Købsaftale ca. 7.400 m2 af Ørkebyvej 11, 5450 Otterup
ca. 7.400 m2 af Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx
Den [DATO]. januar 2023
Underskrevne:
Nordfyns Kommune
Xxxxxxxxx 00
5400 Bogense
CVR: 29 18 89 47
Sælger og endeligt overdrager herved til:
[NAVN]
[ADRESSE]
[POST NR. / BY]
[CVR: ]
Del af den faste ejendom beliggende:
Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx
Ejendommen består af ca. 7.400 m2 af xxxx.xx. 3t Hvorslev By, Otterup. Ejendommen er indtegnet med rødt på vedlagte ”Matrikelkort” og ”Oversigtskort”.
1. Udstykning
Da arealet ikke er selvstændigt matrikuleret, skal køber antage landinspektør til opmåling og udstykning af grunden, herunder indhentelse af Geodatastyrelsens godkendelse. Udstykningen skal forudgående godkendes af Nordfyns Kommune. Køber afholder alle udgifter forbundet med udstykningen.
2. Servitutter
Ejendommen overdrages som den er og forefindes og med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger. Der er på ejendommen tinglyst følgende servitutter:
Matr. nr.: 8i Vedby By, Søndersø
Nr.: Lyst: Indhold:
13.03.1936 - Dokument om byggelinjer mv.
20.04.1939 - Dokument om byggelinjer mv.
10.07.1961 - Dokument om master mv., ikke til hinder for prioritering.
10.07.1961 - Dokument om master mv., ikke til hinder for prioritering.
08.03.1963 - Dokument om byggelinjer mv.
21.09.1963 - Dokument om adgangsbegrænsning mv. Vedr. 15.
03.03.1964 – Dokument om master mv., ikke til hinder for prioritering.
18.07.1967 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 1BØ, 1AS.
01.04.1970 – Dokument om luftfartshindringer mv. Rette dagbogsnr. 2418.
01.04.1970 – Dokument om luftfartshindringer mv.
18.09.1973 – Dokument om adgangsbegrænsning, forbud mod bebyggelse mv. Vedr. 11G, 10B, 3T, 7A.
17.07.1975 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Prioritet forud for pantegæld. Vedr. 7A, 3T, 7CU.
07.11.1979 – Dokument om bebyggelse, benyttelse mv.
06.10.1980 – Dokument om terrænregulering, byggepligt mv. Indeholder bestemmelser om salg.
19.10.1981 – Lokalplan nr. O17A og O17B.
18.05.1983 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv.
21.01.1987 – Salgsforbud. Dokument om forbud mod sammenlægning mv. Vedr. 11G.
04.02.1987 – Lokalplan nr. O-E6-01.
06.07.1987 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv.
05.05.1988 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 11G.
20.05.1988 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 1G, 8AC, 1AD, 1AE, 1AF.
03.08.1989 – Energiførende ledning mv. Vedr. 3T.
03.08.1989 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 10B.
03.08.1989 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 7A, 10B, 7CU.
12.01.1990 – Dokument om regnvandsbassin, pumpestation mv.
20.11.1990 – Lokalplan nr. O-E7-01.
26.04.1993 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv.
10.08.1995 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv.
16.09.1997 – Dokument om adgangsbegrænsning, hegn mv. Prioritet forud for al pantegæld.
08.04.1999 – Dokument om energiførende ledning mv. Vedr. 7A, 7CU.
25.05.2000 – Deklaration om elkabler/anlæg mv. Respekterer prioritering og omprioritering.
09.11.2004 – Lokalplan O-D14-01. Vedr. 7A og 10B.
12.08.2005 – Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. Vedr. 3T og 7A.
21.09.2005 – Skøde lyst servitutstiftende fsv. ang. byggefrist og evt. tilbagekøbsret mv.
07.11.2005 – Deklaration om regnvandsledning.
23.08.2010 – Servitut vedr. vandledning.
07.11.2011 – Deklaration om fjernvarmeledning.
14.03.2013 – Deklaration om trykledning.
3. Ejendomsvurdering
Den offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2020 for den samlede ejendom på 456.452 m2 udgør kr. 5.900.000, hvoraf grundværdien udgør kr. 2.379.300. Bemærk, at ejendomsværdien er angivet for den samlede ejendom før udstykning af de ca. 7.400 m2, handlen angår.
4. Overtagelsesdagen
Overtagelsesdagen er aftalt til den [DATO].
Køber overtager risikoen for ejendommen senest på overtagelsesdagen eller på dispositionsdagen, hvis denne er tidligere end overtagelsesdagen.
Med overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse over ejendommens udgifter.
Eventuelle forfaldne ydelser før overtagelsesdagen påhviler sælger. Køber drager omsorg for rettidig betaling af alle ydelser og ejendomsskatter, der forfalder på eller efter overtagelsesdagen, og dette gælder uanset, om opkrævningskortet måtte lyde på sælges navn. Sælger forpligtiger sig til at aflevere modtagne indbetalingskort.
5. Forsikringsforhold
Køber tegner selv eventuelle forsikringer for ejendommen.
6. Forsyning mv.
Køber aftaler selv det praktiske arbejde vedrørende tilslutning og forsyninger med diverse for-syningsleverandører og betaler de hermed forbundne omkostninger.
I købesummen er der ikke inkluderet anlægsudgifter til vejanlæg og gadelys, således at udgifterne hertil er sælger uvedkommende.
7. Sælgers oplysninger
Ejendommen overtages som den er og forefindes og af køber beset, idet sælger erklærer:
at der sælger bekendt, ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser ud over de forpligtelser, der er nævnt denne købsaftale
at intet af det overdragne er pantsat eller på anden måde underlagt tredjemands rettigheder.
8. Købesummen
Købesummen er aftalt til kr. [BELØB]
og berigtiges på følgende måde:
Købesummen deponeres hos sælgers pengeinstitut, Danske Bank, reg.: 4366, konto.: 4767194668 senest på overtagelsesdagen.
Såfremt købesummen ikke er indbetalt på overtagelsesdagen, forrentes købesummen med en rente på 8 % p.a. fra overtagelsesdagen til betaling sker.
Køber overtager ingen gæld i ejendommen.
9. Jordbundsforhold
Arealet overtages i den stand, hvori den er og forefindes og som er køber bekendt.
Køber er selv ansvarlig for at foretage jordbundsundersøgelser, og afholde eventuelle udgifter hertil.
Dersom ekstrafundering skulle vise sig at være nødvendig, for at bebyggelsen kan finde sted, har køber ret til inden for 1 måned fra overtagelsesdagen at hæve handelen. Såfremt køber i sådant tilfælde hæver handelen, refunderes køber den erlagte købesum, medens parcellen uden omkostninger for køber tilbageskødes til Nordfyns Kommune.
Mangler ved arealets jordbundsforhold kan ikke medføre andre misligholdelsesbeføjelser for køberne end nævnte hæve adgang. Køber kan derfor ikke som følge af eventuelle dårlige bundforhold rejse erstatningskrav over for Nordfyns Kommune.
10. Arkæologiske forhold
Køber er ansvarlig for at kontakte Museum Odense i forhold til, om parcellen formodes at rumme jordfaste fortidsminder.
Hvis Museum Odense kræver, at der foretages arkæologiske forundersøgelser, er køber ansvarlig for at afholde udgifterne hertil.
Bygherre skal være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området findes arkæologiske spor (f.eks. ildsteder, brønde, stolpespor) eller genstande (f.eks. lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles (jf. Museumslovens § 27, stk. 2 lov nr. 358 af 8. april 2014), og Museum Odense kontaktes.
Dersom omkostninger til museet skulle vise sig at være nødvendig, for at bebyggelsen kan finde sted, har køber ret til inden for 1 måned fra overtagelsesdagen at hæve handelen. Såfremt køber i sådant tilfælde hæver handelen, refunderes køber den erlagte købesum, medens parcellen uden omkostninger for køber tilbageskødes til Nordfyns Kommune.
11. Lokalplan
Området er omfattet af Kommuneplanramme E12 og E13 (Erhvervsområde syd, Otterup). Arealet er delvist omfattet af vedlagte lokalplan nr. O-E6-01, Erhvervsområde i Otterup By´s sydlige del ved Søndergade. Da en del af området ikke er lokalplanlagt, skal køber sørge for udarbejdelse af lokalplan og afholde alle udgifter i den forbindelse.
12. Forbud mod videresalg i ubebygget stand
Køber må ikke videresælge grunden i ubebygget stand. Ved bebyggelse forstås i denne forbindelse mindst færdigstøbt fundament, herunder såvel fundament som kælderydervægge, støbt til færdigafrettet overkant (underkant murværk), idet arbejdets udførelse skal attesteres af Teknik, Erhverv og Kultur, Nordfyns Kommune.
13. Ret til tilbageskødning
Køber er inden 3 år fra overtagelsesdagen berettiget til at tilbageskøde parcellen i ubebygget stand til Nordfyns Kommune, idet køberne afholder samtlige hermed forbundne omkostninger. I tilfælde af sådan tilbageskødning, refunderes køberne den erlagte købesum (ekskl. forrentning).
14. Byggepligt
Der er byggepligt på 1 år fra overtagelsesdagen, hvorved forstås, at byggetilladelse skal være ansøgt senest en måned før periodens udløb, og støbearbejdet skal være påbegyndt inden 1-års dagen. Såfremt disse frister overskrides, er køber pligtig straks at tilbageskøde parcellen til Nordfyns Kommune uden omkostninger for kommunen.
15. Omkostninger i øvrigt
Det er mellem parterne aftalt, at sælgers advokat udfærdiger skødet. De hermed forbundne omkostninger og udgifter til tinglysning af skødet samt udstykning, betales af køber.
Såfremt køber ønsker egen advokatbistand, betaler køberne selv udgifterne hertil.
16. Bortforpagtning
Kommunen bortforpagter p.t. arealet til landbrugsdrift. Kommunen kan opsige forpagtnings-aftalen med 6 måneders varsel til den 1. september dog til efter høst.
17. Særlige vilkår i øvrigt
Handlen er betinget af, at plangrundlaget kan etableres.
Handlen er fra sælgers side betinget af underskrift fra borgmester og kommunaldirektør i Nordfyns Kommune.
18. Underskrifter
Som sælger, den ___ / ___ 2023
På vegne af Nordfyns Kommune
__________________ __________________
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx X. Xxxxxxxx
Borgmester Kommunaldirektør
Som køber, den ____ / ____ 2023:
På vegne af [NAVN]:
__________________ __________________
Sagsnummer: S2022-38915 Dokumentnummer: D2022-188248 Afdeling: Strategi og Politik Udarbejdet af: Xxxxx Xxxxx Xxxxxx |