Opdateret den 13. juni 2024
Kommuner | Tværgående civilretlige fordringer
Fordringstype: KOCIVIL
Fakturakrav med periode
Opdateret den 13. juni 2024
Indholdsfortegnelse
2.1 Beskrivelse af fordringstypen 2
2.2 Betingelser for anvendelsen af fordringstypen 2
2.4 TILKNYTTEDE UNDERFORDRINGSTYPER 2
3 KORREKT UDFYLDELSE AF STAMDATAFELTER 4
4 REGLER I INDGANGSFILTERET I NyMF 6
5.9 SIDSTE RETTIDIGE BETALINGSDATO 11
5.10 Identifikation af skyldner 11
5.12 Domsdato og forligsdato 12
6.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt 13
6.1.1 Forfald uden der forelægger en gensidig aftale 14
6.1.2 Forfald når der forelægger en gensidig aftale 14
6.2 Forældelsesfristens længde 15
6.3 Beregning af forældelsesdato 15
7.1 SKAT’S JURIDISKE VEJLEDNING 16
7.2 Fordringstypens klassificering som civilretligt krav 16
7.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse 17
1 ÆNDRINGSLOG
Løbende ændringer vil fremgå af nedenstående tabel.
Beskrivelse af ændring | Dato for ændring |
Præcisering af fordringstypebeskrivelsen | 13.06.24 |
Opdateret materialeformat De tidligere materialer fordringstypeoversigt- og bilag er nu ét samlet materiale for denne fordringstype. Det nye format påvirker ikke indholdet, og har derfor ikke indflydelse på jeres praksis for overdragelse af fordringer. | 16.01.24 |
Afgrænsning af fordringstypen ’’KOCIVIL’’ KOCIVIL ’’Fakturakrav’’ afgrænses til alene at indeholde fordringer, der strækker sig over en periode på mere end én dag. Fordringer som ved- rører én bestemt dag, skal i stedet overdrages på fordringstypen ’’Fak- turakrav, perioden er én dag (KOCVDAG)’’. I forbindelse med afgræns- ningen skifter KOCIVIL navn til ’’Fakturakrav med periode (KOCIVIL)’’, ligesom indgangsfilteret er opdateret i henhold til, at forældelsesfristen skal beregnes fra fordringens forfaldstidspunkt. | 30.11.22 |
Tilpasning af stamdatafelt Forældelsesfristen skal fremover beregnes fra stiftelsesdatoen i stedet for fra forfald. Der er også foretaget en præcisering af SRB. Herudover er der indsat yderligere tekst til beskrivelse af fordringstypen. | 13.01.22 |
Ændring af filterreglerne Filterreglerne R_2_3 og R_2_3a er erstattet af filterreglerne R_2_7 og R_2_8 idet forældelsen som udgangspunkt skal beregnes fra fordrin- gens stiftelsestidspunkt | 13.01.22 |
Præcisering af indholdsbeskrivelsen for stamdatafeltet ”Beskri- velse”: Stamdatafeltet ”Beskrivelse” er præciseret for at understøtte gældende GDPR-krav. | 13.01.22 |
2 FORDRINGSTYPEN
2.1 Beskrivelse af fordringstypen
Fordringstypen KOCIVIL omfatter fordringer vedrørende faktura- og regningskrav, der udsprin- ger af en aftale. Fordringstypen finder alene anvendelse for fakturakrav, der vedrører en peri- ode på mere end én dag. For fakturakrav der vedrører én bestemt dag, henvises til fordrings- typen ’’KOCVDAG’’.
Fordringerne kan fx være opstået ved salg af en ydelse, herunder brugsgenstande. Videre kan fordringerne være opstået ved udlejning af arealer, services vedr. transport og afdækning, konsulentbistand, deltagelse i kurser og krav om tilbagebetaling af købesummen i forbindelse med ophævelse af en kontrakt. Oplistningen er ikke udtømmende
Fordringer omfatter krav i henhold til faktura, der er udstedt på baggrund af en tidligere eller samtidig indgået aftale. Fordringstypen omfatter således de fordringer, der opstår, når faktu- raen ikke betales rettidigt.
Fordringstypen KOCIVIL omfatter ikke fordringer på erstatningskrav.
2.2 Betingelser for anvendelsen af fordringstypen
Fordringen skal opfylde følgende betingelser for at kunne oversendes i fordringstypen KOCI- VIL:
• Fordringen skal være et civilretligt krav, dvs. fordringen må ikke have offentligretlig ka- rakter.
• Fordringen må ikke være tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret efter bilag 1 i gældsinddrivelsesloven.
• Fordringen skal vedrøre et fakturakrav (regningskrav), der udspringer af en aftale.
• Fordringen skal vedrøre krav på betaling for en ydelse, genstand m.v.
• Perioden skal som minimum udgøre mere end én dag.
Hvis fordringen ikke opfylder samtlige af ovenstående betingelser, kan fordringen ikke over- sendes i fordringstypen KOCIVIL.
2.3 Klassificering
Hovedfordringstypen KOCIVIL klassificeres som en civilretlig fordringstype, uden lønindehol- delses- og udpantningsret.
2.4 Tilknyttede underfordringstyper
• Gebyr for rykkerskrivelser efter renteloven – KFOPGEB
• Procesrenter under opkrævning – KOPRORE
• Opkrævningsrente efter renteloven – KFOPREN
2.5 Afgrænsning
Ved anvendelse af denne fordringstype skal Fordringshaver være opmærksom på, at der kan være oprettet særskilte fordringstyper, som omfatter fordringer, der udspringer af et faktura- krav, eksempelvis for faktura på for meget udbetalt løn m.m. I sådanne tilfælde skal den sær- skilte fordringstype anvendes ved oversendelse af fordringen til inddrivelse, se nærmere herom nedenfor, for oplistning af særskilte fordringstyper.
Såfremt Fordringshaver er tvivl om, hvilken fordringstype fakturakravet skal oversendes i, be- des Fordringshaver rette henvendelse til Gældsstyrelsen.
Fordringstypen KOCIVIL omfatter ikke fordringer på erstatningskrav.
Fakturakrav under KOCIVIL er ikke tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret Nærværende fordringstype omfatter fordringer som ikke har tillagt lønindeholdelses- og ud- pantningsret efter bilag 1 i gældsinddrivelsesloven, se nærmere herom under afsnit 7.
Der er oprettet en række civilretlige fordringer på flere af de øvrige forretningsområder, fx på forretningsområdet ”Biblioteker” og flere af fordringstyperne under forretningsområdet ”Leje- ret”.
Forretningsområdet ”Tværgående civilretlige fordringer” omfatter således ikke alle kommunale civilretlige fordringstyper, men alene de civilretlige fordringstyper, der ikke er omfattet af øvrige forretningsområder. De civilretlige fordringer som er omfattet af øvrige forretningsområder, kan være tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret efter undtagelserne i bilag 1 i gældsinddrivel- sesloven. Fordringshaver skal derfor vurdere, om fordringen er omfattet af de øvrige fordrings- typer, som henhører under et andet forretningsområde. Nedenfor fremgår de civilretlige for- dringstyper som er omfattet af undtagelserne i bilag 1 i gældsinddrivelsesloven, og dermed til- lagt udpantnings- og lønindeholdelsesret. Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.
Fordringstypen KOCIVIL omfatter ikke følgende civilretlige krav (ikke udtømmende):
Fordringstyper som ikke er fakturakrav (KOCIVIL) | Forretningsområde |
Civilretlige fordringstyper med lønindeholdelses- og udpantningsret | |
Gebyr for overskridelse af lånetid, kommunale biblioteker (KFGLÅNB) | |
Garanti for istandsættelse, flygtninge (KFGARIS) Garanti for istandsættelse, anvist bolig (KFGISAB) | |
Kirkegårdsydelser (KFKIRGÅ) |
Fordringstyper som ikke er fakturakrav (KOCIVIL) | Forretningsområde |
Hegnssynets vederlag (KFHEVED) Lån til ejendomsskat (KFESKAT) Lån, stigning i grundskyld (KFLÅNSG) | |
Gebyr ved brug af anviste lokaler (KFGEVAL) |
3 KORREKT UDFYLDELSE AF STAMDATAFELTER
Stamdatafelt | Korrekt udfyldelse for KOCIVIL |
Se uddybende beskrivelse via de markerede links. | |
Udfyldes med fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor fordringen oversendes til inddrivelse. Dvs. den manglende betaling fratrukket eventu- elle delindbetalinger modtaget inden oversendelse til inddrivelse. ‘Beløbet’ må ikke indeholde renter og gebyrer. | |
Udfyldes med fordringens oprindelige pålydende. Hvis ‘hovedstolen’ overstiger 100.000 kr., bliver fordringen sendt til manuel godkendelse i høringsportalen. ‘Hovedstolen’ må ikke indeholde renter og gebyrer. | |
Udfyldes med entydig identifikation af fordringen, eksempelvis ved angi- velse af fakturanummer. Bemærk at teksten medtages i Gældsstyrelsens breve til skyldner. Derfor må feltet ikke indeholde personoplysninger som fx det fulde CPR-nr. (xxxxxx-xxxx) og fulde navne, fornavn(e), eventuelle mellemnavn(e), efter- navn(e) og adresse(r) på andre end skyldner selv. | |
Udfyldes med en dato svarende til den første dag i den periode, som for- dringen vedrører. Fordringstypen KOCIVIL indeholder alene fordringer, der strækker sig over flere datoer (periode). Såfremt fakturaen/regningen kun relaterer sig til en bestemt dag, skal for- dringen oversendes i fordringstypen KOCVDAG. Perioden må godt krydse en kalendermåned og et kalenderår. Hvis feltet udfyldes med en dato, der ligger tidligere end ’stiftelsesdatoen’, vil fordringen blive sendt til manuel godkendelse i høringsportalen. |
Stamdatafelt | Xxxxxxx udfyldelse for KOCIVIL |
Udfyldes med en dato svarende til den sidste dag i den periode, som for- dringen vedrører. Fordringstypen KOCIVIL indeholder alene fordringer, der strækker sig over flere datoer (periode). Såfremt fakturaen/regningen kun relaterer sig til en bestemt dag, skal for- dringen oversendes i fordringstypen KOCVDAG. | |
Udfyldes med datoen for aftalens indgåelse. Hvis feltet udfyldes med en dato, der ligger senere end ’periode start’, vil fordringen blive sendt til manuel godkendelse i høringsportalen. | |
Forfaldsdatoen afhænger af, om der i aftalen mellem Fordringshaver og skyldner, er taget stilling til forfaldstidspunktet eller ej. Såfremt Fordringsha- ver er tvivl om, hvilken fordringstype fakturakravet skal oversendes i, bedes Fordringshaver rette henvendelse til Gældsstyrelsen. Forfald uden gensidig aftale Fordringer under fordringstypen KOCIVIL, skal været baseret på en aftale mellem skyldner og Fordringshaver. Er forfaldstidspunktet ikke gensidigt af- talt mellem skyldner og Fordringshaver i aftalen, forfalder kravet til betaling straks, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. nærmere herom under afsnit 6.1.1. Forfaldstidspunktet vil derfor som udgangspunkt, indtræde straks ved stif- telse af kravet. Forfaldsdatoen udfyldes med stiftelsesdatoen Det bemærkes, at angivelse af en frist for betaling i en faktura, f.eks. ”beta- ling skal ske inden 10 dage” eller lignede formuleringer som udgangspunkt ikke er udtryk for forfaldsdatoen, men i stedet er udtryk for, hvornår faktu- raen senest skal betales, dvs. fakturaens sidste rettidige betalingsdag. Forfald ved gensidig aftale Forelægger der en gensidig aftale mellem Fordringshaver og skyldner, eller kan det udledes af aftalen mellem skyldner og Fordringshaver, på hvilket tidspunkt parterne skal opfylde sine forpligtigelser, anses forfaldstidspunktet at være det tidspunkt, der er aftalt mellem skyldner og Fordringshaver, jf. nærmere herom under afsnit 6.1.2. Det bemærkes, at angivelse af en frist for betaling i en faktura, f.eks. ”beta- ling skal ske inden 10 dage” eller lignede formuleringer som udgangspunkt ikke er udtryk for forfaldsdatoen, men i stedet er udtryk for, hvornår faktu- raen senest skal betales, dvs. fakturaens sidste rettidige betalingsdag. Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med stiftelsesdatoen. | |
Udfyldes med en dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling i hen- hold til loven, aftalen eller fastsættelsen anses for rettidig. ‘Sidste rettidige betalingsdato’ kan tidligst være sammenfaldende med ‘for- faldsdatoen’. Hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den ‘sidste rettidige betalingsdato’, der følger af henstanden eller betalingsordningen, |
Stamdatafelt | Korrekt udfyldelse for KOCIVIL |
der skal angives i feltet. Rykkerskrivelser udskyder ikke ‘sidste rettidige be- talingsdato’. | |
Udfyldes med CPR-nummer, CVR-nummer eller AKR-nummer på skyldner. | |
Udfyldes med datoen for den sidste dag, inden fordringen forælder, dvs. den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. ‘Forældelsesdatoen’ beregnes som 3 år fra ‘forfaldsdatoen’, medmindre der i opkrævningen er sket forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. I disse tilfælde skal fordringshaver selv beregne og indsætte den nye forældelsesdato. Hvis forældelsesdatoen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovs- dag, den 24. eller den 31. december, skal forældelsesdatoen udskydes til den førstkommende hverdag. | |
Udfyldes med datoen for dommens afsigelse. Hvis fordringen ikke er omfattet af en dom, skal feltet være tomt. Feltet må kun udfyldes, hvis dommen fastslår fordringens eksistens og be- løbsmæssige størrelse. | |
Udfyldes med datoen for forligets indgåelse. Hvis der ikke er indgået forlig, skal feltet være tomt. Feltet må kun udfyldes, hvis forliget fastslår fordringens eksistens og be- løbsmæssige størrelse. I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyl- des med den dato, som Fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner. |
4 REGLER I INDGANGSFILTERET I NyMF
I NyMF er der et indgangsfilter med en række regler, som de oversendte fordringer skal bestå, før fordringerne kan blive lukket ind og modtages i inddrivelsessystemet PSRM, jf. nærmere i Aftalen. Filterreglerne er blevet til efter en fælles proces mellem Fordringshaver og Gældssty- relsen, og Aftalens parter er enige om, at filterreglerne sikrer, at der altid oversendes korrekt information om fordringer, der oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Filterreglerne består af nogle indholdsbaserede og referencebaserede regler. De indholdsba- serede adgangsregler opsætter grænseværdier for et konkret stamdatafelt. De referencebase- rede adgangsregler vedrører relationen mellem stamdatafelter. Indgangsfilteret vil give For- dringshaver en fejlkodebesked om, at fordringen ikke kan accepteres, hvis en indholdsbaseret eller referencebaseret regel ikke er overholdt.
Regel | Filterregler for KOCIVIL (Fakturakrav med periode) | Konsekvens hvis reglen ikke overholdes |
R_1_1 | Fordringsartkoden skal være "INDR" eller "MODR" | Fordringen afvises |
Regel | Filterregler for KOCIVIL (Fakturakrav med periode) | Konsekvens hvis reglen ikke overholdes |
R_1_2 | Fordringen skal altid være en hovedfordring | Fordringen afvises |
R_2_1a | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge tid- ligst 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen afvises |
R_2_1b | Hvis domsdato eller forligsdato er udfyldt, skal forældelsesdato ligge se- nest 10 år efter domsdato eller forligsdato | Fordringen sendes i hø- ring |
R_2_1 | Forældelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_2_3a | Forældelsesdato skal tidligst ligge 3 år efter Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_2_3 | Forældelsesdato skal senest ligge 4 år efter Forfaldsdato uden hensyn til FOKO-lukkedage | Fordringen sendes i hø- ring |
R_3_1 | Forældelsesdato skal ligge senere end eller være lig med modtagelses- dato hos Gældsstyrelsen | Fordringen afvises |
R_4_1 | Oprindelig hovedstol skal være større end 0 kr. (dog tillades 0-fordringer) | Fordringen afvises |
R_4_2 | Oprindelig hovedstol skal være mindre end eller lig med 100.000 kr. | Fordringen sendes i hø- ring |
R_4_4 | Beløb skal være større end eller lig med 0 kr. | Fordringen afvises |
R_4_7 | Oprindelig hovedstol skal være større end eller lig med beløb til inddri- velse | Fordringen afvises |
R_5_1 | Forfaldsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_2 | Sidste rettidige betalingsdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_5_3 | Stiftelsesdato skal ligge forud for modtagelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_1 | Sidste rettidige betalingsdato skal tidligst ligge samtidig med Forfaldsdato | Fordringen afvises |
R_6_3 | Forfaldsdato skal tidligst ligge samtidig med Stiftelsesdato | Fordringen afvises |
R_6_8 | Forfaldsdato skal senest ligge 1 dag efter Periode slut | Fordringen sendes i hø- ring |
R_6_16 | Stiftelsesdato skal senest ligge samtidig med Periode start | Fordringen sendes i hø- ring |
R_6_19 | Periode slut skal ligge efter Periode start | Fordringen afvises |
R_7_1 | Stiftelsesdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_2 | Forfaldsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_3 | Sidste rettidige betalingsdato skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_4 | Periode start skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_5 | Periode slut skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_11 | Beskrivelsesfelt skal være udfyldt | Fordringen afvises |
R_7_12a | Domsdato og forligsdato må ikke være udfyldt samtidigt | Fordringen afvises |
5 STAMDATAFELTER
På baggrund af det retlige grundlag for fordringstypen, angives i det følgende Fordringshavers og Gældsstyrelsens fælles forståelse af, hvad Fordringshaver skal registrere i de obligatoriske stamdatafelter for at sikre en korrekt og lovlig inddrivelsesproces.
5.1 Beløb
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens beløb (restgæld) på tidspunktet, hvor for- dringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Beløbet er ikke nødvendigvis det samme som hovedstolen, idet beløbet kan være lavere end hovedstolen.
Beløbet må ikke indeholde renter og gebyrer.
Det er et krav, at fordringer til enhver tid sendes individuelt og ikke lægges sammen i et samlet beløb.
Eksempel:
Fordringens oprindelige størrelse er 10.000 kr. Der er afdraget 3.000 kr. inden fordringen over- sendes til Gældsstyrelsen. Det betyder, at feltet ”beløb” skal anføres til 7.000 kr.
5.2 Hovedstol
Fordringshaver skal i dette felt anføre fordringens oprindelige pålydende.
Det er aftalt, at feltet hovedstol maksimalt udfyldes med et beløb på 100.000 kr.
Hovedstolen er ikke nødvendigvis det samme som beløbet, idet hovedstolen kan være større end beløbet.
Hovedstolen må ikke indeholde renter og gebyrer. Eksempel:
Fordringens oprindelige størrelse ved stiftelse er 10.000 kr. Der er afdraget 3.000 kr. inden for-
dringen oversendes til Gældsstyrelsen. Det betyder, at feltet ”hovedstol” skal anføres til 10.000 kr.
5.3 Fordringsart
Feltet anvendes til angivelse af, hvilken status Fordringshaver ønsker, at fordringen skal have hos Gældsstyrelsen. Dette angives ved oversendelse.
Feltet skal således angive, at fordringen oversendes med henblik på inddrivelse.
5.4 Fordringstypekode
Feltet anvendes til angivelse af den kode, som karakteriserer den pågældende fordringstype. For denne fordringstype skal Fordringshaver angive fordringstypekoden KOCIVIL.
5.5 Beskrivelse
Bemærk at teksten medtages i Gældsstyrelsens breve til skyldner. Derfor må feltet ikke inde- holde personoplysninger som fx det fulde CPR-nr. (xxxxxx-xxxx) og fulde navne, fornavn(e), eventuelle mellemnavn(e), efternavn(e) og adresse(r) på andre end xxxxxxxx selv.
Feltet er et fritekstfelt, som anvendes til at beskrive relevante aspekter af fordringen, som ikke er omfattet af øvrige stamdatafelter.
Af hensyn til kravet om, at skyldner skal kunne identificere fordringen, er feltet obligatorisk for denne fordringstype.
Det er aftalt, at Fordringshaver i feltet beskrivelse skal angive en entydig identifikation, eksem- pelvis ved angivelse af fakturanummer.
5.6 Fordringsperiode
Felterne anvendes til angivelse af starttidspunkt og sluttidspunkt for en fordring (herefter ”peri- ode start” og ”periode slut”), og perioden imellem er den periode, som fordringen dækker over (herefter ”periodens længde”).
Fordringshaver skal i periode start angive den første dag i perioden, og i feltet periode slut an- give den sidste dag i perioden. Fordringstypen indeholder alene fordringer, der strækker sig over flere datoer (periode).
Såfremt fakturaen/regningen kun relaterer sig til en bestemt dag, skal fordringen oversendes i fordringstypen KOCVDAG.
Perioden må godt krydse en kalendermåned og et kalenderår.
5.7 Stiftelsesdato
Feltet ”stiftelsesdato” anvendes til at anføre datoen for stiftelsestidspunktet, der generelt defi- neres som tidspunktet for den retsstiftende begivenhed, det vil sige det tidspunkt hvor fordrin- gen opstår. Xxxxxxx Xxxxxxx, Obligationsret, 1. del, 6. udgave, 2019, side 153, definerer stiftel- sestidspunktet for en fordring således:
”En fordring anses i almindelighed for stiftet, når den eller de retsstiftende kendsgernin- ger er indtruffet, dvs. når kontrakten er indgået, når skaden er sket eller når berigelsen er indtruffet.”
Stiftelsesdatoen for nærværende fordringstype er datoen for aftalens indgåelse.
5.8 Forfaldsdato
Forfaldsdatoen er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kan kræve fordringen be- talt. Det følger af den almindelige obligationsret, at et kravs forfaldstidspunkt er straks, med- mindre andet følger af lovgivningen, aftalen eller omstændigheder i øvrigt, jf. Xxxxxxx, Xxxxxxx: Obligationsret del 1, 6. udg., 2019, s. 157ff.
I feltet skal anføres den oprindelige forfaldsdato, og det er således ikke meningen, at for- dringshaver skal anføre datoen for udløbet af en af fordringshaver indrømmet henstand, hvis det oprindelige forfaldstidspunkt har været udskudt herved.
Fordringens forfaldsdato ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivningen.
Forfaldsdatoen afhænger derfor af om der i aftalen mellem Fordringshaver og skyldner er ta- get stilling til forfaldstidspunktet, eller ej.
Forfald uden gensidig aftale
Fordringer under fordringstypen KOCIVIL, skal været baseret på en aftale mellem skyldner og Fordringshaver. Er forfaldstidspunktet ikke gensidigt aftalt mellem skyldner og Fordringshaver i aftalen, forfalder kravet til betaling straks, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. nærmere herom under afsnit 6.1.1.
Forfaldstidspunktet vil derfor som udgangspunkt, indtræde straks ved stiftelse af kravet.
Det er Fordringshavers ansvar at vurdere det tidligste tidspunkt, for hvilket Fordringshaver kan kræve fordringen betalt.
Det bemærkes, at angivelse af en frist for betaling i en faktura, f.eks. ”betaling skal ske inden 10 dage” eller lignede formuleringer er udtryk for, hvornår fakturaen senest skal betales, dvs. fakturaens sidste rettidige betalingsdag, jf. afsnit 5.9.
Forfald ved gensidig aftale
Forelægger der en gensidig aftale mellem Fordringshaver og skyldner, eller kan det udledes af aftalen mellem skyldner og Fordringshaver, på hvilket tidspunkt parterne skal opfylde sine for- pligtigelser, anses forfaldstidspunktet at være det tidspunkt, der er aftalt mellem skyldner og Fordringshaver, jf. nærmere herom under afsnit 6.1.2.
Det bemærkes, at angivelse af en betalingsfrist i fakturaen, fx ’’Betaling skal ske inden 10 dage’’, eller lign., som ensidigt er indrømmet af Fordringshaver, ikke anses som et aftalt for- faldstidspunkt i henhold til forældelseslovens regler. Det er udtryk for, hvornår fakturaen se- nest skal betales, dvs. fakturaens sidste rettidige betalingsdag. Der henvises i stedet til stam- datafeltet ’’sidste rettidige betalingsdato, jf. afsnit 5.9.
Forfaldsdatoen kan tidligst være sammenfaldende med stiftelsesdatoen.
5.9 Sidste rettidige betalingsdato
Begrebet ”sidste rettidige betalingsdato” defineres i obligationsretten almindeligvis som den dag, da skyldnerens pligt til at erlægge sin ydelse indtræder. Feltet skal derfor angive det se- neste tidspunkt, som skyldner kan betale fordringen, uden at skyldner anses for at være i mis- ligholdelse. Hvis skyldner er indrømmet løbedage, vil sidste rettidige betalingsdato være en senere dato end forfaldsdagen.
Sidste rettidig betalingsdato kan være fastsat efter lov, men kan også være aftalt individuelt mellem fordringshaver og skyldner eller fastsat ensidigt af fordringshaver. I feltet skal der angi- ves den juridisk korrekte sidste rettidige betalingsdato. Hvis der foreligger en særlig situation, f.eks. hvis der er givet henstand eller aftalt betalingsordning, er det den sidste rettidige beta- lingsdato, der følger af henstanden eller betalingsordningen, der skal angives i feltet. Det be- mærkes, at rykkerskrivelser ikke udskyder sidste rettidige betalingsdato. Sidste rettidige beta- lingsdato i rykkerskrivelsen skal dog være overskredet, før fordringen må sendes til inddri- velse.
Den sidste rettidige betalingsdato følger ikke eksplicit af det retlige grundlag.
Feltet udfyldes med den dato, der svarer til den sidste dag, hvorpå betaling anses for rettidig. Denne dato vil i langt de fleste tilfælde fremgå af de betalingsbetingelser, der er anført i faktu- raen, f.eks. ”betaling skal ske inden 10 dage”.
Sidste rettidige betalingsdato udgør derfor den sidste dag, hvor fakturaen kan betales rettidigt, uden at skyldner kommer i betalingsmisligholdelse. Sidste rettidige betalingsdato skal således udfyldes med den dato, der fremgår af fakturaen.
Såfremt der ikke er angivet en sidste rettidig betalingsdato i fakturaen, er sidste rettidige beta- lingsdato sammenfaldende med forfaldsdatoen, dvs. fakturadatoen, jf. afsnit 5.8.
Sidste rettidige betalingsdato kan tidligst være sammenfaldende med forfaldsdatoen.
5.10 Identifikation af skyldner
Feltet anvendes til indberetning af information om skyldner. Entydig identifikation kan ske ved angivelse af CPR-nr. og/eller CVR/SE-nr. for den eller de fysiske og/eller juridiske personer, som hæfter for fordringen.
Feltet identifikation af skyldner skal derfor udfyldes med CPR-nr., AKR-nr. eller CVR-nr.
Hvis skyldner ikke har et CPR-nr. eller CVR-nr., skal Fordringshaver rette henvendelse til Gælds-styrelsen med anmodning om et AKR-nr. Fordringshaver skal i disse tilfælde angive dette AKR-nr.
5.11 Forældelsesdato
Fordringshaver skal i dette felt normalt anføre den dato, hvor fordringen forælder. Forældel- sesdatoen er udtryk for den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig. Det er ikke den oprinde- lige forældelsesdato, som skal anføres, men den forældelsesdato, der gælder på det tids- punkt, hvor fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Forældelsesfristen for fordringer omfattet af denne fordringstype ses ikke at være reguleret i lovgivningen, hvorfor forældelseslovens regler finder anvendelse. Det fremgår af forældelses- lovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år.
Forældelsesfristen beregnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette tidspunkt svarer som ud- gangspunkt til forfaldstidspunktet. Der henvises til afsnit 5.8 om forfaldsdatoen.
Udgangspunktet er således, at for fordringer omfattet af denne fordringstype beregnes foræl- delsesfristen som 3 år fra forfaldsdatoen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1
Fordringshaver skal selv beregne og indsætte en anden forældelsesdato, hvis fordringshaver i sin opkrævning har foretaget forældelsesafbrydende skridt m.v., eller hvis fristen i en periode har været suspenderet. Hvis fordringshaver var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dato, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.
Fordringshaver har oplyst, at der gennemføres forældelsesafbrydende skridt i opkrævningen, eksempelvis ved indgåelse af afdragsordninger. For at tage højde herfor er det aftalt, at ind- gangsfilte-ret indstilles således, at fordringer med en registeret forældelsesdato, som ligger se- nere end 4 år efter forfaldsdatoen, sendes i høring. Indgangsfilteret ændrer ikke på, at fordrin- gerne forældes efter forældelseslovens regler.
Forældelsesdatoen udfyldes således med den sidste dag, hvor fordringen er retskraftig.
5.12 Domsdato og forligsdato
Felterne ”domsdato” og ”forligsdato” anvendes, såfremt der for fordringen er afsagt dom eller indgået forlig, og i felterne registreres datoen for henholdsvis dommens afsigelse eller forligets indgåelse.
Stamdatafelternes primære funktion er at videregive oplysninger til Gældsstyrelsen om op- krævningsmæssige skridt i form af dom eller forlig, som har forældelsesafbrydende virkning, og som kan medføre en længere forældelsesfrist for fordringer af denne fordringstype, der er under inddrivelse. Dom og forlig må kun udfyldes i de tilfælde, hvor hele fordringens eksistens og størrelse udtrykkeligt er fastslået ved dom/afgørelse eller skriftligt fastslået og anerkendt ved forliget, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Fordringshaver må kun registrere en domsdato eller en forligsdato, hvis:
1) dommen/forliget fastslår fordringens eksistens, og
2) dommen/forliget fastslår fordringens beløbsmæssige størrelse.
Hvis ikke der er opnået dom eller forlig, skal felterne være tomme ved oversendelsen af for- dringen.
I de tilfælde, hvor forliget er underskrevet, men ikke dateret, skal feltet udfyldes med den dato, som fordringshaver har påført forliget ved udsendelse af forliget til skyldner.
I tvivlstilfælde skal Gældsstyrelsen kontaktes.
6 FORÆLDELSESREGLER
Forældelse er en ophørsgrund, hvilket indebærer, at fordringen ophører, når en bestemt tids- frist er udløbet, uden at kreditor forinden har foretaget de foranstaltninger, som kræves til af- brydelse af forældelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer med senere æn- dringer (herefter: ”forældelsesloven”) foreskriver, at loven finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov, jf. lovens § 1.
6.1 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Stk. 2 Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken be- taling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.”
Forældelseslovens § 2, stk. 1, bruger ikke begrebet ”forfaldstid”, men det tidspunkt, som reg- len angiver, betegnes normalt som forfaldstiden.
I det tilfælde, hvor der er indrømmet skyldneren løbedage eller anden frist, jf. forældelseslo- vens § 2, stk. 2, er det en betingelse, for at forældelsesfristen først løber fra betalingsfristens udløb, at skyldneren har haft krav på fristen enten i kraft af den konkrete aftale eller i kraft af lovgivningens regler. Dette er f.eks. tilfældet, hvis der er en lovhjemlet sidste rettidig betalings- dag.
Der gælder ikke lovhjemlede løbedage for fordringer omfattet af denne fordringstype.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for fordringer omfattet af denne fordringstype er derfor som udgangspunkt forfaldsdatoen. Det retlige grundlag tager ikke eksplicit stilling til for- faldsdatoen for fordringer omfattet af denne fordringstype, hvorfor forfaldsdagen anses for at
være den dag, hvor Fordringshaver tidligst kunne kræve fordringen betalt. Fordringshaver skal således som udgangspunkt beregne forældelsesdatoen fra fordringens forfaldsdato.
Fordringens forfaldsdato afhænger af, om der er indgået en gensidig aftale mellem Fordrings- haver og skyldner, på hvilket tidspunkt parterne skal opfylde sine forpligtigelser.
6.1.1 Forfald uden der forelægger en gensidig aftale
Fordringer under fordringstypen KOCIVIL, skal været baseret på en aftale mellem skyldner og Fordringshaver. Er forfaldstidspunktet ikke gensidigt aftalt mellem skyldner og Fordringshaver i aftalen, forfalder kravet til betaling straks, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Det er Fordringsha- vers ansvar, at vurdere det tidligste tidspunkt, for hvilket Fordringshaver kan kræve fordringen betalt. Fordrings-typen KOCIVIL omfatter dog alene fordringer, som strækker sig over en peri- ode på mere end én dag. Det følger af de almindelige obligationsretlige regler, der gælder ved gensidigt bebyrdende kontraktforhold, at betaling for en ydelse i almindelighed skal ske, når realydelsen er præsteret, jf. Xxxxx, Xx Xxx: Forældelse efter forældelsesloven af 2007, 2. udg., 2019, s. 243.
Forfaldstidspunktet vil derfor som udgangspunkt, indtræde straks ved fordringens stiftelse.
For at minimere risikoen for, at der oversendes forældede fordringer til inddrivelse i tilfælde, hvor den oversendte forfaldsdato ligger på et senere tidspunkt end realydelsen er præsteret af Fordringshaver, er indgangsfilteret opsat således, at ligger forfaldsdatoen senere end 1 dag fra ’’periode slut’’, går fordringen i høring.
Såfremt Fordringshaver og skyldner gensidigt har aftalt en forfaldsdato, henvises til nedenstå- ende afsnit 6.1.2.
6.1.2 Forfald når der forelægger en gensidig aftale
For fordringer under fordringstypen KOCIVIL, gælder, at perioden skal være mere end én dag. Der vil således være tale om fordringer, der strækker sig over en periode. Kan det udledes af aftalen mellem skyldner og Fordringshaver, på hvilket tidspunkt parterne skal opfylde sine for- pligtigelser, herunder skyldners betalingsforpligtigelse, anses forfaldstidspunktet at være det tidspunkt, der er aftalt mellem skyldner og Fordringshaver.
Det bemærkes, at en betalingsfrist ensidig indrømmet af Fordringshaver, ikke anses som et aftalt forfaldstidspunkt i henhold til forældelseslovens regler. Der henvises i stedet til stamdata- feltet ’’sidste rettidige betalingsdato.
Det følger af de almindelige obligationsretlige regler, at betaling for en ydelse i almindelighed skal ske, når realydelsen er præsteret, jf. Xxxxx, Xx Xxx: Forældelse efter forældelsesloven af 2007, 2. udg., 2019, s. 243. For at minimere risikoen for, at der oversendes forældede fordrin- ger til inddrivelse i tilfælde, hvor den oversendte forfaldsdato ligger på et senere tidspunkt end realydelsen er præsteret af Fordringshaver, er indgangsfilteret opsat således, at ligger for- faldsdatoen senere end 1 dag fra ’’periode slut’’, går fordringen i høring.
6.1.3 Dom eller forlig
Såfremt der ligger en dom eller et forlig til grund for fordringen, dvs. hvori fordringens eksi- stens og størrelse er fastslået, udgør dommen eller forliget et særligt retsgrundlag med en 10- årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristens begyndelses- tidspunkt er den dag, hvor dommen er afsagt, eller forliget er indgået, hvilket gælder uanset en eventuel betalingsfrist fastsat i dommen eller forliget. Hvis en dom har været anket, og For- dringshaver har fået medhold, er det datoen for dommen i ankeinstansen, der er afgørende.
6.2 Forældelsesfristens længde
Der gælder som udgangspunkt en ordinær forældelsesfrist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Fordringer omfattet af denne fordringstype ses på det foreliggende grundlag ikke at falde ind under de særlige forældelsesfrister i forældelseslovens kapitel 4, hvorfor forældelsesfristen for fordringer under denne fordringstype er den almindelige 3-årige forældelsesfrist.
For fordringer, der hviler på et særligt retsgrundlag, jf. forældelseslovens § 5, gælder der en 10-årig forældelsesfrist. Forældelseslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgø- relse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.”
Såfremt en fordring er fastslået ved et særligt retsgrundlag, herunder når fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved forlig, dom eller anden bindende afgørelse, gælder således en 10- årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, der beregnes fra dommens afsi- gelse eller forligets indgåelse.
Er eksistens og størrelse på en fordring omfattet af denne fordringstype således fastslået i en dom eller i et forlig, gælder en 10-årig forældelsesfrist for den pågældende fordring.
6.3 Beregning af forældelsesdato
Forældelseslovens § 27 har følgende ordlyd:
”Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag, der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den
31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.”
I medfør af forældelseslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., regnes der kun med hele dage, og begyn- delses-dagen medregnes ikke. Hvis eksempelvis forældelsesfristen begynder at løbe inden for døgnet den 1. oktober 2017, indtræder 3-års forældelse ved udløbet af den 1. oktober 2020.
Efter forældelseslovens § 27, stk. 2, udskydes forældelsesfristen til den førstkommende hver- dag, hvis fristen udløber i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag eller den 24. eller 31. december. Reglen har kun betydning, hvis fristen udløber på en af de nævnte dage. Det er uden betydning, at begyndelsestidspunktet for fristen er en sådan dag.
7 DET RETLIGE GRUNDLAG
7.1 SKAT’s juridiske vejledning
Af SKAT’s juridiske vejledning 2023-2, G.A.3.7.3 Civilretlige fordringer fremgår:
”Civilretlige fordringer er en gruppe af forskellige fordringstyper, hvor gældens opståen og størrelse er meget varierende.
Når en gæld til det offentlige karakteriseres som en civilretlig fordring, er det typisk fordi fordringen ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan ind- drives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private for- dringshavere.
De civilretlige fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, er karakte- riseret ved, at
• Fordringens kreditor skal være en offentlig myndighed
• Fordringen skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed
• Fordringen ikke er opstået som led i den offentlige myndigheds udøvelse af sin, i henhold til lovgivningen, offentligretlige myndighedsudøvelse.”
7.2 Fordringstypens klassificering som civilretligt krav
Såfremt en fordring klassificeres som værende civilretlig, er den som udgangspunkt omfattet af bilag 1 i Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesloven”). Dette indebærer, at der, som ho- vedregel, ikke vil kunne foretages lønindeholdelse eller udpantning for kravet efter henholdsvis
§§ 10 og 11 i gældsinddrivelsesloven, jf. bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Dog findes der nogle undtagelser til denne hovedregel, der medfører, at der for visse fordringer, uanset deres klassificering som en civilretlig fordring, kan foretages lønindeholdelse eller udpantning.
En civilretlig fordring er ifølge forarbejderne til gældsinddrivelsesloven karakteriseret ved, at en uenighed mellem den relevante myndighed og skyldner om fordringens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, da der ikke i det administrative klagesystem er mulighed for at få afklaring. Herudover har Skatteministeriet i notat af 7. marts 2017 vedrørende lovforslag nr. L 137 - forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. angivet, at:
"Grænsen mellem civilretlige fordringer, dvs. pengekrav, der har deres udspring i civil- retten, der indeholder regler om forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige, formueret- lige, familieretlige og personretlige regler, og offentligretlige fordringer er somme tider flydende. De civilretlige fordringer kendetegnes som regel ved, at en tvist om fordrin- gens berettigelse typisk vil være et domstolsanliggende, hvorimod lovgiver normalt har sørget for en rekursmulighed for skyldnere, der anfægter berettigelsen af offentligretlige fordringer."
Gældsinddrivelsesloven indeholder i dag en negativ afgrænsning af de fordringer, der kan klassificeres som værende civilretlige, og som derfor ikke er underlagt de sædvanlige inddri- velsesskridt i form af udpantning og lønindeholdelse. Dette indebærer, at der for den enkelte fordring må foretages en konkret vurdering af, om den pågældende fordring kan anses som værende civilretlig eller ej, og - i bekræftende fald - om den kan anses for at være omfattet af en af undtagelserne i bilag 1.
Fordringer omfattet af fordringstypen KOCIVIL er civilretlige krav, som ikke er omfattet af en af undtagelserne oplistet i I., a., i.-vi. eller II., a., i.-vi., i bilag 1 i gældsinddrivelsesloven. Derfor kan der ikke foretages lønindeholdelse eller udpantning efter henholdsvis § 10 og § 11 i gældsinddrivelsesloven for fordringer omfattet af KOCIVIL.
7.3 Overdragelse af fordringer til inddrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesloven”) gælder for opkrævning og inddrivelse af fordrin- ger med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddri- velseslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skat- teforvaltningen, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer (herefter ”gældsinddrivelsesbekendtgørelsen”). Det er i dag Gældsstyrelsen, som er det offentliges restanceinddrivelsesmyndighed, og som har an- svaret for samt varetager inddrivelsen af gæld til det offentlige.
Fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til inddrivelse er beskrevet i gældsinddrivel- seslovens § 2. Beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. fore- stås af Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.
Fordringer overdrages til Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos Gældsstyrelsen skal Fordringshaver eller den, der på vegne af Fordringshaver opkræver hovedfordringen, som hovedregel skriftligt un- derrette skyldneren om overdragelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.