JERNBANE- OVERENSKOMSTEN

Denne overenskomst har bindende virkning for fremførelse af lokomotiver, selvkø- rende tog m.v. samt banevedligeholdelse på de tekniske områder, serviceydelse til fremførelse m.v. samt arbejdslederfunktioner (funktionsledere, gruppeledere, for- mænd m.fl. i henhold til traditionel opfattelse).

Note: Vedrørende Metro Service A/S

Der er mellem parterne enighed om, at banevedligeholdelse på de tekniske områder hos Metro Ser- vice A/S er overenskomstdækket i henhold til overenskomsten mellem DIO II og Dansk Metal/Dansk El-forbund.

Stk. 2

For overenskomstparterne er Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark gældende.

§ 2. Ansættelse ‌

Stk. 1

De ansatte skal opfylde gældende uddannelses- og alderskrav aftalt mellem parterne for det pågældende arbejdsområde samt opfylde de til enhver tid fastsatte helbreds- betingelser fra offentlige myndigheders og lovgivningens side.

Overenskomsten omfatter lokomotivførere, lokomotivfører-kørelærere, lokomotiv- instruktører, stationspersonale, personale til banevedligeholdelse på de tekniske områder (herunder bl.a. sikringsmontører og kørestrømsmontører m.fl.), togperso- nale (togbetjente, togførere og toginstruktører), metrostewarder (herunder metro- supervisorer) og metroguider.

Stk. 2

Arbejdsgiveren afholder alle udgifter i forbindelse med betaling for påkrævede cer- tifikater, licenser og helbredsundersøgelser, som kræves af Trafikstyrelsen.

Stk. 3

Helbredskontrol skal i videst muligt omfang foregå på andre dage end arbejdsdage. Hvis helbredskontrol foretages på en fridag, tilskrives medarbejderen 7,4 timer som normaltimer på afspadseringskontoen.

Stk. 4 – Ansættelsesbevis

Parterne er enige om, at direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet er implementeret i overens- komsten.

Virksomheden skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overensstemmelse med lov om ansættelsesbeviser.

Ansættelsesbeviset skal indeholde minimumsbestemmelserne i henhold til EU-di- rektivet om ansættelsesbeviser.

Virksomheden skal ved enhver ændring af de omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give medarbejderen skriftlig besked herom.

Nachfrist

Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 15 dage efter skriftligt forlangende af medarbejderen udlevere et ansættelsesbevis med de faktiske oplysninger, som dan- nede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne periode kan krav om godtgø- relse/bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.

Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på manglende ansættelsesbevis pålægges virk- somheden.

§ 3. Arbejdstid ‌

Stk. 1

Parterne er enige om, at arbejdet skal være effektivt.

Stk. 2

Arbejdstiden fastsættes med udgangspunkt i 37 timers effektiv arbejdstid pr. uge vedrørende ugelønnede, og f.s.v. angår månedslønnede med udgangspunkt i 160,33 timers effektiv arbejdstid pr. måned.

Stk. 3

Arbejdstiden placeres efter virksomhedernes behov og gældende regler.

Virksomhederne kan placere arbejdstiden i en normperiode med inddragelse af den ugentlige/månedlige arbejdstid i normperioder i indtil 6 måneder.

Stk. 4 – UA-tid

For hver fulde 37 timers arbejde, der er udført mellem kl. 17.00 og 06.00 ydes der 3 timers frihed (UA-timer). I beregningen indgår tillige arbejde, der udføres i tiden kl.

14.00 til kl. 17.00, hvis mere end halvdelen ligger efter kl. 17.00. Nævnte bestem- melse kan ved lokal aftale konverteres til anden form for kompensation. En sådan lokalaftale kan opsiges til bortfald med 3 mdr. varsel.

Stk. 5

Fridage varsles senest den 25. i måneden før.

§ 4. Deltidsansættelse ‌

Virksomhederne kan antage medarbejdere til deltidsarbejde. Den ugentlige arbejds- tid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer, medmindre andet aftales mellem parterne.

Ved ansættelse i ledige stillinger bør der gives fortrinsret til deltidsansatte, hvis de pågældende i øvrigt opfylder kravene til stillingen.

§ 5. Deltidsansættelse i særlige ordninger ‌

Som led i en aftale om deltidsansættelse kan det med medarbejderen aftales, at denne indgår i en særlig arbejdstidsordning, der afviger fra arbejdstidsreglerne i overenskomsten, f.eks. weekendvagter (lørdag og søndag) eller lignende ordninger, hvor placeringen af de 26 weekendfriheder kan fastsættes på andre ugedage. Der kan aftales særlige lønninger for de enkelte medarbejdere, der er omfattet af disse ord- ninger.

§ 6. Løn ‌

Stk. 1

Lønnen betales bagud og er til rådighed den sidste bankdag i måneden i det penge- institut, som medarbejderen ønsker lønnen anvist til.

For timelønnede sker lønudbetaling hver 14. dag bagud. Lønnen er disponibel senest den efterfølgende fredag.

Overgang til månedsløn finder i øvrigt sted, når beskæftigelsen antager karakter af mere vedvarende beskæftigelse på et enkelt arbejdssted på mindst 15 timer i gen- nemsnit pr. uge, beregnet over 3 måneder.

I forbindelse med lønudbetaling gives mulighed for indeholdelse i lønnen til dækning af en medarbejders kontingent til Dansk Jernbaneforbund.

Note: Lønsatser fremgår af bilag 1 i særbestemmelserne.

Stk. 2 – Grundløn

Grundlønnen er opbygget af en basisløn og et centralt forhandlet kvalifikationstillæg, jf. bilag 1 i særbestemmelserne.

Stk. 3 – Individuelle kvalifikationstillæg

Ud over grundlønnen kan lokalt forhandles individuelle kvalifikationstillæg på indtil 25 % af basislønnen. Som eksempel på elementer, der kan ligge til grund ved fast- læggelse af kvalifikationsløn, kan nævnes: Vedligeholdelsesopgaver, omløbsplanlæg- ning, tjenesteplanlægning, anvendelse af tekniske fremmedsprog, administrations- funktioner, ydelse/håndtering af fragtbreve, vareindkøb m.v.

Tillidsrepræsentanten kan, efter den enkelte medarbejders ønske, medvirke ved for- handlingen af ovennævnte tillæg.

Udmøntningen af de i denne bestemmelse nævnte kvalifikationstillæg kan kontrol- leres af den lokale tillidsrepræsentant eller den, som Dansk Jernbaneforbund i øvrigt i virksomheden måtte bemyndige hertil, og der skal senest 8 dage efter aftalers ind- gåelse herom indsendes kopi af disse til forbundet.

Stk. 4 – Produktivitetsfremmende lønsystemer

Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsyste- mer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.

§ 7. Overarbejde ‌

Stk. 1 – Opgørelse og betaling

Overarbejde er arbejde, der pr. uge overstiger 37 timer og pr. måned overstiger 160,33 timer.

Denne arbejdstid kan efter aftale lokalt være placeret med en variabel ugentlig, hhv. månedlig arbejdstid efter en af virksomhederne fastsat normarbejdsperiode, jf. § 3, stk. 3.

Overtidsbetalingen udgør 50 % af grundlønstimesatsen for de første 3 timer for time- lønnede og for de første 14 timer for månedslønnede.

Overarbejde herudover afregnes med et tillæg svarende til 100 % af grundlønstime- satsen.

Stk. 2 – Afspadsering

Der er principiel enighed om, at der sker afspadsering af overarbejde, hvor tillægget løbende er udbetalt samt afspadsering af erstatnings- og kompensationsfridage i for- bindelse med søgnehelligdage. Hvis ikke afspadsering finder sted, men der aflønnes for de opsparede timer, forudsættes, at arbejdsgiver og den ansatte er enige herom. Dette gælder også ved fratræden.

Der afspadseres time for time og i hele dage/vagter.

Afspadseringstidspunktet aftales normalt mellem parterne. Dog kan arbejdsgiver varsle afspadsering med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 og inddrage varslet afspadse- ring med 3 døgns varsel inden kl. 12.00 begrundet i afvikling af det normale arbejde. Ved opsigelse kan afspadsering finde sted i opsigelsesperioden, forudsat at dette er aftalt mellem parterne. Afspadseringstimer kan ikke anvendes til opsupplering af den ugentlige arbejdstid. Antal timer til afspadsering må ikke overstige 75 timer.

Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der plan- lagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.

§ 8. Tillæg ‌

Stk. 1 – Forskudt tid

Virksomhederne kan placere arbejdstiden uden for den daglige normale arbejdstid mellem kl. 06.00 til kl. 17.00. Arbejdstiden herfor honoreres pr. 1. marts 2017 med kr. 28,93 pr. arbejdstime, pr. 1. marts 2018 med kr. 29,39 pr. arbejdstime og pr. 1.

marts 2019 med kr. 29,86.

Tiden opgøres i reelt anvendte antal min. og oprundes til 1/2 time pr. dag.

Forskudt tid skal være varslet senest kl. 12.00 dagen forinden. Ved manglende varsel betales et engangsvederlag pr. 1. marts 2017 på kr. 36,15, pr. 1. marts 2018 på kr.

36,73 og pr. 1. marts 2019 med kr. 37,32.

Stk. 2 – Lørdage, søn- og helligdage

Ved arbejde på lørdage og søn- og helligdage ydes der et tillæg på 25 % af grundløn- stimelønnen for hver time, der arbejdes på disse dage, og oprundes til 1/2 time pr. dag.

Tillægget ydes fra lørdage efter kl. 14.00 til mandage kl. 04.00 og på hverdage efter helligdage uden for søndage samt på Grundlovsdag efter kl. 12.00.

Højhelligdage, dvs. Jul, Påske, Pinse, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx og Store Bededag samt den 24. og 31. december, afregnes med et tillæg svarende til 50 % af grundlønstime- satsen.

§ 9. Fritvalgskonto ‌

Stk. 1

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer pr. 1. marts 2017 0,7 pct. af den ferieberettigede løn som Fritvalgskonto. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, fe- rietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Pr. 1. marts 2018 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigende løn med 0,7 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 1,4 pct. af den ferieberettigende løn til medarbejderens konto for fritvalgskonto.

Pr. 1. marts 2019 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigende løn med 0,6 pct. point, således at der pr. denne dato indbetales i alt 2,0 pct. af den ferieberettigende løn til medarbejderens konto for fritvalgskonto.

Stk. 2

Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fra- vælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct.

Stk. 3

Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til pension jf. § 10, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at indsætte hele eller en del af fritvalgskon- toen på pensionsordningen i det kommende ferieår.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til fritvalgskontoen. Indbetaling til pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4

Hvis der ikke træffes anden aftale opgøres saldoen og beløbet udbetales ved udgan- gen af kalenderårets udløb samt ved fratræden.

§ 10. Pension ‌

Stk. 1

Medarbejderne er fra det fyldte 18. år omfattet af en pensionsordning i Pension Dan- mark, der udgør 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren betaler 8,0 % og lønmodtageren 4,0

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmod- ning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kro- nebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkom- mende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.

Stk. 2

Der etableres en gruppelivsordning under PensionDanmark.

§ 11. Udgiftsdækkede ydelser ‌

Stk. 1

På beordrede virksomhedsrejser, hvor ud- og hjemrejse foretages på samme dag, ydes godtgørelse for dokumenterede merudgifter.

Stk. 2

På beordrede rejser, hvor overnatning finder sted, ydes godtgørelse i henhold til Lig- ningsrådets satser.

Stk. 3

Ved internatophold (krævede kurser, seminarer, møder) med fri kost og logi, ydes der en diæt i henhold til Ligningsrådets satser.

Stk. 4

Medarbejderne må kun bruge egen bil eller lignende på virksomhedsrejser efter for- udgående mundtlig eller skriftlig tilladelse fra arbejdsgiveren. Der udbetales i disse tilfælde transportgodtgørelse i henhold til Ligningsrådets satser.

§ 12. Arbejdsbeklædning ‌

Stk. 1

Der kan udleveres arbejdsbeklædning og uniform i overensstemmelse med de lokal- aftaler m.v., der er gældende hos arbejdsgiveren.

Stk. 2

Arbejdsbeklædning og uniform udleveres herefter i overensstemmelse med eventu- elle aftaler, og medarbejderen er forpligtet til at anvende arbejdsbeklædningen og bære uniform efter arbejdsgiverens regler.

§ 13. Søgnehelligdagsbetaling ‌

Helligdage, der ikke falder på søndage, godskrives som fridage med xxxx xxx. Såfremt der arbejdes på søgnehelligdage, afregnes der herfor efter § 8, stk. 2.

§ 14. Ferie ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i den til en hver tid gældende ferielov.

Stk. 2

Medarbejdere i reserven skal senest ved tjenestens begyndelse på sidste arbejdsdag inden en given ferieperiode kende mødetidspunktet for første tjeneste efter samme ferieperiode. Ved manglende underretning betales første tjeneste efter ferieperioden som overarbejde.

§ 15. Feriefridage ‌

Stk. 1

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. år.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) for- holdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

Stk. 2

For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:

Medarbejderen opsparer 2,25 % af den overenskomstmæssige løn, eksklusive beta- ling for overarbejde.

For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto et beløb svarende til 7,4 timer med den til en hver tid gældende grundløn uden yderligere tillæg.

Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen.

Ved overskud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende.

Note: Lokomotiv- og togpersonale, der oppebærer produktionstillæg, oppebærer ikke 2,25 % af dette tillæg til feriefridage.

Stk. 3

Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de i stk. 1 nævnte feriefridage i hvert ferieår. Hvis feriefridagen(e), begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte, ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsva- rende gælder ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.

Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.

§ 16. Sygdom ‌

Stk. 1

Medarbejdere får fuld løn under sygdom efter uafbrudt 3 måneders beskæftigelse samt under fravær på grund af tilskadekomst under udførelse af arbejdet.

Stk. 2

I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår de særlige tillæg, jf. § 6, stk. 2 og stk. 3.

Stk. 3

Ved aflønning i henhold til § 6, stk. 4, Resultatløn, udgør løn under sygdom grundløn

+ 5 %.

Stk. 4

For timelønnede er dagpengelovens regler gældende ved sygefravær og fravær på grund af tilskadekomst under udførelse af arbejdet.

Stk. 5

Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophø- rer, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af syge- dagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.

§ 17. Børns sygdom og børneomsorgsdage Stk. 1 ‌

En medarbejder med 3 måneders uafbrudt anciennitet kan opnå hel eller delvis fri- hed til pasning af sygt barn, indtil anden pasningsmulighed er tilvejebragt, når

• Det er barnets første hele sygedag

• Hensyn til barnets forhold gør dette nødvendigt

• Forholdene på arbejdsstedet tillader det

• Barnet er under 14 år

• Barnet er hjemmeværende

Under ovenstående betingelser gælder, at såfremt barnet bliver sygt i løbet af med- arbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med løn jf. § 17, stk. 2, de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Fraværet noteres på den liste, der føres over medarbejderens sygefravær.

Stk. 2

Medarbejderen betales under den ydede frihed løn, svarende til den løn inkl. tillæg, som den pågældende ville være blevet betalt i sygdomstilfælde.

Stk. 3

Adgangen til frihed efter stk. 1. kan for den enkelte medarbejder inddrages ved mis- brug.

Stk. 4

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns før- ste sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst af- holde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et be- løb svarende til 7,4 normaltimer pr. omsorgsdag fra fritvalgskontoen.

§ 18. Xxxxxx, fædreorlov og forældreorlov ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af reglerne i dagpengeloven, ligebehandlingsloven samt funktionærloven.

Stk. 2

Der tilkommer kvindelig medarbejdere med 9 måneders uafbrudt ansættelse bar- selsløn i indtil 4 uger før forventet fødsel (”graviditetsorlov”) og indtil 14 uger (”bar- selsorlov”), regnet fra barnets fødsel eller for adoptanten barnets modtagelse i hjem- met. Betalingen er grundtimelønnen uden yderligere tillæg.

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Arbejdstagerbidrag kr. pr. time /

kr. pr. måned

Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned

8,50/1.360,00

4,25/680,00

12,75/2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.

Stk. 3

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger under ”fædreorlov” efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fædreorloven pla- ceres inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 4

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

Betalingen i disse 13 uger er grundtimelønnen uden yderligere tillæg. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet af- tales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, ned- sættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 4a

For medarbejdere, der påbegynder forældreorlov den 1. juli 2017 eller senere er- stattes stk. 4 af følgende:

Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet af- tales.

§ 19. Anciennitet ‌

Stk. 1

Ved betaling under sygdom, ved barns 1. sygedag, barsel, fædreorlov samt forældre- orlov, lokale ordninger om turvalg samt i relation til helbredsordningen gælder ne- denstående regler i stk. 2 og 3 om tillæg af anciennitet og bevarelse af anciennitet:

Stk. 2

Ved ansættelsen tillægges der anciennitet for dokumenteret forudgående beskæfti- gelse i samme jobfunktion i en virksomhed inden for skinnebåren person- eller gods- transport.

Note: Vedrørende anciennitet og turvalg

Dog indplaceres den ny- eller genansatte, uanset anciennitet, i reserven, indtil nyt turvalg finder sted efter virksomhedens ordning

Stk. 3

I tilfælde, hvor en medarbejder fratræder, men genansættes efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afskedigelsestidspunktet opnåede anciennitet vedrørende turvalg.

§ 20. Uddannelse ‌

Stk. 1

Der er enighed om, at der er behov for øget bevidsthed i virksomhederne om behovet for uddannelse og for et styrket aktivt samarbejde om uddannelsesindsatsen. Det gælder om at udvikle virksomhedskulturen på en sådan måde, at såvel ledelse som medarbejdere betragter kompetenceudvikling som både en ret og en pligt.

Stk. 2 – DA/LO Udviklingsfond

Parterne er enige om, at til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede ud- viklingsfond betaler arbejdsgiveren i henhold til aftalen mellem DA og LO kr. 0,42 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. ja- nuar 2018 udgør bidraget kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime.

§ 21. Ekstraordinær frihed ‌

Stk. 1

Arbejdsgiveren kan yde en medarbejder ekstraordinær frihed uden lønafkortning på særlige dage i nedenstående tilfælde:

Ved alvorlig (livstruende) sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie, hvorved forstås forældre, ægtefælle eller børn.

Stk. 2

Formålet med bestemmelserne er at sikre den til deltagelse nødvendige frihed, og der bør ved skønnet over frihedens længde tages hensyn hertil samt til de aktuelle forhold med hensyn til det arbejde, som normalt skulle udføres og til den tid, der faktisk skal bruges til rejsen.

Stk. 3

Medarbejderen er på forlangende forpligtet til at dokumentere anledningen.

Stk. 4

I forbindelse med de af arbejdsgiveren anerkendte jubilæumsdage gives der på dagen jubilaren en ekstraordinær fridag uden lønafkortning.

Stk. 5

I forbindelse med de i stk. 4 nævnte jubilæer ydes gratiale efter Ligningsrådets regler.

Stk. 6

Til medarbejdere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måne- ders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Eventuel refusion fra kommunen tilgår virksomheden.

§ 22. Seniorordning ‌

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgs- kontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage kan hele eller en del af pen- sionsbidraget, jf. § 10, konverteres til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikrings- ordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalen- derår og i så fald, hvor stor en andel af fritvalgskontoen og det konverterede pensi- onsbidrag vedkommende ønsker at konvertere. Disse valg er bindende for medarbej- deren og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år in- den 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kom- mende kalenderår.

Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksomhe- den og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskom- stens seniorordning på følgende punkter:

• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation trækkes medarbejderen 7,4 normaltime pr. af- holdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.

• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbejder maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via frit- valgskonto, via konvertering af pensionsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pen- sionsmidler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibilitet i ordnin- gen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.

Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der sker konvertering af pensionsmidler.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 15, stk. 3.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejdere i månedslønnen og betales i stedet et beløb fra frivalgskonto eller det konverterede pensionsbidrag. For fuldtids- beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. §§ 15 og 21.

Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravigelser i videre om- fang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.

DI garanterer for beløbenes udbetaling.

Medarbejdere kan tidligst holde seniorfridage i kalenderåret 2018.

§ 23. Borgerligt ombud Stk. 1 ‌

For frihed til bestridelse af borgerlige eller kommunale ombud er det en forudsæt- ning, at den begrænses mest muligt, samt at den fornødne frihed først og fremmest skaffes ved forskydning eller omlægning af arbejdet.

Stk. 2

Hvis arbejdsomlægning ikke kan foretages, ydes der arbejdsfrihed.

§ 24. Militærtjeneste m.v.‌

Der henvises til principperne i Funktionærlovens § 6.

§ 25. Efterindtægt ‌

Stk. 1

Medarbejderne er omfattet af gældende regler om efterindtægt, som er:

Dør en medarbejder i ansættelsestiden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle el- ler børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3

måneders løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

Stk. 2

Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvil- ken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.

Stk. 3

Såfremt en medarbejder dør på grund af tilskadekomst hos arbejdsgiveren, udbeta- les efterindtægt i 6 måneder, jf. stk. 1.

§ 26. Opsigelsesregler ‌

Stk. 1 – Timelønnede ansatte

Fra arbejdsgiverens side er aftalt følgende opsigelsesvarsel for timelønnede medar- bejdere:

Indtil 1 års anciennitet med: 4 uger

Mellem 1 og 5 års anciennitet: 8 uger

Over 5 års anciennitet: 12 uger

Den timelønnede medarbejder har over for arbejdsgiveren 4 ugers opsigelsesvarsel, efter 5 års ansættelse 12 ugers varsel.

Stk. 2 – Månedslønnede ansatte

Fra arbejdsgiverens side er aftalt følgende opsigelsesvarsel for månedslønnede med- arbejdere:

Indtil 12 måneders anciennitet med: 1 måned Mellem 1 og 6 års anciennitet: 4 måneder

Mellem 6 og 9 års anciennitet: 5 måneder

Over 9 års anciennitet: 6 måneder

Den månedslønnede medarbejder har over for arbejdsgiveren et opsigelsesvarsel på 1 måned til udgangen af en måned.

I grove overtrædelser af ansættelsesvilkår kan der ske ophævelse uden ovennævnte varsler.

Såfremt en af parterne på virksomheden ikke har overholdt ovenfor anførte varsel, er der gensidigt erstatningsansvar svarende til løn for opsigelsesvarslet eller det manglende opsigelsesvarsels omfang.

120-dagesregel

Det kan i den enkelte ansættelsesaftale aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været sygemeldt i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Såfremt der i den enkelte ansættelsesaftale er aftalt 120-dagesreglen gælder føl- gende:

Fra arbejdsgiverens side er aftalt følgende opsigelsesvarsel for månedslønnede med- arbejdere:

Indtil 12 måneders anciennitet med: 1 måned til udgangen af en måned Mellem 1 og 6 års anciennitet: 4 måneder til udgangen af en måned Mellem 6 og 9 års anciennitet: 5 måneder til udgangen af en måned Over 9 års anciennitet: 6 måneder til udgangen af en måned

Stk. 3 – Prøvetid

Såfremt arbejdsgiver godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, kan arbejdsforholdet de første 3 måneder opsiges med mindst 14 dages varsel fra arbejdsgiverens eller medarbejderens side.

Bestemmelsen er gældende både for timelønnede ansatte og månedslønnede an- satte, jf. stk. 1 og 2

Stk. 4 – Uddannelse i opsigelsesperioden

Medarbejdere, som har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst et år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedsluk- ning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et eller flere for medarbejderen relevante kurser af op til fire ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabs- godtgørelse.

Kurset/kurserne skal placeres inden for opsigelsesvarslet, jf. stk. 1 og 2.

Såfremt medarbejderen ønsker at deltage i et eller flere kurser i opsigelsesperioden, skal medarbejderen hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsigel- sen skriftligt meddele arbejdsgiveren herom.

Løntabsgodtgørelsen tilgår virksomheden.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. kr. 1.780 i alt.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller det offentlige.

Stk. 5 – Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornø- dent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kas- sen/fagforeningen.

§ 27. Regler for behandling af faglig strid ‌

Parterne er enige om ved faglig strid at følge ”Normen for regler for behandling af faglig strid”, jf. Hovedaftalens § 2, stk. 1.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmin- dre andet aftales.

§ 28. Adgang til lønoplysninger ‌

Stk. 1

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke be- nyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller ge- nerel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

Stk. 2

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysnin- ger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har til- lidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vur- dere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplys- ningerne udleveret.

Stk. 3

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansat- tes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Anm.: Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løn- dumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller Forbundet i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, løn- sedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er over- holdt.

Stk. 4

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har Forbundet rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på For- bundets begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er over- holdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal DI på for- bundets begæring rette henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. DI sender en kopi af denne henvendelse til for- bundet. Hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskom- sten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fæl- lesmøde.

Stk. 5

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til gen- stand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.

Anm.: Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rej- ses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.

Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgræn- set område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortroligheds- bestemmelsen.

Stk. 6

Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.

§ 29. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed ‌

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på brugervirksomheden og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fast- ansat på brugervirksomheden eller

• Vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden, der overføres.

§ 30. Underleverandører og vikarer ‌

Stk. 1 - Underleverandører

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbane- forbund skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysnin- gerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan vi- deregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DIO I-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hoved- konflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Dansk Jernbaneforbund rette henvendelse til DIO I med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fra- viges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympati- konfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DIO I rette henvendelse til forbun- det. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DIO I og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 2 - Vikarbureauer

På anmodning fra brugervirksomhedens tillidsrepræsentant eller Dansk Jernbane- forbund skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysnin- gerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollek- tive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Stk. 3 - Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikar- arbejde

1. Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikarar- bejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplysnin- ger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører ar- bejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirksom- hedens ansatte medarbejdere.

2. Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomhe- ders arbejde for brugervirksomheden.

3. Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan Dansk Jernbaneforbund begære et af- klarende møde overfor DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

4. Dansk Jernbaneforbund kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virk- somheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.

5. Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes på brugervirksomheden, med- mindre andet aftales imellem parterne.

6. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virk- somhed

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomhe- den og den forventede tidsplan for deres løsning

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakom- mende virksomheds medarbejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

§ 31. Sager om vikarbureauer ‌

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, skal brugervirksomheden, som vikarerne har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har meddelt vikarbureauet skal overholdes, for de arbejdsfunktioner vikarerne ud- fører på virksomheden. Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarlig for vikarernes ansættelsesforhold.

§ 32. Tillidsrepræsentation ‌

Stk. 1

Der er på virksomheder med mere end 9 ansatte inden for overenskomstens område adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal på vegne af de ansatte varetage disses kollektive rettigheder i henhold til overenskomsten.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten vælges blandt de ansatte med mindst 1 års uafbrudt ancienni- tet i virksomheden. Såfremt der i virksomheden er mindre end 3 ansatte med denne anciennitet, kan gruppen af valgbare emner suppleres op til et antal af 3 blandt de af de øvrige ansatte, der har længst anciennitet. Alle ansatte, der er omfattet af over-

enskomsten, skal have mulighed for at afgive stemme ved valg. Valget sker ved al- mindeligt stemmeflertal blandt de afgivne stemmer og i overensstemmelse med For- bundets regler om valg af repræsentanter.

Stk. 3

Anmeldelse af valget foretages af Forbundet til Jernbanernes Arbejdsgiverforening. Det anmeldte valg af tillidsrepræsentanten skal herefter godkendes af begge over- enskomstparter inden for en frist på 14 dage fra anmeldelsen.

Stk. 4

Tillidsrepræsentanten har pligt til at arbejde for et positivt samarbejde på virksom- heden. Tillidsrepræsentanten er ligeledes pligtig til at arbejde for overholdelse af overenskomsten samt andre kollektive aftaler, der indgås med binding for virksom- heden.

Funktionen som tillidsrepræsentant skal ske uden afbrydelse af arbejdet, med min- dre der sker en opfordring hertil direkte fra ledelsen. Såfremt der sker en afbrydelse som følge af en opfordring fra ledelsen, skal tillidsrepræsentanten honoreres herfor, så der ikke sker løntab ved denne afbrydelse af arbejdet.

Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgiverens foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge udover den pågældendes daglige arbejdstid.

Det er af fælles interesse, at der gives tillidsrepræsentanten fornøden tid til deltagelse i relevante kurser m.v., arrangeret af Forbundet ud over grundkurser.

Stk. 5

En tillidsrepræsentant kan ikke opsiges af arbejdsgiveren, med mindre der foreligger tvingende grunde hertil.

Såfremt der foranlediget af tvingende grunde sker afskedigelse af en tillidsrepræsen- tant skal dette ske med varsel i henhold til overenskomsten, der er forlænget med en måned. Efter 3 års uafbrudt virke som tillidsrepræsentant skal den anførte afskedi- gelse ske med et varsel, der efter overenskomstens bestemmelser forlænges med 2 måneder.

Stk. 6

Ansættelsesforholdet for en tillidsrepræsentant kan ikke afbrydes førend forbundet har fået lejlighed til at afprøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal, for at have opsættende virkning, påbegyndes inden for 1 uge efter afskedigelsen og være afsluttet hurtigst muligt.

Ved konstateret arbejdsmangel bortfalder ovenfor anførte forlængelse af opsigelses- varslet, ligesom der i denne situation ikke kan ske afbrydelse af ansættelsesforholdet i opsigelsesperioden, førend forbundet har haft mulighed for at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal, for at have opsættende virkning i opsigelses- perioden, påbegyndes inden for 1 uge.

Såfremt der ved en fagretlig behandling konstateres, at der ikke forelå tvingende grunde på afskedigelsestidspunktet, kan der ske enten annullation af opsigelsen eller tilkendes den afskedigede en godtgørelse, der ikke kan overstige 52 ugers løn. Denne godtgørelse er endelig.

§ 33. Varighed ‌

Stk. 1

Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2020. Opsigelsesfristen er 3 måne- der, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne.

Stk. 2

Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at over- holde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejds- standsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalen af 31. okto- ber 1973 med senere ændringer.

Note: I forbindelse med den redaktionelle indarbejdelse af de ændringer, der trådte i kraft den 1. maj 2017, er alene bestemmelserne gældende fra dette tidspunkt op- trykt. Dette gør sig gældende i forhold til bestemmelserne i § 17, stk. 1 og 4, § 21, stk. 6, § 22, § 26, stk. 2 og § 29. For perioden 1. marts 2017 til og med 30. april 2017 henvises for så vidt angår disse bestemmelser til overenskomsten, der var gæl- dende 2014-2017.

København den 14. marts 2017

Dansk Jernbaneforbund DI Overenskomst I v/DI (JA)

Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx

Bilag 1 ‌

Aftale om forsikring af helbredsramte mellem DI / Jernbaner- nes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund

Aftale om forsikring ved Loss of License

Ved aftale af 13. oktober 2011/21. oktober2011/29. februar 2012 er indgået en for- sikringsordning ved Loss of License. Aftalen har virkning fra 1. januar 2011.

Aftalens hovedelementer er følgende:

Omfattet personkreds

Medarbejdere ansat på overenskomsten, og som er ansat til fremførelse af tog, her- under lokomotivførere, stationsbetjente eller metrostewarder, og som forudsætter helbredsgodkendelse af Trafikstyrelsen, er omfattet af forsikringen ved Loss of Li- cense.

Godkendelse af Trafikstyrelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende be- kendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet.

Der kræves desuden mindst 2 års anciennitet for at være omfattet af forsikringen ved Loss of License, og medarbejderne er omfattet af forsikringen indtil det 62. år.

2 års anciennitet beregnes som ansættelsesforhold på nærværende overenskomst dog tidligst regnet fra 1. juli 2005 (ikrafttræden af første aftale om Loss of License). Der kan være tale om flere ansættelsesforhold på overenskomsten og som ikke be- høver at være i forlængelse af hinanden.

Forsikringens indhold

Forsikringen ved Loss of License består af et skattefrit engangsbeløb, der udgør kr. 200.000.

Engangsbeløbet udbetales, hvis medarbejderen inden det 62. år,

− ikke bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen i forhold til job- funktion, og

− af denne grund bliver afskediget, og

− opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside ikke overstiger grounding-pe- rioden.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at der er ret til engangsbeløbet. Retten til engangsbeløbet bortfalder senest ved medarbejderens 62. år.

Medarbejderen kan kun få udbetalt ét engangsbeløb fra forsikringen ved Loss of Li- cense. Hvis en medarbejder, der har fået udbetalt engangsbeløb, senere genansæt- tes i jobfunktion med helbredsgodkendelse, bliver medarbejderen ikke på ny om- fattet af forsikringen ved Loss of License. Der opnås således ikke fornyet ret til ud- betaling af engangsbeløb, hvis medarbejderen i et senere ansættelsesforhold ikke bliver helbredsgodkendt.

Såfremt årsagen til den manglende helbredsgodkendelse er selvforskyldt, eksem- pelvis ved alkohol- eller stofmisbrug, bortfalder retten til udbetaling af engangsbe- løbet.

Vedrørende priser og betalingsvilkår, genforhandling, aftalens ophør, overdragelse af rettigheder og forpligtelser, misligholdelse og tvister henvises til aftalen, der er ingået mellem Dansk Jernbaneforbund, Jernbanernes Arbejdsgiverforening og PensionDanmark.

Bilag 2 ‌

Implementering af direktiv om deltidsarbejde

Protokollat om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA) og Dansk Jernbaneforbund (DJ) har aftalt følgende med henblik på at implementere ovennævnte direktiv.

JA og DJ er enige om, at den mellem parterne gældende overenskomst ikke strider mod direktivets bestemmelser.

Betingelserne i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår skal under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling tages op til overvejelse med jævne mellemrum.

Ved en deltidsansat forstår overenskomstparterne:

En ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til 1 år er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat.

Ved en sammenlignelig fuldtidsansat forstår overenskomstparterne:

En fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som har samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse. Sam- menligningen skal ske under hensyntagen til bl.a. forhold som anciennitet, kvalifi- kationer og færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen foretages med en fuldtidsansat omfattet af den mellem parterne gældende kollektive overenskomst.

Hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gun- stig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, med mindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. Princip- pet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærvæ- rende aftales område. Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kan parterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser.

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2004. Der kan ikke rejses fagretlige sager om for- ståelsen af aftalen tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.

Denne aftales bestemmelser fortsætter uændret, selvom overenskomsten måtte blive opsagt og eller bortfalde, indtil anden aftale træder i stedet eller direktivet ændres.

København den 27. februar 2004

Dansk Jernbanernes

Jernbaneforbund Arbejdsgiverforening

Bilag 3 ‌

Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse

Protokollat om implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse Implementering af Rådets direktiv 1990/70 EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP.

Jernbanernes Arbejdsgiverforening og Dansk Jernbaneforbund har indgået neden- stående aftale med henblik på at implementere Rådets direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse.

Overenskomstparterne er enige om,

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod nævnte di- rektivs bestemmelser, og

• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.

§ 1. Formål

Aftalens formål er

a) at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at undgå forskelsbe- handling

b) at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hin- anden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesfor- hold.

§ 2. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af de mellem parterne indgåede overenskomster.

Aftalen finder ikke anvendelse på

a) ansatte, der er under erhvervsmæssig grunduddannelse og lærlingeuddan- nelse eller ansatte, hvis ansættelsesforhold er indgået i forbindelse med of- fentlige eller offentligt støttede programmer med henblik på uddannelse, in- tegration og omskoling.

b) personer, der af et af vikarbureau stilles til rådighed for en brugervirksomhed.

§ 3. Definitioner

I denne aftale forstås ved

a) ”en person med tidsbegrænset ansættelse”: en person, som har en ansættel- seskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgi- ver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etableret direkte mellem den på- gældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier, som f.eks. en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en be- stemt begivenhed.

b) ”en sammenlignelig fastansat”: en fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættel- sesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæf-tigelse, idet der tages hensyn til kvalifikationer/færdigheder.

Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, skal sammenligning foretages med en fuldtidsansat omfattet af en af de mel- lem parterne gældende overenskomster.

§ 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

Hvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænset ansættelse ikke be- handles mindre gunstigt end sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold, eller at vilkårene ud fra en samlet vurdering ikke er mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte.

Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende aftales område.

Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster, hvorefter der for sær- lige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, er de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om forskellig anci- ennitet er begrundet i objektive forhold.

§ 5. Bestemmelser om misbrug

For at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskon- trakter eller ansættelsesforhold skal fornyelser af sådanne kontrakter eller ansættel- sesforhold være begrundet i objektive omstændigheder, som f.eks. beror på virksom- hedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke forhold eller medarbejde- rens forhold.

§ 6. Information og beskæftigelsesmuligheder

Arbejdsgiveren skal informere sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse om, hvilke stillinger der kan søges på virksomheden for at sikre, at de gives samme mulighed for at få en fast stilling som andre.

Information herom kan meddeles personligt, via den eller de relevante tillidsrepræ- sentanter på virksomheden eller ved opslag på et eller flere passende steder på virk- somheden.

Arbejdsgiveren skal, for så vidt det er muligt, gøre det lettere for sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse at få adgang til passende faglig uddannelse, således at de kan forbedre deres færdigheder, deres karrieremuligheder og få større beskæftigel- sesmæssig mobilitet.

§ 7. Information og høring

Personer med tidsbegrænset ansættelse indgår fuldt ud ved beregningen af, om virk- somheden ligger over den grænse, der er afgørende for, hvorvidt der i henhold til kollektiv overenskomst, lov m.v. kan oprettes organer til repræsentation af arbejds- tagerne som hjemlet ved nationale regler eller fællesskabsretten.

Arbejdsgiveren skal, så vidt det er muligt, give passende information om tidsbegræn- set ansættelse i virksomheden til de eksisterende organer til repræsentation af ar- bejdstagerne.

§ 8. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler.

§ 9. Afsluttende bemærkninger

Der er mellem parterne enighed om, at denne aftale ikke berører den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive over- enskomster, samt at der ikke er tilsigtet nogen ændring af regler og den retspraksis, der finder anvendelse på medarbejdere omfattet af de mellem parterne gældende overenskomster.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser.

Organisationsaftalen træder i kraft på underskrivelsestidspunktet. Der kan ikke rej- ses fagretlige sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Dette gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsterne, er parterne forpligtet til at overholde be- stemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

København, den 27. februar 2004

Dansk Jernbanernes

Jernbaneforbund Arbejdsgiverforening

Bilag 4 ‌

Implementering af direktiv om vikararbejde

DI og DJ har under OK2010 aftalt at søge vikardirektivet implementeret ved aftale mellem parterne i JA/DJ overenskomsten. Implementeringen skal ske på en sådan måde, at den lægger sig så tæt op ad direktivteksten som muligt.

Da der fortsat resterer en afklaring af enkelte begreber i direktivteksten, vil parterne snarest søge denne afklaring tilvejebragt, hvorefter implementeringsdrøftelserne kan påbegyndes.

Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts 2011.

Anmærkning: Parterne har ved overenskomstforhandlingerne i 2012 besluttet at afvente den lovgivningsmæssige implementering af direktivet om vikararbejde, før parterne fortsætter drøftelserne af de konsekvenser lovimplementeringen måtte give anledning til i forhold til Jernbaneoverenskomsten.

Bilag 5 ‌

Protokollat om fornyelsesaftalens fortolkning

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af afta- ler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, som er specifikt aftalt på JA/DJ området, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget på JA/DJ området til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvi- sterne.

Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne.

Nærværende enighed er gældende for såvel Fællesoverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Fællesoverenskomsten.

Bilag 6 ‌

Natarbejde og helbredskontrol

For medarbejdere, der ikke er omfattet af DIO I v/DI (JA)/DJ overenskomsten § 2, stk. 3 gælder:

Hyppighed

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæfti- gelse som nat-arbejder.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natar- bejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågæl- dende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Rapport til sikkerhedsudvalget på store virksomheder

Parterne finder det naturligt, at sikkerhedsorganisationen på den enkelte virksom- hed på eget initiativ fører kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i over- ensstemmelse med reglerne.

Bilag 7 ‌

Elektroniske dokumenter

Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhe- derne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne vars- les herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan med- arbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udle- veret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Bilag 8 ‌

Dækningsområde

Vedrørende overenskomstens § 1 er parterne enige om i løbet af overenskomstperi- oden 2014-2017 nærmere at afgrænse og præcisere overenskomstens dækningsom- råde.

Bilag 9 ‌

Udvalgsarbejde angående styrket samarbejde på virk- somhederne

Parterne vil i overenskomstperioden nedsætte et udvalg, der skal drøfte mulighe- derne for at styrke tillidsrepræsentantinstitutionen og dermed samarbejdet mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne.

Udvalget skal påbegynde sit arbejde umiddelbart efter overenskomstforhandlin- gerne og aflevere en rapport over i løbet af overenskomstperioden.

Se også bilag 10.

Bilag 10 ‌

Jernbanernes samarbejds- og udviklingsfond

Parterne er enige om at etablere Jernbanernes Samarbejds- og Udviklingsfond dækkende virksomheder omfattet af Jernbaneoverenskomsten imellem DIO I (JA) og Dansk Jernbaneforbund.

Formål:

Fondens formål er at understøtte aktiviteter, der udvikler og styrker medarbejdere og virksomheder i jernbanesektoren.

Det kan eksempelvis ske ved at:

• Xxxxxx samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomheder og Dansk Jernbaneforbunds tillidsrepræsentanter.

• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, for ek- sempel ved at vedligeholde og løfte medarbejderes kompetencer og kvalifika- tioner.

• Understøtte aktiviteter, der kan synliggøre jernbanesektorens betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Etablering

Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som består af indtil 4 medlemmer.

DI og Dansk Jernbaneforbund udpeger formanden og næstformanden. Posterne går på skift imellem organisationerne med 2 års interval. Beslutninger træffes i enighed.

Parterne vil snarest efter overenskomstfornyelsen aftale de nærmere retningslinjer for fondens virke, herunder administrationen af fonden og anvendelse af fondens midler.

Bidrag til fonden

Virksomheder omfattet af Jernbaneoverenskomsten imellem DIO I (JA) og Dansk Jernbaneforbund bidrager fra 2. kvartal 2017 med kr. 0,20 pr. præsteret arbejds- time. Med virkning fra 2. kvartal 2018 bidrager de med kr. 0,25 pr. præsteret ar- bejdstime.

Parterne er enige om at gøre opkrævningen af bidrag så administrativ let som mu- lig.

Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres uforbrugte midler i fonden ligeligt til overenskomstparterne, med mindre parterne træffer aftale om anden anvendelse.

Bilag 11 Lokalaftaler ‌

Parterne er enige om at nedsætte et udvalg, der i overenskomstperioden skal drøfte

retningslinjerne for at indgå lokalaftaler med henblik på at øge det lokale råderum.

Udvalget starter arbejdet hurtigst muligt efter overenskomstforhandlingerne og af- slutter det senest den 1. juni 2015.

Bilag 12 ‌

Omlægning af kørepenge

Parterne er enige om at drøfte en omkostningsneutral omlægning af kørepenge i af- snittet om stations- og banebetjente § 2, stk. 1 til et samlet produktionstillæg. Dette skal ske med inddragelse af de relevante virksomheder.

Parterne starter arbejdet hurtigst muligt efter overenskomstforhandlingerne med henblik på at afslutte drøftelserne senest den 1. juli 2014.

Metro ‌‌

Indhold

§ 1. Arbejdstidsregler for metrostewarder og metroguider 40

§ 2. Produktionstillæg m.v. 41

§ 3. Tillidsrepræsentation 41

Bilag 1 – Lønblade 42

Bilag 2 – Personalefunktioner, ansættelsesbetingelser m.v 43

Bilag 3 – Overenskomstforhold for værkstedsstewarder i

Metro Service A/S 45

§ 1. Arbejdstidsregler for metrostewarder og metroguider ‌

Stk. 1 – Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer. Varighe- den af den enkelte dags tjeneste må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags tjeneste, hvori indgår tjeneste mellem kl. 23.00 og

05.00 må ikke overskride 8 timer.

Ved forsinkelser og i nødsituationer er hovedreglen, at stewarden skal gøre tjenesten færdig.

Overarbejde kan forekomme, dog højst 15 timer pr. kalendermåned.

Stk. 2 – Hviletid

Hviletiden mellem hvert døgns tjeneste skal være på mindst 11 timer. Ved ophold på fremmed tjenestested mellem hvert døgns tjeneste kan hviletiden nedsættes til 8 ti- mer.

Stk. 3 – Pausefaciliteter

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask.

Stk. 4 – Normperiode

Der kan etableres en normperiode for fast tjeneste med inddragelse af den ugent- lige/månedlige arbejdstid i normperioder op til seks måneder. Såfremt der opnås lokal enighed herom med tillidsrepræsentanten kan for fast tjeneste etableres en normperiode på op til 12 måneder. Den samlede arbejdstid i en 14-dages periode må ikke overstige 84 timer.

Såfremt der fra trafikselskabets side er foretaget ændringer af kørselsmønsteret på en bestemt dag, kan virksomheden tilpasse/konvertere vagten denne dag, idet norm- perioden i øvrigt fortsætter uændret efterfølgende. Ændring af en vagt skal i så fald varsles med 7 kalenderdøgn.

For afløsertjeneste:

Der kan etableres en normperiode for fastansatte til afløsertjeneste med inddragelse af den ugentlige arbejdstid i normperioder på op til en måned. Fridagene er kendte, inden normperioden påbegyndes.

Vagten skal meddeles senest ved udgangen af stewardens forudgående vagt. Ved manglende overholdelse af dette varsel udbetales et tillæg på i alt kr. 120,00 pr. vagt.

Den enkelte medarbejder kender på forhånd sin ramme, inden for hvilken vagten kan fastsættes. Rammen, inden for hvilken den enkelte vagt kan fastlægges, kan ud- gøre op til 12 timer. Rammen kan være et af følgende tre tidsrum (samt mulighed for forskydning med en time): 05.00 - 17.00 (eller 06.00 - 18.00), 17.00 - 05.00 (eller

18.00 - 06.00), 10.00 - 22.00. Rammen kan ændres med 7 kalenderdøgns varsel.

Andelen af stewarder, der udfører arbejde i afløsertjeneste, kan til hver en tid højst udgøre 20 % af det samlede antal fuldtidsansatte stewarder i virksomheden.

Metroguider

På en virksomhed med både metrostewarder og metroguider, må antallet af metro- guider ikke udgøre mere end 45 % af antallet af metrostewarder.

Stk. 5 – Fridage og weekendfrihed

Der skal afholdes 104 fridage pr. år samt 9 helligdagsfridage pr. år. Alle fridage skal have en længde på mindst 40 timer, dobbeltfridage på mindst 60 timer.

Der gives mindst 26 dobbeltfridage som weekendfriheder, hvori der indgår en lørdag eller en søn- og helligdag.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mellem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

For disse weekend friheder gælder, at medarbejdere, der primært arbejder nat, se- nest afslutter deres tjeneste kl. 7.00 lørdag morgen, og dermed kan påbegynde ny tjeneste efter 60 timer.

Note: Der gælder i øvrigt lokalaftale af 23. juni 2010 vedrørende weekendfrihed ved nat tjenester for stewardgruppen, hvorefter nat tjeneste kan afsluttes senest kl.

7.00 fredag morgen, og der dermed kan påbegyndes ny tjeneste efter 60 timer.

Stk. 6 – Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende lovgiv- ning vedrørende sikkerhed m.v.

§ 2. Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 – Metrostewarder/Supervisorer

Der ydes et månedligt produktionstillæg til metrostewarder og supervisorer. Dette tillæg udgør kr. 3.921,72.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kørepenge.

§ 3. Tillidsrepræsentation ‌

Med henvisning til de særlige bestemmelser om adgang til lokale aftaler om arbejds- tidstilrettelæggelse m.v. skal det påses, at der gives den valgte tillidsrepræsentant den fornødne tid til at forberede og føre drøftelser med virksomheden om disse for- hold uden tab af løn.

Bilag 1 – Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Stewards
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	20.105	kr.	20.506	kr.	20.906
Kvalif.tillæg**	kr.	5.200	kr.	5.200	kr.	5.200
Grundløn i alt	kr.	25.305	kr.	25.706	kr.	26.106

** Efter bestået grunduddannelse er kvalifikationstillæg- get for en steward kr. 5.850.

Stewardsupervisors
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	20.105	kr.	20.506	kr.	20.906
Kvalif.tillæg	kr.	5.850	kr.	5.850	kr.	5.850
Særligt tillæg	kr.	2.000	kr.	2.000	kr.	2.000
Grundløn i alt	kr.	27.305	kr.	27.706	kr.	28.106

Bilag 2 – Grunduddannelse og kompetenceudvikling ‌

Steward grunduddannelse

Xxxxxxxxx xxxxxxxxx vil snarest efter ansættelsestidspunktet påbegynde den af Trafik- styrelsen godkendte steward grunduddannelse via AMU-kurser og interne kurser i virksomheden.

Opsparing af uddannelsestid

Efter 12 måneders ansættelse har stewarden opsparet 10 ugers uddannelsestid, efter 18 måneder yderligere 2 uger, efter 24 måneder yderligere 2 uger, og efter 30 måneders ansættelse yderligere 2 uger, således der 30 måneder efter ansættelsestidspunktet i alt er opsparet 16 ugers uddannelsestid. Herefter stopper opsparingen.

Den opsparede uddannelsestid indgår i en fælles pulje, hvor alle ansatte stewarder in- denfor tjenesteområdet, samler deres opsparede tid.

Uddannelsestid opsamlet i den fælles pulje kan efter ansøgning anvendes til individuel kompetenceudvikling indtil 6 år efter stewardens ansættelsestidspunkt. Orlov p.g.a. barsel og graviditet og evt. anden lovbestemt orlov, forlænger dog denne periode.

Uddannelsestid opsamlet i den fælles pulje kan desuden anvendes til fælles kompeten- ceudvikling af alle stewarder efter indstilling fra uddannelsesudvalget. Her gælder in- gen forældelsesfrist.

Uanset om uddannelsespuljens timer anvendes til individuel eller fælles kompetence- udvikling, vil tidsforbruget skulle indpasses i driften.

Uddannelsespuljens timer kan ikke anvendes til obligatoriske sikkerhedskurser, der alene er på virksomhedens foranledning.

Uddannelsesudvalget kan rejse sager om afvisning af den enkelte stewards afviste ud- dannelsesønsker.

Stewarden opretholder løn under anvendelse af uddannelsestimer.

Kompetenceudvikling af stewarder

Individuelt baseret kompetenceudvikling drøftes mellem steward og dennes nærmeste leder i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale.

Fælles kompetenceudvikling for alle stewarder drøftes i uddannelsesudvalget.

Både individuel og fælles kompetenceudvikling skal sikre, at stewarden bibeholder og udvikler sine kompetencer inden for sit primære arbejdsområde og de opgaver, der er knyttet hertil, samt indenfor naturlige karriereveje.

Kompetenceudviklingen tilrettelægges i videst muligt omfang som AMU kurser og er- hvervsuddannelser, der sikrer kvaliteten samt giver anerkendt og landsdækkende ud- dannelsesbevis, certifikat og svendebrev.

Kompetenceudvikling kan bl.a. foregå inden for kundeservice, kommunikation, kon- flikthåndtering, sprog, it og teknisk relevante områder.

Uddannelsesudvalg for stewarder i virksomheder under overenskomsten Der skal nedsættes et paritetisk sammensat uddannelsesudvalg på virksomheden, der skal have udarbejdet et katalog, som indeholder de AMU- og/eller erhvervsuddannelse, der kan tages af stewarden ved brug af ovennævnte opsparede uddannelsestid. Uddan- nelsesudvalgets medlemmer skal i fællesskab ved udarbejdelse af uddannelseskatalo- get sikre, at de valgte uddannelser tilgodeser såvel medarbejderbehov som virksomhe- dens behov for kvalifikationer. Kataloget opdateres løbende. Uddannelsesudvalget overvåger og orienterer løbende medarbejderne om forbrugt og planlagt uddannelse pr. kalenderår.

Opsigelse – virksomhedens forhold

Hvis en steward opsiges i sit ansættelsesforhold efter 12 mdr. ansættelse grundet virk- somhedens forhold, har stewarden ret til fra Metro Service A/S at få betalt et antal uger svarende til opsparede og ikke forbrugte uddannelsesuger, såfremt ugerne benyttes af den pågældende til en offentligt fuldt finansieret AMU/EDU uddannelse.

Metro Service A/S´ betaling vil da bestå af differencen mellem den overenskomstmæs- sige løn på fratrædelsestidspunktet for den pågældende person (efter JA/DJ-overens- komsten) og den betaling, den fratrådte medarbejder modtager på anden vis i det op- sparede antal uddannelsesuger som led i et nyt ansættelsesforhold, godtgørelse under ledighed, uddannelsesstøtte eller andet. Denne betaling udløses i takt med kursusdel- tagelse. Forpligtigelsen gælder i op til 2 år efter fratrædelsesdatoen, hvorefter den bort- falder.

I stedet for ovennævnte ret til betaling fra virksomheden kan medarbejderen, der er opsagt p.g.a. virksomhedens forhold, kræve at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på brutto kr. 450,- pr. opsparet og ikke forbrugt uddannelsesdag.

Bilag 3 – Overenskomstforhold for værkstedsstewarder i Metro Service A/S ‌

Parterne er enige om, at lade bilag 3 i Metroafsnittet udgå af overenskomsten, da denne type medarbejdere ikke længere bruges i Metro Service A/S. Der er enighed om, at skulle der igen ansættes værkstedsstewarder i Metro Service, vil bilag 3 atter træde i kraft.

Lokomotivpersonale persontransport ‌

Indhold

§ 1. Arbejdstidsregler for lokomotivførere (person) 47

§ 2. Produktionstillæg m.v. 48

§ 3. Grænseoverskridende trafik 48

§ 4. Tjenesteure 49

Bilag 1 – Lønblade 50

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser 51

§ 1. Arbejdstidsregler for lokomotivførere (person)‌

Stk. 1 – Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags arbejde skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags arbejde må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags arbejde, hvori indgår tjeneste mellem kl. 01.30 og 04.30, må maksimalt være 8 timer. Der må højst forekomme sådant arbejde 2 på hin- anden følgende nætter, samtidig må der højst være 7 nætters arbejde på en måned, hvori der indgår arbejde mellem kl. 01.30 og kl. 04.30.

Tjek ind tid, tjek ud tid, spadseretid og tekniske tider samt overlevering indgår i ar- bejdstiden. Tidsforbrug til ovennævnte opgaver aftales lokalt.

Planlagt arbejde, f.eks. rangering eller tankning, medregnes i arbejdstiden. Påtvungne, driftsafhængige ophold indgår ligeledes i arbejdstiden.

Der må ikke anvendes delte arbejdstider.

Stk. 2 – Hviletid

Hviletiden skal være på mindst 11 timer. Hviletid på fremmed station kan dog nedsæt- tes til 8 timer, under forudsætning af at hviletiden ligger mellem kl. 20.00 og kl. 10.00.

Stk. 3 – Pause

Der må maksimalt udføres 5 timers arbejde uden pause i forbindelse med fremførelse, hvorfor der dagligt i sådanne tilfælde indlægges en pause af 1/2 times varighed, der betales af arbejdsgiveren. I stedet for denne pause kan indlægges op til 2 mindre pau- ser, hver på mindst 20 minutter. Disse 2 pauser skal udgøre i alt mindst 45 minutter. Krav om spisefaciliteter, toilet og håndvask m.v. kan bortfalde ved lokalforhandling vedrørende den ene pause.

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne forla- des, og der ikke har fundet personaleafløsning sted.

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask samt bad.

Stk. 4 – Fridage og weekendfrihed

Der skal afholdes 104 fridage samt 9 helligdagsfridage pr. år. De 52 fridage skal tildeles som 26 weekend friheder, hvori der indgår en lørdag eller søn- og helligdag. Definitio- nen på en fridag er, at den skal indeholde et kalenderdøgn og have en varighed på mindst 40 timer. Definitionen på de 26 weekend friheder er, at de skal indeholde 2 kalenderdøgn og have en varighed på mindst 60 timer.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mellem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

Stk. 5 – Forsinkelser

Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre lokomotivet til eget de- pot med hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 6 – Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende bestemmel- ser vedr. sikkerhed m.v.

§ 2. Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 – Lokomotivførere, lokomotivfører kørelærere og lokomotivin- struktører

Der ydes et månedligt produktionstillæg til lokomotivførere, lokomotivfører kørerlæ- rere og lokomotivinstruktører. Dette tillæg udgør kr. 6.197,10.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kørepenge.

§ 3. Grænseoverskridende trafik ‌

Stk. 1 – Definition

Ved grænseoverskridende kørsel forstår parterne kørsel, der helt eller delvist foregår i fremmed land.

Såfremt arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at udføre grænseoverskridende kør- sel, gælder nedenstående regler:

Stk. 2 – Kost og logi m.v.

Bestemmelserne i det Generelle Afsnit § 11, stk. 2 finder ligeledes anvendelse ved græn- seoverskridende kørsel. Der kan lokalt aftales andre ordninger vedrørende dækning af dokumenterede merudgifter (kost og logi), der ikke må stille medarbejderen ringere end reglerne i det Generelle Afsnit § 11. Arbejdsgiveren anviser logi, hvor dette er nød- vendigt.

Stk. 3 – Grænseoverskridende persontrafik, der forudsætter gennemført sikkerhedsuddannelse efter det fremmede lands regler

Der henstår fortsat en aftale om grænseoverskridende kørsel gældende for persontra- fik, der skal indgås i indeværende overenskomstperiode.

Stk. 4 – Grænseoverskridende persontrafik, der ikke forudsætter, at det pågældende lands sikkerhedsuddannelse er gennemført

Der henstår fortsat en aftale om grænseoverskridende kørsel gældende for persontra- fik, der skal indgås i indeværende overenskomstperiode.

Stk. 5

Parterne er enige om, at overenskomstens særlige regler for grænseoverskridende tra- fik skal bidrage til målet om at sikre danske selskaber lige konkurrencevilkår med udenlandske virksomheder og dermed sikre fastholdelse af dansk arbejdskraft i forbin- delse med den grænseoverskridende trafik.

I det omfang en dansk operatør samarbejder med udenlandske selskaber om kørsel, skal der i overenskomstperioden tilstræbes, at grænseoverskridende kørsel fordeles, således at antal årsværks kørsel i et andet land er ligeligt fordelt i overenskomstperio- den.

§ 4. Tjenesteure ‌

Der indkøbes til kørende personale ure, der er typegodkendt af parterne. Reparation af tjenesteure, herunder udskiftning af batteri, betales af arbejdsgiveren. Forretningsgan- gen for aflevering af ure fastsættes individuelt i lokalområderne.

Mister en lokomotivfører/kørelærer/lokomotivinstruktør det udleverede tjenesteur, vil der kunne udleveres et nyt ur mod betaling af 50 % af den til enhver tid gældende ind- købspris (inkl. moms), uanset urets alder. Beløbet vil blive indeholdt i lønnen.

Ved afsked fra arbejdspladsen på grund af alder eller svagelighed samt ved overgang til anden stilling i samme virksomhed forbliver tjenesteuret den pågældende medarbej- ders ejendom. I alle øvrige tilfælde af afsked fra virksomheden skal tjenesteuret afleve- res til virksomheden.

Bilag 1 – Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Lokomotivførere
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	19.961	kr.	20.362	kr.	20.762
Kvalif.tillæg	kr.	9.100	kr.	9.100	kr.	9.100
Grundløn i alt	kr.	29.061	kr.	29.462	kr.	29.862
Lokomotivførerkørelærere
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	21.260	kr.	21.661	kr.	22.061
Kvalif.tillæg	kr.	9.100	kr.	9.100	kr.	9.100
Grundløn i alt	kr.	30.360	kr.	30.761	kr.	31.161
Lokomotivinstruktører
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	21.260	kr.	21.661	kr.	22.061
Kvalif.tillæg	kr.	10.400	kr.	10.400	kr.	10.400
Grundløn i alt	kr.	31.660	kr.	32.061	kr.	32.461

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser ‌

Vedr. lokomotivpersonale

Som ansættelsesbetingelser sættes endvidere, at ansøgerne opfylder mindst et af føl- gende kriterier

1) har bestået matematik eller fysik på niveau b

2) er faglært inden for en teknisk erhvervsuddannelse

3) har en videregående uddannelse inden for det tekniske område

4) efter endt uddannelse har arbejdet mindst 18 måneder som letbanefører

5) har arbejdet mindst 18 måneder som rangist, køremand eller anden stilling, der kræver A certifikat jf. bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om Certificering af lokomotivførere

6) har arbejdet mindst 24 måneder inden for et fagligt område, der kunne dækkes af en overenskomst indgået i mellem parterne. Det er ikke et krav, at personen har været overenskomstdækket.

7) er uddannet pilot eller har anden relevant erfaring eller uddannelse efter parternes bedømmelse

For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have bestået engelsk på niveau d.

Lokomotivpersonale godstransport ‌‌

Indhold

§ 1. Arbejdstidsregler for lokomotivførere 53

§ 2. Produktionstillæg m.v. 54

§ 3. Grænseoverskridende trafik 55

§ 4. Tjenesteure 55

Bilag 1 – Lønblade 57

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser 58

Bilag 3 – Arbejdstidsregler for godsområdet 59

§ 1. Arbejdstidsregler for lokomotivførere ‌

Stk. 1 – Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags arbejde skal beregnes med mindst 6 timer. Varigheden af den enkelte dags arbejde må maksimalt være på 11 timer. I enkeltstå- ende tilfælde kan varigheden af den enkelte dags arbejde udgøre maksimalt 12 timer, dog maksimalt 2 gange pr. kalendermåned.

Varigheden af den enkelte dags arbejde, hvori indgår tjeneste mellem kl. 01.30 og 04.30, må maksimalt være 8 timer. Dog kan der i enkeltstående tilfælde køres op til 30 minutter ind i nattjenesten, uden at turen som helhed betragtes som nattjeneste. Der må højst forekomme nattjeneste på 2 på hinanden følgende nætter, samtidig må der højst være 9 nætters arbejde på en kalendermåned, hvori der indgår arbejde mel- lem kl. 01.30 og kl. 04.30.

Tjek ind tid, tjek ud tid, spadserertid og tekniske tider samt overlevering indgår i arbejdstiden. Tidsforbrug til ovennævnte opgaver aftales lokalt.

Planlagt arbejde, f.eks. rangering, omstilling af bremser eller tankning medregnes i arbejdstiden. Påtvungne, driftsafhængige ophold indgår ligeledes i arbejdstiden.

Der må ikke anvendes delte arbejdstider.

Stk. 2 – Hviletid

Hviletiden skal være på mindst 11 timer. Hviletid på fremmed station kan dog ned- sættes til 8 timer, under forudsætning af at hviletiden ligger mellem kl. 20.00 og kl. 10.00.

Stk. 3 – Pause

Der må maksimalt udføres 5 ½ timers arbejde uden pauser i forbindelse med frem- førelse, hvorfor der dagligt i sådanne tilfælde indlægges en pause af 40 minutters varighed, der betales af arbejdsgiveren.

Under pauser har lokomotivføreren fortsat ansvaret for trækkraften, hvis denne for- lades, og der ikke har fundet personaleafløsning sted.

På steder, hvor der afholdes pauser, skal der sikres adgang til toilet og håndvask samt siddemulighed. Planlægges pauser under pasrejse i persontog, skal pausen have en varighed af mindst en time, og arbejdsgiveren skal sikre, at der er en siddeplads.

Stk. 4 – Fridage og weekendfrihed

Der skal afholdes 104 fridage samt 9 helligdagsfridage pr. år. De 52 fridage skal til- deles som 26 weekend friheder, hvori der indgår en lørdag eller søn- og helligdag. Definitionen på en fridag er, at den skal indeholde et kalenderdøgn og have en varig- hed på mindst 40 timer. Definitionen på de 26 weekend friheder er, at de skal inde- holde 2 kalenderdøgn og have en varighed på mindst 60 timer.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mellem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

Stk. 5 – Forsinkelser

Ved forsinkelser er hovedreglen, at lokomotivføreren skal føre lokomotivet til eget depot med hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forhold.

Stk. 6 – Afvigelser fra arbejdstidsreglerne

Der kan lokalt aftales afvigelser fra arbejdstidsreglerne inden for gældende bestem- melser vedr. sikkerhed m.v.

Stk. 7 – Arbejdstidsdirektiv for grænseoverskridende jernbanetrafik Udover ovennævnte regler, skal Direktiv 2005/47/EF af den 18. juli 2005 vedrø- rende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske jernbaner (CER) og det Euro- pæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelser for anven- delse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjene- ster i jernbanesektoren, som er implementeret ved Dansk Lov nr. 459 af den 17/6 2008, overholdes, herunder køretiden på henholdsvis 8 timer for nat- og 9 timer for dagskørsel.

Stk. 8 – Overnatninger

Parterne er enige om der i begrænset omfang kan planlægges med overnatninger. Det skal tilstræbes, at overnatninger i videst muligt omfang planlægges dækkende tidsrummet 23.00-06.00. Overnatning på fremmed depot tæller ikke som arbejds- tid, hvorfor det er aftalt, at overnatning på fremmed depot honoreres med et ”ude- tillæg” svarende til den uregulerede dagpengesats efter ligningsrådets satser (pt. Kr. 464,- pr. døgn). Parterne er enige om, at overnatning så vidt muligt bør ske i en stan- dard, som modsvarer et *** hotel og at overnatninger ude skal ske med en udstrakt grad af frivillighed.

Stk. 9 – Kørsel i bil

Parterne er enige om, at der af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne frem- over vil være behov for den fleksibilitet, at medarbejderne udfører arbejde på andre arbejdssteder, end dér hvor de normalt har base. I disse tilfælde har virksomheden brug for, at medarbejdernes transport sker i de biler, som virksomheden stiller til rådighed (eller i egen bil efter aftale med virksomheden). Derfor vil det kun være medarbejdere, som har kørekort, der vil blive anvendt til dette arbejde.

Stk. 10 – Godstillæg

Til lokomotivførere udbetales i nærværende overenskomstperiode et ureguleret til- læg på kr. 1.500,- pr måned. Til medarbejdere, der kører grænseoverskridende trafik, ydes et yderligere tillæg på kr. 500,- pr. måned.

§ 2. Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 – Lokomotivførere, lokomotivfører kørelærere og lokomotivin- struktører

Der ydes et månedligt produktionstillæg til lokomotivførere, lokomotivfører kører- lærere og lokomotivinstruktører. Dette tillæg udgør kr. 6.197,10.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kørepenge.

§ 3. Grænseoverskridende trafik ‌

Stk. 1 – Definition

Ved grænseoverskridende kørsel forstår parterne kørsel, der helt eller delvist foregår i fremmed land.

Såfremt arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at udføre grænseoverskridende kørsel, gælder nedenstående regler:

Stk. 2 – Grænseoverskridende godskørsel, der forudsætter gennemført sikkerhedsuddannelse efter det fremmede lands regler

Der udbetales et fast tillæg på kr. 22.200,- pr. år, svarende til kr. 1.850,- pr. måned til lokomotivførere, der har gennemført ovennævnte sikkerhedsuddannelse. Det fa- ste tillæg udbetales i den periode, hvor den pågældende udfører grænseoverskri- dende kørsel for arbejdsgiveren. Ved bortfald af sikkerhedscertifikatet som følge af arbejdsgiverens opsigelse af certifikatet og ved bortfald af sikkerhedscertifikatet i øv- rigt, bortfalder det faste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige sikkerhedscertifikatet til bortfald over for medarbejderen med tre måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3 – Grænseoverskridende godskørsel, der ikke forudsætter, at det pågældende lands sikkerhedsuddannelse er gennemført

Der udbetales et fast tillæg på kr. 11.100,- pr. år svarende til kr. 925,- pr. måned. Det faste tillæg udbetales i den periode, hvor den pågældende udfører grænseoverskri- dende kørsel for arbejdsgiveren. Ved bortfald af godkendelsen som følge af arbejds- giverens opsigelse af ordningen og ved bortfald af godkendelsen i øvrigt, bortfalder det faste tillæg. Arbejdsgiveren kan opsige ordningen til bortfald over for medarbej- deren med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 4 – Kost og logi m.v.

Bestemmelserne i det Generelle Afsnit § 11, stk. 2 finder ligeledes anvendelse ved grænseoverskridende kørsel. Der kan lokalt aftales andre ordninger vedrørende dækning af dokumenterede merudgifter (kost og logi), der ikke må stille medarbej- deren ringere end reglerne i det Generelle Afsnit § 11. Arbejdsgiveren anviser logi, hvor dette er nødvendigt.

Stk. 5

Parterne er enige om, at overenskomstens særlige regler for grænseoverskridende trafik skal bidrage til målet om at sikre danske selskaber lige konkurrencevilkår med udenlandske virksomheder og dermed sikre fastholdelse af dansk arbejdskraft i for- bindelse med den grænseoverskridende trafik.

§ 4. Tjenesteure ‌

Der indkøbes til kørende personale ure, der er typegodkendt af parterne. Reparation af tjenesteure, herunder udskiftning af batteri, betales af arbejdsgiveren. Forret- ningsgangen for aflevering af ure fastsættes individuelt i lokalområderne.

Mister en lokomotivfører/kørelærer/lokomotivinstruktør det udleverede tjenesteur, vil der kunne udleveres et nyt ur mod betaling af 50 % af den til enhver tid gældende indkøbspris (inkl. moms), uanset urets alder. Beløbet vil blive indeholdt i lønnen.

Ved afsked fra arbejdspladsen på grund af alder eller svagelighed samt ved overgang til anden stilling i samme virksomhed forbliver tjenesteuret den pågældende medar- bejders ejendom. I alle øvrige tilfælde af afsked fra virksomheden skal tjenesteuret afleveres til virksomheden.

Bilag 1 – Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Lokomotivførere
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	19.961	kr.	20.362	kr.	20.762
Kvalif.tillæg	kr.	9.100	kr.	9.100	kr.	9.100
Grundløn i alt	kr.	29.061	kr.	29.462	kr.	29.862
Lokomotivførerkørelærere
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	21.260	kr.	21.661	kr.	22.061
Kvalif.tillæg	kr.	9.100	kr.	9.100	kr.	9.100
Grundløn i alt	kr.	30.360	kr.	30.761	kr.	31.161
Lokomotivinstruktører
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	21.260	kr.	21.661	kr.	22.061
Kvalif.tillæg	kr.	10.400	kr.	10.400	kr.	10.400
Grundløn i alt	kr.	31.660	kr.	32.061	kr.	32.461

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser ‌

Vedr. lokomotivpersonale

Som ansættelsesbetingelser sættes endvidere, at ansøgerne opfylder mindst et af følgende kriterier

1) har bestået matematik eller fysik på niveau b

2) er faglært inden for en teknisk erhvervsuddannelse

3) har en videregående uddannelse inden for det tekniske område

4) efter endt uddannelse har arbejdet mindst 18 måneder som letbanefører

5) har arbejdet mindst 18 måneder som rangist, køremand eller anden stilling, der kræver A certifikat jf. bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om Certificering af lokomotivførere

6) har arbejdet mindst 24 måneder inden for et fagligt område, der kunne dækkes af en overenskomst indgået i mellem parterne. Det er ikke et krav, at personen har været overenskomstdækket.

7) er uddannet pilot eller har anden relevant erfaring eller uddannelse efter parter- nes bedømmelse

For alle ansættelser gælder, at vedkommende skal have bestået engelsk på niveau d.

Bilag 3 – Arbejdstidsregler for godsområdet ‌

Parterne var enige om følgende yderligere præcisering af arbejdstidsreglerne for godsområdet, jf. protokollat af 7. juli 2010.

Generelt var parterne enige om, at varigheden af den enkelte dags arbejde maksi- malt må være på 11 timer, dog ved forsinkelser op til 12 timer. I de konkrete til- fælde, hvor de lokale parter er enige om, at det er den bedste løsning, kan der plan- lægges med tjenester på op til 12 timer.

Varigheden af den enkelte dags arbejde kan dog kun udgøre maksimalt 12 timer i enkeltstående tilfælde og maksimalt 2 gange pr. kalendermåned.

Der var endvidere enighed om, at en tjeneste, der grundet forsinkelse går mindre end en halv time ind i natperioden (ml. kl. 01.30 og 02.00), ikke derved bliver til en egentlig nattjeneste.

Parterne var enige om, at der kan planlægges med tjenester, der går op til en halv time ind i natperioden (ml. kl. 01.30 og 02.00), uden at tjenesten derved bliver en nattjeneste i de konkrete tilfælde, hvor de lokale parter er enige om, at dette er den bedste løsning.

Dette må dog kun ske i ”enkeltstående tilfælde”, og dette gælder også i forhold til den enkelte medarbejder.

Parterne er enige om, at når der planlægges pauser under pasrejser, skal arbejdsgi- veren sikre, at der er en siddeplads.

Ved interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren er parterne enige om, at Direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005, som er implementeret ved Lov nr. 459 af 17. juni 2008, skal overholdes.

Parterne er med disse præciseringer enige om, at protokollaterne om arbejdstids- regler for lokomotivførere, gods af 7. juli 2010 og 21. september 2010 ved renskriv- ningen af overenskomsten skrives direkte ind i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid for lokomotivførere, gods.

Stations- og Banebetjente ‌‌

Indhold

§ 1. Arbejdstidsregler for stationsbetjente og banebetjente m.fl 61

§ 2. Produktionstillæg m.v. 61

Bilag 1 – Lønblade 61

§ 1. Arbejdstidsregler for stationsbetjente og banebetjente m.fl.‌

Stk. 1 – Varigheden af den enkelte dags arbejde

Varigheden af den enkelte dags tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer. Varighe- den af den enkelte dags tjeneste må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags tjeneste, hvori indgår tjeneste mellem kl. 23.00 og

05.00 må ikke overskride 8 timer.

Der arbejdes efter norm i henhold til aftale herom.

Overarbejde kan forekomme, dog højst 15 timer pr. kalendermåned.

Stk. 2 – Pause og hviletid

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask samt bad.

Hviletiden mellem hvert døgns tjeneste skal være på mindst 11 timer.

Stk. 3 – Fridage

Der skal afholdes 104 fridage pr. år samt 9 helligdagsfridage pr. år. Alle fridage skal have en længde på mindst 40 timer, og dobbeltfridage mindst 60 timer.

Der gives mindst 26 dobbeltfridage som weekend friheder, hvori der indgår en lør- dag eller en søn- og helligdag.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mellem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

§ 2. Produktionstillæg m.v.‌

Stk. 1 – Stations- og banebetjente og holdledere

Til stations- og banebetjente og holdledere ydes kørepenge efter hidtidige principper pr. time, der udgør kr. 25,52.

Stk. 2 – Særligt tillæg

Derudover ydes et månedligt produktionstillæg til stations- og banebetjente og hold- ledere. Dette tillæg udgør kr. 3.226,53.

Bilag 1 – Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Stations- og banebetjente
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	20.105	kr.	20.506	kr.	20.906
Kvalif.tillæg	kr.	5.850	kr.	5.850	kr.	5.850
Grundløn i alt	kr.	25.955	kr.	26.356	kr.	26.756

Togpersonale ‌‌

Indhold

§ 1. Arbejdstidsregler for togbetjente, togførere og toginstruktører 63

§ 2. Produktionstillæg m.v. 63

§ 3. Grænseoverskridende trafik 62

§ 4. Arbejdsbeklædning og tjenesteure 63

Bilag 1 – Lønblade 64

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser m.v. 64

§ 1. Arbejdstidsregler for togbetjente, togførere og toginstruktører ‌

Stk. 1

Varigheden af den enkelte dags tjeneste skal beregnes med mindst 6 timer. Varighe- den af den enkelte dags tjeneste må max. være på 9 1/2 time.

Varigheden af den enkelte dags tjeneste, hvori indgår tjeneste mellem kl. 23.00 og 05.00, må ikke overskride 8 timer.

Der arbejdes efter norm i henhold til aftale herom.

Overarbejde kan forekomme, dog højst 15 timer pr. kalendermåned.

Stk. 2

Hviletiden mellem hvert døgns tjeneste skal være på mindst 11 timer. Ved ophold på fremmed tjenestested mellem hvert døgns tjeneste kan hviletiden nedsættes til 8 ti- mer.

På steder, hvor der holdes pauser, skal der sikres adgang til spisefaciliteter, toilet og håndvask samt bad.

Stk. 3 – Fridage

Der skal afholdes 104 fridage pr. år samt 9 helligdagsfridage pr. år. Alle fridage skal have en længde på mindst 40 timer, og dobbeltfridage mindst 60 timer.

Der gives mindst 26 dobbeltfridage som weekendfriheder, hvori der indgår en lørdag eller en søn- og helligdag.

Der må højst være 7 arbejdsdage mellem 2 fridage. I forbindelse med ekstraordinær inddragelse af fridage må der højst være 9 dage mellem 2 fridage.

10 ud af 26 weekend friheder skal ligge på en sammenhængende lørdag og søndag.

§ 2. Produktionstillæg m.v.‌

Der ydes et månedligt produktionstillæg til togpersonale, praktikindøvere og togin- struktører. Dette tillæg udgør kr. 5.931,01.

For medarbejdere, der modtager ovennævnte tillæg, betales ikke kørepenge.

§ 3. Grænseoverskridende trafik ‌

Stk. 1 –Definition

Ved grænseoverskridende kørsel forstår parterne kørsel, der helt eller delvist foregår i fremmed land.

Såfremt arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at udføre grænseoverskridende kørsel, gælder nedenstående regler:

Stk. 2 – Kost og logi m.v.

Stk. 3 – Grænseoverskridende persontrafik, der forudsætter gennem- ført sikkerhedsuddannelse efter det fremmede lands regler

Der henstår fortsat en aftale om grænseoverskridende kørsel gældende for person- trafik, der skal indgås i indeværende overenskomstperiode.

Stk. 4 – Grænseoverskridende persontrafik, der ikke forudsætter, at det pågældende lands sikkerhedsuddannelse er gennemført

Der henstår fortsat en aftale om grænseoverskridende kørsel gældende for person- trafik, der skal indgås i indeværende overenskomstperiode.

Stk. 5

§ 4. Tjenesteure ‌

Mister en togfører eller en togbetjent det udleverede tjenesteur, vil der kunne udle- veres et nyt ur mod betaling af 50 % af den til enhver tid gældende indkøbspris (inkl. moms), uanset urets alder. Beløbet vil blive indeholdt i lønnen.

Bilag 1 – Lønblade ‌

Lønnen til de enkelte personalekategorier udgør følgende (eksklusiv decentralt aftalt kvalifikationstillæg):

Togførere
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	19.961	kr.	20.362	kr.	20.762
Kvalif.tillæg	kr.	7.150	kr.	7.150	kr.	7.150
Grundløn i alt	kr.	27.111	kr.	27.512	kr.	27.912
Togbetjente
	01-03-2017		01-03-2018		01-03-2019
Basisløn	kr.	19.961	kr.	20.362	kr.	20.762
Kvalif.tillæg	kr.	5.850	kr.	5.850	kr.	5.850
Grundløn i alt	kr.	25.811	kr.	26.212	kr.	26.612

Bilag 2 – Ansættelsesbetingelser m.v.‌

Xxxx. togbetjente, togførere og toginstruktører

Som betingelser for ansættelse som togbetjent/togfører og toginstruktør kræves, at ansøgeren er fyldt 20 år og gennemgået den almindelige folkeskole med (9) 10 års grundskole, herunder gennemgået sprogfagene tysk og engelsk med tilfredsstillende resultat. Der gennemgås en aftalt uddannelse som togbetjent/togfører og toginstruk- tør mellem DI/JA og Dansk Jernbaneforbund.

JERNBANEOVERENSKOMSTEN

2017 – 2020

For fremførelse af lokomotiver, selvkørende tog m.v. samt banevedligeholdelse på de tekniske områder, serviceydelse til fremførelse m.v. samt arbejdslederfunktioner

DI – Dansk Industri

H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X

Tlf. 0000 0000

xx.xx

Dansk Jernbaneforbund

Xxxxxxxxxxxxxx 00

2500 Valby

Tlf. 0000 0000

xxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

JERNBANE- OVERENSKOMSTEN

Document Metadata