Almindelige salgs- og leveringbetingelser for:
Almindelige salgs- og leveringbetingelser for:
Holt Auto & Maskinhandel ApS Holtevej 252
9760 Vrå
CVR nr.: 33 88 57 92
1. Aftalens grundlag
Disse almindelige salgs- og leveringbetingelser gælder for alle aftaler, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Aftaler er bindende for parterne på de i ordrebekræftelsen/fakturaen indeholdte vilkår.
Er køber uenig i ordrebekræftelsens/fakturaens indhold, skal han fremkomme med indsigelse senest 5 hverdage efter datoen for ordrebekræftelsen, dog altid før levering.
2. Priser
Alle priser er excl. moms.
Priser er oplyst i danske kroner (DKK). Omregning fra øvrig valuta sker efter de på dagen gældende valutakurser.
3. Levering og risiko
Med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne sker levering ab sælgers forretningsadresse. Er det aftalt at sælger skal forsende varen, afholder køber alle udgifter til fragt og forsendelse med mindre andet er skriftligt aftalt. Køber bærer risikoen for varernes hændelige undergang eller forringelse, når varen forlader sælgers lager.
Køber er pligtig til at aftage det købte inden 6 hverdage efter, at det af sælger er meldt færdigt til afhentning, med mindre andet er skriftligt aftalt.
4. Sælgers ansvar ved forsinkelse
Med mindre der udtrykkeligt fremgår andet af aftalegrundlaget, er det angivne leveringstidspunkt omtrentlig. Sælger kan kræve leveringstidspunktet ændret ved enhver ændring eller tilføjelse til ordren.
Eventuelle forsinkelser berettiger ikke køber til at annullere handlen, med mindre forsinkelsen varer længere end 30 dage.
Køber kan ikke som følge af sælgers forsinkelse eller egen ophævelse af aftalen, rejse krav om erstatning for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, med mindre køber kan dokumentere, at forsinkelsen skyldes grov uagtsomhed fra sælgers side.
Opstår der forsinkelse eller umuliggøres levering som følge af omstændigheder, herunder bl.a. strejke, lockout, brandskade, mangel på transportmidler, mangler ved eller forsinkelser på ydelser fra underleverandører, som ikke kan tilregnes sælger og som var sælger ubekendt på tidspunktet for ordrebekræftelsen, er sælger uden ansvar for købers eventuelle afledte både direkte og indirekte tab.
Forsinkelser af disse grunde giver alene køber ret til at hæve kontrakten, hvis det købte ikke er leveret senest 8 dage før den pågældende købers anvendelsessæson, med mindre den aftalte leveringsfrist er senere end dette tidspunkt.
Køber har ret til at annullere købet når leveringshindringen har varet i mere end 30 dage, uden at dette berettiger køber til at kræve erstatning af nogen art.
5. Service, reklamation og mangler
Køber er forpligtiget til nøje at iagttage sælgers dokumentationsmateriale, herunder brochurer, vejledninger eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger fra sælger om anvendelse og vedligeholdelse af det købte.
Køber skal ved modtagelse, og inden det købte tages i brug, justeres eller bearbejdes, kontrollere om det købte svarer til den aftalte kvalitet og mængde og for eventuelle mangler.
Konstatere køber, at det købte ikke er kontraktmæssigt, skal køber straks reklamere overfor sælger, med en beskrivelse af manglen.
Reklamation over mangler skal være modtaget af sælger senest 8 hverdage efter, at manglen er eller burde være opdaget af køber.
Sælger foretager indenfor produktets garantiperiode ombytning af dele, der er defekte på grund af materiale-, monterings-, eller fabrikationsfejl. Ombytning finder ikke sted hvis fejlen skyldes, at køber ikke har fulgt sælgers instruktion, eller der er anvendt andre reservedele end de originale eller de af sælger anviste, eller at reparation er udført af andre end de af sælger godkendte værksteder.
Ombytning finder ikke sted på grund af normalt slid.
Udgifter i forbindelse med berettiget reklamation afholdes af sælger, så længe køber indleverer det købte til reparation på sælgers forretningsadresse. Ønsker køber reparation foretaget på købers egen adresse, afholdes alle sælgers udgifter til kørsel af køber.
Sælger er ikke forpligtiget til at afholde monteringsomkostninger i de tilfælde, hvor montering normalt kan foretages af køber.
Har køber efter levering fået påmonteret ekstraudstyr, afholder køber selv eventuelle ekstraudgifter forårsaget heraf i forbindelse med mangelafhjælpning.
Sælger forbeholder sig ret til at fakturere køber for omkostninger ved uberettiget reklamation.
Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende over for sælger, er sælger efter eget valg berettiget og forpligtet til inden for rimelig tid enten at foretage omlevering, afhjælpe manglen eller at give køber et forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum.
Driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab i forbindelse med mangelafhjælpningen giver ikke køber ret til at kræve erstatning.
Indleder sælger forhandling med køber med henblik på at finde en mindelig løsning på en reklamation, indebærer det ikke, at sælger har anerkendt reklamationen. Sælger er derfor fortsat berettiget til at gøre de aftalte reklamationsfrister og ansvarsbegrænsninger gældende over for køber.
6. Brugte maskiner/byttetagne maskiner
Ved salg eller ibyttetagning af brugte maskiner m.v. er disse handlet, som de er og forefindes uden noget ansvar og uden nogen reklamationsret, jf. nedennævnte bestemmelser.
Har den sælgende part tilsidesat sin loyale oplysningspligt eller hvis maskinen m.v. er i væsentlig ringere stand, end det kunne forventes under hensyntagen til prisen og omstændighederne i øvrigt, kan der reklameres, dog senest 1 måned efter levering.
Med mindre andet er aftalt indestår køber for den solgte/ibyttetagne maskines km-/timetal.
7. Betaling
Betaling sker kontant inden levering med mindre andet er skriftligt aftalt.
Overskrides det aftalt betalingstidspunkt, tilskrives køber morarenter (i henhold til gældende lovgivning) pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen og indtil betaling sker, samt et gebyr på 100 kr. for hver skriftlig påmindelse om betaling.
8. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten over det solgte, indtil fuld, gyldig betaling af købesum, renter, omkostninger m.v. har fundet sted.
9. Produktansvar
Sælgers ansvar for skade på ting kan ikke overstige DKK 2 mio. med mindre andet er skriftligt aftalt. Sælger er kun ansvarlig for skade, hvis sælger har handlet groft uagtsomt.
Sælger er kun ansvarlig for skade, som det solgte forvolder mod købers faste ejendom, løsøre, eller heraf afledte skader mens det solgte er i købers besiddelse, eller skader på varer, der er produceret eller videresolgt af køber, hvis sælger har handlet groft uagtsomt.
Det er mellem køber og sælger aftalt, at sælger aldrig kan ifalde et videregående ansvar for produktansvar.
I tilfælde at købers videresalg bortfalder sælgers produktansvar.
Uanset førnævnte er sælger dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for indirekte tab, herunder formuetab, driftstab, avancetab, tidstab m.v.
10. Tvister
Tvister vedrørende denne aftale afgøres ved civilt søgsmål ved byretten i sælgers retskreds og efter dansk ret.