstra høj spænding	400
(EHV)	220	Transmissionsvirksomhed
	150
	132
Højspænding (HV)
	60	Netvirksomhed
	50
Mellemspænding (MV)	33
	30
	20
	15
	10
Lavspænding (LV)	0,4
Lavspænding (LV)	0,23

566 Tabel 3.2 – Definition af spændingsniveauer.

567 3.2.58. Spændingsregulering

568 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik

569 med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet.

570

571

572

573

574

575

3.2.59. Spændingsstatik

Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt.

Formel for spændingsstatik:

|ΔU| 𝑄𝑛𝑜𝑚

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅ ⋅

𝑈𝑟𝑒𝑓

|Δ𝑄|

576 3.2.60. Spændingsubalance

577 Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/el-

578 ler vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.

579 3.2.61. Statik

580 Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring

581 i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. 582

583 Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik.

584 3.2.62. Strømubalance

585 Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på

586 hinanden følgende faser ikke er ens.

587 3.2.63. Synkront produktionsanlæg

588 En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en så-

589 dan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og

590 netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone.

591 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed

592 Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en

593 effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. 594

595 Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.

596 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD)

597 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmo-

598 niske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40.

599 harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 600

ℎ=40

𝑌

601

602

𝑇𝐻𝐷𝑌

= √ ∑ ( ℎ)

𝑌1

ℎ=2

603 Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).

604 3.2.66. Unormal drift

605 Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for 606 området for normaldrift (se afsnit 3.2.47).

607 3.2.67. Vestdanmark (DK1)‌

608 Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto- 609 rebælt.

610 3.2.68. Vindkraftværk

611 Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde.

612 3.2.69. Ø-drift

613 En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kø- 614 rer videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.

615

616 Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller 617 større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse si- 618 tuationer.

619 3.2.70. Østdanmark (DK2)‌

620 Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 621

4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B

622

623 4.1. Immunitet over for frekvens og spændi ngsafvigelser‌‌‌

624 Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.

625 4.1.1. Normaldrift

RfG: 13, 1, a)

626 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i fre- 627 kvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz.

628

DS/EN 50549-2 +

EN 50160

629 Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. 630

631 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i tilslut- 632 ningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal driftsspæn- 633 ding.

634

RfG: 13, 1, a)

Normaldrift

635 Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumspe- 636 rioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet.

UC [pu]

1,1

1,0

0,9

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50

50,5 51,0 51,5

Frekvens [Hz]

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

637

638 Figur 4.1 – Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskel-

639 lige frekvenser uden at frakoble fra nettet.

TF 3.2.x

640 Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- 641 tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet.

642 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

643 Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperio- 644 der, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet.

645 4.1.2.1. Frekvensændring

RfG: 13, 4+5

RfG: 13, 1, b)

Værdi: DS/EN 50549-2

646 Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 647 Hz/s.

648 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

RfG: 13, 4+5

649 Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 650 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af Pn pr. Hz., som 651 vist på figur 4.2.

652

653

654 Figur 4.2 – Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens.

655

Tilladt reduktion af aktiv effekt
Frekvensområde	49 Hz til 47,5 Hz
Reduktion af Pn pr. Hz	6 %

656 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

657 Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke 658 kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. Dette gælder under 659 normale driftsforhold, som kan garanteres i 90 % af tiden, og skal ske efter bedste evne i 660 forhold til driftspunkt og tilgængelig primær energi.

661 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

662 Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, 663 som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- 664 anlægget.

665 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding

DS/EN 50549-2

(ENDK godkendt)

666 Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt 667 at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- 668 grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt.

669 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger

DS/EN 50549-2

670 Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, 671 som defineret i tabel 4.2.

Spænding	Varighed
1,15·Uc	60 s
1,20·Uc	5 s

672 Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger.

673 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk

674 (a) Synkron produktionsanlæg

RfG: 14, 3, a) + b)

675 Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et 676 synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den 677 fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det 678 tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asym- 679 metriske fejl.

680

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

681 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 682 4.3. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 683 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 684 De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på 685 typiske driftssituationer.

686

Spænding i POC [pu]

687

1,1

1,5; 0,9

0,9

0,8

0,25; 0,7

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,7; 0,7

0; 0,3

0,25; 0,3

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

688

689 Figur 4.3 – Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg.

RfG: 17, 3

Værdi: DS/EN 50549-2

690 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv ef- 691 fekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normalom- 692 rådet igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktio- 693 nen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt.

694 (b) Elproducerende anlæg

RfG: 14, 3, a)

695 Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elpro- 696 ducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt op- 697 trukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at 698 frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske 699 fejl.

700

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

701 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 702 4.4. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 703 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. 704 De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på 705 typiske driftssituationer.

706

RfG: 20, 3

Værdi: DS/EN 50549-1

707 Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter 708 en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden 709 for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den 710 aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% Pn/s.

Spænding i POC [pu]

711

1,1

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

1,5; 0,9

0,2

0,1

0; 0,15

0,25; 0,15

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

712

713 Figur 4.4 – Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg.

714 Levering af reaktiv tillægsstrøm

RfG: 20, 2, b)

Værdi: TF 3.2.x

715 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, IQ, i generatortilslut- 716 ningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) for at opretholde spændingssta- 717 bilitet i nettet under og efter en fejl.

718

719 Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i 720 området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspæn- 721 ding i generatortilslutningspunktet.

722

723 Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. 724

725 Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på 726 ±20% af In.

727

728 Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest 729 og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af Uc,. Se det skraverede 730 område på figur 4.5.

Spænding i PGC [% af Uc]

731

Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

732

733 Figur 4.5 – Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg.

734 4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg‌

RfG: 13, 7, a)

Værdier: DS/EN 50549-2

735 Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændin- 736 gen er inden for følgende områder:

737

DK 1

(Vestdanmark)

DK 2

(Østdanmark)

Frekvensområde

47,5 Hz – 50,2 Hz

47,5 Hz – 50,5 Hz

Spændingsområde

90 % – 110 % Uc

DK 1

(Vestdanmark)

DK 2

(Østdanmark)

Observationstid

3 minutter

738 Tabel 4.3 – Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg.

DS/EN 50549-2

RfG: 13, 7, b)

Værdier: DS/EN 50549-2

739 Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% 740 af nominel effekt pr. minut.

741 4.2.1. Synkronisering

742 Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsynings- 743 net. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget 744 kobler ind uden synkronisering.

745 4.3. Regulering af aktiv effekt‌

DS/EN 50549-2

746 Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal 747 kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

748

749 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- 750 anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

751 4.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

RfG: 13, 2, e)

752 Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregu- 753 lering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet.

754

DS/EN 50549-2

755 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering 756 af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRO krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

757

758

759

RfG: 13, 2, a)

760 Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRO) og følge en 761 statik, som angivet i figur 4.6, uagtet om frekvensen stiger eller falder.

762

RfG: 13, 2, f)

763 Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedregule- 764 ringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen 765 falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund.

766

P/Pn

fRO

(50,x Hz)

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz]

767

768 Figur 4.6 – Statik for frekvensrespons ved overfrekvens.

769

RfG: 13,2, c)

770 Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 771 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

772

RfG: 13,2, d)

773 Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% 774 til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

775

RfG: 13, 2, b)

776 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: 777

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Frekvenstærskel fRO	50,2 Hz	50,5 Hz
Statik	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

778 Tabel 4.4 – Standardindstillinger for frekvensrespons – overfrekvens for DK1 og DK2.

779

Energinet

780 Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtig- 781 hed på < 5% af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

782

DS/EN 50549-2

783 Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

784 4.3.2. Begrænsningsfunktioner

785 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser

RfG: 14, 5, a)

786 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. 787

788 Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget 789 til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet.

790

791 Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod overbe- 792 lastning i kritiske situationer.

793

Afsnit 4.3.2.2

794 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 795 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring.

796 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser

TF 3.2.x

Værdi: Energinet

797 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. 798 Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient, fx 799 genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % 800 af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering under hensyntagen til tilgængelig- 801 heden af den primære energikilde.

Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsynings- net.

802

803

804 4.3.2.3. Systemværn

RfG: 14, 5, a)

805 Det besluttes ved tildeling af nettilslutningpunktet, om der er behov for systemværn på det 806 pågældende produktionsanlæg.

807

808 I tilfælde, hvor der er behov, skal systemværnet udføres som beskrevet nedenfor. 809

810 Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunk- 811 tion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den ak- 812 tive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter.

813 Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. 814

815 Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. 816

817 Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

818
819	1. Til 70 % af mærkeeffekt
820	2. Til 50 % af mærkeeffekt
821	3. Til 40 % af mærkeeffekt
822	4. Til 25 % af mærkeeffekt
823	5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

824 Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- 825 der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

826

827 I det tilfælde, at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40 828 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige an- 829 lægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

830 4.4. Regulering af reaktiv effekt‌

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

831 Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- 832 funktioner kan være aktiv ad gangen.

833

834 Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og 835 karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne 836 ske i trin på 1% af Sn eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

837

838 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for 839 produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. 840

841 Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af Sn, når produktionen 842 af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog 843 må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktions- 844 anlæggets nominelle tilsyneladende effekt.

845

846 I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et elproducerende anlæg er ude til 847 revision, accepteres det, at det elproducerende anlægs levering af reaktiv effekt reduceres 848 pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

849 4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

850 Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere 851 reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i fi- 852 gur 4.7.

853

854

855 Figur 4.7 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

856 I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv ef- 857 fekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må 858 være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. 859

860 Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktionsan- 861 læg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8.

862

Arbejdsområde

Krav til nøjagtighed ved lav produktion

P/Pn

PF = 0,95

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1 Sn

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

863

864 Figur 4.8 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

865 4.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

866 Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan 867 reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9.

868

869 Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 870 minut.

871

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

PF vinkel φ

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

872

873 Figur 4.9 – Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix].

874 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 875 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 876 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

877

878 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 879 tionen med elforsyningsvirksomheden.

880 4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

881 Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur 882 4.10.

883

884 Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive 885 effekt har stabiliseret sig.

886

P/Pn

Punkt 3

Punkt 2

0,5

Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging

Punkt 1

0,9

-0,9

887

888 Figur 4.10 – Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)].

889 Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. 890

Punkter for karakteristikken
Punkt	P/Pn	Effektfaktor
1	0,0	1,0
2	0,5	1,0
3	1	0,9 ind

891 Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken.

892 Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af Uc, og deaktiveringsniveauet er 893 100 % af Uc.

894

895 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 896 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 897 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

898

899 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 900 tionen med elforsyningsvirksomheden.

901 4.4.4. Q-regulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

902 Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11. 903

904

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

905

906 Figur 4.11 – Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt].

907 Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. 908

909 Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, 910 medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal 911 producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

912

913 Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- 914 tionen med elforsyningsvirksomheden.

RfG: 17, 2, b)

915 4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

916 Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav 917 om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk 918 magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant 919 spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændings- 920 området for normaldrift.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

921 4.5. Beskyttelse‌

922 4.5.1. Generelt

923 Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre sta- 924 bilitet i det kollektive elforsyningsnet.

925

926 Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. 927

928 Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige 929 beskyttelsesfunktioner, således at anlægget:

930

931 • sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet. 932

933 • sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget. 934

935 • sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger. 936

937 • beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget. 938

939 • ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3. 940

941 Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillings- 942 værdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have 943 betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet.

944

945 Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må an- 946 lægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2.

947

948 Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt 949 signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen 950 er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2.

951

952 Det påhviler elforsyningsvirksomheden på anfordring fra anlægsejer at oplyse den største 953 og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt an- 954 dre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge an- 955 læggets beskyttelsesfunktioner.

956

957 Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettil- 958 slutningspunktet (POC).

959 4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

960 Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efter- 961 følgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes 962 indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer 963 med lokale overspændinger.

964

965 Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyt- 966 telsen; det vil sige, at kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms.

967

968 Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. 969

970 Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle 971 værdi end indstillingen.

972

973 Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, 974 for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal.

975

976 Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af Uc 977 og ±0,05 Hz eller bedre.

978

979 Frekvensændringen beregnes efter nedenstående eller ækvivalent princip. 980

981 Frekvensmålingen anvendt til beregning af frekvensændringen er baseret på en 200 ms 982 måleperiode, hvor middelværdien beregnes.

983

984 Frekvensmålingerne skal foregå løbende, så der beregnes en ny værdi for hver 20 ms. 985

986 ROCOF [Hz/s] skal beregnes som forskellen mellem den netop udførte middelværdifre- 987 kvensberegning og den middelværdifrekvensberegning, der blev foretaget for 20 ms siden. 988

989 (df/dt = (middelværdi 2 – middelværdi 1)/0,020 [Hz/s]) 990

991 Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give 992 anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det 993 kollektive elforsyningsnet.

994 4.5.3. Krav til netbeskyttelse

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

995 Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 4.6. Medmindre an- 996 det aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Inter- 997 valler og opløsning er vejledende.

998

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløs- ning)
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding	U<	0,2 – 1,0 / 0,01	Uc	0,1 – 100 / 0,1	s

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløs- ning)
(trin 1)	Standard: 0,90		Standard: 60
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

999

1000

1001

1002

1003

1004

1005

1006

1007

1008

1009

1010

1011

1012

*) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generator- og netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden.

1013

Tabel 4.6 – Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktions- anlæg

Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstil- linger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7.

Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i det tilfælde, at asynkron sammenkobling ved automatisk genindkobling kan forekomme. Elforsyningsvirksomheden fastsætter ind- stillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ.

Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillings- værdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU TR 293, 3. udgave, ”Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongene- ratorer”, marts 2018.

Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden.

Beskyttelsesfunktion Symbol [IEC]		Indstilling		Funktionstid
Synkron under- spænding*	- Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden		V	≤ 50	ms
Overstrøm (trin 2)**	I>>	Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden	A	50	ms
Overstrøm (trin 1)	I>	1,2	In	2	s

**) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfa- brikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse.

1014

1015

RfG: 13, 1, b)

Værdi: TF 3.2.x

1016

1017

1018

1019

1020

1021

1022

1023

1024

1025

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Erfaring

Spændingsniveau ‌‌‌‌	Grænseværdi
Mellemspænding	d(%) = 4 %
Højspænding	d(%) = 3 %

1027	Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.
1028	4.5.5. Jording
1029	Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomhe-
1030	den.
1031	4.6. Elkvalitet
1032	Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette
1033	skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.
1034	4.6.1. Grænseværdier
1035	Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.
1036	4.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
1037	Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de grænse-
1038	værdier, der er angivet i Tabel 4.9.
1039

1026

Tabel 4.7 – Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg.

4.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift.

I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke til- ladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark.

Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i ta- bellen. Intervaller og opløsning er vejledende.

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling (Interval / Opløsning)

Funktionstid (Interval / Opløsning)

Frekvensændring

df/dt

2 – 3,5 / 0,1

Standard: ±2,5

Hz/s

0,08 – 5 / 0,01

Standard: 0,08

1040

1041

1042

Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer.

1043

1044

1045

1046

1047

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

4.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

4.6.2.1. DC-indhold

DS/EN 50549-2

Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC ind- holdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produkti- onsanlæggets nominelle strøm.

Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt.

Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollek- tive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og be- skyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som gi- ver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau.

4.6.2.2. Spændingsubalance

TF 3.2.x

Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance.

Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spæn- dingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan for- deles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikker- heden for måling af ubalance.

Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet.

Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt.

Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskomponen- ten divideret med positivsekvenskomponenten.

1056

1057

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1058

1059

1060

1061

1062

1063

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1064

1065

1066

1067

4.6.2.3. Flicker

Et elproducerende anlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdi- erne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10.

	Korttidsflicker (Pst)	Langtidsflicker (Plt)
Grænseværdi	0,3	0,2

Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker.

Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.2.4. Harmoniske overtoner

Et elproducerende anlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdi- erne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets nominelle strøm, (Ih/In (%)).

Ulige harmonisk orden h							Lige harmonisk orden h
3	5	7	9	11	13	15	2	4	6	8	10	12
3,4	3,8	2,5	0,5	1,2	0,7	0,35	0,5	0,5	1,0	0,8	0,6	0,5

1068	Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) .
1069	Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier
1070	for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er angivet
1071	i tabel 4.12.
1072

THDI

PWHDI

4,4

1073

1074

1075

1076

1077

1078

Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) .

Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elfor- syningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan in- dikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold.

Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at an- lægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance.

4.6.2.5. Interharmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overtoner, der er angivet i tabel 4.13.

Frekvens (Hz)
75 Hz	125 Hz	> 175 Hz

0,44

0,66

83 *)

𝑓

*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden

1079

1080

1081

1082

TF 3.2.x

Værdi: RA 557

1083

1084

1085

1086

1087

1088

TF 3.2.x

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

1096

1097

1098

TF 3.2.x

1099

1100

1101

1102

1103

Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In).

Grænseværdier for interharmoniske overtoner er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænsevær- dier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

4.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz

Et elproducerende anlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz fre- kvensgrupper mellem 2 kHz og 9 kHz.

Grænseværdi

0,2 %

Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angi- vet som procent af In.

Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557.

4.6.3. Ansvarsfordeling

4.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.

4.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende im- pedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

1104

1105

1106

1107

1108

1109

1110

1111

1112

1113

1114

1115

1116

1117

1118

1119

1120

1121

4.6.4. Målemetode

EN 00000-0-00

IEC/TR 00000-0-0

Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).

Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.

Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).

Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.

Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.

1122

1123

1124

1125

1126

1127

1128

1129

1130

1131

1132

1133

1134

4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION‌

RfG: 14, 2

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4.

RfG: 13, 6

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kom- mando.

1135

1136

1137

1138

1139

1140

1141

1142

1143

1144

4.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angivet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

4.7.2. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg under 1 MW

Et produktionsanlæg under 1 MW skal minimum kunne udveksle følgende information:

Signalbetegnelse

Signaltype

Stopsignal	Kommando
Holdesignal	Kommando

1145

1146

RfG: 13,6

Værdi: TF 3.2. x

1147

1148

1149

1150

1151

Figur 4.12 – Krav til informationsudveksling, som et produktionsanlæg under 1 MW skal kunne ud- veksle.

Fjernstyring af disse signaler vurderes ved nettilslutning af elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

1152

1153

1154

1155

4.7.3. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg på 1 MW og derover

Et produktionsanlæg på 1 MW og derover skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Stopsignal	Kommando
Holdesignal – ”Frigivet til start”	Kommando
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering	Status
Generatorafbryder indikering	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret

1156	Tabel 4.15 – Krav til information, som et produktionsanlæg på 1 MW eller derover skal kunne udveksle
1157	i realtid i grænsefladen PCOM.
1158
1159	Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne
1160	er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.
1161
1162	4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION‌
1163 1164	Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.	RfG: 32, 2
1165
1166	Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning
1167	og for at dokumentere, at kravene er overholdt.
1168
1169	Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at
1170	produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.
1171
1172	4.8.1. Krav til dokumentation

1173

1174

1175

1176

1177

1178

1179

1180

1181

• CE-overensstemmelseserklæring

RfG: 32, 2

• Beskyttelsesfunktioner

• Enstregsskema

• Elkvalitet

• Tolerance overfor spændingsdyk

• Udfyldt bilag B1.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

• Udfyldt bilag B1.2.

1182

1183

1184

1185

1186

1187

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres overensstemmelsesprøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3.

1188

1189

1190

1191

1192

1193

1194

1195

1196

1197

4.8.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen- nemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvnin- ger, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

I stedet for overensstemmelsesprøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er ud- stedt af et godkendt certificeringsorgan.

1198

RfG: 32, 2

1199

1200

1201

1202

1203

1204

1205

1206

1207

1208

4.8.3. Overensstemmelsessimuleringer

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen- nemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simu- leringer, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

1209

1210

1211

1212

1213

1214

1215

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Overensstemmelsessimuleringerne skal ikke forveksles med simuleringsmodeller. Overensstemmelsessimulering bruges til at vise, at produktionsanlægget overhol- der kravene i vejledningen. Typisk udføres overensstemmelsessimuleringer for krav, som ikke kan udføres i overensstemmelsesprøvninger på anlæggets endelige lokation. Dette kunne fx være tolerancen over for spændingsdyk (FRT).

De specifikke overensstemmelsessimuleringer, der skal udføres for produktionsan- lægget, er beskrevet i afsnit 4.8.3. Resultaterne og en beskrivelse af metoden af overensstemmelsessimuleringerne fremlægges i en verifikationsrapport sammen med overensstemmelsesprøvningerne. Verifikationsrapporten afleveres til elforsy- ningsvirksomheden, som vurderer resultaterne.

CE-overensstemmelseserklæring

Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkompo- nenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer og direktiver, som komponenten eller enheden overholder.

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

Med tolerance over for spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at for- blive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som et elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæg- gets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan doku- menteres på to måder: ved simulering eller test.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B1.1 menes, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er kor- rekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcerti- fikat, manual, simulering mv.

1216

1217

5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C

1218

1219

1220

5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌‌‌

Samme som for kategori B.

1221

1222

5.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B.

1223

1224

5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B.

1225

1226

5.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B.

1227

1228

5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B.

1229

1230

5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B.

1231

1232

5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B.

1233

1234

1235

5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkront produktionsanlæg ‌

Samme som for kategori B.

1236

1237

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B.

1238

1239

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B.

1240

1241

5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG‌

Samme som for kategori B.

1242

1243

5.2.1. Synkronisering

Samme som for kategori B.

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: DS/EN 50549-2

1244

1245

1246

1247

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: Energinets anmeldte krav.

1248

5.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT‌

Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone

1249	produktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone produk-
1250	tionsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet, hvis nødven-
1251	digt.
1252

1253

1254

1255

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

1256

1257

5.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

Samme som for kategori B.

1258

1259

1260

1261

1262

1263

1264

1265

1266

1267

1268

1269

1270

5.3.2. Frekvensrespons – underfrekvens

RfG: 15, 2, c)

Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis an- lægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC).

DS/EN 50549-2

Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRU krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregule- ring er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, således at den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

RfG: 15, 2 c)

Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRU) og følge en sta- tik, som angivet i figur 5.1.

1271

1272

RfG: 15, 2 c)

1273

1274

1275

1276

1277

1278

RfG: 15, 2, c)

1279

1280

1281

DS/EN 50549-2

1282

1283

1284

DS/EN 50549-2

1285

1286

1287

1288

1289

1290

P/Pn

fRU

(49,x Hz)

47,5

48,0

48,5

49,0

49,5

50,0

Frekvens [Hz]

Figur 5.1 – Statik for frekvensrespons ved underfrekvens.

Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 12 % med en opløsning på 1 % eller bedre.

Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- gende:

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Startfrekvens fRU	49,8 Hz	49,5 Hz
Statik (af Pn)	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detekte- ring	500 ms	500 ms

Tabel 5.1 – Standardindstillinger for frekvensrespons – underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt.

Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en afvigelse på < 5 % af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgængelig- heden af den primære energikilde samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2.

1291

1292

Forbrug, som ikke er en del af anlæggets drift, skal udkobles ved underfrekvens. I DK-1 skal forbrug udkobles ved 49 Hz, og i DK-2 ved 48,5 Hz.

1293

1294

1295

1296

1297

1298

1299

1300

5.3.3. Frekvensregulering

RfG: 15, 2, d)

Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere net- frekvensen.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2.

1301

1302

1303

1304

1305

1306

1307

1308

1309

1310

1311

1312

1313

1314

1315

1316

1317

1318

Figur 5.2 – Frekvensregulering og frekvensrespons.

Den reelle frekvensregulering ligger mellem fRU og fRO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens.

RfG: 15, 2, d)

Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbe- gyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen.

TF 3.2.x

Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mHz eller bedre.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstil- les med en negativ hældning i intervallet 2% til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

Den aktive effekt ΔP/Pn, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i inter- vallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlæggets maksimale effekt.

Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mHz.

1319

1320

1321

1322

1323

RfG: 15, 2, d)

Værdi: 15-30 min FRI værdi: Energi- net

1324

1325

1326

1327

1328

1329

1330

RfG: 15, 2, d)

1331

1332

Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive ef- fekt. Ufølsomheden på reguleringen skal indstilles til 10 mHz.

Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/Pn kontinuert i hele den krævede periode.

Et synkront produktionsanlæg skal kunne aktivere den fulde frekvensregulering inden for parametrene i tabel 5.2 indenfor 30 sekunder.

Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2.

DK 1 (Vestdanmark)			DK 2 (Østdanmark)
Frekvensreguleringsinterval		49,8 – 50,2 Hz	49,5 – 50,5 Hz
Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/Pn		1,5 - 10%	1,5 - 10 %
Reguleringens ufølsomhed	\|∆𝒇𝒊\|	±10 mHz	±10 mHz
Dødbånd		0 - 200 mHz	0 - 500 mHz
Statikkens hældning		2 - 12 %	2 - 12 %

RfG: 15, 6, e)

1333	Tabel 5.2 – Indstillingsintervaller for frekvensregulering.
1334	5.3.4. Begrænsningsfunktioner
1335	Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv
1336	effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg.
1337	5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1338	Samme som for kategori B
1339	5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1340	Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt.
1341	Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx
1342	genoprettelse af aktiv effekt efter fejl, skal gradienten ligge inden for maks.- og min.-gra-
1343	dienterne ved op- og nedregulering.
1344

Opregulering	Maks.	20 % af Pn/min., dog maks. 60 MW/min
Opregulering	Min.	1 % af Pn/min.
Nedregulering	Maks.	20 % af Pn/min, dog maks. 60 MW/min

Min.	1 % af Pn/min.

1345

1346

1347

1348

1349

1350

1351

1352

1353

1354

1355

1356

1357

1358

1359

1360

1361

1362

1363

1364

1365

1366

Tabel 5.3 – Maks.- og min.-gradienter ved op- og nedregulering.

5.3.4.3. Systemværn

Der er krav til, at et elproducerende anlæg skal være udstyret med et systemværn som be- skrevet nedenfor.

For synkrone produktionsanlæg besluttes behovet for systemværn ved tildeling af tilslut- ningspunkt.

Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunk- tion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den ak- tive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter.

Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen.

Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

1. Til 70 % af mærkeeffekt

2. Til 50 % af mærkeeffekt

3. Til 40 % af mærkeeffekt

4. Til 25 % af mærkeeffekt

5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

1367

1368

1369

1370

1371

1372

Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

I det tilfælde, at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40

%), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige an- lægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

1373

1374

1375

1376

1377

1378

1379

1380

1381

1382

5.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav

TF 3.2.x

Delta-effektbegrænser

Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt Pmuligt.

Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameter- ændring.

Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opregule- ringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor til- gængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind.

1383

TF 3.2.x

1384

1385

1386

1387

1388

1389

1390

1391

1392

1393

1394

1395

1396

1397

1398

1399

P/Pn

Vindhastighed [m/s]

1400

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser er der for vindkraftværker krav til re- duktion af aktiv effekt ved høj vind.

For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindha- stigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning.

Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af Pn. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket.

Den automatiske nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter:

• Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s]

• Vindhastighed - 10% af Pn [m/s]

• Vindhastighed - cutout [m/s]

1401

1402

1403

RfG: 18, 2, a)

Værdi: TF 3.2.x

1404

1405

1406

1407

1408

1409

1410

Værdi: Energinet

1411

1412

1413

Figur 5.3 – Nedregulering ved høj vind.

5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT‌

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kVAr eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

1414

1415

1416

1417

1418

1419

1420

1421

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revi- sion, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

RfG: 18, 2, a) + 21,

3, a)

Værdi: TF 3.2.x

Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situati- oner, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt.

5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1422

1423

1424

1425

1426

1427

1428

1429

1430

1431

1432

1433

1434

1435

5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

RfG: 18, 2, a)

RfG: 18, 2, b)

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4.

Figur 5.4 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.4 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller under- kompensering.

RfG: 18, 2, c)

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for det synkrone produktionsan- lægs P-Q kapabilitetskurve (PQ-diagram).

1436

RfG: 21, 3, b)

1437

RfG: 21, 3, a)

1438

1439

1440

1441

1442

1443

1444

1445

1446

1447

RfG: 21, 3, c)

1448

1449

1450

1451

1452

1453

1454

5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angi- vet i figur 5.5.

Figur 5.5 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.5 skal det elproducerende anlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproducerende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6.

I det grå område på figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt.

1455

1456

1457

1458

1459

1460

Figur 5.6 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

5.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 21,3, a)

Værdi: Energinet

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1461

1462

1463

1464

1465

1466

1467

1468

1469

1470

5.4.3. Spændingsregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et dødbånd, som vist på figur 5.7.

RfG: 21, 3, d)

Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %.

RfG: 21, 3, d)

Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af Uref med en trinstørrelse på højst 0,5

% af Uref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen.

1471

1472

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1473

1474

1475

1476

1477

1478

PF = 0,95

0,9

- Qn

Figur 5.7 – Statik for spændingsregulering [Q(U)].

Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 sekund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder.

Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elfor- syningsvirksomheden.

1479

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

1480

1481

1482

1483

1484

RfG: 17, 2, b)

1485

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1486

1487

1488

5.4.4. Q-regulering

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering.

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

Samme som for kategori B.

5.5. BESKYTTELSE‌

5.5.1. Generelt

Samme som for kategori B.

1489

1490

5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

Samme som for kategori B.

1491

1492

5.5.3. Krav til netbeskyttelse

Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg.

1493

RfG: 14, 5, b)

RfG: 15, 3

Værdi: TF 3.2.x

1494

1495

5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirk- somheden og den systemansvarlige virksomhed.

1496	5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1497	Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 5.4. Medmindre
1498	andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Inter-
1499	valler og opløsning er vejledende.
1500

RfG: 15, 3 og

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløsning)
Overspænding (trin 3)	U>>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,20	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

1501

1502

1503

Tabel 5.4 – Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C.

5.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Samme som for kategori B.

1504

1505

1506

1507

1508

1509

1510

1511

1512

1513

1514

5.5.5. Jording

RfG: 15, 6, f)

Samme som for kategori B.

5.6. ELKVALITET‌

Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde, hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distributi- onsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.3.

Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:

1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500.

2. Vurdering af elkvalitet ved beregning.

3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale om løsning på problemet.

1515

1516

1517

5.6.1. Grænseværdier

Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

1518

1519

1520

5.6.1.1. Hurtige spændingsændringer

Samme som for kategori B.

1521

1522

1523

5.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

5.6.2.1. DC-indhold

Samme som for kategori B.

1524

1525

5.6.2.2. Spændingsubalance

Samme som for kategori B.

1526

1527

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1528

1529

1530

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1531

1532

1533

1534

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1535

1536

1537

1538

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1539

1540

1541

1542

1543

1544

TF 3.2.x

1545

1546

1547

5.6.2.3. Flicker

Det elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.2.4. Harmoniske overtoner

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af har- moniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.2.5. Interharmoniske overtoner

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i frekvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i meto- den, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

5.6.3. Ansvarsfordeling

5.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

1548

1549

1550

1551

1552

1553

1554

1555

1556

1557

1558

1559

1560

1561

1562

1563

1564

1565

1566

1567

1568

1569

1570

1571

1572

1573

1574

1575

1576

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af, om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet.

Ved produktionsanlæg, som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsynings- net, vil anlægsejer yderligere skulle:

• Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet.

• Verificere, at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnettet.

• Levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8.

Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende ind- virkning på elnettet vil typisk foregå ved, at beregningerne foretages på en udleve- ret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i modellen, som skal overholdes.

5.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

TF 3.2.x

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutnings- punktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kort- slutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

I tilfælde, hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.

Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil- slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner videre- formidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden, evt. juste- ret efter mellemliggende net.

1577

1578

1579

Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til indvirk- ning på det kollektive elforsyningsnet, oplyses frekvensafhængige impedanspolygo- ner i stedet.

For frekvenser til og med 2 kHz:

|𝑍 | = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40]

𝑛𝑒𝑡,ℎ

50)

For frekvenser over 2 kHz:

|𝑍 | = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40

𝑛𝑒𝑡,ℎ

50)

R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet

og tilhørende kortslutningsvinkel ψk.

5.6.4. Målemetode

Samme som for kategori B.

1580

1581

1582

1583

1584

1585

1586

1587

5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION‌

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4.

1588

1589

1590

1591

1592

1593

1594

5.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angivet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.

1595

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) +

15, 2, d), ii) + 21,

3, d), vii) + 15, 2,

g), nr. i og ii.

1596

5.7.2. Krav til informationsudveksling

Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering i POC	Status

Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

1597

1598

1599

1600

1601

1602

1603

1604

1605

1606

1607

Tabel 5.5 – Krav til information som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

RfG: 15, 6, b), nr i og ii

5.7.3. Registrering af fejlhændelser

For et produktionsanlæg i kategori C skal logning realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet.

Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som mi- nimum registrerer:

• Spænding for hver fase for anlægget

• Strøm for hver fase for anlægget

1608

1609

1610

1611

1612

1613

1614

1615

1616

1617

1618

1619

1620

1621

1622

1623

1624

1625

1626

1627

1628

1629

1630

1631

1632

1633

• Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Frekvens for anlægget

• Frekvensafvigelser

• Hastighedsafvigelser (gælder kun synkrone produktionsanlæg)

• Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner.

Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen.

Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet.

Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 kHz.

De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget.

Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøjagtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registre- ringer i det kollektive elforsyningsnet.

Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser.

Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer.

RfG: 15, 6, c)

1634

1635

1636

1637

1638

1639

1640

1641

1642

1643

1644

5.8. SIMULERINGSMODELLER‌

For produktionsanlæg over 10 MW skal anlægsejer levere simuleringsmodeller. Krav til simuleringsmodeller er koordineret med Energinet, og der henvises derfor til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requirements for Generators (RfG) – krav til simulerings- model].

For produktionsanlæg under 10 MW kan netvirksomheden i særlige tilfælde stille krav om, at anlægsejer leverer simuleringsmodeller. Hvis netvirksomheden anmoder om simule- ringsmodeller, er kravene de samme som for anlæg over 10 MW.

1645

RfG: 32, 2

1646

1647

1648

1649

1650

5.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION‌

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

1651

1652

1653

1654

1655

1656

1657

1658

1659

1660

1661

1662

1663

1664

1665

1666

1667

1668

1669

1670

1671

1672

1673

1674

1675

1676

1677

1678

1679

1680

1681

Simuleringsmodellerne til modtagelse af Netvirksomheden sendes til den af Netvirksom- heden oplyste e-mail adresse.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettil- slutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutningstil- ladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende:

1. Idriftsættelsestilladelse

2. Midlertidig nettilslutningstilladelse

3. Endelig nettilslutningstilladelse

For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1. (for elproducerende anlæg) eller bilag B2.2. (for synkrone produktionsanlæg). Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige nettilslutningstilla- delse.

For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.3. Når elforsyningsvirksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettil- slutningstilladelse.

Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.3 inden udløb af den mid- lertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilla- delse efter udløb af den midlertidige tilladelse.

Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.3, at produktionsan- lægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvordan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse.

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

1682

1683

1684

1685

1686

1687

5.9.1. Krav til dokumentation

RfG: 32, 2

• CE-overensstemmelseserklæring

• Beskyttelsesfunktioner

• Enstregsskema

• Elkvalitet

1688

1689

1690

1691

1692

1693

1694

1695

1696

1697

1698

1699

• Tolerance overfor spændingsdyk

• PQ-diagram

• Signalliste

• Simuleringsmodeller

• Plan for overensstemmelsesprøvning

• Verifikationsrapport

• Udfyldt bilag B2.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For elproducerende anlæg).

• Udfyldt bilag B2.3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For synkrone produktionsanlæg).

• Udfyldt bilag B2.3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

1700

1701

1702

1703

1704

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsor- gan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3.

1705

RfG: 32, 2

1706

1707

1708

1709

1710

1711

1712

1713

1714

1715

1716

1717

1718

1719

1720

5.9.2. Overensstemmelsesprøvninger

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg)

Resultaterne fra overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.

I stedet for prøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1721

RfG: 32, 2

1722

1723

1724

1725

1726

1727

1728

1729

1730

5.9.3. Overensstemmelsessimuleringer

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

1731

1732

1733

1734

1735

1736

1737

1738

1739

1740

1741

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

• Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt.

1742

1743

1744

1745

1746

1747

1748

1749

1750

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

Resultaterne fra overensstemmelsessimuleringen skal fremlægges i en rapport.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Idriftsættelsestilladelse

Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produktions- anlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sæt- tes i drift og producere elektricitet ud på nettet.

Midlertidig nettilslutningstilladelse

Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvningen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning.

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

1751

1752

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den i henhold til afsnit 5.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B2.1 og B2.3 menes, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produkt- certifikat, manual, simulering mv.

1753

1754

6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D

1755

1756

1757

6.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌‌‌

Samme som for kategori B og C.

1758

1759

6.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B og C.

1760

1761

6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1762

1763

6.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B og C.

1764

1765

6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B og C.

1766

1767

6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C.

1768

1769

6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B og C.

1770

Energinet

1771

1772

1773

1774

1775

1776

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

1777

1778

1779

6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

Gentagende fejl

Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følge- virkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymme- triske fejl i transmissionssystemet.

Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets specificerede øvrige egenskaber.

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qmin.

1780

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

1781

1782

1783

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B og C.

1784

RfG: 16,4

1785

1786

RfG: 16,4

1787

1788

1789

1790

1791

6.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG‌

Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med el- nettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg i kategori D skal efter at have modtaget tilladelse til synkronisering, automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være mu- ligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkro- nisering.

1792
1793	Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5
1794	Hz, begge værdier inklusive.
1795
1796	De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem
1797	elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget.
1798	6.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT‌
1799	Samme som for kategori B og C.
1800	6.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens
1801	Samme som for kategori B og C.
1802	6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens
1803	Samme som for kategori C.
1804	6.3.3. Frekvensregulering
1805	Samme som for kategori C.
1806	6.3.4. Begrænsningsfunktioner
1807	Samme som for kategori C.
1808	6.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1809	Samme som for kategori B og C.
1810	6.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1811	Samme som for kategori C.
1812	6.3.4.3. Systemværn
1813	Samme som kategori C.
1814	6.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav
1815	Delta effektbegrænser
1816	Samme som for kategori C.
1817	Reduktion af aktiv effekt ved høj vind
1818	Samme som for kategori C.
1819	6.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT‌
1820	Samme som for kategori C.
1821	6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt
1822	Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.
1823	6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg
1824	Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand
1825	til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet
1826	i figur 6.1.
1827

RfG: 18, 2, b)

RfG: 15, 6, d)

RfG: 15, 6, e)

Værdi: Energinet

RfG: 16,4

1828	I det skraverede område på figur 6.1 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil
1829	reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som
1830	kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkom-
1831	pensering.

1832
1833	Figur 6.1 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.
1834	Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti-
1835	onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q-
1836	kapabilitetskurve.
1837
1838	6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg
1839	Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde.

RfG: 21, 3, b)+c)

RfG: 18, 2, c)

1840

1841

1842

1843

Figur 6.2 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

1844

1845

6.4.2. Effektfaktorregulering

Samme som for kategori C.

1846

1847

6.4.3. Spændingsregulering

Samme som for kategori C.

1848

1849

6.4.4. Q-regulering

Samme som for kategori C.

1850

1851

1852

1853

1854

1855

6.4.5. (a) Synkrongeneratorer – yderligere krav

6.4.5.1. Generator

For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på bag- grund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1856

1857

1858

1859

1860

1861

6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer

For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskin- eller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers anlægsdesignstu- dier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

1862

1863

1864

1865

1866

1867

1868

1869

Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirk- somheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive regulerings- egenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerregulerin- gen.

1870

RfG: 19, 2, b)

1871

RfG: 19, 2, b)

1872

1873

1874

1875

1876

1877

1878

1879

1880

1881

1882

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

1892

1893

1894

1895

1896

1897

1898

1899

1900

1901

1902

1903

1904

1905

1906

6.4.5.3. Krav til magnetiseringssystem

De specifikke krav til og indstillinger for magnetiseringssystem og PSS aftales med elfor- syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.

Magnetiseringssystem

Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet.

Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske stan- dard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance".

I tilfælde af netforstyrrelser, der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiserings- egenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu.

Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og ind- stilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at overskride generatorens termiske grænser.

Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets beskyt- telsesfunktioner og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegenskaber uden udkobling af anlægget.

Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (gene- ratoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende og have en stigetid ("rise- time"), som defineret i DS/EN 00000-00-0, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magne- tiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tillades et tids- respons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af referencespændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referencespændingen.

1907

1908

1909

1910

1911

1912

1913

1914

1915

1916

1917

1918

1919

1920

1921

1922

1923

1924

1925

1926

1927

1928

1929

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939

1940

1941

1942

1943

Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som defi- neret i DS/EN 00000-00-0, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen.

RfG: 19, 2, b)

Power system stabilizer (PSS)

PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende.

Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i fre- kvensområdet 0,2 til 0,7 Hz.

Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvens- området 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvigel- ser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres.

Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hurtigere end 1 sekund.

Anlæggets naturlige dæmpning af ”local mode” effektoscillationer må ikke påvirkes nega- tivt af PSS-funktionen.

Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normaldrift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, føde- vandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspæn- dingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %.

PSS-udgangssignalet skal begrænses, så aktivering af PSS-funktionen ikke medfører en ændring af generatorspændingen større end ± 5 % af generatorens nominelle spænding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulatoren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner.

PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved udkobling af PSS– funktionen skal der afgives en alarm.

1944

1945

1946

1947

1948

1949

1950

6.5. BESKYTTELSE‌

6.5.1. Generelle krav

Samme som for kategori B og C.

Derudover påhviler det anlægsejer at sikre produktionsanlægget og mekaniske og elektri- ske følgevirkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymmetriske fejl i transmissionssystemet.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1951
1952	Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæggets
1953	specificerede øvrige egenskaber.
1954	6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger
1955	Samme som for kategori B og C.
1956	6.5.3. Krav til netbeskyttelse
1957	6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg
1958	For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elfor-
1959	syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.
1960	6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1961	Samme som for kategori C.
1962	6.5.4. Krav til detektering af ø-drift
1963	Samme som for kategori B og C.
1964	6.5.5. Jording
1965	Samme som for kategori B og C.
1966	6.6. ELKVALITET‌
1967	Samme som for kategori C.
1968	6.6.1. Grænseværdier
1969	6.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
1970	Samme som for kategori C.
1971	6.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg
1972	6.6.2.1. DC-indhold
1973	Samme som for kategori C.
1974	6.6.2.2. Spændingsubalance
1975	Samme som for kategori C.
1976	6.6.2.3. Flicker
1977	Samme som for kategori C.
1978	6.6.2.4. Harmoniske overtoner
1979	Samme som for kategori C.
1980	6.6.2.5. Interharmoniske overtoner
1981	Samme som for kategori C.
1982	6.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz
1983	Samme som for kategori C.
1984	6.6.3. Ansvarsfordeling
1985	Samme som for kategori C.

RfG: 14,5, d)‌‌‌‌‌‌

RfG: 15, 2, b) +

15, 2, d), ii) + 21,

3, d), vii) + 15, 2,

g), nr. i og ii.

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Mulig aktiv effektregulering	Værdi i forhold til Pn
Mulig reaktiv effektregulering	Værdi i forhold til Qn
Afbryderindikering i POC	Status
Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt

1986	6.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser
1987	Samme som for kategori C.
1988	6.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
1989	Samme som for kategori C.
1990	6.6.4. Målemetode
1991	Samme som for kategori C.
1992	6.7. Udveksling af information
1993	Samme som for kategori C.
1994	6.7.1. Krav til tidsstempling og opdateringstid
1995	Samme som for kategori C.
1996	6.7.2. Krav til informationsudveksling
1997	Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

1998	Tabel 6.1 – Krav til information, som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.
1999	6.7.3. Registrering af fejlhændelser
2000	Samme som for kategori C.
2001	6.8. SIMULERINGSMODELLER‌
2002	Samme som for kategori C.
2003	6.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION‌
2004	Samme som for kategori C.
2005	6.9.1. Krav til dokumentation
2006	Samme som for kategori C.
2007	6.9.2. Overensstemmelsesprøvninger
2008	Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gen-
2009	nemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvnin-
2010	ger, som skal gennemføres, omfatter:
2011
2012	• Frekvensrespons – overfrekvens
2013	• Frekvensrespons – underfrekvens
2014	• Frekvensregulering
2015	• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)
2016	• Arbejdsområde for reaktiv effekt
2017	• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)
2018	• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)
2019	• Q-regulering (kun elproducerende anlæg).
2020	Resultaterne for overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.

RfG: 35, 3

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

6.9.3. Overensstemmelsessimuleringer

RfG: 35, 3

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

• Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Dæmpning af svingninger (PSS)

2043

2044

2045

2046

2047

2048

2049

2050

2051

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, sådet påvises, at model og simuleringer er retvisende.

Resultaterne for overensstemmelsessimuleringerne skal fremlægges i en rapport.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

2052

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

2053

2054

2055

2056

2057

2058

2059

2060

2061

2062

2063

2064

2065

2066

2067

2068

2069

2070

2071

2072

2073

2074

2075

2076

2077

2078

2079

2080

2081

2082

2083

2084

2085

2086

2087

2088

2089

2090

2091

2092

2093

2094

2095

2096

6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem

Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktions- beskrivelser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som del af den samlede anlægsdokumentation.

Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et PQ-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik indeholdende funktionstider og ak- tiveringsniveauer.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magnetise- ringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier:

1. RMS-simulering af spændingsdyk i henhold til nedenstående funktion, hvor ma- skinens før-fejl-driftspunkt er defineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu:

a. Upoc(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af refe- rencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbsha- stighed.

Den udførte idriftsættelsestest skal indeholde nedenstående tests:

1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetise- ringsbegrænser. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for un- dermagnetiseringsbegrænser.

b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, lægges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt.

3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetise- ringsbegrænseren. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for over- magnetiseringsbegrænseren.

b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe- gyndelse af test, lægges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt.

4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for den tilladelige strømværdi for statorstrømsbegrænser. Te- sten udføres ved reducerede indstillinger.

5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved:

a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for

2097

2098

2099

2100

2101

2102

2103

2104

V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstillinger,hvor maski- nen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et ar- bejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstil- linger,hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed før ændring af omløbshastighed.

2105

2106

2107

2108

2109

2110

2111

2112

2113

2114

2115

2116

2117

2118

2119

2120

2121

2122

2123

2124

2125

2126

2127

2128

2129

2130

2131

2132

2133

2134

2135

2136

2137

2138

2139

2140

2141

6.9.5. Verifikationskrav PSS-funktion

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som doku- mentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbeskri- velser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede an- lægsdokumentation.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de anvendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem tilfredsstil- lende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med undta- gelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret:

1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af det samlede magnetiseringsanlæg i form af Bode plots for forstærkning og fase.

2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simule- ringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100

% af anlæggets nominelle effekt.

3. Generatornær kortslutning jf. afs. 6.1.3.2.

4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gen- nemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæg- gets nominelle effekt.

5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henhol- dende til nedenstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv):

a. Sinusfunktion, p(t) = 𝐴∙𝑆𝑖𝑛(𝜔∙𝑡), 𝐴=0,1 𝑝𝑢, 𝜔=2∙𝜋∙1/60 𝑟𝑎𝑑

b. Rampefunktion, p(t) = { 0 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,25∙𝑡 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 0 𝑠 < 𝑡 ≤ 4 s; 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 4 𝑠

c. Stepfunktion, p(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:

1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”off-grid” ved nominel omløbshastighed og -terminalspænding.

2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”on-grid” ved et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0 som muligt.

2142	3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen.
2143	4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Te-
2144	sten gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 %
2145	af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deakti-
2146	veret.
2147	5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi.

Idriftsættelsestilladelse

Midlertidig nettilslutningstilladelse

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

2148

2149

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 6.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

2150

2151

BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B

2152

2153	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1)‌‌‌
2154	Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sendes
2155	til elforsyningsvirksomheden.

2156 Identifikation

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnr.:
Anlægsejers e-mail:

Andet*

vant:

Fabrikant/model:

2157 Beskrivelse af anlægget

Primær energikilde:

Brændsel

Angivelse af brændsel, hvis rele-

Inverterbaseret

Motor

Kombianlæg

Gasturbine

Dampturbine

Sol

Vind

Elproducerende anlæg

Synkront produktionsanlæg

Type:

Energikonverteringsteknologi:

*Beskriv type:


Spænding i POC (Uc):
Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for an- lægget? Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, on- linemåling, ejergrænser og driftsle- dergrænser? Henvisning til dokument:	Ja Nej

2158

2159

B1.1.2.1. Generatorinformation

Afsnittet kan undlades for inverterbaserede produktionsanlæg.

Fabrikant:

Type/Model:

Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske stan- darder?:

- DS/EN60034-1, "Rotating electri- cal machines – Part 1: Rating and performance", 2004

- DS/EN60034-3, "Rotating electri- cal machines – Part 3: Specific re- quirements for turbine-type syn- chronous machines", 1995

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Nej

Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator?

2160

2161

2162

B1.1.2.2. Generatordata

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Beskrivelse	Symbol	Enhed	Værdi
Nominel tilsyneladende effekt (1 p.u.):	Sn	MVA
Nominel spænding (1 p.u.):	Un	kV
Nominel frekvens:	fn	Hz
Nominel effektfaktor (cosφ):	cosφn	-
Nominel minimum reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmin,n	MVAr
Nominel maksimal reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmax,n	MVAr
Synkronhastighed:	nn	Rpm
Total inertimoment for roterende masse (generator, drivsystem etc.):	Jtot	kg⋅m2
Inertimoment for generator:	JG	kg⋅m2
Inertimoment for drivsystem:	JD	kg⋅m2
Rotorens type:	-	-	Udprægede poler Rund rotor
Stator resistans pr. fase:	Ra	p.u.
Temperatur for resistans:	TR	ºC
Statorspredningsreaktans pr. fase:	Xad	p.u.
Synkron reaktans, d-akse:	Xd	p.u.
Transient reaktans, d-akse:	X’d	p.u.
Subtransient reaktans, d-akse:	X’’d	p.u.
Mættet synkron reaktans, d-akse:	Xd,sat	p.u.
Mættet subtransient reaktans, d- akse:	X”d,sat	p.u.
Synkron reaktans, q-akse:	Xq	p.u.
Transient reaktans, q-akse:	X’q	p.u.
Subtransient reaktans, q-akse:	X’’q	p.u.
Transient åben-kreds tidskonstant, d-akse:	T’d0	s
Subtransient åben-kreds tidskon- stant, d-akse:	T’’d0	s
Transient åben-kreds tidskonstant, q-akse:	T’q0	s

Subtransient åben-kreds tidskon- stant, q-akse:	T’’q0	s
Potier reaktans:	Xp	p.u.
Mætningspunkt ved 1,0 p.u. spæn- ding:	SG1.0	p.u.
Mætningspunkt ved 1,2 p.u. spæn- ding:	SG1.2	p.u.
Reaktans, invers-komposant:	X2	p.u.
Resistans, invers-komposant:	R2	p.u.
Reaktans, nul-komposant:	X0	p.u.
Resistans, nul-komposant:	R0	p.u.
Er generatorens stjernepunkt jor- det?	-	-	Ja Nej
Hvis ja, jordingsreaktans:	Xe	Ohm
Hvis ja, jordingsresistans:	Re	Ohm
Generatorens kortslutningsforhold (Nominel):	Kc	p.u.

2163
2164	B1.1.2.3. Magnetiseringssystem
2165	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er magnetiseringssystemet i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical ma- chines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" - DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchro- nous machines – Section 3: Dynamic performance".		Ja Nej
Er produktionsanlægget udstyret med et magnetiseringssy- stem, som specificeret i afsnit 4.4.5?		Ja Nej
	Er der vedlagt detaljeret dokumentation for magnetiserings-		Ja
systemet?		Nej
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2166

2167

2168

2169

B1.1.2.4. Maskin- eller anlægstransformer

Fabrikant:

Type/Model:

Er der vedlagt detaljeret dokumentation for transformer?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2170

Forbliver anlægget tilsluttet ved spændingsfasespring på 20 grader i POC?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2171

2172

Tolerance over for frekvens- og spændingsafvigelser B1.1.3.1. Fasespring ‌

2173

2174

B1.1.3.2. Driftsområde for spænding og frekvens

Er anlægget i stand til at opretholde driften inden for spændings- og frekvensområdet på figur 4.1 samt producere kontinuert inden for nor- maldriftsområdet?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2175

2176

B1.1.3.3. Frekvensændring

Forbliver anlægget tilsluttet ved frekvensændringer på 2,0 Hz/s i POC?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2177 B1.1.3.4. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Er reduktionen i aktiv effekt ved underfrekvens mindre end grænsen

Ja Nej

specificeret i afsnit 4.1.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2178

2179 Tolerance over for spændingsafvigelser

Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsdyk, som specificeret i afsnit 4.1.3.3? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
Forbliver produktionsanlægget tilkoblet det kollektive elforsyningsnet ved spændingsstigninger, som specificeret i afsnit 4.1.3.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:	Ja Nej
2180
2181	B1.1.4.1. Reaktiv tillægsstrøm
2182	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Leverer det elproducerende anlæg reaktiv tillægsstrøm, som specificeret i afsnit 4.1.3.3 (b)?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2183 Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg

Sker indkobling og synkronisering som specificeret i afsnit 4.2? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej
Er det muligt at omgå den automatiske synkronisering? Hvis Nej, henvisning til dokumentation:		Ja
	Nej

2184
2185	Regulering af aktiv effekt
2186	B1.1.6.1. Frekvensrespons - Overfrekvens

Er produktionsanlægget udstyret med en frekvensresponsfunktion for overfrekvens, som specificeret i afsnit 4.3.1?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2187

2188

2189

B1.1.6.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

Er produktionsanlægget udstyret med en absolut-effektbegrænserfunk- tion, som specificeret i afsnit 4.3.2.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2191
2192	Regulering af reaktiv effekt
2193	B1.1.7.1. Arbejdsområde

2190

2194

B1.1.6.3. Gradient-effektbegrænser

Er produktionsanlægget udstyret med en gradient-effektbegrænser, som specificeret i afsnit 4.3.2.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved Pn og varierende driftsspændinger, som specificeret i afsnit 4.4?‌

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

Kan produktionsanlægget levere reaktiv effekt ved varierende aktiv ef- fekt, som specificeret i afsnit 4.4?

Hvor findes dokumentation for, at kravene er overholdt?

Ja Nej

2195 B1.1.7.2. Effektfaktorregulering

Er produktionsanlægget udstyret med en effektfaktorreguleringsfunk- tion, som specificeret i afsnit 4.4.2?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Nej

2196

2197

2198

B1.1.7.3. Automatisk effektfaktorregulering

Er produktionsanlægget udstyret med en automatisk effektfaktorregule- ringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.3?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2199

2200

B1.1.7.4. Q-regulering

Er produktionsanlægget udstyret med en Q-reguleringsfunktion, som specificeret i afsnit 4.4.4?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2201

2202

Elkvalitet

Er emissionsværdierne beregnet?

Ja Nej

Er emissionsværdierne målt?

Ja Nej

Er der vedlagt en rapport med dokumentation for, at beregningerne eller målingerne overholder emissionskravene?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2203

2204 B1.1.8.1. Hurtige spændingsændringer

Overholder produktionsanlægget grænseværdien for hurtige spændings- ændringer angivet i afsnit 4.6.1.1?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2205
2206	B1.1.8.2. DC-indhold
2207	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Overstiger DC-indholdet ved normaldrift 0,5 % af den nominelle strøm?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2208
2209	B1.1.8.3. Spændingsubalance
2210	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er anlægget balanceret 3-faset?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2211
2212	B1.1.8.4. Flicker
2213	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er flickerbidraget for hele produktionsanlægget under den grænse- værdi, der er angivet i afsnit4.6.2.3?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2214
2215	B1.1.8.5. Harmoniske overtoner
2216	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er alle de harmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under de grænseværdier, der er angivet i afsnit 4.6.2.4

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:
2217
2218	B1.1.8.6. Interharmoniske overtoner
2219	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er alle de interharmoniske overtoner for hele produktionsanlægget under grænseværdierne, der er angivet i afsnit4.6.2.5?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2220
2221	B1.1.8.7. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz
2222	Afsnittet skal kun udfyldes for elproducerende anlæg.

Er emission af forstyrrelser med frekvenser i intervallet 2-9 kHz mindre end 0,2 % af In, som det kræves i afsnit4.6.2.6?

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2223

2224 Beskyttelse

Er anlægget beskyttet med de funktioner, der kræves i afsnit 4.5.3? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2225

2226

2227

B1.1.9.1. Ø-drift-detektering

Er anlægget beskyttet med de funktioner, der kræves i afsnit 4.5.4? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2228	B1.1.9.2. Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone
2229	produktionsanlæg
2230	Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Anvendes synkronunderspændingsrelæ?

Ja Nej

Anvendes overstrømsrelæ?

Ja Nej

Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

2231 Krav til informationsudveksling

Kan anlægget udveksle information, som det kræves i afsnit 4.7? Hvis Ja, henvisning til dokumentation:

Ja Nej

2232

2233 Underskrift

Dato:
Installatørfirma:
Idriftsættelsesansvarlig:
	Underskrift (idriftsættelses-
	ansvarlig):
Anlægsejer:
Underskrift (anlægsejer):

2234

2235

2236

2237	Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2)‌
2238	Dokumentationen udfyldes med data for produktionsanlægget efter idriftsættelsestids-
2239	punktet og sendes til elforsyningsvirksomheden.

2240 Identifikation

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN-nummer):
Anlægsejer navn og adresse:
Anlægsejer telefonnr.:
Anlægsejer e-mail:
2241
2242	Regulering af aktiv effekt
2243	B1.2.2.1. Regulering af aktiv effekt ved overfrekvens

Er frekvensresponsfunktionen for overfrekvens aktiveret?

Hvis Ja, med hvilke indstillingsværdier? Frekvenstærskel (fRO):

Statik:

Tid til ø-drift-detektering (minimum responstid):

Ja Nej

2244

Ja Nej

Styres online

2245 B1.2.2.2. Absolut-effektbegrænserfunktion

Er absolut-effektbegrænserfunktionen aktiveret?

Hvis Ja, med hvilken værdi?

2246

Document Metadata

Table of Contents

VERSIONSLOG‌

Document Metadata