FOA søger konsulent der brænder for den danske model
FOA søger konsulent der brænder for den danske model
Vil du være med til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for FOAs medlemmer, som hver dag er med til at få velfærdssamfundets hjul til at køre rundt?
Så er du måske vores nye kollega i FOA Overenskomst.
En af vores gode kolleger har valgt at gå på pension og derfor søger FOA Overenskomst en konsulent til vores overenskomstteam: Løn og Arbejdstid.
Som konsulent i Løn og Arbejdstid, vil du komme til at rådgive FOAs lokalafdelinger om fortolkningen af overenskomster og aftaler.
Du vil forhandle sager med KL og Danske Regioner i de tilfælde, hvor FOAs lokalafdelinger ikke kunne blive enige med arbejdsgiverne.
Du vil også komme til at deltage aktivt i overenskomstforhandlinger og være tæt tilknyttet FOAs politiske valgte.
Du bliver en del af et team, der beskæftiger sig med:
● Overenskomstforhandlinger på det kommunale, regionale og statslige område
● Rådgivning og forhandling af faglige sager om fortolkning og brud på FOAs overenskomster og aftaler
● Rådgivning og forhandling af arbejdstidssager
● Rådgivning om MED/TR
● Rådgivning og forhandling af sager om fejl i lønnen
● Forberedelse og bistand ved videreførelse af sager i det fagretlige system
● Rådgivning af forbundets politiske valgte
● Undervisning af FOAs afdelinger, tillidsvalgte m.fl.
● Projekter om udviklingen af arbejdsmarkedet for FOAs faggrupper.
Din profil
Det er en fordel, hvis du
● har kendskab til det fagretlige system
● har erfaring med eller kendskab til kollektiv arbejdsret
● har erfaring med forhandling
● har politisk forståelse
● trives med en aktiv hverdag, hvor der stilles store krav til din faglighed og hvor du vil få et stort ansvar
● har en samfundsvidenskabelig baggrund (cand.jur., cand.merc.jur., cand.scient., cand.scient.pol. el.lign.) men du kan også have lang erfaring med fortolkninger og forhandlinger af kollektive overenskomster fra anden beskæftigelse
● er en grundig sagsbehandler med flair for IT
● har gode kommunikationsegenskaber både skriftligt og mundtligt og kan formidle kompliceret stof til let forståeligt sprog
● er en holdspiller, som ser værdi i sparring og samarbejde med dine kollegaer.
Om os
Team Løn og Arbejdstid er ansvarlig for alle FOAs overenskomster på det kommunale, regionale og statslige område.
Vi er et team med gode og engagerede kollegaer, hvor vi prioriterer sparring, videreudvikling og vidensdeling højt.
Vi har fokus på at udvikle os fagligt og skabe rum for nye udfordringer – og vi har det sjovt imens.
Løn og Arbejdstid er en del af FOA Overenskomst, der består af 53 dedikerede medarbejdere, der hver især er specialiserede inden for forskellige områder af ansættelses- og arbejdsret og
arbejdsskade
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer. Vi har 14% pension, 3,6% frit valg og efter et års ansættelse optjener du 7 ugers ferie.
Du kan læse mere om FOA her xxx.xxx.xx. Ansættelsesstedet er Staunings Xxxxx 0-0, Xxxxxxxxx V.
Hvis du ønsker at høre mere om de konkrete opgaver, er du velkommen til at kontakte teamleder Xxx-Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx (i juli og august måned) mobil: 00 00 00 00,
konstitueret teamleder Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx (i juni og august måned), mobil: 00 00 00 00. Du er også meget velkommen til at kontakte chef for FOAs Overenskomstafdeling, Xxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx (i juni og august måned), Mobil: 00 00 00 00.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 2. august 2022 kl. 10.00.
Vi afholder 1. runde ansættelsessamtaler i ugerne 32 og 33 og 2. samtaler kort derefter.
Vi vil rigtigt gerne sige velkommen til en ny kollega 1. oktober 2022. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.