Standardvilkår for ydelser fra Forskerservice
15. juni 2020 |
Forskerservice |
Standardvilkår for ydelser fra Forskerservice
1. Indledende bestemmelser
Disse Standardvilkår gælder for alle ydelser leveret af Forskerservice i og uden for kontrakt.
Den til enhver tid gældende udgave af Standardvilkårene finder anvendelse. For ydelser leveret inden for kontrakt skal ændring af Standardvilkårene skriftligt varsles med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og accepteres af kunden. Accepterer kunden ikke en varslet ændring af Standardvilkårene, kan Forskerservice bringe aftalen til ophør med virkning fra datoen for ikraft- træden af den varslede ændring af Standardvilkårene.
2. Fortolkning
Inden for kontrakt supplerer Standardvilkårene øvrige aftaler, herunder aftale om dataadgang, brugeraftale og autorisationsaftale som et ligeværdigt dokument.
I tilfælde af indbyrdes modstrid mellem Standardvilkår og øvrige dele af aftalegrundlaget, har nærværende Standardvilkår altid forrang for øvrige dele af aftalegrundlaget.
3. Tilbud fra Forskerservice
Tilbud om ydelser fra Forskerservice er gældende i 4 uger fra tilbuddets datering.
Forskerservice forpligter sig til at kontakte kunden, hvis den faktiske pris for oprettelse af data- adgangen overstiger den estimerede med mere end 50 %, således at kunden kan afgøre, om opgaven skal færdiggøres som aftalt, eller om opgavens omfang evt. skal reduceres.
Det faktiske tidsforbrug og dermed den faktiske pris for oprettelse af dataadgangen kendes først ved opgavens afslutning.
4. Fortrydelsesret
Aftale om ydelser leveret af Forskerservice er bindende. Kunden har ingen fortrydelsesret i for- bindelse med levering af data og Forskerservice kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab.
5. Forskerservice’ ansvar
Forskerservice indestår ikke for rigtigheden af data og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab.
Forskerservice er ikke ansvarlig for kundens og dennes eventuelle medkontrahenters eventuelle tab, direkte såvel som indirekte, som følge af fejl eller mangler i data, fejl opstået ved bearbejd- ning af data eller forsinkelse med levering af opgaven.
Fejl, som det ikke kan dokumenteres er forårsaget af Forskerservice, udløser afregning i henhold til afsnit 8, Vederlag.
Fejl, som det kan dokumenteres er forårsaget af Forskerservice, rettes af Forskerservice uden omkostninger for kunden, forudsat at kunden skriftligt har informeret Forskerservice om fejlen indenfor 3 måneder efter modtagelse af data.
6. Kommunikation
Kommunikation mellem Forskerservice og kunden sker via mail.
Møder på opfordring fra kunden afholdes kun undtagelsesvist og afregnes efter gældende time- takst.
7. Leveringstid
Såfremt Forskerservice’ færdiggørelse af opgaven er afhængig af kundens levering af data, andet materiale eller informationer, vil leveringsforsinkelse fra kundens side medføre, at Forskerser- vice’ leveringstid, som denne er særskilt aftalt, tilsvarende forrykkes. Forskerservice kan ikke holde ansvarlig for eventuelle tab.
Forskerservice vil efter 14 dage fra aftalt tidspunkt for kundens levering rykke for materiale før- ste gang. Efter tredje rykker for materiale forbeholder Forskerservice sig ret til at bringe kon- trakten til ophør uden yderligere varsel. Forskerservice kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab.
8. Vederlag
Forskerservice’ prispolitik er fastsat med det formål at sikre, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven.
De gældende priser vil fremgå af hjemmesiden. Alle oplyste priser er i danske kroner og eksklusiv moms.
Forskerservice fakturerer den tid, der medgår til opgavens løsning i henhold til gældende time- takst. Opgavens løsning dækker behandling af ansøgning, rådgivning før og efter behandlingen af ansøgningen, opdatering af data og lignende.
Betaling for brug af øvrige ressourcer, herunder brug af plads (GB), brugergebyr og software- licenser, afregnes i henhold til gældende priser på hjemmesiden.
9. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser er netto 30 dage fra faktureringsdato.
Ved forsinket betaling udsendes rykkerskrivelser, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Gældsstyrelsen til inddrivelse. Kunden kan ikke indgå aftaler med Forskerservice, hvis udestående fordringer ikke ses betalt.
Forskerservice er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker samt mo- rarenter i henhold til gebyrloven. P.t. udgør dette gebyr 100 kr.
10. Forskerservice’ adgang til at bearbejde, offentliggøre og kommentere materialet
Forskerservice forbeholder sig retten til at bearbejde, offentliggøre og kommentere det leve- rede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Forskerservice mener kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende.
11. Misbrug
Såfremt der konstateres misbrug eller misligholdelse af vilkår for dataadgang af brugere kan såvel dataadgang som brugeraftale bortfalde permanent.
Bruger kan ikke kræve erstatning som følge af tab såfremt der konstateres misbrug eller mislig- holdelse.
12. Videregivelse af data
Med mindre andet er anført i aftalen må personhenførbare data videregives til tredjemand uden forudgående skriftlig aftale med Forskerservice, da dataansvaret overgår til kunden ved videre- givelsen fra Forskerservice. Dette er også gældende efter udløb af den indgåede aftale.
Ikke personhenførbare data kan frit anvendes af kunden. Ved anvendelse af det leverede mate- riale skal Forskerservice nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik, og i det omfang som betinges af formålet.
13. Kundens brug af eksterne konsulenter
Hvis kunden ønsker at gøre brug af en ekstern konsulent til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af materialet, der indsendes til Forsker- service. Hvis der er tale om personhenførbare oplysninger, skal der være indgået en databe- handleraftale mellem kunden og konsulenten. Kunden er til enhver tid ansvarlig for at tilsikre oprettelsen og overholdelsen af den indgåede databehandleraftale.
Kunden skal på forlangende dokumentere over for Forskerservice, at bestemmelserne i de mel- lem kunden og Forskerservice indgåede aftaler samt disse Standardvilkår også sikres overholdt af konsulenten.
14. Forskerservice’ anvendelse af underleverandører
Forskerservice er berettiget til at anvende underleverandører og disse kan udføre hele eller dele af Forskerservice’ ydelse. Forskerservice er ikke forpligtet til at orientere om evt. anvendelse af underleverandører med mindre dette er aftalt.
Forskerservice indestår for tilsikring af relevante og til enhver tid gyldige og juridiske bin- dende forpligtende aftaler med eventuelle underleverandører.
Forskerservice indestår ligeledes for rigtigheden og kvaliteten af de leverede ydelser.
15. Fortrolighed
Forskerservice forbeholder sig retten til, i forbindelse med udarbejdelse af statistikudtræk, at anonymisere data i nødvendigt omfang for at hemmeligholde oplysninger om personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der anonymiseres efter inden for de forskellige statistik- områder, er fortrolig. På Forskermaskinen er data pseudonyme. Ved videregivelse af register- data, der er underlagt særlig lovgivning, fx lægemiddelstatistikregisteret, foretager Forskerser- vice anonymisering i samarbejde med kunden.
16. Anvendelse af Sundhedsdatastyrelsens logo
Anvendelse af Sundhedsdatastyrelsens navn og logo må alene ske efter forudgående skriftlig aftale.
17. Rettigheder over data
Ved levering af statistikudtræk overgår rettighederne over udtrækket først til kunden, når leve- rancen er betalt.
18. Tavshedspligt
Af hensyn til offentlige og private interesser er Forskerservice underlagt tavshedspligt. Alle hen- vendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Forskerservice behandles med fuld diskretion, medmindre andet aftales mellem kunden og Forskerservice.
Forskerservice er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af offentlighedsloven
- med de undtagelser der gælder for Forskerservice’ virksomhed.
19. Opsigelse
Aftaler kan opsiges med 3 måneders varsel ved udgangen af en måned. Aftale om dataadgang opsiges med 1 måneds varsel.
20. Ophævelse
Aftaler kan ophæves i tilfælde af den anden parts misligholdelse.
21. Ophør og ophørsopgørelse
Kundens adgang til og begrænsningerne for at videregive eller offentliggøre forarbejdet eller uforarbejdet materiale består, uanset om aftalen bringes til ophør og årsagen hertil (opsigelse eller ophævelse).
Ved ophør uanset årsagen foretager Forskerservice en opgørelse over den på opgaven anvendte tid, inkl. eventuelle ophørsforanstaltninger, for hvilken der fremsendes faktura.
22. Ændringer
Eventuelle ændringer til indgåede aftaler skal ske skriftligt og vedlægges aftalen som tillæg.
I tilfælde af opdateringer af nærværende Standardvilkår vil disse fremgå af Forskerservice’ til enhver tid aktuelle hjemmeside.
23. Gyldighed og forrang
Hvis en bestemmelse i nærværende Standardvilkår ikke kan håndhæves eller må anses for at være ugyldig, berøres de øvrige standardvilkårsbetingelser og øvrigt aftalemateriale ikke. Par- terne skal indlede forhandlinger med henblik på at erstatte vilkårsbetingelsen med en tilsva- rende bestemmelse, som kan håndhæves og er gyldig, hvor dette er muligt.
24. Lovvalg
Forholdet er undergivet dansk ret. Retskreds er Københavns Byret.
Opstår der en tvist Parterne imellem i forbindelse med nærværende standardvilkår eller øvrigt aftalemateriale, herunder vedrørende fortolkning og anvendelse af leveret materiale, skal Par- terne loyalt indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.