K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud | X.xx.: 20/13387 |
(Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx) | 26. januar 2022 |
K E N D E L S E
Tunstall A/S
(advokat Xxxxx Xxxx-Xxxxxx, New Zealand) mod
Region Nordjylland, Nyt Aalborg Universitetshospital (advokat Xxxx Xxxxx og advokat Xxxxx Xxxx, Aarhus)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 118-285333 af 17. juni 2020 udbød Region Nordjylland, Nyt Aalborg Universitetshospital (”Region Nordjyl- land”), som offentligt udbud efter udbudsloven en svagstrømsteknisk entre- prise bestående af ”E941 Patientkald, hjertestopalarm og bedside terminal” på Nyt Aalborg Universitetshospital.
Udbudsmaterialet blev udsendt den 19. juni 2020 via udbudsportalen iBinder, og ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 15. september 2020 havde fire virksomheder afgivet tilbud, herunder Tunstall A/S (“Tunstall“) og Care- call A/S (“Care-call“). Den 6. november 2020 besluttede Region Nordjylland at indgå kontrakt med Care-call.
Den 20. november 2020 indgav Tunstall klage til Klagenævnet for Udbud over Region Nordjylland. Da klagenævnet modtog klagen inden for standstill-perioden, traf klagenævnet – uanset at Tunstall ikke havde nedlagt påstand herom – afgørelse om, hvorvidt klagen skulle tillægges opsættende virkning, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2. Den 24. november
2020 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning, da betingelserne om uopsættelighed og interesseafvejning ikke var opfyldt.
Klagen har været behandlet skriftligt. Tunstall har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Nordjylland har handlet i strid med udbudslovens § 2 og § 161 ved at tildele kontrakten på grundlag af en evaluering, hvor Care-call blev favoriseret, og hvor der for så vidt angår vurdering af kvaliteten af Tunstalls og Care-calls løsninger skete væsentlige fejl, herunder navnlig ved at:
a) Region Nordjylland har lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser i stedet for kvaliteten af de faktisk tilbudte løsninger.
b) Region Nordjylland fejlagtigt lagde til grund, at Tunstalls tilbud ikke levede op til kravet om brug af BacNet ved integration med BMS.
c) Region Nordjylland fejlagtigt lagde til grund, at Tunstalls tilbudte løs- ning ikke kan følge seneste opdateringer af Android – eller de seneste 4 foregående versioner af Android.
d) Region Nordjylland fejlagtigt lagde til grund, at det af Tunstall til- budte afstillingsapparat ikke kan fastgøres på en EU dåse, eller at af- stillingsapparatet på anden måde ville medføre betydelig ulempe for Region Nordjylland.
e) Region Nordjylland har givet Care-call maksimumpoint for ”service” og væsentligt færre point til Tunstall, selv om Care-calls tilbud kun netop indebar opfyldelse af den krævede reaktionstid, mens Tunstall tilbød en væsentligt hurtigere reaktionstid samt en udbedringstid, og selv om Care-calls tilbud efter det oplyste kun omfattede reparation af anlæg, men ikke løsning af softwarerelaterede problemer.
Påstand 2
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Nordjylland har handlet i strid med udbudslovens § 2 og § 164 ved at fastsætte kriterier, som ikke har været tilstrækkeligt gennemsigtige, og ved ikke at foretage en effektiv kon- trol af oplysningerne og dokumentationen i Tunstalls tilbud og Care-calls til- bud.
Påstand 3
Klagenævnet for Udbud skal annullere Region Nordjyllands beslutning af 6. november 2020 om tildeling af kontrakt til Care-call.
Påstand 4
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Nordjylland har handlet i strid med udbudslovens § 2 og § 39 ved forud for udbudsproceduren at give alle andre tilbudsgivere end Tunstall mulighed for at præsentere deres løs- ninger og ved at gennemføre dialog med disses underleverandør, Siemens, uden at træffe passende foranstaltninger for at undgå fordrejning af konkur- rencen, herunder ved ikke – trods opfordret hertil – at give Tunstall adgang til at præsentere sin løsning under udbudsprocessen.
Region Nordjylland har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Klagenævnet har den 30. november 2020 meddelt Region Nordjyllands kon- traktpart, Care-call, at det er muligt at intervenere i sagen, jf. lov om Klage- nævnet for Udbud § 6, stk. 3.
Care-call har ikke besvaret klagenævnets henvendelse. Sagens nærmere omstændigheder
Ved brev af 10. december 2018 underrettede Region Nordjylland tilbudsgi-
xxxxx på et tidligere udbud vedrørende E941 Patientkald, Hjertestop om, at udbuddet blev annulleret. Kontrakten var den 5. juni 2018 blevet tildelt Lind- pro A/S.
I brevet står der blandt andet:
”Region Nordjylland har besluttet at annullere udbuddet og dermed også tildelingsbeslutningen udsendt d. 5. juni 2018, idet Region Nordjylland i forbindelse med nærværende udbud har identificeret et behov for en ydelse, der ikke er defineret i udbudsmaterialet.
Det er Region Nordjyllands opfattelse, at der vil være tale om en væsent- lig ændring af kontrakten, hvorfor ændringen ikke kan indeholdes i nær- værende udbud. Region Nordjylland ser sig derfor nødsaget til at annul- lere udbuddet.
Det er regionens forventning, at det arbejde, der er omfattet af den annul- lerede entreprise genudbydes snarest i en revideret form.”
Den 10. januar 2019 videresendte en medarbejder hos Region Nordjylland internt en e-mail med vedhæftet brev, som regionen under det tidligere udbud havde modtaget fra Care-call den 11. juni 2018. I brevet står der blandt andet:
”Jeg frygter, at det meget billigere tilbud fra Lindpro betyder en løsning, som giver store udfordringer i relation til patientsikkerheden – udfordrin- ger så store, at Regionen inden for en kort årrække vil komme til at ud- skifte løsningen.
…
Evalueringsnotatet oplyser ikke noget om platform for hjertestopsalar- mering, en funktion som helt afgørende har indflydelse på patientsikker- heden. Som vi kender markedet, er det kun Ascom og CARE-CALL, der har en ”rigtig” platform for håndtering af kritiske alarmer som hjertestop. Vi ved dog, at Lindpro har leveret en løsning til Aalborg Sygehuse Nord og til Medicinerhuset på Syd, hvordan denne virker kunne I spørge egen organisation om.
…
Bemandet support, og personale som er specialister, plejer at være andre krav som har betydning i relation til valget af leverandør.
…
Det er mit håb, at Region Nordjylland kan gøre brug af ovenstående in- formationer. Jeg er naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddyb- ning af mine synspunkter.
I håbet om at af Nyt Aalborg Universitetshospital bliver et patientsikkert sted.”
I januar 2019 gennemførte Region Nordjylland en markedsdialog med de tre virksomheder, der havde afgivet tilbud under det annullerede udbud, og som også senere deltog i genudbuddet. De tre virksomheder var Care-call, Ascom Danmark A/S og Lindpro A/S.
I e-mail af 7. januar 2019 skrev Region Nordjylland følgende til de tre virk- somheder om tidsplanen for markedsdialogen:
”…
• Udstillingen: Opstilling kl. 09:30‐10:30 Præsentation og dialog kl. 10:30 – 12:00 (Ascom Danmark A/S)
• Mødelokale A: Opstilling kl. 11:30‐12:30 Præsentation og dialog kl. 12:30 – 14:00 (Care‐Call A/S)
• Udstillingen: Opstilling kl. 13:00‐14:00 Præsentation og dialog kl. 14:00 – 15:30 (Lindpro A/S)
Xxxxxxxx arbejder med følgende forventede overordnede tidsplan:
• Medio marts: Udsendelse af udbudsmateriale ‐ Ultimo april: Licitation ‐ Medio juni: Kontaktindgåelse”
Forud for markedsdialogdagen, der blev afholdt den 15. januar 2019, skrev Region Nordjylland i e-mail af 14. januar 2019 blandt andet følgende til de tre virksomheder:
”Udover generel præsentation vil vi også gerne have en gennemgang af infrastrukturen for patientkaldeanlægget (bus, it‐kabling), robusthed, segmentering, hvor mange afdelinger pr. enhed osv.
Derudover krav til IT (VLAN, virtuelle servere, netværksforbindelser, porte, protokoller)”.
Region Nordjylland udbød herefter ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 118-285333 af 17. juni 2020, der blev offentliggjort den 19. juni 2020, som offentligt udbud efter udbudsloven en svagstrømsteknisk entreprisekontrakt vedrørende ”E941 Patientkald, hjertestopalarm og bedside terminal” på Nyt Aalborg Universitetshospital.
Udbudsbekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende: ”Del II: Genstand
…
II.1.4) Kort beskrivelse:
Nærværende udbudsbekendtgørelse omhandler 1 fagentreprise af de samlede bygningsarbejder for Nyt Aalborg Universitetsho- spital.
Levering og montering af svagstrømstekniske installationer samt patientkald, hjertestopalarm samt bedside terminaler.
…
II.2.4) Beskrivelse af udbuddet:
Fagentreprisen består af levering og montering af svagstrøms- tekniske installationer samt patientkald, hjertestopalarm samt bedside terminaler.
II.2.5) Tildelingskriterier
Prisen er ikke det eneste tildelingskriterium og alle kriterier er udelukkende anført i udbudsdokumenterne”.
I udbudsbetingelserne af juni 2020 er blandt andet fastsat følgende: ”5.3 Tilbuddets udformning
Tilbuddet skal dels vedlægges oplysninger til brug for en vurde- ring af tilbudsgivers generelle egnethed til at løfte den udbudte opgave (ESPD), jf. pkt. 5.3.3, dels oplysninger til vurdering af tilbudsgivers konkrete tilbud, jf. pkt. 5.3.4 - 5.3.8 samt pkt. 5.4 vedr. prøver på tilbudte komponenter.
Tilbuddet skal vedlægges alle relevante oplysninger, som er nødvendige for en fuldstændig bedømmelse af tilbuddet og i den forbindelse fastlæggelse af ydelsens omfang og kvalitet.
Vedlægges de i punkt 5.3 - 5.4 krævede oplysninger ikke i fuldt omfang, betragtes tilbuddet ikke som ukonditionsmæssigt, men de manglende oplysninger vil få indflydelse på vurderingen af tilbuddet. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at Re- gion Nordjyllands mulighed for at indhente supplerende oplys- ninger efter tilbudsfristen er begrænsede.
Tilbuddet skal indeholde samtlige de i udbudsmaterialet angivne ydelser inkl. alle nødvendige biydelser.
Med henblik på at opnå et ensartet grundlag for tilbudsgivningen og dermed vurderingen af de indkomne tilbud (sammenlignelig- hed i besvarelsen), ønskes det, at tilbuddet/tilbuddene følger ne- dennævnte disposition:
…
5.3.2 Forbehold og forudsætninger
Forbehold over for udbudsmaterialet samt Regionens krav skal angives særskilt under overskriften ”Forbehold”.
Forbehold skal være specifikke og skal så vidt muligt referere til konkrete bestemmelser i udbudsmaterialet.
Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at Regionen ikke vil kunne antage et tilbud, som indeholder forbehold over for grund- læggende elementer i udbudsmaterialet.
…
5.3.5 Funktionalitet, kvalitet og teknologisk platform
Til brug for vurdering af underkriteriet ”Funktionalitet, kvalitet og teknologisk platform”, jf. pkt. 7.1.2, skal tilbudsgiver ved- lægge følgende materiale:
- Udfyldelse af arbejdsbeskrivelsens evalueringsskema.
- Udførlig beskrivelse af de tilbudte anlæg med fokus på frem- hævelse af særlige fordele ved de tilbudte anlæg. Beskrivel- sen skal have særligt fokus på at redegøre for forhold, der er relevante for bedømmelsen af de under pkt. 7.1.2 anførte punkter (max. 25 A4-sider)
- Datablade på enheder indeholdt i tilbuddet
- Prøver på tilbudte komponenter, jf. nærmere pkt. 5.4
…
5.3.7 Organisation, projektledelse og nøglepersoner
Til brug for vurdering af underkriteriet ” Organisation, projekt- ledelse og nøglepersoner” skal tilbudsgiver vedlægge følgende materiale:
- Organisationsdiagram udfærdiget som et diagram som sup- pleres med en kort beskrivelse der redegør for organisatio- nens opbygning, herunder funktionsbeskrivelse og ansvars- forhold for nøglemedarbejdere. (max. 5 A4-sider)
Organisationsbeskrivelsen (organisationsdiagram og beskri- velsen) skal belyse en hensigtsmæssig organisation gennem projektet og indeholde en kortfattet beskrivelse af de kompe- tencer i organisationen, som vurderes nødvendige for en hen- sigtsmæssig afdækning af de ydelser, der er beskrevet i ud- budsmaterialet.
Tilbudsgivers beskrivelse af projektorganisationen skal inde- holde navne på væsentlige personer (nøglepersoner), som til- budsgiver herved forpligter sig til at anvende i forbindelse med løsningen af opgaven.
- Supplerende til ovenstående skal som minimum afleveres CV`er på følgende medarbejdere (max. 3 A4-sider pr. cv):
o Entrepriseansvarlig
o Projektleder, projekteringsdelen
o Projektleder, udførelsesdelen.
o K/S-ansvarlig.
CV'et skal tydeligt angive, hvilken funktion medarbejderen har med reference til organisationsplanen.
- Oplæg til samarbejde i projektet
- Oplæg til projekt- og processtyring
Regionen forbeholder sig ret til at indhente oplysninger om de enkelte nøglepersoner fra tidligere gennemførte opgaver.
5.3.8 Kvalitetssikring
Til brug for vurdering af underkriteriet ”Kvalitetssikring”, jf. pkt. 7.1.5, skal tilbudsgiver vedlægge følgende materiale:
- Projektspecifikt ”kvalitetssikringshåndbog”, (max. 10 A4-si- der)
- Beskrivelse af processen omkring idriftsætningen (max. 5 A4-sider)
Tilbudsgivers beskrivelse af tilbudsgivers metoder til kvalitets- sikring af egne opgaver må max. udgøre 6 A4-sider ekskl. illu- strationer.
…
5.4 Prøver på tilbudte komponenter
Til brug for vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet, kvali- tet og teknologisk platform”, skal tilbudsgiver indlevere prøver på de komponenter, der er angivet i arbejdsbeskrivelsen W53 punkt 4.2.
…
7. Tilbudsevaluering
7.1 Tildelingskriterier
Kontrakten vil blive tildelt det økonomisk mest fordelagtige til- bud ved anvendelse af tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet” og ud fra en vurdering af følgende underkrite- rier:
• Pris 30
• Funktionalitet, kvalitet og teknologisk
platform 30
• Service 15
• Organisation, projektledelse og
nøglepersoner 15
• Kvalitetssikring 10
Regionen vil ved vurderingen af underkriterierne lægge vægt på følgende:
7.1.1 Pris
Ved vurderingen af underkriteriet "Pris" vil Regionen udeluk- kende lægge vægt på følgende delpriser:
• Tilbudslistens mængdeudtræk og
manuelle mængder 70 %
• Stipulerede ydelser 30 %
Til brug for vurdering af underkriteriet ”Pris” skal tilbudsgivers tilbud vedlægges udfyldt tilbudsliste, jf. punkt 5.3.4.
7.1.2 Funktionalitet, kvalitet og teknologisk platform
Vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet, kvalitet og tekno- logisk platform” omfatter en samlet helhedsvurdering af kvali- teten af løsningsforslaget. Kvaliteten af tilbudsgivers løsning er vurderet på baggrund af tilbuddets evne til at opfylde de formål og forventninger af de enkelte elementer, der er angivet i ar- bejdsbeskrivelsen. I vurderingen lægges vægt på opfyldelsen af følgende elementer:
- Princip, opbygning og kommunikation
- Funktionalitet
- Brugervenlighed
- Mulighed for sammenbygning af understationer og ho- vedstationer så disse opfattes som et samlet anlæg betjent af samme pc
- Mulighed for håndtering af de enkelte komponenter i et adresserbart opbygget system, hvor den enkelte kompo- nent optræder unikt
- Standardisering og ensartethed i opbygning af system
- Robustheden af terminal og arm
- Mulighed for andre firmaer at udføre service på det leve- rede anlæg
- Fleksibilitet ved fremtidige udbygninger.
Til brug for vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet og tek- nologisk platform” skal tilbudsgivers tilbud vedlægges de under pkt. 5.3.4 angivne oplysninger, herunder prøver på tilbudte kom- ponenter som nærmere beskrevet i pkt. 5.4.
7.1.3 Service
Underkriteriet ”Service” omfatter en samlet helhedsvurdering af kvaliteten af tilbudsgivers serviceorganisation og vagtordning.
Til brug for vurderingen af underkriteriet ”Service” skal tilbuds- givers tilbud vedlægges de under pkt. 5.3.5 angivne oplysninger.
7.1.4 Organisation, projektledelse og nøglepersoner
Underkriteriet ”Organisation, projektledelse og nøglepersoner” omfatter en samlet helhedsvurdering af tilbudsgivers organise- ring af entreprisen med kvaliteten af de kompetencer (medarbej- dere), som tilbudsgiveren stiller til rådighed til brug for løsnin- gen af opgaven.
Desuden omfatter vurderingen kvaliteten af tilbudsgivers tilbud i forhold til at sikre en smidig og effektiv byggesag baseret på en vurdering af tilbudsgivers oplæg til samarbejde i projektet samt tilbudsgivers oplæg til tilrettelæggelse af projekt- og pro- cesstyring, herunder processen omkring hhv. de bygningsvise og det samlede systems funktionsafprøvninger, tests og overdra- gelse til hospitalets driftsorganisation.
Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af Bygherre:
• Server til styresystem
• Levering og installering af serverens styresystem
• PC-er til styresystemtsystem
• Levering og installering af styresystem til PC-er
…
2.3 Projektering
Omfang af projekteringen fremgår af de enkelte bygningsdels- beskrivelser (Afsnit 4).
Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele:
• Patientkald, hjertestopkald
• Bedside terminaler
Entreprenøren skal detailprojektere alle Patientkald, hjertestop- kald på baggrund af de i dette udbudsmateriale beskrevne anvis- ninger og principtegninger.
Entreprenøren skal detailprojektere alle bedside terminaler på baggrund af de i dette udbudsmateriale beskrevne anvisninger og principtegninger.
…
2.7 Kvalitetsledelse
2.7.1 Generelt
…
Umiddelbart efter accept skal entreprenøren fremsende kvali- tetssikringshåndbog med angivelse af organisation, rutiner og kontrollens gennemførelse. På byggepladsen skal der forefindes en kontrol- og dokumentationsprotokol, som løbende skal ajour- føres efter kontrol af leverancer og installation. Denne skal på forlangende forevises byggeledelsen/fagtilsynet.
…
2.7.4 Kontroldokumentation
Som dokumentation for entreprenørens kvalitetsovervågning og kontrol af arbejdets kvalitet skal entreprenøren føre et arkiv, der skal indeholde dokumentation for materialekontrol, modtage- kontrol, kontrol af udførslen, slutkontrol, samt andre i denne ar- bejdsbeskrivelses udbudskontrolplan anførte kontroller.
…
2.17 Service
Følgende service skal udføres: Planlægning, koordinering mv. skal være indeholdt i nedenstående.
Som stipuleret ydelse skal hver typekode medregne følgende:
980001 | 5 års software ved- ligehold | Fri telefonsupport. Ved kritiske fejl, adgang til leverandørens døgnberedskab beredskab 24/7/365. Alle nye software versioner skal være inde- holdt i aftalen Levering og installation af alle nye software pakker og versioner udfø- res via fjernopkobling og VPN. |
980002 | 5 års drift og ser- vice af de kom- plette anlæg | Fri support og vagtkald udenfor normal ar- bejdstid 24/7/365. Garanteret responstid 3 timer – remote eller on-site Årligt anlægseftersyn med undervis- ning hvor følgende kontrolleres/udføresp: • Kontrol af centraludstyr • Kontrol af samtlige kaldeprioriteter • Kontrol af datakommunikation • Kontrol af samtlige displays • Kontrol af overførsel af kald til mo- biltelefon • Udfyldt servicerapport |
…
3.7 Relationer til andre arbejder
3.7.1 Generelt
Grænseflader mellem installationsfag og CTS fremgår af ar- bejdsbeskrivelse W39, bilag 1, Grænseskema for bygningsauto- mation og øvrige bygningstekniske installationer, bilag 2, græn- seskema for procesventilation i relation til stinkskabe og lig- nende i laboratorier med flere samt bilag 3, Grænseskema for tekniske anlæg og komponenter.
Der skal ved bedside terminal laves sammenkobling til CTS. Der skal sikres Solafskærmning, lysinstallation og varme kan styre via Terminal.
Se W51 afsnit 3.5.5.3 omhandlende grænseflader.
…
4 Bedside terminal, Patienskald og hjertestopkald
4.1 Orientering
Der skal leveres et komplet Patientkaldeanlæg inkl. hjertestop- funktioner. Arbejdet omfatter projektering, levering og monte- ring af et komplet patientkaldeanlæg.
Alle nødvendige licenser skal være indeholdt i tilbuddet
Al nødvendig software for programmering og drift af det sam- lede system, skal være indeholdt i tilbuddet
Der skal leveres et komplet bedside terminal system med inte- greret Citrix, underholdning, mm.. Arbejdet omfatter projekte- ring, levering og montering af et komplet bedside terminal på vægmonteret arm.
Terminal og tilhørende arm skal være i udførelse der tåler gen- tagne afvaskninger i hospitalssprit.
Sammenkobling mellem Regionens telefonisystem skal være to- talintegreret
Til brug for patienten i forhold til hospitalet:
• Styring af rummets lys og temperatur.
• Søge / modtage oplysning om hjælp til egen situation, f.eks. genoptræning.
• Pårørende medvirke via Video eller Skype under stue- gang.
• Kald/dialog med plejepersonale.
• Madvalg.
• Det skal være mulighed for yderligere 10 senere tilvalgte servicekald muligheder
Til brug for patienten og dennes pårørende:
• Terminal med adgang til internet.
• Skype og/eller video mulighed for kommunikation med pårørende.
• TV, flow & streaming.
Til brug for plejepersonale
• Mulighed for adgang til patientens journaloplysninger via Citrix.
• Mulighed for at vise billeder fra scanning mv.
• Mulighed for ”fjern – stuegang”.
…
4.2 Omfang
Hver typekode skal indeholde følgende ydelser:
6416002 | Central | Levering og montering af central og undercentraler inkl. Projektering, pro- grammering, fortrådning og idriftsæt- telse. |
6416013 | Hjertestopkald | Levering og montering af hjertestop- kald inkl. Projektering, programme- ring, fortrådning og idriftsættelse. |
6416014 | Afstillingstryk | Levering og montering af afstillings- tryk inkl. Projektering, programme- ring, fortrådning og idriftsættelse. |
6416019 | Trækkontakt | Levering og montering af trækkontakt inkl. Projektering, programmering, fortrådning og idriftsættelse. |
6416020 | Kaldelamper | Levering og montering af kaldelamper inkl. Projektering, programmering, fortrådning og idriftsættelse |
6416021 | Display | Levering og montering af display inkl. Projektering, programmering, fortråd- ning og idriftsættelse. |
6416023 | Display i loft | Levering og montering af dobbeltdis- play i loft inkl. Projektering, program- mering, fortrådning og idriftsættelse. |
6416093 | Hjertestop i søjle | Levering og montering af hjertestop- kald inkl. Projektering, programme- ring, fortrådning og idriftsættelse. |
6416094 | Trækkontakt i søjle | Levering og montering af trækkontakt inkl. Projektering, programmering, fortrådning og idriftsættelse. |
6416102 | Bedside terminal | Levering og montering af bedside ter- minal inkl. Projektering, programme- ring, fortrådning og idriftsættelse. |
6416101 | Sengestue arm | Levering og montering af sengestue- arm inkl. Projektering, Opsættelse, montering, fortrådning og idriftsæt- telse. |
…
4.7 Projektering
Nærværende patientkaldeanlæg skal detailprojekteres af entre- prenøren, således at alle nødvendige ydelser, komponenter for et 100 % driftsklart anlæg er indeholdt i projektet.
De i projektmaterialet viste komponenter er kun at betragte som ”vejledende” omfang i forbindelse med koordinering med øv- rige arbejder.
Patientens terminal: type kode 6416102
Terminal skal monteres med en bøjle for betjening af armposi- tion samt med mulighed for tilslutning af eksternt tastatur.
Størst mulig fleksibilitet ønskes, hvorfor alle komponenter skal indeholde samme indkoblingsprincip.
Systemet skal kunne fejlsøges og programmeres online via sy- gehusets netværk. Systemet skal være 100 % selvovervågende, således at både kabler og komponenter overvåges. Det gælder også alle kabelforbindelser til kaldeapparater og trækkontakter. Anlægget skal i nøddrift kunne fungere uden IT udstyr såsom server og routere.
Tekniske og brugsmæssige krav til terminalen:
• Terminalen skal kunne administreres via central løsning, f.eks. MDM, SCCM eller medfølgende administrations- software.
• Terminalen skal ligeledes kunne under støtte som et mi- nimum androide og html5 apps. Terminalen skal under- støtte PoE i en IEEE standard. Lavt strømforbrug vægtes højt. Funktioner som LLDP og lignende Lag2 funktioner er ønskelige.
• Terminalen må gerne tilbydes i flere skærmstørrelser og minimum understøtte Full HD og være godkendt til in- stallation i kliniske rum. Ligeledes er det ønskværdigt at terminalen er forsynet med trykknapper så apps kan laun- ches uden anvendelse af touchskærm.
• Monteringsenhed/arm skal kunne betjenes således der hurtigt er fri passage til patienten i forbindelse med kli- nisk arbejde.
• Terminalen skal kunne anvendes af det kliniske personale med adgang til alle relevante patientsystemer via Citrix. Tilgangen til disse kliniske systemer skal kunne tilgås på en sikker og forsvarlig måde, så uautoriseret adgang ikke kan opnås. Eks. vis via nærhed af ID kort, eller kort læser. Der skal kunne prædefineres en idletimeout/logout af ses- sionen.
• Bygningens Management system (BMS), der via apps el- ler installerede programmer på terminalen, som skal give patienten mulighed for at styre rummets lys, varme, sol- gardiner etc. Styring via apps vægtes højt.
• Terminalen skal kunne nås fra hospitalets infosystemer i forhold til individuelle behov, f.eks. oplysning om kost, genoptræning mv. Desuden oplysninger af fælles inte- resse, f.eks. dagens menu, åbningstid i kiosk mv.
• Terminalen skal kunne vise afdelingsspecifik velkomst- hilsen.
• Terminalen skal kunne give adgang til internet, sociale medier, flow tv og streaming tv. Lige så kunne modtage interne tv transmissioner, f.eks. gudstjenester.
Operativsystem skal kunne administreres og opgraderes/patches centralt fra. Det skal også være muligt at kontrollere device sta- tus og foretage remote support efter behov. Systemet skal kunne håndtere en kontrolleret opgradering af enhederne centralt fra, der inkluderer Test-Preprod-Prod versionering af OS og alle af- hængige komponenter. Enheder skal sikres ved kryptering af harddisk og remote-wipe funktionalitet og understøtte GDPR retningslinjer for sikkerhed. Skal understøtte gængse antivirus produkter som pt omfatter McAfee.
• Seneste version af Citrix Workspace skal kunne installe- res og centralt vedligeholdes på givent OS Dvs OS skal være supporteret af Citrix Workspace app.
• Seneste version af Imprivata Agent skal kunne installeres og centralt vedligeholdes på givent OS
• OS skal være supporteret iflg Imprivata Compliance ma- trix.
• Kortlæser skal være supporteret iflg Imprivata Compli- ance matrix, og skal kunne læse FIDO2 og Mifare/Ema- rin chip
• NDIS definerer ikke nogen tekniske krav til endpoints el- ler kortlæser. I stedet definerer NDIS krav om funktiona- litet og egenskaber til de loginmidler som anvendes. Dvs at NDIS stiller krav om brug af kryptering, certifikater og 2-faktor men ikke om hvordan det teknisk løses. Derfor kommer NDIS krav i stedet til udtryk i de krav der stilles til Imprivata og Kortlæsere.
…
4.9 Materialer og produkter
Samtlige materialer skal leveres i gangbare modeller og i fa- briksny stand. Al installationsmateriel skal være godkendt eller registreret. …
4.10.11 Bedeside arm. Typekode 6416101
Arm skal være som kvalitet ACROBAT 2000 med følgende mål: Maximale armlængde ved væg 750 mm. og udlægger 800 mm. Arm fastgøres på sengestuepanel som vist på tegningerne. Arm skal udlignes, alle arbejder skal være indeholdt i projektet. Arm for bedside skal have mål som afbilledet.
…
Der skal på arm kunne monteres en Terminal på min. 18 tom- mer. Terminal der tilbydes skal være min. 18 tommer.”
I udbudsbilag W 39 Arbejdsbeskrivelse/Bygningsinstallationer står der blandt andet:
”2.14 Integration af anlæg
Alle anlæg skal kunne integreres så de kan fungere som en hel- hed, og så de kan styres/overvåges fra den fælles grafiske CTS brugerplatform. Denne signaludveksling skal udføres via stan- dard kommunikation på enten Modbus eller BACnet…”
I kravspecifikationen er blandt andet fastsat følgende: ”1.1.1.1 Patientkald og hjertestopkald (MK)
Alarmkald (kaldehændelser) skal sendes til mobiltelefoner. Alarmafgivelsen skal ske til en app, som installeres på en mobil- telefon (Android smartphone). Appen leveres af Leverandøren. Appen skal leveres til Android OS.
Kommunikation med appen skal ske via en overvåget datafor- bindelse, ikke SMS. SMS kan eventuelt anvendes til nødkom- munikation, se krav nedenfor.
1.1.1.2 Apps og Android OS-versioner (MK)
Appen skal understøtte, den til enhver tid, seneste Android OS- version samt mindst de fire foregående Android OS-versioner.
Når der kommer en ny Android OS version, skal Leverandørens app understøtte denne OS version, senest seks (6) måneder efter Android OS-versionen er frigivet.”
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 15. september 2020 havde fire virksomheder afgivet tilbud, herunder Tunstall og Care-call.
I Tunstalls tilbudsbrev af 8. september 2020 står der blandt andet:
”Rumapparaterne er alle med glasoverflade, som betyder at de efter ren- gøring og desinficering efterlades rene og bakteriefri, da der ikke er rev- ner eller hulrum, hvor bakterier kan trives. Det er efterhånden et krav fra mange hospitaler rundt om i verden efter Xxxxxx har vendt op og ned på hverdagen i sektoren.
… Forbehold:
Vi har ingen forbehold.
Forudsætninger:
Tilbuddet er udarbejdet i henhold til udbudsmaterialet, kravspecifikation samt besvarelser på indkomne spørgsmål og rettelsesblade 01, 02, 03, 04,
04.1, 04.2, 05, 06 og 07.
Tunstalls tilbud lever op til alle krav/mindstekrav beskrevet i udbuds- materialet generelt samt specifikt i NAU_C08.2_Lxxx_A06_B02_K00_Mobiltelefoner patientkald, hjerte- stop og bedside terminal (1.1.1.1 - 1.1.1.9)”.
I tilbudsevalueringsskemaet til udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse skulle tilbudsgiverne udfylde et skema i henhold til beskrivelsen, og der skulle for evalueringskrav beskrives eventuelle løsningsforslag.
Under Funktionalitet og teknologisk platform skulle tilbudsgiverne ad pkt. 10 foretage følgende beskrivelse:
”Beskriv hvordan applikationen på den mobile enhed fungerer. Beskriv hvordan applikationen kan ændres og tilrettes til de ønskede set up af kritiske alarmer. Beskriv hvor mange karakterer applikationen kan vise på et skærmbillede på de mobile enheder.”
I sin løsningsbeskrivelse anførte Tunstall til dette punkt blandt andet føl- gende:
”Applikationen er udviklet til Android OS. Applikationen er testet og kan køre på Android 10. Applikationen er stilles til rådighed i Google play store og kan leveres som apk fil. I forbindelse med nye versioner af And- roid OS, testes applikationen mod disse og tilpasses såfremt dette er nød- vendigt.
Applikationen udvikles løbende med nye funktioner og features og ved- ligeholdes løbende. I forbindelse med nye releases og versioner af appli- kationen, testes nye funktioner i denne, og sameksistens med kørende versioner af software på centrale og decentrale komponenter i vores løs- ninger.
Forud for opdatering af apps, stilles en version til rådighed for NAU´s IT-afdeling for kompatibilitets test af denne.
Opdateringer, hvad enten det er sikkerheds-, versionsopdateringer eller patches, sker ALTID i samråd med vore kunder.
Udrulning og opdatering vil kunne udrulles via Region Nordjyllands MDM-system.”
I tilbudsdokument 5.3.5 Udførlig beskrivelse af det tilbudte anlæg havde Tunstall vist følgende illustration af kommunikationen mellem de forskellige enheder i løsningen:
”Kommunikation og integrationer
…
Kommunikationen og hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, specificeres i nedenstående beskrivelse og principtegninger.
Af samme tilbudsdokument fremgår endvidere blandt andet følgende: ”Bedsideterminalerne Software platform.
Fra Bedsideterminal Management softwaren, konfigureres og overvåges Bedsideterminal løsningen og det vil være muligt at overvåge enhedernes status. Konfiguration og styring kan via Region Nordjyllands MDM-sy- stem, planlægges og udsendes opgaver i forhold til om den skal omfatte udvalgte eller flere/alle enheder. En opgave kan være tilføjelse af nye applikationer, patches eller en opgradering af systemsoftware.
På Bedside terminalerne installeres en Launcher, som til enhver tid vil styre hvad der præsenteres på terminalernes forside, og dermed patien- tens grafiske brugerflade. Launcherens opbygning, med tilgængelige funktioner og apps, provisioneres fra Bedsideterminalernes management serveren via https.
Foruden nævnte Launcher og management software, tilbyder løsningen understøttelse af apps fra Google Play Store samt integration til Regio- nens egne Og/eller 3. parts applikationer, herunder til TV, Radio, Patients egne streaming tjenester, Kostprogrammer, Træningsprogrammer, Info- systemer, CTS/BMS-systemer samt regionens MDM, Citrix, Imprivata med flere.
Bedsideterminal softwaren tilbyder flere moduler, som er specieludvik- lede til andre danske sygehuse. Disse kan tilkøbes efter behov.
For 3. parts Integrationer stilles et rest API til rådighed. Der udføres in- tegration mellem Bedsideterminalernes management software og BMS- systemet (CTS-løsningen) for styring af lys og rumtemperatur fra Bed- side terminalen.
…
Seneste version af Citrix Workspace og Imprivata Agent er understøttet, og kan installeres og vedligeholdes fra centralt hold. Android er suppor- teret iflg. Imprivata Compliance matrix.
…
64160102 Bedside Terminal – Skærm
…
Bedsideterminalerne kan leveres i flere forskellige størrelser som alle er produceret og beregnet til brug i hospitalsmiljøer.
…
6416101 Bedside terminal – Arm
…
Bedsideterminalens arm, kundetilpasses i udbudsmaterialets angivne længder.
Armen er produceret til at kunne monteres i hospitalsmiljøer og er testet til at kunne aktiveres 36.000 gange.
…
5.3.5.2.7 Robustheden af terminal og arm
Den tilbudte Bedside terminal og Sengestue arm er designet, udviklet og produceret for anvendelse i hospitalsmiljøer.
Bedside terminalen og sengestue armen tåler derfor gentagende afvask- ning/aftørring med spritholdigt rengøringsmiddel (ethanol 70%), Virkon 1% og Actichlor Plus.”
Af Tunstalls tilbudsdokument 5.3.6 Beskrivelse af tilbudsgivers serviceorga- nisation fremgår blandt andet:
”5.3.6.2 Vagtordning
Leverandøren tilbyder 24/7/365 Service gennem vores vagtordning.
…
Reaktionstid: Remote fejlafhjælpning påbegyndes hurtigst muligt efter, at Leverandøren har modtaget henvendelsen, dog senest 60 minutter ef- ter, at henvendelsen er registreret. Reaktionstiderne gælder inden for de aftalte drifts- og servicetider. Dog gælder det for ”Mindre fejl”, at reak- tionstiden er begrænset til hverdage i tidsrummet kl. 08.00-16.00.
Udbedringstider: Leverandørens arbejde i forhold til kategorierne ”Kriti- ske fejl” og ”Alvorlige fejl” afsluttes og fuldføres uden afbrydelse fra Leverandøens side. Indberettede fejl skal være udbedret og systemet funktionelt senest 24 timer efter Kundens første henvendelse angående fejlen. De 24 timer tæller klokketimer og ikke opgjort efter arbejdstimer eller hverdage/weekender. Fejl i kategorien ”Mindre fejl” skal være en- delig afhjulpet inden for to hverdage eller efter aftale med Kunden. Der følges løbene op på åbne fejl, Kunden (fejlmelder) holdes informeret gen- nem fejlretningsforløbet hver 3. time.
Automatisk serviceopkald: Løsningens management system er udstyret med automatisk serviceopkald. Ved en eventuel teknisk fejl eller en situ- ation, der skal følges op på ved systemet, sendes der automatisk mail til vores døgnbemandede vagtcentral og vores vagthavende servicekonsu- lent får omgående besked om situationen. Servicekonsulenten kan såle- des være i gang med at fejlrette eller udføre fejlretningen online uden at Kundens personale bemærker noget.”
Ved brev af 6. november 2020 til samtlige bydende meddelte Region Nord- jylland, at regionen havde besluttet at indgå kontrakt med Care-call. Af det medfølgende evalueringsnotat fremgår følgende evalueringsresultat:
”
”
Region Nordjylland meddelte ved brev af 13. november 2020 til samtlige bydende, at regionen havde modtaget en indsigelse angående den trufne til-
delingsbeslutning, som ville blive vurderet nærmere, og at Region Nordjyl- land på den baggrund frivilligt havde besluttet at forlænge standstill-perioden til og med den 20. november 2020.
Ved brev af 20. november 2020 besvarede Region Nordjylland de indsigel- ser, der var kommet fra Tunstall mod evalueringen. I brevet står der blandt andet:
”Region Nordjylland har efter modtagelse af din indsigelse som bekendt lavet en frivillig forlængelse af stand still-perioden med henblik på at lade regionens tekniske rådgiver gennemgå evalueringen igen og herunder forholde sig til de enkelte indsigelser i dit brev. Regionen har i denne forbindelse konstateret enkelte misvisende formuleringer i evaluerings- skemaet, der tilsyneladende har givet anledning til misforståelser hos Tunstall, som der skal redegøres nærmere for nedenfor. Rådgivers gen- nemgang af selve tilbudsvurderingen, herunder særligt de af Tunstall A/S påpegede fejl, har derimod ikke givet anledning korrektioner, og den trufne tildelingsbeslutning skal derfor også fastholdes.”
Parternes anbringender
Ad påstand 1
Tunstall har gjort gældende, at Region Nordjyllands evaluering af kvaliteten af de tilbudte løsninger er behæftet med flere fejl, som indebærer en utilbørlig favorisering af Care-call, og som medførte, at Tunstall ikke vandt kontrakten til trods for, at Tunstall afgav tilbud med den laveste pris, mens Care-call afgav det dyreste tilbud.
For at overholde proportionalitets-, ligheds- og gennemsigtighedsprincip- perne må en ordregiver sikre sig, at en tilbudsgiver ikke favoriseres, fordi ordregiveren eller ordregiverens rådgiver allerede kender dennes løsninger. Ordregiveren kan således ikke lade enhver mindre mulig uklarhed om en løs- ning, der ikke er kendt af ordregiveren i forvejen, diskvalificere eller trække ned i evalueringen – særligt ikke, hvis ordregiveren samtidig undlader at re- agere på uklarheder i tilbud fra leverandører, som ordregiveren eller ordregi- verens rådgiver allerede kender.
Region Nordjylland har tildelt Care-calls tilbud maksimalt mulige point for alle kvalitative underkriterier. Det forekommer i sig selv særdeles tvivlsomt
og beror muligvis på den fejlagtige antagelse hos evalueringsteamet, at der for hvert tilbud skulle gives maksimalt point til i hvert fald én tilbudsgiver.
Favoriseringen af Care-call må tilskrives Region Nordjyllands rådgivers for- udgående kendskab til Care-calls løsning og manglende forudgående kend- skab til Tunstalls løsning. Rådgiveren har ifølge Region Nordjylland stor er- faring med såvel udbud som implementering af patientkaldeanlæg, herunder fra DNU Skejby og Regionshospitalet Randers. Begge steder benyttes Care- calls anlæg. Det forekommer ret klart at have påvirket Region Nordjyllands opfattelse af, hvad der eksempelvis opfattes som ”gangbare modeller”, og i hvilket omfang rådgiveren har misforstået tilbuddene eller i øvrigt fundet an- ledning til at lade forhold, der måtte fremstå uklare for rådgiveren, trække ned i evalueringen.
Region Nordjyllands primære rådgiver har udvist stor skepsis over for Tunst- alls løsning, som han ikke kendte, mens Care-calls løsning, som Region Nordjyllands rådgiver havde erfaring med fra sine tidligere opgaver vedrø- rende patientkald, helt ekstraordinært fik maksimumkarakter for så vidt angår kvalitet til trods for de forskellige forhold vedrørende evalueringen, som Tunstall har henvist til under sagen. I Tunstalls tilbud forelå der ikke mangler eller uklarheder, som kunne begrunde en reduktion af de point, som Tunstalls tilbud skulle være tildelt ved evalueringen. Region Nordjylland har forskels- behandlet Tunstall ved at (over)fortolke enhver mulig uklarhed til skade for Tunstall, mens langt mere oplagte uklarheder i Care-calls tilbud blev negli- geret – muligvis fordi regionens rådgiver med sit forudgående kendskab til Care-call og Care-calls løsninger tænkte, at han vidste, hvad Care-call mente. I det omfang Tunstalls tilbud kan anses for uklart, burde Region Nordjylland have benyttet udbudslovens § 159, stk. 5, til afklaring.
Dertil kommer, at en medarbejder hos Region Nordjylland forud for mar- kedsdialogen, jf. ad påstand 4, videresendte en e-mail fra Care-call modtaget hos Region Nordjylland den 11. juni 2018, hvori Care-call i et vedhæftet brev anførte misrekommanderende bemærkninger om patientsikkerhed, der dog ikke direkte angik Tunstall, idet virksomheden ikke afgav tilbud i første runde. Henvendelsen fra Care-call advarede dog tydeligt mod at benytte an- dre løsninger end Care-calls eller Ascom Danmark A/S’. Det er bemærkel- sesværdigt, at der internt hos Region Nordjylland i det efterfølgende forløb var fokus på Care-calls advarsler om patientsikkerhed, idet e-mailen internt
blev videresendt et halvt år efter modtagelsen i forbindelse med gennemfø- relsen af en markedsdialog.
Forløbet tyder på, at Region Nordjylland og dennes rådgiver blev skræmt af Care-calls henvendelse, og at Region Nordjylland har haft en ubegrundet og urimelig skepsis over for Tunstalls løsning, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved at lade enhver mulig fortolkningstvivl om formuleringer i Tunstalls tilbud komme Tunstall til skade og dermed skønne, at Tunstalls løsning ikke var ”gangbar”.
Det er udokumenteret, hvordan Region Nordjyllands ledelse blev opmærk- som på nye funktionaliteter vedrørende patientkald, som efter det oplyste gav anledning til annullering af det første udbud. At Region Nordjylland ikke har omtalt Care-calls henvendelse i annullationsbrevet, kan næppe anses for do- kumentation for, at det ikke netop var en dialog med Care-call, som førte til annulleringen af udbuddet.
Region Nordjylland blev i udbudsprocessen opfordret til at give tilbudsgi- verne mulighed for at gennemføre en præsentation, hvilket er sædvanligt ved tekniske løsninger som patientkaldeanlæg. Dette kunne have givet tilbudsgi- verne mulighed for på lige fod at præsentere deres løsninger og undgå mis- forståelser og forskelsbehandling foranlediget af rådgiverens eventuelle præ- ferencer og forudgående kendskab til løsninger på markedet. Region Nord- jylland valgte imidlertid ikke at efterkomme opfordringen, hvilket har for- øget mulighederne for misforståelser. Tunstall er enig i, at en ordregiver ikke kan tilpligtes at gennemføre en præsentationsrunde, blot fordi en tilbudsgiver opfordrer hertil, men når en ordregiver vælger ikke at gennemføre en præ- sentationsrunde, må det påhvile ordregiveren på anden måde at sikre en pro- ces, hvor rådgiverens forudgående kendskab til en løsning ikke favoriseres ved, at der ses bort fra mangler og uklarheder i beskrivelsen af denne, mens enhver mulig tvivl om en ukendt løsning fører til pointfradrag i evalueringen.
Det fremgår af udbudsbetingelsernes punkt 7.1.2 - 7.1.5 og 7.2, at der ved evalueringen skulle lægges vægt på kvaliteten af de tilbudte løsninger – og ikke blot kvaliteten eller detaljeringsgraden af beskrivelser i tilbuddet. I ud- budsbetingelsernes punkt 7.1.2 anfører Region Nordjylland således, at vur- deringen af kvaliteten af tilbudsgiverens løsning vil ske på baggrund af ”til- buddets evne til at opfylde de formål og forventninger af de enkelte elemen-
ter, der er angivet i arbejdsbeskrivelsen”. Det fremgår imidlertid af evalue- ringsnotatet, at Region Nordjylland i vidt omfang har lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser frem for en vurdering af de faktisk tilbudte løsninger og deres evne til at opfylde formål og forventninger i arbejdsbeskrivelsen. For en række punkter anfører Region Nordjylland således ”fremragende beskre- vet…”, ”god beskrivelse”, ”Tilbudsgiver har beskrevet brugen af produktet meget kort…” m.v.
Region Nordjylland udbad sig vareprøver, og regionens rådgiver foretog sin egen evaluering af de tilbudte løsninger på baggrund af besigtigelsen af va- reprøverne. Dette skete løsrevet fra Xxxxxxxxx beskrivelser i tilbuddet, hvilket f.eks. kan ses i vurderingen af, at den tilbudte arm og terminal ikke passede sammen, og at kvaliteten i forhold til rengøring var besværlig m.v. Dette er alene baseret på en subjektiv vurdering, da der ikke er noget i Tunstalls til- bud, der kan tolkes i den retning. Tværtimod fremgår af det medfølgende datablad for Bedsideterminal arm, at denne er produceret til brug i hospitals- miljø, at den kan tåle både afvaskning, afspritning og klor, og at den er testet til 36.000 løfte- og sænkebevægelser.
Hvis Region Nordjylland fandt beskrivelserne i tilbuddet uegnede til at fore- tage den fornødne vurdering af kvaliteten af løsningerne, burde Region Nord- jylland have anmodet om uddybende dokumentation eller i øvrigt tilrettelagt udbudsprocessen på en måde, som sikrede klarhed om, hvilke oplysninger, beskrivelser og dokumentation der skulle indgå i tilbuddet. Såfremt Region Nordjylland fandt det nødvendigt, at tilbudsgiverne for hvert enkelt af kra- vene skulle præcisere i deres tilbud, at den tilbudte løsning opfyldte dette, burde regionen også have gjort dette helt klart og udformet udbudsmaterialet på en måde, som på en praktisk måde tilsikrede klarhed herom.
I forhold til underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform” bemær- kes det, at i forhold til elementerne, ”Robustheden af terminal og arm” og ”Mulighed for sammenbygning af understationer og hovedstationer så disse opfattes som et samlet anlæg betjent af samme PC”, har Region Nordjylland ikke beskrevet Care-calls tilbud som ”fremragende”, men i stedet for så vidt angår sidstnævnte element blot anført ”Beskrevet som værende muligt”, mens tilbudsgiveren Ascom Danmark A/S’ tilbud for samme element blev betegnet som ”Fremragende”. Det forekommer på den baggrund som en klar fejl, at Care-calls tilbud fik maksimumpoint for underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”.
Region Nordjylland gør sig i evalueringsnotatet nogle ikke nærmere under- byggede tanker om, at Tunstalls tilbudte enheder ikke synes egnet til klinisk brug m.v., og i forbindelse med klagesagen indikeres det, at løsningen inde- bærer brug af ikke ”gangbare modeller”. Disse udsagn bestrides. Tunstall er en betydelig, anerkendt og international leverandør til hospitalssektoren, og Tunstalls løsninger er implementeret på mere end 1.000 hospitaler verden over. De enheder, der indgår i løsningen, er naturligvis almindeligt CE-mær- ket. Derudover opfylder løsningen standarderne DIN VDE 0834-1:2016-06 og DIN VDE 0834-2:2019-02, der er specielt udviklet for kaldeanlæg til hos- pitaler m.v.
De fejlagtige antagelser om Tunstalls løsning, der må antages væsentligt at have påvirket pointgivningen, er navnlig følgende:
Ad lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser i stedet for kvaliteten af tilbudte løsninger – den sproglige vurdering af tilbuddene
Region Nordjylland har under sagen anført, at Care-call har leveret en meget udførlig beskrivelse rettet specifikt på den udbudte ydelse, mens Tunstalls beskrivelse fremstår som et generelt koncept, der kan anvendes på mange forskellige typer af IT-systemer, og at det ikke ud fra beskrivelsen kan ses, hvilke særlige forhold der gør sig gældende for patientkaldeanlæg. Dette ty- der på, at Region Nordjylland reelt har vægtet beskrivelserne og ikke de re- elle tilbudte løsninger. Tunstalls primære forretningsfokus er levering af pa- tientkaldeanlæg, og beskrivelserne er således naturligvis også relevante for den tilbudte løsning.
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan de forholdsvis væsentlige uklarheder i Care-calls tilbud i Region Nordjyllands tolkning falder ud til Care-calls for- del, mens mindre væsentlige uklarheder i Tunstalls tilbud har trukket bety- deligt ned i evalueringen.
Ad BacNet
Tilbuddene skulle i overensstemmelse med udbudsbetingelsernes punkt 7.1.2 evalueres på grundlag af en helhedsvurdering af en række oplistede elemen- ter, herunder ”Princip, opbygning og kommunikation”.
Region Nordjyllands antagelse om, at Tunstalls tilbud ikke lever op til for- udsætningerne for projektet beror på en fejl, idet løsningen fuldt ud lever op til regionens krav, hvilket også er illustreret i tilbuddet.
Region Nordjylland erkender, at Tunstall har oplyst, at der benyttes BacNet, men Region Nordjylland har vurderet, at der var en uklarhed, fordi det et andet sted i tilbuddet er oplyst: ”For 3. parts Integrationer stilles et rest API til rådighed. Der udføres integration mellem Bedsideterminalernes manage- ment software og BMS-systemet (CTS-løsningen) for styring af lys og rum- temperatur fra Bedside terminalen.” Dette relaterer sig som anført til 3. parts- integrationer, som kun kan håndteres via rest API.
Parterne er således enige om, at kravet om BacNet ikke gælder tredjepartsin- tegrationer, og der er derfor heller ikke noget i vejen for, at Tunstall som noget ekstra kunne tilbyde rest API til tredjepartsintegrationer. Spørgsmålet er blot, om tilføjelsen, ”Der udføres integration mellem Bedsideterminaler- nes management software og BMS-systemet (CTS-løsningen) for styring af lys og rumtemperatur fra Bedside terminalen”, kunne forstås som et forbe- hold om, at også kommunikationen mellem bedside terminalers Software Platform og BMS ville ske via rest API, til trods for at Tunstall ikke havde skrevet dette nogen steder, men tværtimod på principtegningen udtrykkeligt havde anført ”BacNet IP” og samtidig vist rest API for forskellige tredje- partsintegrationer. Da Xxxxxxxx derfor ikke berettiget kunne nægte at udføre BacNet, kunne Region Nordjylland som afledt konsekvens heraf heller ikke berettiget reducere Tunstalls point i evalueringen eller erklære tilbuddet ukonditionsmæssigt.
Ad opdateringer af Android
Det fremgår af kravspecifikationens punkt 1.1.1.2, at appen skal understøtte den til enhver tid seneste Android OS-version samt mindst de fire foregående versioner. Det fremgår desuden, at understøttelse af nye versioner skal ske senest 6 måneder efter frigivelse. På tidspunktet for tilbudsafgivelsen var der netop frigivet en version 11 af Android, og understøttelse af version 10 var således tilstrækkeligt på tidspunktet for tilbudsafgivelsen.
Det fremgår af Tunstalls tilbud, at applikationen stilles til rådighed i Google Play Store, og at applikationen i forbindelse med nye versioner af Android testes og tilpasses, såfremt det er nødvendigt. Det er ikke præciseret, at kravet
om understøttelse af tidligere versioner er opfyldt. Tunstall fandt ikke anled- ning til at præcisere dette, idet det er helt standardmæssigt og selvfølgeligt og i øvrigt også fremgår af Google Play Store, hvor Region Nordjylland har downloadet applikationen i forbindelse med vurderingen af de tilbudte løs- ninger. Det fremgår således af Google Play Store vedrørende den tilbudte applikation under ”Additional information”, at der ”Requires Android 5.0 and up”. Det kunne derfor objektivt konstateres, at kravet om understøttelse af de seneste fire foregående versioner var opfyldt.
Region Nordjyllands bemærkning om, at det var manglende opfyldelse af kravet om understøttelse af fire tidligere versioner af Android, som begrun- dede en reduceret pointtildeling, er derfor udtryk for et forsøg på efterratio- nalisering uden noget rimeligt grundlag. Region Nordjylland kunne om for- nødent have anmodet Tunstall om en præcisering eller bekræftelse heraf, hvis der var tvivl.
Det bestrides, at Tunstalls tilbud mest naturligt skal forstås således, at tidli- gere versioner af Android ikke understøttes. Tunstall har ikke taget forbehold i den henseende, og Region Nordjylland har intet sted forlangt, at det i til- buddet skulle bekræftes udtrykkeligt. Tunstall har naturligt gået ud fra, at Region Nordjylland ville afprøve applikationen på samme måde, som regio- nen undersøgte og evaluerede de enheder, som indgik i tilbuddet. Herved ville det have været klart, at kravet om understøttelse af de seneste fire ver- sioner var opfyldt. Dette kunne som anført endvidere objektivt konstateres i en uafhængig platform (Google Play Store), og hvis Region Nordjylland havde stillet Tunstall et afklarende spørgsmål herom, ville der ikke være tale om, at Tunstall fik mulighed for at forbedre sit tilbud.
Ad afstillingsapparat og EU-dåser
Region Nordjylland har under sagen givet en ny begrundelse for evaluerin- gen, der tillige er baseret på fejlagtige antagelser. Det tilbudte afstillingsap- parat kan, som Region Nordjylland nu også har erkendt, monteres på en EU- dåse. Det er imidlertid ikke korrekt, at størrelsen af afstillingsapparatet med- fører ulemper i form af manglende plads til øvrige installationer.
Region Nordjylland har fremlagt et foto, hvor afstillingsapparatet er lagt ho- risontalt, således at det ser ud som om, at det er mere end dobbelt så bredt som et meget simpelt afstillingsapparat tilbudt af en anden leverandør. Det er
ikke meningen, at apparatet skal monteres horisontalt, som Region Nordjyl- land tilsyneladende har lagt til grund. Hvis afstillingsapparatet monteres kor- rekt, forhindrer dette ikke, at der bliver plads til øvrige funktioner, eller at Region Nordjylland skal ændre allerede udførte installationer.
Selvom Tunstalls afstillingsapparat er lidt bredere og noget højere end det afstillingsapparat, som Region Nordjylland har sammenlignet med, indebæ- rer det således ingen ulemper, og den tilbudte løsning er ikke i strid med ud- budsbetingelserne, der ikke opstiller krav eller ønsker til størrelsen af afstil- lingsapparatet. Det tilbudte afstillingsapparat er i øvrigt langt mere avanceret og brugervenligt end det apparat, der sammenlignes med, da der eksempelvis er en indbygget 3,5” farve touchskærm, højtalere og samtalefunktion.
Det bestrides, at Tunstalls tilbud er baseret på ikke ”gangbare modeller”, og det forhold, at hverken Region Nordjylland eller dennes rådgiver tidligere har set Tunstalls løsninger, bør ikke føre til, at løsningen kan anses for ukon- ditionsmæssig, eller at den skal tildeles færre point. Det er i strid med formå- let med udbudsloven at favorisere eksisterende leverandører og leverandører, som ordregiverens rådgiver tilfældigvis måtte have erfaring med. Tunstalls løsning er formentlig langt den mest udbredte på verdensplan af de løsninger, som Region Nordjylland har fået tilbudt. Kravet om ”gangbare modeller” er ikke klart gennemsigtigt, og det er egnet til at diskriminere tilbudsgivere, som ikke i forvejen har leveret til kunder, som Region Nordjylland kender.
Region Nordjylland har tilsyneladende accepteret andre komponenter, som er lidt bredere end ”lågudsnittet”. Region Nordjylland har som anført misfor- stået, hvordan Tunstalls afstillingsapparat skal vende, hvilket synes at være den primære årsag til, at regionen har givet Tunstalls afstillingsapparat en dårlig evaluering. Tunstalls afstillingsapparat er 11 cm bredt og kan anvendes på en EU-dåse.
Region Nordjyllands misforståelser kunne have været afklaret ved brug af udbudslovens § 159, stk. 5, idet regionen kunne have spurgt, hvordan det tilbudte afstillingsapparat kunne opfylde kravet om montering på en EU-dåse i det benyttede panel. I den forbindelse kunne Region Nordjylland sikre, at Tunstall ikke fik mulighed for at tilbyde et andet afstillingsapparat.
Ad Service
Beskrivelsen og evalueringen beror på en fejl, idet Care-calls tilbud kun lever op til mindstekravet om 3 timers reaktionstid, mens Tunstalls tilbud indehol- der en reaktionstid på op til 60 minutter og, som noget ekstra, også en udbed- ringstid maksimeret til 24 timer. Tunstalls tilbud er således bedre end Care- calls, der ikke desto mindre har fået topkarakter, mens Tunstalls tilbud kun har fået 40 % af maksimumkarakter.
Care-calls tilbud giver desuden indtryk af, at servicen kun angår reparationer af fysiske anlæg og ikke vedligeholdelse, fejlretning og opdatering af soft- ware. Dette udgør potentielt et væsentligt forbehold.
Hertil kommer, at det ikke fremstår klart, hvor hurtigt Care-call reelt tilbyder at reparere anlægget, idet det på den ene side først blot anføres ”meget hur- tigt”, hvilket er så diffust, at det ikke giver mening i et tilbud, der skal have bindende virkning. Dernæst anføres det, at reparation ”vil derfor kunne gen- nemføres inden for den garanterede 3 timers responstid”. ”Vil kunne” må naturligt opfattes således, at det er muligt, men ikke garanteret, at Care-call vil gennemføre reparation inden for den garanterede responstid. Når der ga- ranteres en 3 timers responstid, altså at der reageres på et fejlkald inden for 3 timer, og der ikke tilsvarende udtrykkeligt garanteres reparation inden for en 3 timers periode, forekommer det nærliggende at antage, at der netop blot er tale om, at der garanteres respons og opstart inden for 3 timer, og at repara- tion efter omstændighederne vil kunne gennemføres inden for samme periode
– eller senere – alt afhængig af responstiden og problemets karakter. Dette understøttes i øvrigt af Care-calls eget datablad om support, der er tilgænge- lig på virksomhedens hjemmeside. Det fremgår heraf under døgnservice, at ”Er dit anlæg så vigtigt, at det skal fungere 24 timer i døgnet, har du mulighed for at tegne en vagtordning som sikrer, at du kan få kontakt med en kvalifi- ceret tekniker 24 timer i døgnet med påbegyndt fejlfinding senest 3 timer efter tilkald…”
Care-call beskriver således sin døgnservice-support på den måde, at der blot påbegyndes fejlfinding inden for 3 timer efter tilkald. Dette svarer til beskri- velsen i evalueringsnotatet, og det er derfor meget bemærkelsesværdigt, at Region Nordjylland efter Tunstalls henvendelse har fået en anden forståelse af Care-calls tilbud end angivet i evalueringsnotatet.
Region Nordjylland burde på den baggrund – navnlig hvis regionen skulle benytte samme ekstreme forsigtighed som ved fortolkningen af Tunstalls til- bud – have konstateret, at Care-calls tilbud ikke levede op til kravene, fordi den tilbudte service var begrænset til fysiske anlæg. Desuden burde Care- calls tilbud have fået en meget lav karakter vedrørende service, da den til- budte responstid kun netop opfyldte mindstekravet om 3 timer, hvor Xxxxxxxx havde tilbudt en responstid på 1 time.
Ad robusthed af terminal og arm
Tunstall er forundret over evalueringen, herunder at armens bæreevne tillæg- ges negativ betydning, når bæreevnen ikke er fastsat som et element, der ind- går i evalueringen, og når bæreevnen anført i databladet i øvrigt er fuldt ud tilstrækkeligt til formålet. Det er uklart, om Region Nordjylland har foretaget en egentlig test af bæreevnen, eller om der blot er tale om, at regionen har sammenholdt datablade og fundet et punkt, hvor løsningen fremstod med la- vere tal end tilbuddet fra Care-call. Desuden fremgår det af Tunstalls tilbud, at såvel terminal som arm er fremstillet til klinisk brug.
Tunstall er ligeledes forundret over bemærkningerne om, at arm og terminal ikke passer sammen, og at armen ikke kan bruges i sin fulde længde. Tunstall har i sit tilbud anført, at armen kundetilpasses, hvorved sådanne problemer ikke i praksis vil kunne opstå.
Ad Organisation, projektledelse og nøglepersoner
Af evalueringsnotatet fremgår, at Tunstalls tilbud og tilbuddet fra Care-call begge er vurderet som ”fremragende”, selv om Xxxxxxxx har dokumenteret relevant erfaring med dobbelt så stor en organisation.
Ad Kvalitetssikring
Xxxxxxxx har kun fået det halve antal point i forhold til Care-call for dette underkriterium. Tunstall har med tilbuddet afleveret en udførlig beskrivelse af kvalitetssikring samt en kvalitetshåndbog, som er specifik for projektet. Den er imidlertid ikke udfyldt med den relevante organisation, da den er ukendt. Det fremgår i øvrigt også af evalueringen af Care-calls tilbud, at dette indeholdt et projektspecifikt ”kontrolskema”, hvilket indikerer et forholds- vist summarisk dokument.
Region Nordjylland har gjort gældende, at der ikke er sket en urimelig favo- risering af Care-calls tilbud. Tilbudsvurderingen er foretaget under hensyn- tagen til tildelingskriteriet, der er beskrevet i udbudsbetingelserne, og Region Nordjylland har ligeledes af hensyn til at sikre den nødvendige faglighed i vurderingen antaget en ekstern rådgiver med særlig erfaring med patientkal- deanlæg til at bistå med vurderingen. Region Nordjylland har ikke været af den opfattelse, at der for hvert underkriterium skulle gives maksimalt antal point til én tilbudsgiver, og Tunstalls synspunkt herom er heller ikke under- bygget.
Det bestrides, at Region Nordjyllands rådgivers tidligere erfaringer og kend- skab til de tilbudte løsninger har medført en favorisering af Care-call, og at rådgiveren har handlet med stor skepsis over for Tunstalls løsning. Rådgive- rens forudgående erfaringer fra andre udbud har ikke medført, at rådgiveren ikke kunne foretage en objektiv og saglig vurdering af de modtagne tilbud på baggrund af det konkrete udbudsmateriale.
Region Nordjylland har som rådgiver på udbuddet anvendt regionens eks- terne totalrådgiver, Indigo konsortiet, som er rådgiver på hele projektet ved- rørende Nyt Aalborg Universitetshospital. Den primært tilknyttede rådgiver på projektet vedrørende patientkald er valgt af Indigo konsortiet som følge af hans særlige kompetencer inden for blandt andet patientkald. Der er ikke grundlag for at så tvivl om den primære rådgivers faglighed, hvis erfaring omfatter både udbud af patientkald samt hertil svarende kommunikationsud- styr eksempelvis personsikringsanlæg, der også er relevant erfaring, når der skal foretages en vurdering af et udbud af patientkald. Den primære rådgiver har hverken personlige eller økonomiske interesser i, hvilken tilbudsgiver der vinder udbuddet. Det forhold, at Care-calls tilbud også har været det vin- dende tilbud på nogle af de andre projekter, som den primære rådgiver har været involveret i, ændrer ikke herpå. Den primære rådgiver er som profes- sionel forpligtet til at vurdere tilbuddene i henhold til de opstillede tildelings- kriterier, og hvis Care-call også har vundet tidligere udbud, skyldes det, at Care-call i disse udbud har afgivet de bedste tilbud i forhold til de opstillede tildelingskriterier.
Vurderingen af de kvalitative elementer i tilbuddene beror på en skønsmæs- sig vurdering af de opstillede kriterier, og klagenævnet prøver efter fast prak- sis ikke dette skøn, men alene om grænserne for skønnet er overskredet, jf.
til eksempel klagenævnets kendelse af 2. september 2015, Visma Consulting A/S mod Danmarks Miljøportal.
Det bestrides, at der har været tale om ”urimelig forskelsbehandling”. For- skellene i de tildelte point til Care-call og Tunstall beror på, at Care-call havde formået at tilbyde en overordentlig god løsning på tværs af alle de kvalitative parametre, hvorimod der i Tunstalls tilbud var en række uklarhe- der og uhensigtsmæssige løsninger, der trak ned i vurderingen, hvilket der blev redegjort for i evalueringsskemaet. Region Nordjylland har, med bistand fra den primære rådgiver, foretaget en saglig og ensartet vurdering af tilbud- dene, og Tunstall har ikke løftet bevisbyrden for det modsatte.
Region Nordjylland var forpligtet til at foretage sin tilbudsvurdering alene på baggrund af de oplysninger, der fremgik af tilbuddene. Selvom Tunstalls løs- ning måtte have nogle (yderligere) kvaliteter, kunne Region Nordjylland ikke lægge vægt herpå, hvis det ikke fremgik af tilbuddet.
Tilbudsgiverne skulle ifølge udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.5 og 5.4 indlevere vareprøver, og efter udbudsbetingelserne pkt. 7.1.2 ville vareprøverne indgå i vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”. Va- reprøverne var således en del af tilbuddet, som Region Nordjylland var for- pligtet til at inddrage i sin tilbudsvurdering.
Risikoen for mangler og uklarheder i tilbuddet ligger alene hos tilbudsgive- ren, og det afvises, at Region Nordjylland skulle have imødegået disse uklar- heder og mangler i Tunstalls tilbud. Region Nordjylland var hverken beretti- get eller forpligtet til at foretage en teknisk afklaring i medfør af udbudslo- vens § 159, stk. 5. Bestemmelsen var ikke relevant, idet der ikke ville være tale om en supplering af ”ufuldstændige eller fejlbehæftede” oplysninger i Tunstalls tilbud. Tunstall fremsendte et fuldstændigt tilbud med de efter- spurgte dokumenter, men de tilbudte løsninger blev blot vurderet til ikke at indeholde den mest optimale løsning på nogle parametre, ligesom indholdet af den tilbudte løsning ikke var lige klar gennem hele tilbuddet. Hvis Xxxxxxxx var blevet givet adgang til at supplere sit tilbud med nye beskrivelser mv., ville der reelt være tale om, at Tunstall fik adgang til at fremsætte et nyt tilbud efter tilbudsfristen, som kunne give Xxxxxxxx en konkurrencemæssig fordel, hvilket efter forarbejderne til bestemmelsen ikke har været hensigten. Til støtte herfor kan til eksempel henvises til klagenævnets kendelse af 31. januar 2014, Avaleo ApS mod Vejle Kommune.
Region Nordjylland så ikke noget behov for at lade tilbudsgiverne præsentere deres løsninger. Udbudsmaterialet lagde op til en indgående redegørelse for den tilbudte løsning sammen med indlevering af vareprøver, som i sig selv ville skabe et tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af tilbuddene. Det til- kommer Region Nordjylland at vurdere relevansen af en tilbudspræsentation, og det forhold, at Xxxxxxxx måtte have ønsket en præsentation, kan ikke til- lægges betydning. Grundlaget for tilbudsafgivelsen var ens for alle tilbuds- givere. Tilbudsvurderingen ville i øvrigt fortsat skulle være foretaget udeluk- kende på baggrund af indholdet af tilbuddet, uanset om der havde været af- holdt en tilbudspræsentation, og dette ville derfor ikke have ændret tilbuds- vurderingen.
Tilbudsvurderingen har været meget detaljeret. Region Nordjylland har såle- des ikke blot informeret om det antagne tilbuds karakteristika og relative for- dele, men har derimod for hver tilbudsgiver knyttet bemærkninger til samt- lige parametre, der er indgået i evalueringskriteriet. Dermed er der sikret fuld gennemsigtighed og åbenhed i forhold til den vurdering, der er foretaget.
Xxxxxxxx fik en god vurdering på mange af evalueringsparametrene. Det for- hold, at Xxxxxxxx ikke vandt udbuddet, er ikke udtryk for, at Tunstall afgav et dårligt tilbud, men ved gennemgangen af de modtagne tilbud konstateredes det, at Care-call havde formået at tilbyde en overordentlig god løsning på tværs af alle de kvalitative parametre. Region Nordjylland var forpligtet til at følge den fastlagte evalueringsmodel og derfor tildele Care-call de point, som den tilbudte løsning berettigede til, uanset om Xxxxxxxx måtte finde det usæd- vanligt, at en tilbudsgiver formår at opfylde forventningerne til den tilbudte løsning på alle underkriterier. Evalueringen afspejler således blot indholdet af Care-calls tilbud.
Xxxxxxxx har ikke ved de anførte indsigelser i relation til den konkrete vurde- ring af Tunstalls og Care-calls tilbud påpeget forhold, der ikke kan tilbagevi- ses, eller som i øvrigt blot sandsynliggør, at Region Nordjylland ikke har foretaget en objektiv tilbudsvurdering i henhold til evalueringskriteriet. Re- gion Nordjylland har foretaget sin tilbudsvurdering inden for rammerne af det vide skøn, der tilkommer regionen, og som klagenævnet efter fast praksis ikke efterprøver.
Det er ikke ganske klart, præcis hvilke forhold i evalueringen af Tunstalls tilbud der gøres gældende til støtte for den nedlagte påstand 1. Der synes
således ikke at være fuld overensstemmelse mellem underpunkterne a) – e) til påstand 1 og de fremførte anbringender. Region Nordjylland har dog for en god ordens skyld kort kommenteret på de enkelte forhold angivet under sagsfremstillingen, som Tunstall har beskrevet som ”fejlagtige antagelser”.
Ad lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser i stedet for kvaliteten af tilbudte løsninger – den sproglige vurdering af tilbuddene
Selvom Region Nordjylland i evalueringsskemaet lejlighedsvis har anvendt formuleringer som ”fremragende beskrevet” mv., er dette ikke – og kan heller ikke læses som – udtryk for, at det ikke er kvaliteten af den tilbudte løsning, der er blevet evalueret. Når sådanne formuleringer er anvendt, er der således tale om en indledende bemærkning, og når disse læses i sammenhæng med den fulde vurdering af de enkelte parametre, fremgår det klart, at det er selve tilbuddets indhold, der er vurderet.
Det fremgår således, at der i vurderingen er lagt vægt på indholdet af den tilbudte løsning, og der er i vurderingen redegjort for, på hvilke punkter til- buddet demonstrerer sine relative fordele.
Region Nordjyllands bemærkninger i evalueringsskemaet kan i øvrigt ikke læses som et udtryk for, at regionen har krævet en bestemt form på tilbuds- besvarelsen. Det afgørende var således, at tilbudsgiveren havde formået at beskrive indholdet af den tilbudte løsning i en sådan grad, at det var muligt at vurdere den tilbudte løsning i forhold til de beskrevne forventninger og ønsker i udbudsmaterialet.
Det var heller ikke hensigten, at tilbudsgiverne aktivt skulle bekræfte opfyl- delsen af hvert enkelt krav i udbudsmaterialet, idet det blev lagt til grund, at dette var tilfældet, men hvis tilbudsgivernes beskrivelse af den tilbudte løs- ning afslørede, at det tilbudte ikke levede op til Region Nordjyllands ønsker eller krav, indgik dette i tilbudsvurderingen. Hvis det ud fra beskrivelsen af den tilbudte løsning fremstod klart, at en tilbudt løsning ikke levede op til et specificeret ønske eller krav, ville en generel bemærkning fra en tilbudsgiver om, at tilbuddet levede op til alle krav i udbudsmaterialet således efter fast klagenævnspraksis heller ikke kunne tillægges selvstændig betydning.
Det er uklart for Region Nordjylland, hvad Xxxxxxxx mener med, at Region Nordjylland i øvrigt burde have ”tilrettelagt udbudsprocessen på en måde,
som sikrede klarhed om, hvilke oplysninger, beskrivelser og dokumentation, der skulle indgå i tilbuddet”. Region Nordjylland havde i udbudsbetingelser- nes punkt 5.3.4 – 5.3.8 samt punkt 5.4 meget klart beskrevet, hvilket materi- ale der skulle være indeholdt i tilbudsgivernes tilbud. Hertil kommer, at Xxxxxxxx heller ikke synes at have været i tvivl om, hvilket materiale der skulle leveres sammen med tilbuddet.
Endelig skal det i relation til Tunstalls indsigelse, der synes at gå på, at Care- call skulle have haft maksimumpoint på alle evalueringsparametre for at opnå en samlet score på 100 point på underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”, bemærkes, at der ikke er givet en pointscore på de enkelte opli- stede 9 evalueringsparametre. Som det fremgår af udbudsbetingelsernes punkt 7.1.2 beror vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknolo- gisk platform” på en ”samlet helhedsvurdering af kvaliteten af løsningsfor- slaget”.
Det var ikke en forudsætning for at opnå den maksimale score på 100 point på et underkriterium, at tilbuddet i enhver henseende var optimalt, idet denne score, jf. pointskalaen i udbudsbetingelsernes punkt 7.2, forudsætter et ”fremragende tilbud, som bedst muligt opfylder underkriteriet med ingen el- ler få uvæsentlige undtagelser”.
Et tilbud kan således godt opnå maksimalt pointtal på et underkriterium på trods af, at tilbuddet indeholder få uvæsentlige fravigelser fra den optimale løsning. Endvidere er det væsentligt at være opmærksom på, at evaluerings- parameteret ”mulighed for sammenbygning af understationer og hovedstati- oner … ”, hvor der ikke har været særlige fordele at fremhæve i tilbuddet fra Care-call, alene udgør ét ud af 9 evalueringsparametre. Det forhold, at tilbud- det fra Care-call således ”kun” levede op til ønsket om mulighed for sam- menbygning, uden at der samtidig var noget ekstraordinært at fremhæve i denne henseende, ændrer ikke på, at tilbuddet fra Care-call samlet set var ”fremragende med ingen eller få uvæsentlige undtagelser”.
Region Nordjylland kunne have nøjedes med at lave en generel beskrivelse af evalueringen af de enkelte underkriterier uden at dykke nærmere ned i be- skrivelsen af de enkelte evalueringsparametre. Havde dette været tilfældet, ville Xxxxxxxx imidlertid ikke på samme måde have været i stand til at identi- ficere forskellene mellem tilbuddene, og Xxxxxxxx kunne derfor heller ikke have fremsat de samme specifikke indsigelser, som det nu er tilfældet. Det
forhold, at Region Nordjylland på denne måde har tilgodeset gennemsigtig- hedsprincippet i videst muligt omfang ved at lave en meget detaljeret vurde- ring, kan ikke rimeligvis bruges mod regionen til at begrænse rammerne for skønnet.
Ad BacNet
Der er mellem parterne enighed om, at det i udbudsmaterialet er foreskrevet, at der i integrationen mellem bedside terminalens management software og BMS-systemet skal anvendes BacNet.
Region Nordjylland bestrider ikke, at Tunstall i sit tilbudsdokument ”5.3.5 Udførlig beskrivelse af det tilbudte anlæg” under overskriften ”Kommunika- tion og integrationer” i illustrationen nederst på side 5 har angivet ”BacNet IP” som integration mellem bedside terminaler Management Platform og BMS. Det fremgår imidlertid samtidig i teksten, at ”Kommunikationen og hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, specificeres i nedenstående beskrivelse og principtegninger”. Herefter er der på side 6 - 8 meget detaljeret redegjort for, hvordan der sker integration imellem de forskellige komponen- ter i det tilbudte system.
Integrationen mellem bedside terminalernes management software og BMS- systemet er imidlertid meget kortfattet beskrevet som følger: ”For 3. parts Integrationer stilles et rest API til rådighed. Der udføres integration mellem Bedsideterminalernes management software og BMS-systemet (CTS-løsnin- gen) for styring af lys og rumtemperatur fra Bedside terminalen.”
Det er ikke alene tredjepartsintegrationerne, der behandles i Tunstalls tilbud under overskriften ”Bedsideterminalernes software platform”, men derimod også (primært) integrationen til BMS-systemet. Tunstalls formulering i dette afsnit må mest naturligt forstås sådan, at de integrationer, der omtales, her- under integrationen til BMS-systemet, sker via et API, og at oplysningerne i tilbuddet (illustration og tekst) dermed er indbyrdes modstridende, hvilket skaber tvivl om, hvad der er indeholdt i tilbuddet. Hvis kravet som anført af Tunstall blot var opfyldt, var der ikke noget behov for, at Tunstall adresse- rede denne integration. Det har derfor også formodningen for sig, at Tunstall med formuleringen har ønsket at fravige kravet til integration med BacNet. Til støtte for, at modstridende oplysninger i et tilbud skal og må betragtes
som en fravigelse af udbudsmaterialet, kan henvises til klagenævnets ken- delse af 31. januar 2014, Avaleo ApS mod Vejle Kommune.
Region Nordjylland er enig i, at kravet om BacNet ikke omfattede 3. parts integrationer, men den citerede tekst fra Tunstalls tilbud skaber imidlertid i bedste fald tvivl om, hvorvidt det tilbudte API også anvendes i integrationen mellem bedside terminalens management software og BMS-systemet. Denne uklarhed i tilbuddet er så betydelig, at Tunstall – i tilfælde af at Tunstall havde fået tildelt kontrakten – kunne have påberåbt sig denne i udførelsen af kontrakten. Denne risiko er Region Nordjylland ikke forpligtet til at løbe, og dermed har regionen også været såvel berettiget som forpligtet til at lade uklarheden trække ned ved vurderingen af tilbuddet.
Udbudsmaterialets beskrivelse af, at integrationen mellem bedside termina- lens management software og BMS-systemet skulle foregå via BacNet, var opstillet som et egentligt krav i udbudsmaterialet, hvorfor Region Nordjyl- land også ville have været berettiget (og muligvis forpligtet) til at afvise til- buddet fra Tunstall som ukonditionsmæssigt.
Ad opdateringer af Android
Region Nordjylland erkender, at teksten i evalueringsskemaet, hvorefter ”Android beskrives ikke til at kunne følge seneste opdateringer”, ikke er ret- visende for Tunstalls tilbud – men imidlertid heller ikke for den foretagne vurdering. Tunstalls tilbud indeholdt en fin beskrivelse af håndtering af op- dateringer, hvilket også er lagt til grund for vurderingen. Det, som derimod har trukket ned ved vurderingen, og som blot ikke er blevet formuleret helt korrekt i evalueringsskemaet, er den manglende opfyldelse af kravet om un- derstøtning af ”den til enhver tid seneste Android OS-version samt mindst de fire foregående Android OS-versioner”, jf. kravspecifikationens punkt 1.1.1.2.
I tilbuddet fra Xxxxxxxx stod der i ”arbejdsbeskrivelsens evalueringsskema” at: ”Applikationen er testet og kan køre på Android 10”.
Derimod er understøtning af de forudgående versioner ikke omtalt i tilbuddet. Denne formulering om, at applikationen ”kan køre på Android 10”, må mest naturligt forstås sådan, at Tunstall ikke opfyldte kravet om, at applikationen
også kunne køre på de foregående 4 versioner, hvorfor dette forhold har truk- ket ned ved vurderingen.
Denne fravigelse fra udbudsmaterialets krav medfører endvidere, at Region Nordjylland ligeledes ville have været berettiget (og muligvis forpligtet) til at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt.
Det bestrides, at Region Nordjylland har givet en ny begrundelse. Regionen har hele tiden baseret sin vurdering på, at den tilbudte applikation ikke levede op til kravet om at understøtte mindst de fire forudgående Android OS-ver- sioner.
Det er korrekt, at der i udbudsmaterialet ikke var stillet krav om, at tilbuds- giverne specifikt skulle bekræfte, at de enkelte krav var overholdt, hvilket heller ikke har ligget til grund for Region Nordjyllands vurdering af Tun- stalls tilbud. Det var Xxxxxxxxx formulering, der skabte en formodning for, at den tilbudte løsning ikke levede op til det stillede krav.
Region Nordjylland var berettiget og også forpligtet til at foretage vurderin- gen af tilbudsgivernes tilbud udelukkende på baggrund af oplysningerne i tilbuddene, og regionen skulle ikke have foretaget undersøgelser eller afkla- ring af, hvilke Android-versioner der understøttede den tilbudte applikation fra Tunstall. Det er irrelevant, at oplysningen har ligget offentligt tilgængelig. Region Nordjylland skulle ikke downloade applikationen i forbindelse med tilbudsvurderingen, hvorfor regionen ikke havde nogen anledning til at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er fremlagt af Tunstall.
Ad afstillingsapparat og EU-dåser
I relation til indsigelsen vedrørende de tilbudte afstillingsapparater til mon- tering i EU-dåser er der tilsyneladende tale om en misforståelse af Region Nordjyllands evaluering. Region Nordjylland bestrider ikke, at afstillingsap- paraterne kan monteres i EU-dåser, men erkender, at evalueringsskemaet kan læses sådan. Det, som har trukket ned ved vurderingen, og som dermed ligger bag bemærkningen i evalueringsskemaet, er derimod, at de tilbudte afstil- lingsapparater ikke passer med målene for en EU-dåse, men rækker ud over kanalen/panelet.
De afstillingsapparater, som Tunstall tilbød, er således meget store, og de er for store til placering i dørpanelet/optager plads i dørpanelerne tilnærmelses- vis svarende til 3 EU-dåser. Dette er en meget væsentlig ulempe i relation til funktionaliteten af løsningen, idet der derved ikke bliver plads til de øvrige installationer i dørpanelerne, hvilket yderligere ville kræve, at regionen æn- drede de allerede udførte installationer.
Region Nordjylland er bekendt med, hvordan et afstillingsapparat skal vende, og det forhold, at fotoet af afstillingsapparaterne er blevet gengivet horison- talt i printet heraf, ændrer ikke på, at der er en væsentlig størrelsesforskel på de tilbudte afstillingsapparater i højden.
Det er netop denne størrelsesforskel, der udgør en betydelig ulempe i relation til løsningens funktionalitet, idet det større panel vil optage ekstra plads i dørpanelerne og dermed også optage plads for de øvrige installationer. Af- stillingsapparatet skal ikke monteres på den plads, hvor Xxxxxxxx har indteg- net afstillingsapparatet i illustrationen fremlagt under sagen, da denne plads er forberedt til andre installationer. Afstillingsapparatet skal monteres i den ”ledige” installation midt i panelet, hvor det skal placeres af hensyn til betje- ningshøjden. Hvis Xxxxxxxx havde indtegnet afstillingsapparatet på denne plads, ville det vise, at apparatet ikke kunne været i panelet, og at de allerede udførte installationer også skulle laves om, hvis apparatet skulle have været monteret i panelet. Tunstalls illustration viser også, at det tilbudte afstillings- apparat – set i forhold til de øvrige komponenter og installationerne hertil i dørpanelet – har nogle usædvanlige dimensioner for komponenter til monte- ring i EU-dåse.
Det bestrides, at Region Nordjyllands vurdering af Tunstalls tilbud beror på en misforståelse af, hvordan afstillingsapparatet skal vende. Da der ikke har foreligget en misforståelse om tilbuddets indhold, har der heller ikke været behov for at foretage en afklaring heraf.
Region Nordjylland har derfor været berettiget til at lade dette forhold trække ned ved vurderingen af funktionaliteten af den tilbudte løsning.
Denne vurdering understøttes desuden af, at de tilbudte noget større afstil- lingsapparater er usædvanlige, og således heller ikke tidligere er set af Re- gion Nordjylland eller dennes rådgiver. Dermed har den tilbudte løsning ikke
levet op til udbuddets ønske om, at samtlige materialer skal leveres i gang- bare modeller, jf. arbejdsbeskrivelsens punkt 4.9.
Det er ikke korrekt, at Region Nordjylland under sagen har ændret begrun- delsen for vurderingen af Tunstalls tilbud i relation til det tilbudte afstillings- apparat.
Ad Service
Tunstalls indsigelse i relation til vurderingen af underkriteriet ”Service” be- ror på en uklar formulering i evalueringsskemaet. Det er således i evalue- ringsskemaet fejlagtigt blevet anført, at der i tilbuddet fra Care-call er tilbudt en reaktionstid på 3 timer. Denne tidsfrist dækker imidlertid i henhold til til- buddet ikke blot reaktionstiden, men også tiden til gennemførelse af en repa- ration. I Care-calls beskrivelse af den tilbudte service fremgår således blandt andet: ”Vi tilbyder en meget hurtig reparationstid på både system- og kom- ponentniveau … En reparation af anlægget vil derfor kunne gennemføres in- denfor den tilbudte garanterede 3 timers responstid – remote eller on-site.”
Da Care-call således ikke blot garanterer en reaktionstid, men en reparations- tid på 3 timer, har Region Nordjylland været berettiget til at tillægge dette positiv vægt ved tilbudsvurderingen. Care-call ville under alle omstændighe- der få en bedre vurdering end Tunstall på dette punkt, idet Tunstall havde tilbudt en reparationstid på 24 timer.
Vurderingen af ”Service” dækker i øvrigt over en samlet helhedsvurdering af kvaliteten af den tilbudte serviceorganisation og vagtordning, jf. udbudsbe- tingelsernes punkt 7.1.3, og dermed ikke blot en vurdering af reaktionstiden. Vurderingen omfatter således f.eks. også procedurerne for de årlige anlægs- eftersyn, softwarevedligehold, backup mv., hvor Care-call har leveret en me- get udførlig beskrivelse, der er rettet specifikt i forhold til den udbudte ydelse. I modsætning hertil fremstår Xxxxxxxxx beskrivelse som et generelt koncept, der kan anvendes på mange forskellige typer af (It-)systemer, og det kan ikke ses ud af beskrivelsen, hvilke særlige forhold der gør sig gældende ved ser- vicering af et patientkaldeanlæg.
Det bestrides, at Care-calls tilbudte service alene dækker reparationer af fy- siske anlæg og ikke vedligeholdelse, fejlretning og opdatering af software.
Care-calls tilbud indeholder således også service i forhold til software, hvil- ket fremgår udtrykkeligt af dokumentet ”Service”, herunder punkterne 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.2 og 1.4.1, der indgik i Care-calls tilbud. Care-call anførte i sit tilbud blandt andet, at reparation vil kunne gennemføres inden for 3 timer ”remote eller on-site”. Anlægsreparationer vil ikke kunne gennemføres re- mote, og heraf kan det allerede udledes, at afsnittet ligeledes omhandler re- mote fejlretning og opdatering af software.
Det bestrides endvidere, at Care-calls tilbud kan læses og forstås som anført af Tunstall. Care-calls formulering ”vil derfor kunne” ændrer ikke herpå. Tværtimod understøtter formuleringen, der følger af Care-calls konkrete re- degørelse for, hvordan der kan sikres en så hurtig reparationstid på anlægget, at der er tale om, at Care-call konkret garanterer også at kunne gennemføre reparation inden for den garanterede responstid. Tunstalls henvisning til op- lysningerne på Care-calls hjemmeside er i denne forbindelse uden relevans. Care-call er forpligtet af det, der konkret tilbydes, og Region Nordjylland er også forpligtet til at vurdere tilbuddet på baggrund af sit eget indhold. Når oplysningerne på hjemmesiden sammenholdes med den konkret tilbudte ser- viceordning, ses det også, at der er konkrete tiltag, der gør, at Care-call i til- buddet har kunnet garantere en bestemt, kort reparationstid.
Region Nordjylland er uforstående over for Tunstalls synspunkt om, at regi- onen skulle have fået en anden forståelse af Care-calls tilbud end anført i evalueringsnotatet. Region Nordjylland har ikke drøftet den tilbudte service med Care-call efter tilbudsafgivelsen, og der findes derfor ikke korrespon- dance herom. Den eneste korrespondance, der har været mellem regionen og Care-call siden tilbudsafgivelsen, har været i relation til selve kontraktindgå- elsen.
Tunstall har under sagen anført en række øvrige indsigelser, der ikke formelt er omfattet af påstand 1, ligesom de ikke ses behandlet under anbringenderne. For en god ordens skyld bemærkes følgende i relation hertil:
Ad robusthed af terminal og arm
Region Nordjylland har været berettiget til at lægge vægt på de udfordringer i funktionaliteten, som testen af de leverede vareprøver påviste. Det fremgår udtrykkeligt af udbudsbetingelsernes punkt 7.1.2, jf. punkt 5.4, at vurderin- gen af funktionaliteten ville blive foretaget blandt andet på baggrund af de
leverede vareprøver. Disse vareprøver var netop efterspurgt med henblik på at kunne vurdere blandt andet robustheden af terminalen og armen, som ikke lader sig efterprøve ved datablade og beskrivelser. Testen af Tunstalls leve- rede arm og terminal viste, at terminalen blev klemt ved brug af armen, hvil- ket berettiget trak ned ved vurderingen af tilbuddet.
Det er Tunstalls eget valg og risiko ikke at levere nøjagtig det produkt, der bydes ind med til testen, hvilket Region Nordjylland dog umiddelbart heller ikke kunne se, ikke skulle være tilfældet. Region Nordjylland kunne således ikke ved testen af vareprøven lægge vægt på Tunstalls bemærkning i tilbud- det om, at armen kunne kundetilpasses.
Det var også berettiget, at armens bæreevne tillige indgik i vurderingen af robustheden af armen. Armens bæreevne er et relevant parameter i brugen af armen og dermed også i robustheden heraf.
Ad Organisation, projektledelse og nøglepersoner
Underkriteriet ”Organisation, projektledelse og nøglepersoner” omfattede en samlet helhedsvurdering af blandt andet ”tilbudsgivers organisering af entre- prisen med kvaliteten af de kompetencer (medarbejdere), som tilbudsgiveren stiller til rådighed for løsningen af opgaven” og tilbudsgiverens evne til at sikre ”en smidig og effektiv byggesag”. Det kan derfor afvises, at størrelsen af den tilbudte organisation/antallet af tilbudte kompetencer alene har været afgørende for vurderingen af tilbuddene.
Dette understøttes endvidere af, at der i udbudsbetingelsernes punkt 5.3.7 til brug for vurderingen af underkriteriet vedrørende organisation er efterspurgt en beskrivelse, der belyser ”en hensigtsmæssig organisering” samt CV’er på 4 medarbejdere.
Både Xxxxxxxx og Care-call har tilbudt en hensigtsmæssig organisation med dokumentation for relevante og tilstrækkelige kompetencer til at kunne løfte den udbudte opgave, hvilket er baggrunden for, at begge tilbudsgivere på dette punkt fik maksimal karakter.
Ad Kvalitetssikring
Den kvalitetssikringshåndbog, som Tunstall leverede, var ikke projektspeci- fik og dermed også mangelfuld, hvilket har berettiget til den foretagne vur- dering heraf. Kvalitetssikringshåndbogen fremstår som et paradigme, der ikke er forsøgt tilpasset til projektet.
Det bestrides, at Tunstall ikke kunne eller havde mulighed for at udfylde kva- litetssikringshåndbogen med de relevante deltagende aktører. Tunstall er for- pligtet til at anvende de medarbejdere, som Tunstall har tilbudt i henhold til underkriteriet ”Organisation, projektledelse og nøglepersoner”.
Region Nordjylland har på denne baggrund foretaget en korrekt og saglig vurdering af tilbuddene under iagttagelse af evalueringskriteriet som specifi- ceret i udbudsbetingelserne. De misvisende formuleringer eller misforståel- ser i evalueringsskemaet har ikke haft nogen materiel betydning for vurde- ringen af tilbuddene.
Ad påstand 2
Tunstall har under henvisning til det under påstand 1 anførte gjort gældende navnlig, at Region Nordjylland ikke har foretaget en effektiv kontrol af op- lysningerne og dokumentationen i Tunstalls tilbud, at Region Nordjylland har lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser i stedet for kvaliteten af de faktisk tilbudte løsninger, at Region Nordjylland ikke har udformet udbudsmateria- let på en måde, som sikrede klarhed over, hvilke oplysninger Region Nord- jylland ønskede inkluderet i tilbuddet, og at Region Nordjylland har gennem- ført evalueringen på en måde, hvor Care-call uden nærmere forklaring opnå- ede absolut maksimumpoint, selv om beskrivelserne i tilbuddet og de øvrige tilbud viser, at Care-calls tilbud ikke har været bedst muligt på alle underkri- terier og elementer.
Kravet om ”gangbare modeller” i arbejdsbeskrivelsens punkt 4.9 er i øvrigt ikke klart eller gennemsigtigt, og det er egnet til at diskriminere tilbudsgi- vere, som ikke i forvejen har leveret til kunder, som Region Nordjylland ken- der.
De begåede fejl og misforståelser burde Region Nordjylland have undgået ved i udbudsmaterialet nøjere at have anført, hvilke oplysninger om opfyl- delse af mindstekrav regionen ønskede angivet i tilbuddene, og ved at lade
hver tilbudsgiver præsentere sin løsning samt gennem teknisk afklaring, jf. udbudslovens § 159, stk. 5.
Det bestrides, at der foreligger uklarheder i Tunstalls tilbud, som Tunstall bærer risikoen for, og som har berettiget Region Nordjylland til at give til- buddet en ringere evaluering.
Region Nordjylland har gjort gældende, at Tunstall ikke har gjort anbringen- der gældende til støtte for, at tildelingskriterierne var uklare, eller hvorfor Region Nordjylland skulle have foretaget en effektiv kontrol af oplysnin- gerne og dokumentationen i Tunstalls tilbud.
Efter udbudslovens § 164, stk. 2, skal der foretages en effektiv kontrol af oplysningerne i et tilbud, hvis et tilbud giver indtryk af at leve op til udbuds- materialets krav, men hvor der opstår berettiget tvivl herom. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at reparere et tilbud og indhente supplerende oplysninger fra en tilbudsgiver, der har afleveret et mangelfuldt tilbud, som Xxxxxxxx synes at måtte mene.
Ad påstand 3
Xxxxxxxx har gjort gældende, at der under henvisning til det under påstand 1 og 2 anførte er begået væsentlige fejl ved evalueringen, og at disse med stor sandsynlighed har medført, at Care-call uberettiget har vundet kontrakten i stedet for Tunstall, som havde klart laveste pris, mens Care-call afgav tilbud med højeste pris af alle tilbudsgivere.
Ifølge Xxxxxxxxx tilbudsbrev var der ikke taget nogen forbehold, og alle krav og mindstekrav var opfyldt. Når dertil kommer, at tilbuddet i øvrigt indeholdt de konkrete oplysninger, som Region Nordjylland i evalueringen har angivet som manglende, er der tale om klare fejl.
Det bestrides, at Region Nordjyllands fejl vedrørende BacNet alene ville føre til en ændring af Tunstalls vægtede score med 3 point. Region Nordjylland har til trods for Tunstalls indsigelser valgt at fastholde sin evaluering, bortset fra at en række begrundelser er ændret. Det giver ikke mening, at Region Nordjylland under sagen kommer med en hypotetisk ændret karakter, når re- gionen faktisk ikke har foretaget en ny evaluering med ændrede karakterer, men blot har ændret på begrundelserne for evalueringen.
Alene for kriteriet ”Service” var der en karakterforskel på 9 vægtede point i Care-calls favør. Hvis Region Nordjylland blot anerkendte, at Tunstalls til- bud var marginalt bedre end Care-calls for så vidt angår ”Service”, ville dette i sig selv kunne give en ændring på 10 vægtede point eller mere – nok til at ændre udfaldet af udbuddet.
Region Nordjylland har gjort gældende, at Region Nordjylland under henvis- ning til det under påstand 1 anførte har gennemført udbuddet, herunder til- budsvurderingen, i overensstemmelse med reglerne i udbudsloven, og at der derfor ikke er grundlag for at tage påstanden til følge.
Selv hvis Region Nordjylland lod uklarheden i Tunstalls tilbud i relation til BacNet-integrationen komme Tunstall til gode, ville dette alene ændre på ét enkelt element i ét ud af i alt 9 evalueringsparametre, og dermed ville det heller ikke kunne påvirke tilbudsvurderingen i en sådan grad, at det ændrer udfaldet af tilbudsvurderingen.
Hvis vurderingen af Tunstalls tilbud på underkriteriet ”Funktionalitet og tek- nologisk platform” f.eks. forhøjes fra 60 til 70 point, ville det alene betyde en ændring i den vægtede score på 3 point. Pointforskellen mellem Tunstall og Care-call er imidlertid på 9,32 point, og selv med en sådan fiktiv korrek- tion ville det ikke have nogen betydning for tildelingsbeslutningen.
De upræcise formuleringer i evalueringsskemaet, der ikke alle steder har væ- ret helt entydige, ændrer ikke på, at tilbudsvurderingen er foretaget i over- ensstemmelse med udbudsmaterialet, og at de tildelte point er retvisende for tilbuddene. Selv hvis de upræcise formuleringer blev anset for at udgøre en mangelfuld begrundelse, ville dette ikke indebære, at der er grundlag for at annullerer tildelingsbeslutningen, da begrundelsesmangler efter fast klage- nævnspraksis ikke kan føre til annullation af ordregivers tildelingsbeslutning, jf. blandt andet klagenævnets kendelse af 14. oktober 2014, Grontmij A/S mod Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Ad påstand 4
Tunstall har gjort gældende, at Region Nordjylland har handlet i strid med udbudslovens § 2 og § 39.
Efter aflysningen af det tidligere udbud af patientkald gennemførte Region Nordjylland – forud for genudbuddet – en markedsdialog, hvor Care-call, Ascom Danmark A/S og Lindpro A/S hver fik 1,5 time til præsentation af deres løsning og dialog med Region Nordjylland. Alle tilbudsgivere, undta- gen Tunstall, har således haft adgang til at præsentere deres løsning for Re- gion Nordjylland.
Af Care-calls beskrivelse af det tilbudte anlæg fremgår, at Care-call tilbyder ”Siemens bedsideterminaler Cockpit 18Pro+ og HiMed serversoftware”. Sie- mens er således en central underleverandør for Care-call, ligesom Siemens sandsynligvis er underleverandør for Lindpro A/S og Ascom Danmark A/S. Af et referat fra Region Nordjyllands møde nr. 8 fremgår, at regionen også har haft direkte dialog med Siemens.
Det er udokumenteret, hvilken dialog Region Nordjylland havde med Sie- mens. I mangel af fyldestgørende journalisering og aktindsigt kan Tunstall kun gisne om indholdet og omfanget af dialogen med Care-call og Siemens. Den mangelfulde aktindsigt og journalisering bør efter omstændighederne tillægges bevismæssig skadevirkning for Region Nordjylland.
Region Nordjylland har undladt at sikre sig en tilsvarende afklaring og dialog med Tunstall og Tunstalls underleverandør, hvilket førte til en række fejlag- tige antagelser om Tunstalls løsninger, som kunne og burde være undgået ved at have givet Tunstall adgang til at præsentere sin løsning på lige fod med de øvrige tilbudsgivere eller ved på anden måde at træffe passende for- anstaltninger for at undgå fordrejning af konkurrencen, jf. udbudslovens § 39, stk. 2, herunder eksempelvis ved at stille spørgsmål til Tunstall med hen- blik på afklaring, jf. udbudslovens § 159, stk. 5.
Region Nordjylland har gjort gældende, at Region Nordjylland ikke har handlet i strid med udbudslovens § 2 eller § 39 ved at have gennemført en markedsdialog inden iværksættelsen af udbuddet, og de leverandører, der deltog i markedsdialogen, opnåede ikke en konkurrencefordel, da leverandø- rerne ikke dermed fik kendskab til oplysninger, som ikke fremgik af udbuds- materialet.
Markedsdialogen blev gennemført i januar 2019, efter at Region Nordjylland i december 2018 havde været nødsaget til at annullere et tidligere iværksat udbud af patientkald. Under dette tidligere iværksatte udbud modtog Region
Nordjylland tilbud fra tre tilbudsgivere, ligesom regionen traf en tildelings- beslutning til fordel for Lindpro A/S.
Annullationen af det tidligere iværksatte udbud var begrundet i det forhold, at hospitalsledelsen blev bekendt med, at der fandtes nogle nye muligheder og funktionaliteter inden for patientkald, som ledelsen også ønskede imple- menteret på Nyt Aalborg Universitetshospital. Der kom således et øget fokus på og ønske om at prioritere netop denne ydelse.
Da de supplerende funktionaliteter, som Region Nordjylland ønskede, ikke kunne implementeres inden for det igangværende udbuds rammer, så regio- nen ikke anden udvej end at annullere dette udbud. Aflysningen havde intet at gøre med henvendelsen om patientsikkerhed fra Care-call den 11. juni 2018. Det er ikke usædvanligt, at Region Nordjylland modtager indsigelser fra de tilbudsgivere, der ikke er blevet tildelt en udbudt kontrakt, og henven- delsen fra Care-call blev heller ikke tillagt nogen særlig betydning.
Da Region Nordjylland ikke havde det fornødne kendskab til, hvilke løsnin- ger og muligheder der fandtes på markedet, og dermed hvilke krav regionen succesfuldt kunne stille i sit udbudsmateriale, var der behov for at gennem- føre en markedsdialog, inden det nye udbudsmateriale kunne udarbejdes. Markedsdialogen blev gennemført med deltagelse af de tre tilbudsgivere, der havde afgivet tilbud under det nu annullerede udbud.
Formålet med markedsdialogen var at skabe et grundlag for, at Region Nord- jylland kunne udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, som indeholdt de rette krav til at kunne tilfredsstille regionens behov på en måde, som mar- kedet samtidig havde mulighed for at opfylde.
Efter afholdelse af markedsdialogen var der en længere proces hos Region Nordjylland, hvor der blev gennemført interne brugerprocesser, studieture mv. med henblik på at få fastlagt og beskrevet de rette behov hos regionen, og de input, som blev modtaget under markedsdialogen, blev bearbejdet til et endeligt udbudsmateriale, der blev gjort tilgængeligt for alle tilbudsgivere. Dermed har alle tilbudsgivere, herunder Tunstall, været i besiddelse af alle nødvendige oplysninger for udbuddet, og deltagerne i markedsdialogen har ikke haft adgang til oplysninger, der ikke også var tilgængelige for Tunstall.
Denne fremgangsmåde med gennemførelse af en markedsdialog er fuldt ud i overensstemmelse med udbudslovens § 39. Det følger således eksplicit af udbudslovens § 39, at det er tilladt at gennemføre markedsundersøgelser, her- under at føre dialog med virksomheder for at afdække markedet med henblik på udformning af udbudsmaterialet.
Som det fremgår af udbudslovens § 39 samt forarbejderne hertil, er markeds- dialogen netop tænkt som et redskab for ordregiveren til at opnå det fornødne kendskab til markedet og de relevante løsninger med henblik på at sikre den bedste konkurrence.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til udbudslovens § 39, at der ikke knytter sig nogen formelle betingelser til gennemførelsen af markedsdialo- gen, og ordregiveren kan således tilrettelægge markedsdialogen på den måde, der bedst opfylder ordregiverens behov, herunder ved at invitere det antal virksomheder, som ordregiveren finder relevant.
Det er således heller ikke i strid med udbudsloven, at Region Nordjylland alene inviterede de tre tilbudsgivere, der havde afgivet tilbud under det an- nullerede udbud til at deltage i markedsdialogen, og som Region Nordjylland derfor forventede, var det relevante leverandørfelt, da det ikke var et krav, at samtlige virksomheder på markedet for patientkald skulle inddrages.
Tilsvarende har det ligget inden for rammerne for at gennemføre en markeds- dialog, at Region Nordjylland også har drøftet den relevante markedsudvik- ling for en delkomponent i udbuddet (bedside terminaler) med Siemens, som er en væsentlig leverandør på dette specifikke område. Siemens er ikke un- derleverandør til alle tilbudsgivere, men det ville have stået dem alle frit at anvende Siemens som underleverandør, hvis tilbudsgiverne vurderede Sie- mens som den bedste underleverandør til opgaven.
Det bestrides, at gennemførelsen af markedsdialogen skulle have ført til en konkurrencefordrejning. Tunstalls synspunkt synes i den forbindelse at være, at de tre andre tilbudsgivere skulle have opnået en konkurrencefordel som følge af deres deltagelse i markedsdialogen, idet Tunstall sidestiller en mar- kedsdialog med en tilbudspræsentation.
Der er imidlertid helt grundlæggende tids- og indholdsmæssige forskelle mellem gennemførelse af en markedsdialog og en tilbudspræsentation. Mar- kedsdialogen vedrører således input til grundlaget for udbuddet, før udbuds- materialet overhovedet er udformet, mens der for så vidt angår en tilbudspræ- sentation er tale om en præsentation af den løsning, der konkret er tilbudt med henblik på at leve op til udbudsmaterialets ønsker og krav.
Det forhold, at Region Nordjylland valgte, at der ikke skulle gennemføres en tilbudspræsentation af de modtagne tilbud, har ikke nogen betydning for vur- deringen af, om afholdelsen af en markedsdialog har ført til en konkurrence- fordrejning.
En tilbudspræsentation kunne i øvrigt ikke have afhjulpet de uklarheder og mangler, som var indeholdt i Tunstalls tilbud, idet en tilbudspræsentation ikke ville ændre på, at tilbudsvurderingen skulle foretages udelukkende på baggrund af indholdet af tilbuddet. De uklarheder, der var indeholdt i Tun- stalls tilbud, har således heller intet med det forhold at gøre, at Region Nord- jylland forud for udbuddet havde gennemført en markedsdialog. Manglerne i tilbuddet må Tunstall udelukkende selv bære ansvaret og risikoen for.
Klagenævnet udtaler:
Ad påstand 1
Der er ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at Region Nordjyl- lands eksterne rådgiver i forbindelse med tidligere udbud har haft forudgå- ende erfaring med og kendskab til de tilbudte løsninger fra Care-call, har medført en favorisering i forbindelse med evalueringen af Care-calls tilbud.
Der er heller ikke alene ud fra pointtildelingen til Care-call grundlag for at antage, at Region Nordjylland under tilbudsevalueringen har været af den opfattelse, at der for hvert underkriterium skulle gives maksimalt antal point til én tilbudsgiver.
Ifølge udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.5, jf. pkt. 5.4, skulle tilbudsgiverne ind- levere prøver på de komponenter, der er angivet i W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 4.2, og disse ville efter udbudsbetingelserne pkt. 7.1.2 indgå i vurderin-
gen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”. Region Nord- jylland var dermed forpligtet til at inddrage prøverne i sin tilbudsvurdering, da de var en del af tilbuddene.
Det følger af udbudslovens § 159, stk. 5, at en ordregiver under overholdelse af principperne i udbudslovens § 2 kan anmode tilbudsgiveren om at sup- plere, præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet ved at indsende relevante op- lysninger eller dokumentation inden for en passende frist, hvis de oplysninger eller dokumenter, som tilbudsgiveren har indsendt i forbindelse med et til- bud, er ufuldstændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter.
Det er Tunstall, der som tilbudsgiver bærer risikoen for fejl og ufuldstændig- heder i tilbuddet. Region Nordjylland har efter de foreliggende oplysninger ikke været forpligtet til at lade Tunstall supplere, præcisere eller fuldstæn- diggøre sit tilbud, jf. udbudslovens § 159, stk. 5.
Vurderingen af de kvalitative elementer i tilbuddene beror på en skønsmæs- sig vurdering af de opstillede kriterier. Klagenævnet kan efter fast praksis alene tilsidesætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved bedømmelsen af tilbudsgivernes opfyldelse af kvalitative kriterier, hvis or- dregiveren har overskredet den grænse, der gælder for ordregiverens evalue- ringsskøn, eller har handlet usagligt. Klagenævnet erstatter herved ikke or- dregiverens skøn med sit eget.
Det er klagenævnets vurdering, at Region Nordjylland i sin evaluering af til- buddene fra Tunstall og Care-call har vurderet disse inden for rammerne af den beskrivelse af kriterierne, som er anført i udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.2-7.1.5, og inden for rammerne af Region Nordjyllands skøn.
Den omstændighed, at Region Nordjylland ikke for alle evalueringspara- metre har beskrevet Care-calls tilbud som ”fremragende” for så vidt angår underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”, kan ikke føre til en ændret vurdering. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at evalueringen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform” skete efter en ”samlet helhedsvurdering”, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.2. Ifølge udbudsbetin- gelsernes pkt. 7.2 blev 100 point givet til ”det fremragende tilbud som bedst muligt opfylder underkriteriet med ingen eller få uvæsentlige undtagelser”. For at opnå denne score er det dermed ikke nødvendigt, at tilbuddet i enhver
henseende var optimalt for alle evalueringsparametre, som der heller ikke særskilt blev givet point for.
Klagenævnet har ved vurderingen nærmere lagt vægt på følgende forhold:
Ad lagt vægt på kvaliteten af beskrivelser i stedet for kvaliteten af tilbudte løsninger – den sproglige vurdering af tilbuddene
Efter det samlede indhold af Region Nordjyllands evalueringsnotat, hvor der redegøres for, på hvilke punkter tilbuddet fra Care-call demonstrerer sine re- lative fordele, er der ikke grundlag for at antage, at regionen ikke har lagt vægt på kvaliteten og dermed indholdet af de tilbudte løsninger. Det forhold, at Region Nordjylland enkelte steder har anvendt formuleringer som ”frem- ragende beskrevet” mv., kan ikke føre til en ændret vurdering.
Ad BacNet
Der er mellem parterne enighed om, at det i udbudsmaterialet er foreskrevet, at der i integrationen mellem bedside terminalens management software og BMS-systemet (Bygningens Management System) skal anvendes BacNet, og at kravet om BacNet ikke omfatter 3. partsintegrationer.
Tunstall har i sit tilbudsdokument ”5.3.5 Udførlig beskrivelse af det tilbudte anlæg” under overskriften ”Kommunikation og integrationer” i en illustra- tion anført ”BacNet IP” som integration mellem bedside terminaler Manage- ment Platform og BMS.
I tilknytning til illustrationen er det anført, at ”Kommunikationen og hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, specificeres i nedenstående be- skrivelse og principtegninger”. I tilbudsdokumentet har Tunstall herefter un- der overskriften ”Bedsideterminalernes software platform” redegjort for, hvordan der sker integration imellem de forskellige komponenter i det til- budte system. For så vidt angår integrationen mellem bedside terminalernes management software og BMS-systemet er denne beskrevet på følgende måde: ”For 3. parts Integrationer stilles et rest API til rådighed. Der udføres integration mellem Bedsideterminalernes management software og BMS-sy- stemet (CTS-løsningen) for styring af lys og rumtemperatur fra Bedside ter- minalen.”
Tunstall omtaler under overskriften ”Bedsideterminalernes software plat- form” således både tredjepartsintegrationerne og den (primære) integration til BMS-systemet.
Det er klagenævnets vurdering, at formuleringen i Tunstalls tilbud kan forstås således, at integrationerne, herunder integrationen til BMS-systemet, sker via et API, således at API også anvendes i integrationen mellem bedside termi- nalens management software og BMS-systemet. Illustrationen og teksten i Tunstalls tilbud bliver dermed indbyrdes modstridende og skaber tvivl om, hvad der er indeholdt i tilbuddet.
Region Nordjylland har på denne baggrund været berettiget til at lade uklar- heden trække ned ved vurderingen af tilbuddet, da Tunstall bærer risikoen for uklarheder eller ufuldstændigheder ved udformningen af sit tilbud.
Ad opdateringer af Android
I kravspecifikationens pkt. 1.1.1.2 er blandt andet fastsat følgende: ”Apps og Android OS-versioner (MK)
Appen skal understøtte, den til enhver tid, seneste Android OS-version samt mindst de fire foregående Android OS-versioner.
Når der kommer en ny Android OS version, skal Leverandørens app un- derstøtte denne OS version, senest seks (6) måneder efter Android OS- versionen er frigivet.”
I udbudsbilag W 53 Tilbudsevalueringsskema skulle tilbudsgiverne under Funktionalitet og teknologisk platform ad pkt. 10 foretage følgende beskri- velse:
”Beskriv hvordan applikationen på den mobile enhed fungerer. Beskriv hvordan applikationen kan ændres og tilrettes til de ønskede set up af kritiske alarmer. Beskriv hvor mange karakterer applikationen kan vise på et skærmbillede på de mobile enheder.”
I sin løsningsbeskrivelse anførte Tunstall til dette punkt blandt andet føl- gende:
”Applikationen er udviklet til Android OS. Applikationen er testet og kan køre på Android 10. Applikationen er stilles til rådighed i Google play store og kan leveres som apk fil. I forbindelse med nye versioner af And- roid OS, testes applikationen mod disse og tilpasses såfremt dette er nød- vendigt.
Applikationen udvikles løbende med nye funktioner og features og ved- ligeholdes løbende. I forbindelse med nye releases og versioner af appli- kationen, testes nye funktioner i denne, og sameksistens med kørende versioner af software på centrale og decentrale komponenter i vores løs- ninger.
Forud for opdatering af apps, stilles en version til rådighed for NAU´s IT-afdeling for kompatibilitets test af denne.
Opdateringer, hvad enten det er sikkerheds-, versionsopdateringer eller patches, sker ALTID i samråd med vore kunder.
Udrulning og opdatering vil kunne udrulles via Region Nordjyllands MDM-system.”
Region Nordjylland anførte hertil i evalueringsnotatet ud for Funktionalitet, at ”Android beskrives ikke til at kunne følge seneste opdateringer.”
Region Nordjylland har under sagen erkendt, at teksten i evalueringsnotatet ikke er retvisende for Tunstalls tilbud – og heller ikke for den foretage vur- dering. Region Nordjylland har i den forbindelse nærmere redegjort for, at Tunstalls tilbud indeholdt en fin beskrivelse af håndteringen af opdateringer, hvilket også blev lagt til grund for vurderingen, men at det trak ned ved vur- deringen, at Tunstalls tilbud ikke opfyldte kravet om understøtning af ”den til enhver tid seneste Android OS-version samt mindst de fire foregående Android OS-versioner”, jf. kravspecifikationens punkt 1.1.1.2, hvilket imid- lertid ikke blevet formuleret korrekt i evalueringsskemaet.
Det følger af klagenævnets praksis, at en ordregiver skal udarbejde en skrift- lig evalueringsrapport, der viser, hvorledes ordregiveren er nået frem til til- delingsbeslutningen. Evalueringsrapporten skal blandt andet kunne tjene som dokumentation og begrundelse i forbindelse med ordregiverens oplysninger til forbigåede tilbudsgivere. Det er ikke et krav, at evalueringsrapporten skal indeholde en gengivelse af alle detaljer i evalueringen.
Ved vurderingen af, om en ordregiver har overholdt ligebehandlings- og gen- nemsigtighedsprincippet, indgår evalueringsrapporten som dokumenta- tion/støtte for vurderingen heraf i forhold til det offentliggjorte udbudsmate- riale og den fremsendte underretning til de forbigåede tilbudsgivere samt or- dregiverens oplysninger under sagen.
Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at Region Nordjylland ved bedømmelsen af underkriteriet ”Funktio- nalitet, kvalitet og teknologisk platform” åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for Region Nordjyllands evalueringstekniske skøn eller har handlet usagligt.
Formuleringen i evalueringsnotatet kan ikke føre til et andet resultat. Klage- nævnet har herved lagt vægt på indholdet af udbudsbetingelsernes punkt 7.1.2, hvoraf det blandt andet fremgår, at vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet, kvalitet og teknologisk platform” omfatter en samlet hel- hedsbedømmelse af kvaliteten af løsningsforslaget, og på beskrivelsen i Tunstalls tilbud, hvor formuleringen ”Applikationen er testet og kan køre på Android 10” i hvert fald gør det uklart, om applikationen understøtter de for- udgående versioner.
Efter klagenævnets faste praksis er det tilbudsgiveren, som bærer risikoen for uklarheder eller ufuldstændigheder ved udformningen af tilbuddet, herunder at tilbuddet kan opfattes som indeholdende forbehold i forhold til opfyldelsen af et mindstekrav, og det var derfor berettiget, at Region Nordjylland lod for- holdet trække ned ved evalueringen.
Region Nordjylland var efter udbudsmaterialet ikke forpligtet til at downlo- ade applikationen i forbindelse med tilbudsevalueringen for derved at kon- trollere, om Tunstalls løsning levede op til de fastsatte krav.
Ad afstillingsapparat og EU-dåser
I udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse står der blandt andet: ”4.9 Materialer og produkter
Samtlige materialer skal leveres i gangbare modeller og i fabriksny stand. Al installationsmateriel skal være godkendt eller registreret.”
Tunstall har i sin løsningsbeskrivelse tilbudt et afstillingsapparat, der ifølge Tunstall er 11 cm bredt, og som ubestridt kan monteres i en EU-dåse.
Region Nordjylland har i evalueringsnotatet om Tunstalls afstillingsapparat anført, at ”Afstillingsapparat er for stort til placering på dørpanel. Kan ikke umiddelbart fastgøres på EU-dåse, men skal fastgøres i kanal/frontlåg.”
Region Nordjylland har under sagen erkendt, at teksten i evalueringsnotatet kan læses som anført af Tunstall, men har gjort gældende, at bemærkningen dækker over det forhold, at Tunstalls afstillingsapparater ikke passer med målene for en EU-dåse, men rækker ud over kanalen/panelet, hvorved de op- tager ekstra plads i dørpanelerne og dermed også optager plads for de øvrige installationer, hvilket trak ned ved funktionaliteten af Tunstalls løsning.
Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at Region Nordjylland ved bedømmelsen af underkriteriet ”Funktio- nalitet, kvalitet og teknologisk platform” åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for Region Nordjyllands evalueringstekniske skøn eller har handlet usagligt.
Klagenævnet har herved lagt vægt på indholdet af udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.2, hvoraf det blandt andet fremgår, at vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet, kvalitet og teknologisk platform” omfatter en samlet hel- hedsbedømmelse af kvaliteten af løsningsforslaget, sammenholdt med ar- bejdsbeskrivelsens punkt 4.9 og indholdet af Tunstalls tilbud samt Region Nordjyllands uddybende redegørelse for evalueringen under sagen. Formu- leringen i evalueringsnotatet kan ikke føre til et andet resultat.
Der er ikke grundlag for at antage, at Region Nordjylland har misforstået, hvordan Tunstalls afstillingsapparat skal vende, og at dette skulle være den primære årsag til, at Region Nordjylland har givet Tunstalls afstillingsapparat en dårlig evaluering. Klagenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på de fotografier, som parterne har fremlagt under sagen af afstillingsapparat/pa- nel.
Ad Service
I udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 2.17, står der blandt andet, at der som stipuleret ydelse i underkriteriet ”Service” skal medregnes:
”Fri support og vagtkald udenfor normal arbejdstid 24/7/365.
Garanteret responstid 3 timer – remote eller on-site Årligt anlægseftersyn med undervisning hvor følgende kontrolleres/udføresp:
• Kontrol af centraludstyr
• Kontrol af samtlige kaldeprioriteter
• Kontrol af datakommunikation
• Kontrol af samtlige displays
• Kontrol af overførsel af kald til mobiltelefon
• Udfyldt servicerapport”
Af tilbuddet fra Care-call fremgår blandt andet: ”1.4.1. Vagtordning og tilkald
…
Vi tilbyder endvidere en meget hurtig reparationstid på både system- og komponentniveau.
…
En reparation af anlægget vil derfor kunne gennemføres indenfor den til- budte garanterede 3 timers responstid – remote eller on-site.”
Region Nordjylland anførte hertil i evalueringsnotatet ud for ”Service”, at:
”Fremragende beskrevet opfylder underkriteriet med ingen eller få uvæ- sentlige undtagelser. Fejlretning skal være påbegyndt inden for maksi- malt 3 timer fra modtagelse af fejlmelding…”
Region Nordjylland har under sagen erkendt, at teksten i evalueringsnotatet er uklar, idet Care-calls reaktionstid efter indholdet af tilbuddet tillige dækker over gennemførelsen af reparation.
Tunstall har i sit tilbud blandt andet anført følgende vedrørende underkriteriet ”Service”:
”5.3.6.2 Vagtordning
Leverandøren tilbyder 24/7/365 Service gennem vores vagtordning.
…
Udbedringstider: Leverandørens arbejde i forhold til kategorierne ”Kriti- ske fejl” og ”Alvorlige fejl” afsluttes og fuldføres uden afbrydelse fra
Leverandørens side. Indberettede fejl skal være udbedret og systemet funktionelt senest 24 timer efter Kundens første henvendelse angående fejlen. De 24 timer tæller klokketimer og ikke opgjort efter arbejdstimer eller hverdage/weekender. Fejl i kategorien ”Mindre fejl” skal være en- delig afhjulpet inden for to hverdage eller efter aftale med Kunden. Der følges løbene op på åbne fejl, Kunden (fejlmelder) holdes informeret gen- nem fejlretningsforløbet hver 3. time.”
Region Nordjylland anførte hertil i evalueringsnotatet ud for ”Service”:
”Mindre tilfredsstillende opfyldelse af underkriteriet. Xxxxxxx beskri- velse af responstid. Opdatering beskrevet pr. 3. timer og udbedret inden- for 24 timer. Xxxxxxx beskrivelse af Service af anlæg…”
Klagenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at Region Nordjylland ved bedømmelsen af underkriteriet ”Service” åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for Region Nordjyl- lands evalueringstekniske skøn eller har handlet usagligt.
Klagenævnet har herved lagt vægt på indholdet af udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.3, hvoraf det blandt andet fremgår, at underkriteriet ”Service” omfatter en samlet helhedsvurdering af kvaliteten af tilbudsgivers serviceorganisation og vagtordning, sammenholdt med beskrivelsen i henholdsvis Tunstalls og Care-calls tilbud samt Region Nordjyllands uddybende redegørelse for eva- lueringen under sagen. Formuleringen i evalueringsnotatet kan ikke føre til et andet resultat.
Efter indholdet af Care-calls tilbud, herunder da der tilbydes reparation ”re- mote eller on-site”, er der ikke grundlag for at antage, at Care-calls service alene dækker reparationer af fysiske anlæg, men også remote fejlretning og opdatering af software.
Indholdet af Care-calls datablad om support, der ifølge Tunstall er tilgænge- lig på virksomhedens hjemmeside, kan ikke føre til et andet resultat. Det be- mærkes i den forbindelse, at Region Nordjylland var forpligtet til at vurdere Care-calls tilbud på baggrund af tilbuddets indhold.
Der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at Region Nordjylland har drøftet den tilbudte service med Care-call efter tilbudsafgivelsen.
Ad robusthed af terminal og arm
Det fremgår som anført af udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.5, jf. pkt. 5.4, at tilbudsgiverne skulle indlevere prøver på de komponenter, der er angivet i udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 4.2, og disse ville efter udbuds- betingelserne pkt. 7.1.2 indgå i vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”. I pkt. 7.1.2 er det anført, at et af evalueringspara- metrene ville være ”Robustheden af terminal og arm”.
I udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 4.2, er blandt andet nævnt bed- side terminal og sengestue arm. Region Nordjylland var dermed forpligtet til at inddrage prøverne i sin tilbudsvurdering, da de var en del af tilbuddet, og regionen kunne således ved evalueringen lægge vægt på de udfordringer i funktionaliteten, som testen af de leverede vareprøver viste.
Af Tunstalls tilbudsdokument 5.3.5 Udførlig beskrivelse af det tilbudte an- læg fremgår blandt andet:
”6416101 Bedside terminal – Arm
…
Bedsideterminalens arm, kundetilpasses i udbudsmaterialets angivne længder.
Armen er produceret til at kunne monteres i hospitalsmiljøer og er testet til at kunne aktiveres 36.000 gange.
…
5.3.5.2.7 Robustheden af terminal og arm
Den tilbudte Bedside terminal og Sengestue arm er designet, udviklet og produceret for anvendelse i hospitalsmiljøer.
Bedside terminalen og sengestue armen tåler derfor gentagende afvask- ning/aftørring med spritholdigt rengøringsmiddel (ethanol 70%), Virkon 1% og Actichlor Plus.”
Region Nordjylland anførte hertil i evalueringsnotatet:
”Mindre tilfredsstillende af underkriteriet. Leverede arm virker meget lang og har en meget lille bæreevne. Arm og terminal vurderes ikke til at passe sammen. Når terminal er påsat arm kan denne ikke bruges i den
fulde bevægelse uden at klemme terminalen. Kvaliteten i forhold til ren- gøring ses besværlig. Terminal fremstår som et produkt designet til brug i privat hjem og ikke til klinisk brug.”
Det er klagenævnets vurdering, at Region Nordjylland i sin evaluering af til- buddet fra Tunstall har vurderet dette inden for rammerne af den beskrivelse af kriterierne, som er anført i udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.2, og kravene i W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 4.1, 4.7 og 4.10.11 samt inden for rammerne af Region Nordjyllands skøn.
Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.2, at ”Robustheden af terminal og arm” indgik som et evaluerings- parameter. Det er ikke et krav, at ordregiveren laver en i alle henseender ud- førlig beskrivelse af, hvad der tillægges betydning ved vurderingen af de kva- litative under- og eventuelle delkriterier. Der kan således lægges vægt på for- hold, som ikke udtrykkeligt er anført i udbudsmaterialet, hvis underkriteriet udtrykkeligt giver grundlag herfor. Det er derimod et krav, at der oplyses om forhold, der lægges afgørende vægt på, samt forhold, der efter sædvanlig for- ståelse af, hvad der ligger inden for rammerne af det pågældende kriterium, må anses for usædvanligt at tillægge betydning.
For så vidt angår armens bæreevne, som Region Nordjylland tillige lagde vægt på ved evalueringen, må dette anses at være et relevant og sædvanligt parameter i brugen af armen og dermed også i robustheden heraf. Region Nordjylland kunne derfor også berettiget lægge vægt herpå.
Det forhold, at Tunstall i sit tilbud havde anført, at armen kunne kundetilpas- ses, kan ikke føre til en anden vurdering. Klagenævnet har herved lagt vægt på, at det er Tunstalls risiko ikke at levere det produkt, der bydes ind med, til testen.
Ad Organisation, projektledelse og nøglepersoner
Ifølge udbudsbetingelserne pkt. 7.1.4 omfattede underkriteriet ”Organisa- tion, projektledelse og nøglepersoner” en samlet helhedsvurdering af blandt andet ”tilbudsgivers organisering af entreprisen med kvaliteten af de kompe- tencer (medarbejdere), som tilbudsgiveren stiller til rådighed for løsningen af opgaven”. Desuden omfattede vurderingen ”kvaliteten af tilbudsgivers tilbud i forhold til at sikre en smidig og effektiv byggesag ...”.
Når dette sammenholdes med indholdet af evalueringsnotatet, er der ikke grundlag for at antage, at størrelsen af den tilbudte organisation/antallet af tilbudte kompetencer alene har været afgørende for vurderingen af tilbud- dene, hvilket støttes af, at der ifølge udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.7 blev ef- terspurgt en organisationsbeskrivelse, som belyste en hensigtsmæssig orga- nisation gennem projektet samt minimum CV’er på fire medarbejdere.
Region Nordjylland har vurderet, at både Tunstall og Care-call har tilbudt en hensigtsmæssig organisation med dokumentation for relevante og tilstrække- lige kompetencer til at kunne løfte den udbudte opgave, og regionen har for begge tilbudsgivere på dette punkt givet maksimal karakter.
Som anført ovenfor er det klagenævnets vurdering, at Region Nordjylland i sin evaluering af tilbuddene fra Tunstall og Care-call har vurderet disse inden for rammerne af beskrivelsen af underkriteriet, jf. udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.4, og inden for rammerne af Region Nordjyllands skøn.
Ad Kvalitetssikring
Ifølge udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.8 Kvalitetssikring skulle tilbudsgiverne til brug for vurderingen af underkriteriet, jf. pkt. 7.1.5, vedlægge blandt andet en ”Projektspecifikt ”kvalitetssikringshåndbog””.
I udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.5 Kvalitetssikring er det om evalueringen af underkriteriet blandt andet fastsat:
”Underkriteriet ”Kvalitetssikring” omfatter en samlet helhedsvurdering af tilbudsgivers projektspecifikke K/S-procedurer der sikrer projektering, gennemførelsen og idriftsætningen af nærværende entreprise.
…
Til brug for vurderingen af underkriteriet ”Kvalitetssikring” skal tilbuds- givers tilbud vedlægges de under pkt. 5.3.7 angivne oplysninger.”
Ifølge udbudsbetingelserne pkt. 5.3.7 skulle tilbudsgiverne blandt andet ved- lægge organisationsdiagram, der skulle suppleres med en kort beskrivelse, som redegør for organisationens opbygning, herunder funktionsbeskrivelse og ansvarsforhold for nøglemedarbejdere.
Tunstall har under sagen oplyst, at kvalitetssikringshåndbogen, som var ved- lagt Tunstalls tilbud, ikke var udfyldt med den relevante organisation, da den var ukendt.
Vedrørende underkriteriet anførte Region Nordjylland i evalueringsnotatet blandt andet følgende om Tunstalls tilbud:
”Middel tilfredsstillende opfyldelse af underkriteriet. Beskrevet KS håndbog men er ikke projektspecifik.”
Det er klagenævnets vurdering, at Region Nordjylland i sin evaluering af til- buddet fra Tunstall har vurderet dette inden for rammerne af beskrivelsen af underkriteriet, som er anført i udbudsbetingelsernes pkt. 7.1.5, jf. pkt. 5.3.8, og inden for rammerne af Region Nordjyllands skøn.
Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Region Nordjyllands vurde- ring af, at kvalitetssikringshåndbogen fremstår som et paradigme, der ikke er forsøgt tilpasset til projektet.
Det forhold, at Tunstall har anført, at den relevante organisation var ukendt, kan ikke føre til et andet resultat, da Tunstall var forpligtet til at udfylde kva- litetssikringshåndbogen med de relevante deltagende medarbejdere, som Tunstall tilbød vedrørende underkriteriet ”Organisation, projektledelse og nøglepersoner”.
Påstanden tages på denne baggrund ikke til følge. Ad påstand 2
Påstanden angår i første led spørgsmålet om, hvorvidt Region Nordjylland
har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 og med § 164, stk. 1, ved at fastsætte kriterier, som ikke har været gennemsig- tige.
Det følger af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, at udbudsbetingelserne skal være udformet således, at de er klare og entydige, herunder for så vidt angår materialevalg.
Til støtte for denne del af påstanden har Tunstall navnlig henvist til, at det i udbudsbilag W 53 Arbejdsbeskrivelse, pkt. 4.9, fremgår blandt andet, at ”samtlige materialer skal leveres i gangbare modeller”.
Tunstall har gjort gældende, at kravet om ”gangbare modeller” er uklart, uigennemsigtigt og egnet til at diskriminere tilbudsgivere, som ikke i forve- jen har leveret til kunder, som Region Nordjylland kender.
Ved ”gangbar model” forstås almindeligvis, at modellen er sædvanlig og gængs. Det er klagenævnets vurdering, at Region Nordjylland med den an- vendte formulering klart har beskrevet det forhold, som vurderingen af mind- stekravet foretages ud fra. Efter formuleringen af kravet og formålet hermed er der heller ikke grundlag for at fastslå, at mindstekravet om ”gangbare mo- deller” har været så skønsmæssigt præget, at det ikke var egnet som mindste- krav.
Tunstalls anbringende om, at kravet om ”gangbare modeller” tillige er egnet til at diskriminere tilbudsgivere, som ikke i forvejen har leveret til kunder, som Region Nordjylland kender, er ikke dækket af påstandens formulering, og klagenævnet tager derfor ikke stilling hertil.
Herefter, og da Tunstall ikke øvrigt har anført anbringender til støtte for, at Region Nordjylland i udbudsmaterialet nærmere burde have anført, hvilke oplysninger om opfyldelse af mindstekrav, regionen ønskede angivet i til- buddene, tages første led af påstanden ikke til følge.
I andet led angår påstanden, om Region Nordjylland burde have foretaget en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i Tunstalls og Care- calls tilbud.
Det følger af udbudslovens § 159, stk. 3, og § 164, stk. 2, at en ordregiver alene i tvivlstilfælde skal foretage en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumentationen i tilbuddet. Tilbuddene fra Tunstall og Care-call skulle der- for som udgangspunkt evalueres efter deres indhold, og Region Nordjylland havde alene pligt til at kontrollere oplysningerne i tilbuddene, hvis der forelå omstændigheder, som gav særlig anledning til en sådan kontrol.
Efter indholdet af Tunstalls og Care-calls tilbud, og da Tunstall ikke har gjort anbringender gældende til støtte for påstanden om, at Region Nordjylland
skulle have foretaget en effektiv kontrol af oplysningerne og dokumentatio- nen i Tunstalls og Care-calls tilbud, tages andet led af påstanden heller ikke til følge.
Påstanden tages på denne baggrund ikke til følge. Ad påstand 4
Ordregiveren har en bred adgang til dialog med markedet forud for et udbud,
jf. udbudslovens § 39. Det er tilladt at søge eller modtage rådgivning fra virk- somheder, herunder underleverandører, til brug for udarbejdelse af udbuds- materialet. Dialog kan anvendes til at afdække forhold, der kan bidrage til et bedre udbudsmateriale. Der er ingen formelle krav til, hvordan dialogen skal foregå. Ordregiveren kan derfor selv tilrettelægge, om dialogen skal foregå mundtlig eller skriftlig, om der skal indledes dialog med en enkelt virksom- hed, med flere virksomheder eller med samtlige virksomheder på det pågæl- dende marked. Dialogen skal ske under overholdelse af principperne om li- gebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Dialogen må ikke føre til, at en eller flere virksomheder opnår en (væsentlig) konkurrencefordel, der ikke kan udlignes, jf. udbudslovens § 2, jf. § 39, stk. 1.
Der findes ikke at foreligge sådanne omstændigheder i forbindelse med mar- kedsdialogens gennemførelse, at der er grundlag for at pålægge Region Nord- jylland bevisbyrden for, at de øvrige deltagere i udbuddet ikke opnåede en konkurrencefordel.
På markedsdialogmødet den 15. januar 2019 fik de deltagende virksomheder ifølge Region Nordjyllands e-mail af 14. januar 2019 mulighed for at gen- nemgå ”infrastrukturen for patientkaldeanlægget (bus, it‐kabling), robusthed, segmentering, hvor mange afdelinger pr. enhed osv. Derudover krav til IT (VLAN, virtuelle servere, netværksforbindelser, porte, protokoller)”. Virk- somhederne havde tidligere afgivet tilbud under det annullerede udbud, der vedrørte samme udbud som i denne sag, og virksomhederne havde således mulighed for at gennemgå et konkret løsningsforslag, som der dog ikke er grundlag for at antage var identisk med det, som virksomhederne indleverede under genudbuddet.
Ifølge udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.5, jf. pkt. 5.4, skulle tilbudsgiverne ind- levere prøver på de komponenter, der er angivet i udbudsbilag W 53 Arbejds- beskrivelse, pkt. 4.2, og disse ville efter udbudsbetingelserne pkt. 7.1.2 indgå i vurderingen af underkriteriet ”Funktionalitet og teknologisk platform”. I ar- bejdsbeskrivelsens pkt. 4.2 er ”Patientkaldeanlæg” ikke anført, og Region Nordjylland var på den baggrund forpligtet til at foretage sin tilbudsevalue- ring af patientkaldeanlægget udelukkende på baggrund af indholdet af tilbud- dene.
Det kan som ubestridt lægges til grund som anført af Region Nordjylland, at de input, som regionen modtog under markedsdialogen, indgik i udbudsma- terialet. Tilbudsgiverne, herunder Tunstall, har således været i besiddelse af alle nødvendige oplysninger for udbuddet. Der er ikke grundlag for at antage, at deltagerne i markedsdialogen har haft adgang til oplysninger, der ikke også var tilgængelig for Tunstall.
Det er på den baggrund klagenævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Region Nordjylland har overtrådt udbudslovens § 2 og § 39.
Der er efter de foreliggende oplysninger heller ikke grundlag for at antage, at Region Nordjyllands kontakt til Siemens forud for udbuddet har haft et så- dant indhold, at det har givet de øvrige tilbudsgivere en konkurrencemæssig fordel.
Påstanden tages på denne baggrund ikke til følge. Ad påstand 3
Som følge af det under påstand 1-2 og 4 anførte tager klagenævnet ikke på-
standen til følge.
Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Tunstall A/S skal i sagsomkostninger til Region Nordjylland betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxxx Xxxxxxx kontorfuldmægtig