Fagligt Center
Fagligt Center
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Rapport
Tilsynets formål
Tilsynet skal sikre, at den interne skole giver et undervisningstilbud, der følger folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser.
A. Navn, skolekode og overenskomstpart på Dagbehandlingstil- bud | |
Skolekode 101 594 Skolen ved Sorte Hest har siden 2002 haft undervisningsoverenskomst med Københavns Kommune. | |
B. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: | C. Samarbejdsrelationer med lokale skoler |
Københavnske elever betjenes af den sagsansvarlige psykolog fra elevens bopælsområde. Udenbys elever af PPR på Ve- sterbro/Valby/ Kgs.. Enghave | Skolen ved Sorte Hest (SVSH) priorite- rer samarbejdet med partnerskolen Vesterbro Ny Skole (VNS) højt. Skolen ser et stort potentiale i de man- geartede gevinster som et godt samar- bejde genererer. Både set fra elever- nes synspunkt, men også for alle de in- volverede faggrupper, pædagoger, læ- rere og ledere. Skolen er meget opmærksomme på deres egen rolle i samarbejdet. Skolen besidder en ekspertviden på special- området, som de ønsker at gøre til- gængelig for partnerskolen. Dette |
Oplysning om institutionen:
3. december 2019
Sagsnummer 2017-0058091
Dokumentnummer 0000-0000000-0
Fagligt Center Visitation og Tilsyn Xxxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
EAN-nummer 5798009386311
omfatter bl.a. at give medarbejder- gruppen på partnerskolen ny viden og flere værktøjer i det daglige arbejde med eleverne. Udover at det påvirker elevgruppen på VNS positivt, giver det partnerne et fælles sprog og en lettere samarbejdsproces, når SVSH tilbage- sluser egne elever til folkeskolen. Gen- nem mange år har SVSH haft et samar- bejde omkring fysikundervisning af skolens egne elever på VNS. VNS stiller lokaler til rådighed og SVSH aflønner to af folkeskolens fysiklærere for at forberede og varetage selve fysikun- dervisningen i to lektioner om ugen. VNS er SVSH behjælpelige ved afhol- delse af FP9. Dette kan i praksis være en god hjælp, både i forhold brug af lo- kaler, men også som sparringspartnere ved praktisk afvikling af prøver. Derudover begyndte skolerne for 4-5 år siden at samarbejde på ledelsesplan i form af vidensdeling, erfaringsud- veksling og faglig udvikling. SVSH har afholdt kurser, hvor der har været inviteret personale fra VNS med, disse kurser har alle været om- handlende undervisning af børn med problemskabende adfærd. | |
D. Institutionsbeskrivelse | |
Dagbehandlingsskolen har indskrevet 47 elever på tilsynsdagen. Skolen er beliggende i Sorte Hest-kvarteret på Vesterbro i en gammel fa- briksbygning. Der er en del mindre grupperum på skolen, men alle afde- linger har lokaler, der henvender sig til fællesundervisning. I alle tilfælde forefindes der her projektorer med mulighed for brugen af digitale me- dier. |
Skolen har en normering på ca. én voksen pr. to elever, og det er derfor muligt for eleverne at få hjælp til det, som er svært – hvad enten det er fagligt eller socialt. Skolen har speciale i at arbejde med børn med for- skellige udviklingsforstyrrelser. |
E. Målgruppebeskrivelse: |
Elevgruppen Elevgruppen er børn i den skolepligtige alder, der ved indskrivningstids- punktet befinder sig i alderen 7-15 år. Der kan dog dispenseres i særlige tilfælde. Med hensyn til problematik, er elevgruppen meget blandet. Der er dels tale om elever med forskellige former for diagnosticerede udviklingsfor- styrrelser (ADHD, Autisme mm.), dels om elever hvis vanskeligheder til- skrives belastende opvækst- og familieforhold. Fælles for mange af sko- lens elever er dog en kortere eller længere række uheldige oplevelser af mødet med skolesystemet, ofte præget af hyppige skoleskift. Den blandede elevgruppe opleves som en resurse i det pædagogiske ar- bejde. Det åbner mulighed for at arbejde med den enkelte elevs forstå- else af, og respekt for sine egne og andres forskellige svagheder og styr- ker. |
Personale og undervisning:
A. Beskrivelse af lærere og ledelse |
Der er på undervisningstilbuddet foruden ledelsen ansat 13folkeskole- lærere, 8pædagoger og 6 medhjælpere. Det ses af oversigten over per- sonalets kompetencer, at det undervisende personales samlede under- visningskompetencer dækker folkeskolens fag. |
Lederens navn og funktion samt primære uddannelse: Leder er læreruddannet. |
B. Beskrivelse af undervisningen generelt |
Forefindes undervisningsplaner indeholdende undervisningstid og - forløb: Ja: X Nej: |
Undervises der i fuld fagrække og fuldt timetal: Ja. |
Fritagelser for fag, prøver samt lægeerklæringer ved nedsat undervis- ningstid: Skolens ledelse er informeret om reglerne forbundet hermed. Undervis- ningstiden kan for den enkelte specialundervisningselev kun nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Udgiften til disse lægeerklæringer afholdes af skolen, og skal til en hver tid være tilgængelige for tilsynet. Fritagelse for fag Fritagelse for et eller flere af folkeskolens fag kan ikke træde i stedet for at give en elev relevant støtte, herunder specialundervisning. Efter bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand kan en elev fritages for undervisning i et fag, hvis en elev har usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget. Reg- lerne om fritagelse for et eller flere af folkeskolens fag - dog ikke dansk og matematik - tager sigte på de situationer, hvor funktionsvanskelighe- der på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget. Eleven skal have anden relevant undervisning i de frigjorte timer. Inden der træffes beslutning om helt at fritage en elev for et fag, bør ind- holdet i og målet for elevens læring i faget forsøges tilpasset elevens for- udsætninger. Følgende tre betingelser skal være opfyldt: forældrene skal samtykke til fritagelsen, afgørelsen skal træffes på baggrund af en aktuel pædagogisk-psykolo- gisk vurdering, eleven skal have anden undervisning i stedet for det fag, eleven frita- ges for. |
National trivselsmåling: SvSH gennemfører alle obligatoriske nationale trivselsmålinger |
Nationale test: Alle elever afholder de obligatoriske og frivillige nationale test |
Folkeskolens 9.-klasseprøver: havde ved folkeskolens prøver maj/juni 2019 7 elever til folkeskolens af- gangsprøver. Eleverne aflagde i gennemsnit 6,7 ud af 8 mulige bundne afgangsprøver med et karaktergennemsnit på 5,5. |
Beskrivelse af undervisningsmidler og materialer, herunder it-udstyr: SvSH bruger IT i undervisningen, og ved skolestart får hver elev sin egen arbejdsplads med computer. Klasserne har også iPads til brug i under- visningen. Skolen har adgang til en lang række digitale læremidler som fx Xxxxxxxxx.xx og Clio-online. Det ses på dagen, at skolens lærere bru- ger Meebook som platform for undervisningen. |
C. Indhentet materiale før tilsynsbesøg: |
Der er indhentet følgende dokumenter: Oversigt over undervisningspersonalet, herunder lærernes linje- fagskompetencer Oversigt over elever med angivelse af klasse samt skolealder Skemaer for klasser/ enkelte elever, der evt. undervises i hjem- met Beskrivelse af samarbejde med prøveretsskole Timefordelingsplan for skoleåret 2018/19 Standpunktskarakterer for 8-9 klasses elever Liste over afgangselever/ tilmeldte prøver maj/juni 2020 Dispensationer for fag, prøve og reduceret skema efter lægeer- klæring |
Beskrivelse af forhold for det enkelte barn:
A. Undervisningsstedets notater vedrørende den enkelte |
Elevplaner: |
Det vurderes, at de fremviste eksempler på elevplaner er fine, og lever op til bekendtgørelsen om digitale elevplaner. |
B. Magtanvendelse i forbindelse med undervisningen |
Hvordan arbejdes der med området: SvSH følger Københavns Kommunes vejledning for brugen af magtan- vendelser i folkeskolen. har generelt meget få magtanvendelser, og alle |
indberetninger om magt godkendes af tilsynet. Det vurderes, at skolen arbejder kvalificeret med området. Skolen har i mange år benyttet sig af Xx Xxxxxxxx Xxxxxx konsulentbi- stand og afholdt kurser omhandlende: - Low arousal approach, konflikthåndtering i arbejdet med elever med særlige behov - Udviklingsforstyrrelser, neuropsykologi og neuropædagogik - Stress og stress-sænkende pædagogik - Pædagogisk ansvar - Spændingsfeltet mellem pædagogik og behandling |
Beskrivelse af tilsynsbesøg:
A. Observationer af undervisningen |
Tilsynet har bestået af et undervisningstilsyn med indskolings, mellem- trins og udskolingsafdelingerne. 09.00-09.45 Dansk med indskolingsafdelingen (1-3 klasse). Afdelingen rummer på dagen 6 elever ud af 7 mulige, idet en elev er fra- værende grundet overgang til andet tilbud. Eleverne ses samlet omkring indskolingens fællesbord, og en lærer orienterer her kort eleverne om- kring indholdet af dagens program, og lektionens læringsmål. De er: ” jeg kan fortælle, hvordan jeg oplever fortællingen” og ”jeg kan beskrive personer”. En enkelt elev efterlyser undervejs i lærerens orientering et tredje mål, da eleverne øjensynligt plejer at have tre mål, og det vurde- res på denne baggrund, at eleverne er vant til at arbejde målstyret. Ele- verne er i gang med et fagligt emne ”Xxxxxx Xxxxxxxx”, og har dagen før tegnet tegninger til oplæsningen af bogen ”Xxxxx Xxxxxxxxxxx”. Disse tegninger fremvises nu af læreren, og alle elever får hver især lov til at fortælle lidt om deres egen tegning til de andre elever. Læreren benytter Meebook som platform for undervisningen, og læ- ringsmål og lektionens faglige indhold fremgår således på klassens Smartboard. Læreren understøttes i sin undervisning af tre kolleger, der sidder fysisk meget tæt på de elever, der har brug for dette – fx ved at holde en arm om dem for at give dem ro, eller ved at give dem massage for at holde arousel. Der tales om hvad eleverne kunne lide/ikke lide |
ved historien, og de fleste elever byder godt ind. Eleverne virker helt in- differente med tilsynets tilstedeværelse, og det observeres, at der er en god ro omkring undervisningen – ligesom eleverne er gode til at række fingrene op og vente på tur. Der skiftes efter ca. 10 minutter aktivitet til nu at tale om personkarak- teristik ud fra et billede. Der laves en øvelse med eleverne, hvor de skal gætte en person på et billede, som de ikke selv kan se – udelukkende baseret på de andre elevers beskrivelse. Eleverne synes det er sjovt. Kl.09.28 stilles eleverne den opgave, at de skal udarbejde en personka- rakteristik af Xxxxx Xxxxxxxxxxx, og de fordeler sig til dette arbejde sig rundt i de grupperum, som indskolingsafdelingen råder over. Eleverne skal lave karakteristikken på et personkort, der også er udleveret af læ- reren. Der arbejdes med karakteristikken i præcis 10 minutter, hvoref- ter eleverne samles omkring fællesbordet igen. læreren spørger ind til, hvad eleverne har lært i lektionen, og opfyldelsen af læringsmålene xxx- xxxxxx efterfølgende ved at eleverne markerer egen læring efter thumbs up eller down-metoden. Afslutningsvist tales der om hvad eleverne skal øve sig på til næste gang. En Timetimer markerer kl. 09.45, at lektionen er slut, og eleverne skal udenfor for at have noget luft. 09.45-10.10 Elevpause Kl.10.10-10.35 Historie med mellemtrinnet (4-7.klassetrin). Fire elever er til stede i lek- tionen, sammen med en lærer og to pædagoger. Dagens læringsmål gennemgås kort ved at de læses højt (fra Meebook) af en af eleverne, og dagens plan beskrives også. Der arbejdes med em- net USA, og lektionen er bygget op, så den starter med lektionens mål, og et review på hvad eleverne lærte i sidste lektion. Herunder skiftes der kort fra Meebook til padlet, og til de noter, der her er noteret fra sidste lektion. Der arbejdes med herefter med - og tales om USA´s stater ud fra et kort på tavlen. Derefter trækker eleverne hver en vilkårlig, af læreren udklip- pet stat, som de så skal placere korrekt på et kort over USA efterføl- gende. Der fortsættes med dette indtil alle stater er placeret korrekt på kortet. Eleverne på mellemtrinnet har arbejdspladser i mange af de små rum som afdelingen råder over, men selv fællesundervisningen foregår i et godt indrettet fællesundervisningslokale med nye lækre møbler, Smart- board og en behagelig belysning. 10.35-11.30 Engelsk med 9.klasse. Tre elever arbejder med grammatik, og klassens lærer beder indledningsvist kort, på engelsk, eleverne om at beskrive hvad de hver især ønsker at arbejde videre med i forbindelse med egne mål for arbejdet med den engelske grammatik. |
Efterfølgende laver eleverne en kort øvelse, hvor de træner ordforråd i programmet ”Draw”. Kl.10.50 skifter undervisningen karakter, og der ta- les om hvad eleverne læste om i forrige lektion. Dette foregår på en blan- ding af dansk og engelsk. Læreren læser en kort tekst ”The Buffalo”, og der tales om teksten undervejs - nu primært på engelsk, selvom flere ele- ver udelukkende svarer på dansk. Kl. 11.04 overgår aktiviteten til en dia- log om USA, og eleverne ser en kort film fra YouTube om europæernes syn på USA. Der tales efterfølgende om filmen og hvad der siges. Under- visningen afsluttes kl.11.18. 11.30-11.50 Frokost med skolens elever fra udskolingen. 12.50-13.10 Gennemgang af Meebook og elevplaner/årsplaner med SvSHs superbru- ger af programmet. Her gennemgås forskellige eksempler på årsplaner, undervisningsforløb og elevplaner. Brugen af Meebook er fuldstændig implementeret på SvSH vurderes det, og det fremviste materiale er fuldt ud overbevisende. 13.10-14.00 Samfundsfag med 8.klasse under temaet ”hvad bestemmer EU”. Tre ele- ver undervises i lektionen af en lærer og en pædagog. Lektionens program gennemgås hurtigt for eleverne, og dette ses også fremgå af Meebook. Der tales ligeledes om, hvad eleverne lærte i sidste lektion. Læringsmålene for lektionen benævnes ligeledes. De er fx: ”eleven kan kende til, hvad et grænseoverskridende problem er”. Undervisningsma- terialet er fra Clio, og eleverne udleveres dele heraf i kopi, som der skal arbejdes i. Inden det kommer dertil, vises eleverne en kort film fra xx.xx om emnet, og eleverne udfordres i deres egen forforståelse omkring hvad EU egentlig bestemmer. Det ses generelt, at undervisningen følger en god didaktisk model, der er sammenlignelig med store dele af under- visningen i de andre klasser, hvori tilsynet har observeret på dagen. Kl.12.43 bipper TimeTimeren, og eleverne gives en kort pause, hvor der spilles tegn og gæt med samfundsfaglige begreber fra undervisningen. 13.00-14.30 Tilsynsmøde mellem Tilsynsførende og skolens ledelse. Her tales der om dagens observationer og om denne rapports fokusområder. Der tales ydermere om Meebook, nye regler om ulovligt fravær, den nye prøvebe- kendtgørelse for 8.klassesprøven og lægeerklæringer i forbindelse med reduceret skema |
Tilsynet:
A. Hvem har foretaget tilsynet |
Navn: Xxxxx Xxxx |
Stilling: Tilsynsførende |
Kontaktoplysninger: |
Dato for tilsyn: 20.11.2019 |
B. Helhedsindtryk |
Vurderinger: Jeg finder, at dagbehandlingstilbuddet Skolen ved Sorte Hest giver et undervisningstilbud, der følger folkeskoleloven og tilhørende bekendt- gørelser. Den observerede undervisning har generelt fremstået både lærings- målsfokuseret og godt tilrettelagt efter en relevant didaktisk relations- model. Undervisningen har på dagen en struktur, der fremstår klar for eleverne. Det vurderes, at det trods elevernes særlige undervisnings- mæssige behov, fuldt ud lykkes for skolens lærere at opsætte tydelige læringsmål for eleverne. Dette vurderes positivt, idet elever med sær- lige undervisningsmæssige behov i høj grad har brug for fællesgørelse og tydeliggørelse af, hvad der er centralt stof i undervisningen, og hvad der er det nye stof. Jeg finder desuden, at XxXXx undervisere lykkes særdeles godt med at nedbryde undervisningens program ned i kortere og mere varierede |
aktiviteter, hvilket tydeligt hjælper målgruppen med at holde både arousal og opmærksomhed på det faglige stof. Samlet set fremstår SvSH på dagen som et over middel solidt og kompe- tent specialundervisningstilbud til målgruppen. Tilsynet har dog et par enkelte reservationer i forhold til dels den læ- ringsfremmende kultur på mellemtrinnet, og til elevernes brug af deres computere i pauser. Se i de pædagogiske anbefalinger nedenfor. |
Pædagogiske anbefalinger for dagbehandlingstilbuddet: Tilsynet anbefaler XxXXx ledelse at udarbejde en konkret computerpoli- tik for især mellemtrinnets elever. Det er i tilsynets optik uhensigtsmæs- sigt, og kan være kontraindiceret i forhold til elevernes sociale behand- lingsmål, at eleverne i så høj grad har mulighed for at fravælge fælles- skabets sociale rammer ved at kunne spille computer alene i egne pau- ser og sågar i egne elevrum. På tilsynsdagen fylder elevernes brug af computere på mellemtrinnet klart for meget, vurderer tilsynet. I samme åndedrag opfatter tilsynet på dagen, at samme mellemtrins- elever undervises en stor del af tiden i deres egne rum. Tilsynet bemær- ker, at dette forhold, hvis korrekt opfattet, bør forbedres. SvSH bør uden ophør efterstræbe, at eleverne modtager så meget fællesunder- visning, som det er muligt for eleverne, idet selve dagbehandlingsind- satsen skal ruste eleverne til en tilbageslusning til et mindre indgri- bende tilbud. Et sådant fokus vil på sigt positivt påvirke elevernes triv- sel. Elevernes trivsel og oplevelse af tryghed, respekt, retfærdighed og om- sorg har betydning for læringsmiljøet i skolen og kan forstærke andre læringsfremmende tiltag. Tilsynet vil i løbet af foråret aflægge SvSH uanmeldte tilsyn for at følge op på anbefalingerne. |
C. Evt. stillede krav til dagbehandlingstilbuddet, og aftaler mellem til- synsmyndighed og institution |
SvSH skal sende alle lægeerklæringer for elever i reduceret skema til til- synet inden tre uger. |
Godkendelse
Dato: | Skoleleder af dagbehandlingstilbud: |
Kommentarer: Tilsynsrapporten bedes underskrevet af skoleleder og returneret til til- synsførende samt lægges tilgængeligt på skolens hjemmeside senest 3 uger efter modtagelsen. Det er muligt at vedlægge kommentarer til rapporten. Disse evt. kom- mentarer indarbejdes ikke i rapporten, men vil fremgå som bilag. |