DECEMBER 2010

KL og LC har ved overenskomstfornyelsen i 2008 indgået en ny central ar- bejdstidsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen, herunder specialundervisningen for børn – Arbejdstidsaftale 08 (A08). Aftalen trådte i kraft 1. august 2009.

Arbejdstidsaftalen bygger på en fælles forståelse om at skabe bedre rammer for kvaliteten i undervisningen og for udviklingen af folkeskolen som attraktiv ar- bejdsplads.

Aftalen forpligter de lokale parter – kommunerne og de lokale kredse af Dan- marks Lærerforening - til at forhandle om overgang til Arbejdstidsaftale 08.

Hvis de lokale parter ikke blev enige om en overgang til A08, var konsekven- sen, at kommunen forblev på den eksisterende arbejdstidsaftale – Arbejdstids- aftale 05 (A05).

For at skabe gode betingelser for de lokale forhandlinger aftalte overens- komstparterne at gennemføre et projekt om fælles implementerings- og evalue- ringsaktiviteter i forhold til den nye arbejdstidsaftale. Projektet har som formål haft, at overenskomstparterne i fællesskab:

• Orienterer kommuner og lærerkredse om Arbejdstidsaftale 08 med særligt fokus på mulighederne for at styrke folkeskolen som en attraktiv arbejds- plads for lærere og ledelse

• Udarbejder redskaber til brug for kommuner og kredse i de lokale forhand- linger om overgang til den nye arbejdstidsaftale

• Rådgiver og vejleder i forbindelse med den konkrete implementering af lo- kale aftaler om Arbejdstid 08

• Følger implementeringen af en lokal arbejdstidsaftale i en eller flere kom- muner

• Evaluerer egen fælles indsats samt forløb i kommuner og kredse med hen- blik på at skabe et fælles erfaringsgrundlag forud for overenskomstfornyel- sen i 2011

Projektets målgruppe

Projektets målgruppe har været samtlige kommuner og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening samt overenskomstparterne.

Succeskriterier

Succeskriterierne var:

At minimum 80 pct. af kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening:

• har deltaget i parternes fælles kurser om overgang til Arbejdstidsaftale 08

• finder, at de er velorienterede om mulighederne for at indgå lokal aftale om overgang til Arbejdstidsaftale 08

• finder, at de er vejledt og rådgivet relevant via fælles kurser og fælles for- midling i bl.a. procesguide og fælles hjemmeside

• finder, at de har fået redskaber til at forberede og gennemføre de lokale forhandlinger, herunder

- redskaber til fastsættelse af det lokale maksimale undervisnings- timetal

- redskaber til fastsættelse af de nødvendige omregningsfaktorer

At de centrale parter, KL og LC:

• har viden om hvorvidt Arbejdstidsaftale 08 er blevet implementeret i kommunerne

• har viden om hvordan Arbejdstidsaftale 08 er blevet implementeret i ud- valgte kommuner

• har viden om hvorvidt den lokale implementering indfrier de centrale par- ters målsætninger om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati.

• har viden om relevansen og brugbarheden af egen fælles indsats for at støt- te implementeringen af Arbejdstidsaftale 08

Dette skal give baggrund for at evaluere implementeringen af den nye arbejds- tidsaftale og et fælles erfaringsgrundlag for overenskomstforhandlingerne i 2011.

Rapportens opbygning

Rapporten er bygget op omkring 4 kapitler: Indledning

De centrale parters indsats

- Udvikling af værktøjer

- Afvikling af Kick-off møder

- De centrale parters samarbejde og afklaringer

- Resultatet af de lokale forhandlinger

Implementering i 4 kommuner

- Udvælgelse af kommuner og målgrupper

- De tre interviewrunder

Hovedindtryk

- Evaluering i forhold til intentioner

- Lokale indsats- og udviklingsområder

2. De centrale parters indsats

2.1 Indledning

Som det fremgår af kapitel 1, forpligtede LC og KL i forhandlingsprotokollen de lokale parter til at forhandle om overgangen til A08.

De centrale parter var allerede i forbindelse med aftaleindgåelse enige om, at dette krav til kommuner og kredse skulle følges op af en fælles indsats for at klargøre for de lokale forhandlere i de enkelte kommuner, hvilken opgave de blev sat overfor samt skitsere en proces, forhandlingerne kunne gennemløb.

Aftalen bygger på, at de lokale prioriteringer i A05 skal overføres til A08.

For at kommune og kreds kunne have baggrund for at vurdere de lokale prio- riteringer var det nødvendigt at foretage en opgørelse over, hvordan lærernes arbejdstid blev anvendt. Det var således nødvendigt at etablere en fælles ram- me for ressourceopgørelsen.

Aftalen lagde ikke op til en bestemt måde at opgøre ressourcerne på, men par- terne var enige om, at det var nødvendigt at give kommuner og kredse inspira- tion til, hvordan ressource i lærernes arbejdstid opgøres. Støtte og inspiration skulle gives til kommune og kreds (de lokale parter) i fællesskab og samtidigt af DLF og KL (de centrale parter) på møder i hele landet.

For at give de lokale parter denne støtte blev der igangsat 2 større initiativer.

For det første gennemførtes i juni 2008 to landsdækkende konferencer om Le- delse i folkeskolen - en ny dagsorden1. KL og DLF fandt det oplagt, at præsen- tere den lærer- og ledelsesrolle, der er fundamentet for den nye arbejdstidsafta- le. Konferencens tema var ledelse i folkeskolen. Den nye arbejdstidsaftale satte fokus på folkeskolens kerneopgave - undervisningen. Et af målene for A08 var at bidrage til at udvikle folkeskolen som en attraktiv kommunal arbejds- plads, hvor lærerne respekteres og værdsættes for den afgørende samfundsop- gave, de løser, og hvor ledelsen har rum til at lede - til at sætte mål og rammer,

1 Personaleweb – link: xxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/00X0000000

til at prioritere og vise vej for lærernes selvstændige professionelle virke. Initia- tivet havde til formål at sætte fokus på målene og værdierne i A08.

For det andet var de centrale parter enige om at gennemfører støtten til de lo- kale parter -dels som en række Kick-off møder og dels som værktøjer til for- handlerne fra begge parter. Disse møders og værktøjers indhold beskrives i de efterfølgende afsnit.

2.2 De centrale parters udvikling af værktøjer til de lokale forhandlinger

I sommeren og efteråret 2008 udviklede de centrale parter sammen de værktø- jer, der dannede baggrund for og kunne bruges under de lokale forhandlinger. Det drejede sig som udgangspunkt om to værktøjer:

1. En procesguide for forhandlingerne

2. En række regneark i to projektmapper til ressourceopgørelsen

2.2.1 Procesguiden

Procesguiden indeholder inspiration til processen og en række nødvendige af- klaringer af indholdet i aftalen. Procesguidens formål er at tydeliggøre den op- gave de lokale parter har og at skitsere en plan for den proces som skulle gen- nemløbes i de enkelte kommuner.

Procesguiden bygger på, at forhandlingerne kan gennemløbe følgende trin:

• Drøftelse af de mål og intentioner, der er med indførelsen af Arbejdstidsaf- tale 08

• Placering af en række opgaver i undervisningsopgaven eller andre opgaver

• Beslutning om hvilke omregningsfaktorer, der skal skabes grundlag for at beregne

• Opgørelse af opgaverne og deres omfang

• Beregning af det gennemsnitlige undervisningstimetal, opgaver i tilknytning til undervisningen og omfanget af ”Andre opgaver” i henhold til 08 -aftalen

• Beregning af omregningsfaktorer for undervisning

• Beregning af det generelle maksimale undervisningstimetal i kommunen

• Beregning af maksimalt undervisningstimetal og omregningsfaktor for ny- uddannede lærere

• Beregning af omregningsfaktorer for tolærer/hold og tilfældige vikartimer

• Aftaler om undervisningstillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og akkordtillæg m.v.

• Udfyldelse af bilag 6A – 6D

• Implementering af den lokale aftale på skolerne

Procesguiden vedlægges som bilag til rapporten.

2.2.2 Projektmapper og regneark

De centrale parter var opmærksomme på, at det ville være af stor betydning for de lokale forhandlinger, at de lokale parter – kommune og kreds – fik tillid til den opgørelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid, der dannede baggrund for overgangen til Arbejdstidsaftale 08. Det var derfor vigtigt, at ressourceop- gørelsen fandt sted efter en metode, som parterne var enige om. For at lette de lokale forhandlinger udarbejdede KL og DLF en ramme og metode for res- sourceopgørelsen, der kunne give en fælles tillid til tallene.

FIGUR: Fra A05 til A08

Der blev derfor udarbejdet to projektmapper med regneark. Den ene projekt- mappe bruges, når den enkelte skole gør sin prioritering af lærernes arbejdstid op, og den anden projektmappe er forbeholdt forhandlingsniveauet til brug for kategoriseringen af arbejdstiden i undervisning, opgaver i tilknytning til under- visningen og andre opgaver i henhold til rammerne i arbejdstidsaftale 08.

Opbygningen af projektmapperne gennemgås kort i de følgende afsnit.

Projektmappen til brug på skolerne til opgørelse af lærernes arbejdstid inde- holder som udgangspunkt to regneark. Det ene er et master ark og det andet et

sumark. I masterarket kan skoleleder og TR skrive timer ind som er fælles for alle lærerne på skolen, for at undgå at skulle indtaste de samme ting flere gan- ge. Opgørelsen bygger på, at alle læreres aktivitetsplaner gennemgås. Der er derfor en makro i regnearket, der fremstiller et antal regneark, som svarer til antallet af lærere på skolen. Når den enkelte lærers ark er udfyldt samles resul- tatet automatisk op i sumarket.

Skolelederen og TR drøfter i processen, hvordan timerne skal placeres i regne- arkets systematik – d.v.s. i hvilken kategorier af arbejdstid, timetallene indta- stes. Kommune og kreds kontaktes ved tvivlsspørgsmål.

Projektmappen til brug for kommune og kreds kan gennem en makro opsamle skolernes sumark. Når de lokale parter har det samlede overblik over priorite- ringen af lærernes arbejdstid i kommunen, gennemføres i regnearket processen med at kategorisere arbejdstimerne i henhold til rammerne i A08 - undervis- ning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver

På denne baggrund beregner det sidste ark i projektmappen den gennemsnitli- ge opgavefordeling for en lærer i kommune. Endvidere beregnes automatisk de faktorer, der er nødvendige for indgåelse af en lokalaftale om anvendelse af A08. Regnearket åbner mulighed for en anderledes prioritering, hvis parterne er enige herom.

Der findes et lignende regneark for opgørelsen af børnehaveklasseledernes ar- bejdstid.

For alle regneark gælder det, at det er muligt at tilrette dem lokalt.

Målet med værktøjet har både været at give et eksempel på en metode til at opnå sikker viden om ressourceanvendelse og samtidig at få en sikker viden om A08.

2.3 Afviklingen af Kick-off møderne

DLF og KL blev enige om at tilbyde kommunernes og kredsenes forhandlere en præsentation af aftalen og de værktøjer, parterne havde fremstillet. Kom- munerne og kredsenes forhandlere blev derfor tilbudt en række møder, hvor de centrale parter sammen ville præsentere de lokale parter for aftalen og for- handlingsprocessen. Møderne blev afviklet under navnet Kick-off møder om Arbejdstidsaftale 08. Møderne blev forestået af en konsulent fra DLF og en fra KL for 4 – 5 kommuner ad gangen. Møderne blev forberedt i fællesskab og var planlagt med det program, der fremgår af FIGUR 2.

FIGUR: Program for kick-off møderne

Velkommen!

Program

09.00 Formiddagens program

Intentionerne med Arbejdstidsaftale 08

- hvad er, dét vi gerne vil understøtte med aftalen

Arbejdstidsaftale 08 – indholdet

- gennemgang af aftalens vigtigste bestemmelser

Aftalen i hverdagen

- cases, gruppedrøftelser

Den lokale aftale, værktøjskassen

- introduktion til redskaber

12.00 Frokost

13.00 Eftermiddagens program

Den lokale aftale, værktøjskassen

- anvendelse af redskaber

Den lokale aftale, implementering

- inspiration til implementeringsprocessen

16.00 Mødet slut

Forhandlerne fra hver kommune fik to USB-flashdrives med plancher og red- skaber til fri kopiering.

Kick-off møderne blev gennemført fra den 10. september 2008 til den 9. ok- tober 2008. I alt blev der afholdt 28 Kick-off møder for 97 kommuner og kredse med i alt 771 deltagere.

TABEL: Gennemførte Kick-off møder

Region	Xxxxx gennemførte Kick-off møder	Xxxxx deltagere
Hovedstadsregionen	8	221
Sjælland	3	77
Nordjylland	6	192
Midtjylland	5	144
Syddanmark	6	137
Samlet	28	771

I forbindelse med Kick-off møderne etableres en fælles hjemmeside på perso- naleweb xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx00, hvor bl.a. materialer fra kick off møderne er publiceret.

FIGUR: Parternes fælles hjemmeside

2.4 De lokale parters forhandlinger

De lokale parter kreds og kommune blev opfordret til tidligt i forhandlingsfor- løbet at drøfte processen i forbindelse med forhandling om overgang til Ar- bejdstidsaftale 08. De centrales parters erfaringer fra forhandlingerne dannede baggrund for denne anbefaling. Inspirationen til udarbejdelsen af en tidsplan med milepæle blev gennemgået på kick-off møderne. Oplægget kan ses i figu- ren.

FIGUR: Inspiration til indhold af tidsplanen

2.5 De centrale parters samarbejde og afklaringer

I forbindelse med de lokale forhandlinger opstod en række spørgsmål til hen- holdsvis KL og DLF om temaer, som de lokale parter var usikre på.

Parterne er enige om at fastholde det gode samarbejde i implementeringsfasen i længere perspektiv. Der har derfor været løbende kontakt mellem parterne for at afklare behov for enkelte uddybninger af aftalen.

Parterne vurderede på baggrund af dette samarbejde, at der på en række områ- der opstod behov for en fælles uddybning og afklaring af intentionerne i aftale- teksten.

Som et led i den fælles rådgivning og vejledning blev der derfor udarbejdet ud- dybende beskrivelser af en række temaer for at understøtte de lokale parter.

For at bringe papirerne så hurtigt ud til de lokale parter som muligt er de ble- vet lagt på den fælles hjemmeside på personaleweb

FAKTABOKS: Den fælles hjemmeside2

Hjemmesideområdet tjener 2 formål:

1) En samlet oversigt, og dokumentation over overenskomstprojektets for- løb

2) Databank over alt materiale vedrørende Arbejdstidsaftale 08

På hjemmesideområdet ligger derfor en introduktion til Arbejdstidsaftale 08, og det tilhørende projekt, samt en oversigt over projektets forskellige faser.

Herudover indgår følgende elementer på hjemmesideområdet: Aftaleteksterne, De centrale parters uddybninger og fortolkninger, materialer fra arrangementer og kurser, baggrundsartikler, samt et danmarkskort med oversigt over de enkelte kommuners status i forhold til Arbejdstidsaftale 08.

Den autoritet, der ligger i at de centrale parter i fællesskab har dokumentation på hjemmesideområdet, gør siderne meget brugbare for mange brugere. Hjemme- sideområdet var i 2009 blandt de 5 områder på hele xxxxxxxxxxxx.xx der havde særlig stor interesse. Personaleweb har ca. 5.000 abonnenter, og ca. 35.000 besø- gende hver måned.

I takt med de lokale forhandlinger blev der udsendt uddybende og afklarende beskrivelser om følgende:

Xxxxxxx betydning for nyuddannedes ret til reduktion i undervisningstimetallet Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som til- eller fratræder midt i et skoleår

Efter- og videreuddannelse på skoledage

A08 - lærere der i samme skoleår varetager undervisning med forskellige om- regningsfaktorer

Udmeldt timetal og grundskema

Lærere med tale-høreundervisning mv. med PPR som arbejdssted Maksimale undervisningstimetal

Seniordage, herunder seniordage i timer Specialskoler / heldagsskoler m.v.

2 Personaleweb link: xxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx00

2.6 Resultatet af de lokaleforhandlinger

Alle kommuner har forhandlet om overgang til A08. Resultatet af de lokale forhandlinger blev, at der ved skoleårets start i 2009 var 62 kommuner, der overgik til A08. I 11 kommuner valgte parterne at aftale en lokal arbejdstidsaf- tale i henhold til rammeaftalen om decentral arbejdstid, som for alles ved- kommende har elementer fra A08 i sin opbygning.

Det svarede til, at 75 % af kommunerne havde A08 eller en lignende aftale. I 25 kommuner mundede forhandlinger ud i, at man fortsat anvendte A05 i sko- leåret 2009/2010. I flere kommuner forhandlede parterne videre. Ved skole- årets starter i 2010 gik yderligere 9 kommuner over på A08. Det betyder, at A08 eller en lignende aftale fra skoleåret 2010/2011 anvendes i 84 % af kom- munerne.

FAKTABOKS: Status

Status for arbejdstidsaftalen, oktober 2010

I de lokale forhandlinger har 71 af landets 98 kommuner opnået enighed om at overgå til aftalen.

Yderligere 11 kommuner fortsætter med lokale arbejdstidsaftaler efter samme principper. Dét svarer til, at 1.273 af landets 1.541 folkeskoler eller 84 % af folkeskolens ledere og lærere pr. 1. august 2010 arbejder efter den nye aftales principper.

Flere af de kommuner, som ikke overgår til aftalen, forsætter forhandlingerne med henblik på at overgå til aftalen. En kommune har indgået aftale gældende pr. 1. august 2011.

Aftalen opdeler lærernes arbejdstid i blot 3 kategorier:

Undervisning: Undervisning og opgaver i tilknytning hertil (fx forberedelse, efterbehandling, samar- bejde og udvikling) er kernen i lærernes arbejdstid. Undervisningsopgaven løses inden for en over- ordnet tidsramme. Aftalen afsætter ikke længere tid til konkrete aktiviteter men tillader derimod at lærerne og lederne løbende beslutter, hvilke aktiviteter der er brug for i undervisningen.

Opgaver i tilknytning til undervisningen.

Andre opgaver: Har ikke umiddelbar tilknytning til undervisningen, fx kurser og efter-/ videreud- dannelse.

Fakta om arbejdstidsaftalen08

KL og Lærernes Centralorganisation (LC) har i foråret 2008 indgået ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.

Kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening er forpligtede til at forhandle om at overgå til aftalen.

Læs mere på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx00 .

FIGUR: Kort over kommuner med A08 aftale eller en lignende aftale

3. Implementeringen i fire kommuner

3.1 Udvælgelsen

Parterne gennemførte fokusgruppeinterview i 4 kommuner: Gladsaxe, Guldborg- sund, Århus og Hjørring. De 4 kommuner ligger i 4 forskellige regioner, og er bl.a. udvalgt for at sikre en geografisk spredning. Kommunerne er forskellige i

størrelse, og repræsenterer såvel ”landkommuner” som ”bykommuner”. De 4 kommuner var alle overgået til A08 med virkning fra 1. august 2009, men kom- munerne havde forskelligt udgangspunkt for aftaleindgåelsen.

Fokusgruppeinterviewene blev gennemført over 3 runder, og efter følgende plan:

Runde Gruppe	Runde 1 (september- oktober 2009)	Runde 2 (januar- februar 2010)	Runde 3 (maj-juni 2010)
1. kommune/lærerkreds	X		X
2. skoleleder og TR fra 4 skoler	X	X	X
3. 8 lærere fra 4 skoler		X	X

Gruppe 1 - kommune og lærerkreds – var de lokale forhandlere, som har stået for forhandlingsprocessen.

Kredsen og kommunen udvalgte skolerne, så de så vidt muligt var repræsentative for kommunens folkeskoler m.h.t. befolkningssammensætning i skoledistrikterne, omfang af klassetrin og spor mv. Skoleledere og TR fra disse skoler udgjorde gruppe 2

Kredsen og kommunen koordinerede udpegningen af lærere fra de enkelte skoler, så flg. lærerprofiler samlet var repræsenteret i gruppe 3: Såvel mænd som kvinder, både nyere (<2 års erfaring) og erfarne (>8 års erfaring) ansatte, både klasselærere og lærere, der ikke er klasselærere, ansatte med særlige funktioner (min. 100 timer til opgaven) - med min. 1 og højst 2 ansatte, undervisere i skolestarten – herunder børnehaveklasseledere.

Nuværende eller tidligere organisationsrepræsentanter (TR, TR-supleanter, kreds- styrelsesmedlemmer) deltog ikke, da disse blev repræsenteret i gruppe 2.

3.2 De tre Runder

Interviewene blev gennemført i tre runder fra efteråret 2009 til sommeren 2010. 1 runde i oktober, 2. runde i januar/februar og 3. runde i maj/juni.

Hvert interview var berammet til 2 timer og blev forestået af to konsulenter fra

h.h.v. KL og DLF. Det var ikke de samme konsulenter der deltog i hver runde i samme kommune.

Temaerne for interviewene var:

1. runde:

- Hvordan er arbejdstidsaftalen implementeret

- Processen op til forhandlingerne

- Gennemførelse af forhandlinger

- Implementering på skolerne

- Brugbarheden af de centrale parters fælles indsats i implementeringen

- De centrale parters intentioner med A08

2. runde:

- Implementeringen af arbejdstidsaftalen på skolen – information, planlægning af skoleåret mv.

- Aftalen i dagligdagen – ansvar, prioriteringer og ledelse mv.

- Intentionerne med aftalen - om øget engagement, professionalisme, fleksibili- tet og mindre bureaukrati mv.

3. runde:

- Evaluering af det første år – hvad har I lært

- Evalueringens betydning for skoleårets planlægning

- Hvad skal der være fokus på i år 2 og hvordan – samarbejde, team og ledelse?

- Jeres gode råd til de andre

- Perspektivering – herunder evalueringerne i forhold til bl.a. aftalens intentio- ner, rammerne for skolerne, effektivisering og undervisningsprocent.

I de følgende afsnit gøres der rede for de hovedindtryk, som konsulenterne fik i de tre interviewrunder. Indtrykkene er udarbejdet for hver af de tre fokusgrupper for sig.

3.2.1 Kreds og kommune

DLF-kredsen og kommunen blev interviewet i 1. og 3. runde.

Processen op til forhandlingerne

I de 4 kommuner blev processen startet på forskellige tidspunkter og på for- skelligt grundlag.

I én kommune begyndte kreds og kommune at drøfte aftalens intentioner og værdigrundlag umiddelbart efter overenskomstfornyelsen i foråret 2088. Over- skriften for drøftelserne var: ”hvad vil vi gerne have ud af det".

For en anden kommune var det KL’s og DLF’s konference om ledelse i folke- skolen i juni måned 2008, der blev startskuddet til at indlede processen mellem kreds og kommune.

I de to sidste kommuner blev den fælles lokale proces indledt efter kick-off- mødet. Drøftelsen af værdier, intentioner og ledelsessyn foregik parallelt med det mere konkrete forberedelsesarbejde, som fx resurseanalyse.

I nogle kommuner præsenterede de lokale parter hver især de grundlæggende ideer for deres respektive baglande.

Alle kommuner aftalte et forhandlingsforløb efter kick-off møderne og sigtede mod en deadline, så skolerne havde rimelig tid til planlægningen.

Generelt fremhæver alle værdidebatten som afgørende for, at det lykkedes at indgå en aftale.

Omkostningsneutraliteten har været et centralt begreb i de lokale forhandlin- ger og hænger tæt sammen med resurseanalysen. Alle tilkendegav, at denne analyse af tidstildelingen til en række meget forskelligartede delopgaver havde

været en uforudset omfattende opgave proces- og indholdsmæssigt. Men regi- streringen og omsætningen til den nye arbejdstidsaftales forenklede kategorier havde bidraget til forståelsen af aftalen og derved været forebyggende i forhold til evt. tvister.

Nogle steder havde kreds og kommune forud drøftet kategoriseringen af de lokalt definerede opgaver og udarbejdet en manual/lokal procesguide, hvilket var en lettelse i den omfattende indtastningsproces.

Andre steder var der i højere grad en løbende proces, hvor man undervejs af- klarede, hvor delopgaven skulle registreres.

I en enkelt kommune stod en række administrative ledere fra udvalgte skoler for den konkrete indsamling. I de øvrige kommuner samledes alle skoleledere og TR til fælles ”store tastedag”, hvor tvivlspørgsmål kunne afklares konkret eller opsamles som forhandlingstemaer.

Der er alle steder sket orientering af det politiske niveau om forhandlingerne. Orienteringerne har primært handlet om de ressourcemæssige aspekter, herun- der omkostningsneutraliteten i forbindelse med overgangen.

Gennemførelse af forhandlingerne

I 3 af kommunerne gav resurseanalysen umiddelbart grundlag for at indlede forhandlingerne. En enkelt kommune fokuserede imidlertid på forskelle i re- surseanvendelsen mellem skolerne, hvilket gjorde kommunen usikker på talle- ne. Dette gav et ophold i forhandlingerne. De lokale parter genoptog forhand- lingerne, og der blev indgået en lokal aftale.

Generelt var de lokale parter opmærksomme på, at et kommunalt maksimalt undervisningstimetal ville medføre omprioriteringer på nogle skoler. I nogle tilfælde har der direkte været konsekvensberegninger på skolerne, hvilket har understøttet tilliden til, at udfordringerne kunne klares i det konstruktive sam- arbejde.

Flere gav udtryk for overraskelse over, at der ikke var behov for særlige aftaler for specialskoler.

Uagtet, at resurseanalysen var klarlagt, var det en omfattende og tidskrævende opgave at gennemføre forhandlingerne. Flere gav udtryk for at gennemførelsen af forhandlingerne understøttede det tillidsfulde samarbejde.

Citatboks

”Vi har fået alt det vi ville have på begge sider af bordet”

”Vi var optaget af, at dette er et projekt vi i fællesskab står for”.

I 3 af kommunerne har man aftalt at videreføre ”forhandlingsdelegationerne” som fælles fortolkningsudvalg. I den fjerde kommune var det i første omgang kredsformand og skolechef, der skulle afklare eventuelle spørgsmål.

Flere nævner, at også indgåelsen af den lokale lønaftale har medført et større teknisk arbejde, end parterne havde regnet med.

I en enkelt kommune nævner kredsen det sene tidspunkt for afslutningen af de lokale forhandlinger som et problem i forhold til implementeringen og skoler- nes årsplanlægning.

Hele forhandlingsprocessen har i alle kommuner bygget på afklaring af ledel- sessyn og værdigrundlag samt den lokale forståelse og kulturer. Det har afspej- let sig i, at de lokale parter har sat ”egne ord” på intentionerne, de lokale pro- cedurer og dele af aftaleteksten. Det er projektgruppens oplevelse, at dette har bidraget til stort fælles lokalt ejerskab til aftalen. Ingen af de 4 kommuner har blot underskrevet de nødvendige bilag.

Brugbarheden af KL’s og DLF’s indsats

Generelt vurderer kredse og kommuner, at procesguide, værktøjer, kick-off- møderne og de centrale parters udmeldinger har været et positivt bidrag til at gennemføre forhandlingsprocessen lokalt.

Særligt fremhæves oplevelsen af de centrale parters engagement og samstem- mende udmeldinger som et godt signal.

En enkelt kommune og kreds mener, at procesguiden var for tung og primært kunne anvendes som støtte til udarbejdelse af tidsplan for forhandlingerne.

En enkelt kommune og kreds mener, præsentation af intentioner og indhold samt værktøjerne fungerede godt, men at den tekniske del med fordel kunne være uddybet senere.

Det er det generelle indtryk, at personaleweb kun i begrænset omfang er an- vendt af kredse og kommuner.

Implementering af aftalen på skolerne

I næsten alle interviewede kommuner har forhandlerne valgt at gøre en fælles indsats i forhold til implementering af aftalen på skolerne: I to af de fire kom- muner har man prioriteret at afvikle fællesmøder for samtlige skoleledere og tillidsrepræsentanter med deltagelse af repræsentanter for KL og Danmarks Lærerforening, hvor den centrale aftales intentioner og indhold blev præsente- ret og gennemgået. Derudover har man de fleste steder valgt at afholde egne lokale fællesmøder, hvor de lokale forhandlere sammen har præsenteret den lokale aftale og aftalens intentioner for alle skoleledere og tillidsrepræsentanter.

Der bliver i interviewene givet udtryk for, at de fælles initiativer har haft utro- lig stor værdi, idet de har givet skoleledere og tillidsrepræsentanter en ”fælles platform” for den videre implementering på skolerne.

Ved siden af fællesmøderne har alle kommuner og kredse holdt henholdsvis skoleledere og tillidsrepræsentanter orienteret om relevante aspekter i relation til aftalen.

I flere kommuner har man desuden valgt at etablere fortolkningsudvalg, som skolelederne og tillidsrepræsentanterne har kunnet henvende sig til med spørgsmål, der løbende er opstået på skolerne i relation til aftalen. Det er de lokale parters indtryk, at dette har haft stor værdi for implementeringen på skolerne. Det har sikret, at skolerne hurtigt har fået svar på løbende spørgsmål, og vel at mærke svar, som de lokale parter har givet i enighed.

Det er projektetgruppens indtryk, at skolerne kun i begrænset omfang har følt sig nødsaget til at henvende sig til fortolkningsudvalgene.

Der er ikke ved interviewene givet udtryk for, at man fra de lokale forhandle- res side har taget initiativer til, at skolerne skal inddrage skolebestyrelserne.

Det er hovedindtrykket, at den nærmere konkrete implementering på den en- kelte skole er overladt til skolelederne og tillidsrepræsentanterne i samarbejde.

Evaluering og indfrielse af de centrale parters intentioner

Spørgsmålet om indfrielse af de centrale parters intentioner blev drøftet med de lokale forhandlere i første interviewrunde – dvs. i begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Her tilkendegav forhandlerne, at de centrale parters intentioner var bærende for de lokale forhandlinger om A08, og for den lokale aftales ind- hold og implementering. Alle tilkendegiver også, at aftalens intentioner blev drøftet på lokalt niveau, men at det var vanskeligt for de lokale forhandlere endnu at vurdere, hvordan intentionerne gav udslag i praksis.

I en enkelt kommune har de lokale parter i fællesskab gennemført en systema- tisk evaluering af den lokale aftale. Denne kommune har gennemført en om-

fattende elektronisk undersøgelse blandt alle ledere og lærere om intentionerne med aftalen og om, hvorvidt intentionerne er slået igennem i hverdagen

Vurderingen i de øvrige kommuner er, at det er for tidligt endnu at evaluere. I én kommune har man en konkret plan om at gennemføre en fælles evaluering i december 2010, som bl.a. vil koncentrere sig om de centrale intentioner med aftalen.

Det er projektgruppens indtryk, at de lokale forhandlere har fælles oplevelser af, hvordan det går med implementering af aftalen på skolerne. Skoleleder og TR har, uden at den nærmere form er blevet fastlagt, evalueret på skoleniveau, og implementeringen er løbende drøftet ved skoleleder- og TR-møder.

Det bliver fremhævet, at skolerne oplever en mærkbar forenkling og afbureau- kratisering i planlægningen, og at reglerne er langt mere gennemskuelige. Der er også en fælles oplevelse af, at der i forhold til det videre arbejde lokalt bør sættes fokus på især ledelsesopgaven og teamsamarbejdet.

I forhold til ledelsesopgaven nævner en kommune specifikt, at A08 fordrer et meget tæt samspil i den pædagogiske ledelse og personaleledelsen særligt i for- hold til teamsamarbejdet.

I alle kommuner har forhandlerne i løbet af skoleåret samlet op på spørgsmål og fortolkninger i relation til den lokale aftale og i nødvendigt omfang udsendt udmeldinger herom til skolerne. Der har ikke været anledning til at foretage egentlige ændringer af aftalerne.

3.2.2 TR og skoleleder

TR og skoleleder fokusgruppen blev interviewet i alle tre runder.

Hvordan oplever de sig sat ind i aftalen?

Skolelederne og TR giver udtryk for, at de oplever sig godt orienteret om afta- len, da de løbende har været holdt orienteret under forhandlingerne, enten fra forvaltningen eller den lokale kreds. Der har været sat fokus på aftalens værdi- grundlag. Skoleledere/TR har oplevet, at kreds og kommune har haft et fælles projekt, hvor målet - som det blev sagt ved en af samtalerne - var: ”Det vil vi lykkes med”.

I nogle af kommunerne har der været afholdt ”Store tastedag”, hvor skolelede- re og TR sammen har medvirket til en opgørelse af skolens resurser. Denne dag har også medvirket til en større indsigt i aftalen, da der var mulighed for at tage eventuelle problematikker eller definitionsspørgsmål op i plenum.

Der har efter indgåelse af den lokale aftale været holdt fællesmøder i 3 af kommunerne for skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere, hvor aftalen er blevet gennemgået.

Hvad har de selv gjort på skolerne?

Som opfølgning på fællesmøderne har man på de enkelte skoler haft forskellige tiltag. Ledere/TR har oplevet det som et fællesprojekt at implementere aftalen. På nogle skoler har der været drøftelser i pædagogisk råd og i faglig klub. I en af kommunerne har kommune og kreds i fællesskab udarbejdet et oplæg med power point, som leder og TR sammen kunne anvende på eksempelvis lærer- møder mv.

Nogle skoler giver udtryk for, at de godt kunne have brugt mere tid til drøftel- ser af værdier og rammer i aftalen, men at de på grund af at aftalen blev indgå- et så tæt på skoleårets planlægning, ikke har haft tiden til det. Det var nok først ved fagfordelingen, at det blev tydeligt for lærerne, hvilke ændringer aftalen indebærer. I forbindelse med fagfordelingen er det blevet drøftet, hvor konkre- te opgaver hører til – i undervisningsopgaven eller i andre opgaver.

Citatboks

Processen omkring skoleårets planlægning gav en skoleleder følgende beskri- velse af:

”Jeg oplevede det meget enkelt. Da det var på plads, tænkte jeg, kan det passe, jeg er færdig?”

Oplevede problemstillinger – udfordringer

En del skoler peger på, at der har været behov for en aflæring af den gamle f i- losofi om, at optælling er nødvendig. Der er samtidig også en udfordring i me- re generelt at se bort fra ”plejer”. Der bliver peget på, at en af udfordringerne er at udnytte det råderum/den fleksibilitet aftalen indeholder. Især har udnyt- telse af råderummet i aftalen på flere skoler været oplevet som en udfordring for de enkelte team, bl.a. i forbindelse med opgavefordelingen, herunder for- ældresamarbejdet mv.

Nødvendige afklaringer mellem TR og skoleleder

Der gives udtryk for, at der som udgangspunkt ikke har været områder, hvor det har været nødvendigt at lave afklaringer på skoleniveau. Skoleledere og tillidsre- præsentanter har i højere grad sat mål og rammer for, hvordan der skal arbejdes efter denne aftale. Aftalen sætter derfor krav til samarbejdet mellem skoleleder og TR.

Udmøntningen af aftalen er blevet drøftet i alle kommuner. På nogle områder drøftes den stadig. Blandt de temaer, der drøftes, er:

hvordan lærere med få undervisningstimer indgår i samarbejdet

hvordan det professionelle råderum udfyldes grundskemaet berettigelse i forhold til dem lokale kultur skolebibliotekarernes rolle og arbejdsbetingelser

I dagligdagen har der ikke været mange henvendelser vedrørende tidstildelingen til opgaverne. Der er stadig usikkerhed om prioriteringen af opgaver i tilknytning til undervisningen. Det er indtrykket, at skoler med høj grad af teamsamarbejde har mindre usikkerhed. Det drøftes en del, hvilke forventninger lærerne kan have til hinanden i forbindelse med opgaver i tilknytning til undervisningen. Nogle ud-

trykker bekymring for, at man kan blive ”hinandens arbejdsgiver” Xxxxxxxxxx og TR tilkendegiver, at temaet dækker over en vis usikkerhed blandt lærerne om, hvordan opgaverne i undervisningsopgaven kan defineres og fordeles af og blandt lærerne.

Citatboks

”Det giver en faglig stolthed at kunne sige: Jeg prioriterer anderledes, i stedet for: Det har jeg ikke tid til”

” Det er rigtig svært ikke at tælle timer for opgaverne i tilknytning til undervisnin- gen og det er nødvendigt at minde hinanden om, at vi ikke tæller.”

Tema – Teamsamarbejde

Skoleledernes og TR´s beskivelser har givet projektgruppen indtryk af, at det har betydning, ”hvor man var” ved overgangen til A08. Ved fokusgruppeinterviewene er det således forskellige tilbagemeldinger, der gives. Udsagnene spænder vidt. På de skoler, hvor teamarbejdet har været på dagsordenen gennem flere år udtrykker skoleleder og TR glæde ved, at arbejdstidsaftalen endelig passer til den måde læ- rerne arbejder på. Fra skoler, der ikke har haft fokus på teamsamarbejde er det indtrykket, at det er vanskeligere at komme til at udnytte fleksibiliteten i aftale.

Det er oplevelsen, at det tager flere år at udvikle teamsamarbejdet.

Alle peger på, at samarbejdet udfordres af A08. Flere giver udtryk for, at man i A05 oplevede en slags ”retfærdighed i timetælleriet”, hvor man nu skal finde an- dre måder at prioriterer opgaverne på. Flere tilkendegiver, at de er overraskede over, hvor lidt der tælles timer, men at de også er opmærksomme på, at der skal prioriteres og ikke bare læsses oven i.

Citatboks

”Det er så værdifuldt, at vi laver den bedste opgaveløsning – vi skal ikke holde øje med hinanden, men med kvaliteten i opgaveløsningen.”

”Det bekræfter, hvordan tælleriet har været i strid med lærerjobbet – at tælle timer er i strid med professionen”

”Der er ingen der har sagt, at der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer

– man har fundet balancen. Man har kunnet prioritere opgaverne.”

Konsekvenser for ledelsens arbejde

Der gives udtryk for, at det er udfordringer for ledelsen. Der skal fokuseres ander- ledes. Alle peger på, at der skal være mere fokus på ledelsen af undervisningsop- gaven. Der gives udtryk for, at det er vigtigt, at der er dialog om målene.

Der er forskel på udsagn fra skoler, hvor man har arbejdet teambaseret i mange år og på skoler, hvor der ikke har været dette fokus. Ledelsen har større udfordringer i dialogen om prioritering på skoler med udvikling af teamsamarbejde. Der bliver givet udtryk for, at ledelsen har mange opgaver. Det er ikke alle steder, der har været tid til det ønskede fokus. Ved flere interview bragte deltagerne overvejelser om vægtningen mellem den spontane og fleksible dialog og den mere systematise- rede. I disse overvejelser indgik også, at det er meget forskelligt, hvad teamene har brug for. Der skal være fokus på evaluering af målene ikke af tidsforbruget. Der er opbakning til et udsagn om, at lederen skal følge med og have fingeren på pulsen.

Hvad har I lært

Ved interviewene viste der sig stor forskel på, hvor fokuseret skoleleder og TR har været på opsamlingen af erfaringer af det første år forud for planlægningen af år 2.

Enkelte skoler har brugt spørgeskemaer til lærerne for at opsamle erfaringer, men den overvejende del har ikke formaliseret evalueringen.

Der er langt større forståelse for, hvad opgaver i tilknytning til undervisningen (OTU) omfatter. Der gives udtryk for, at det er forskelligt, hvordan det professio- nelle råderum udmøntes. ”Vi har lært, at ledelsen skal på banen for at det lykkes”. Flere har peget på, at standardvendingen – ”det ligger i faktoren” skal følges op med dialog.

Ved interviewene blev det således drøfte, hvordan arbejdet med prioriteringen af OTU kan udvikles. Flere team bruger regneark til internt at sikre lige arbejde.

Planlægningen opleves som mindre bureaukratisk. Skoleledere og TR sagde sam- tidig, at tælleriet er noget, man skal aflære. Der er stadig behov for at drøfte de kulturændringer, der er nødvendige for at anvende mulighederne fuldt ud.

Der er behov for et ledelsesmæssigt fokus, teamene har svært ved selv at inddrage ledelsen, hvis der er behov, fremgår det af interviewene Flere steder peges på, at det har været svært at udnytte fleksibiliteten, men især med hensyn til forældre- samarbejde er der prioriteret anderledes.

Ved flere interview dukkede drøftelsen om reduktioner i budgetter dukket op. Det flytter fokus. Der gives udtryk for, at hvis man sætter tiden til opgaver i tilknyt- ning til undervisningen ned, er det svært at sige, hvilke opgaver der skal løses lave- re serviceniveau. Flere pegede på, at der er en oplevelse af øget arbejdsglæde, men det opvejes nogle steder af udmeldinger om forventelige besparelser.

Citatboks

”Før havde vi detaljerede beskrivelser, nu er der i højere grad dialog om hvad og hvordan vi skal løse opgaverne”

”Frygten for at der bare bliver proppet flere opgaver ind i opgaver i tilknytning til undervisningen er xxxxx i jorden”

Samarbejdet mellem skoleleder /TR

Det er indtrykket, at der er tæt samarbejde mellem ledelse og TR, men det er de færreste steder at erfaringsopsamlingen vedr. A08 er systematiseret. Der peges på, at skolelederen og TR også skal lære at samarbejde på en ny måde.

Næste års planlægning

Det generelle indtryk er, at planlægningen har lignet tidligere år. Især på skoler med teamsamarbejde, men der har dog flere steder været drøftelser i forbindelse med planlægningen. Det har især været vedrørende fællesskabet i opgaveløsningen og fleksibiliteten. Flere skoleledere giver udtryk for, at der er mindre administrati- on. Der peges flere steder på, at det kommer til at tage lidt mere tid at udnytte mulighederne, og at det er nødvendigt at have fokus på teamsamarbejdet.

Der er flere, der har fokus på drøftelser i det kommende skoleår, som udspringer af A08:

aftalens muligheder

hvordan udfordres vanetænkning hvad er lederens opgaver

hvad er medarbejderens opgaver og

hvilke forventninger har lederen og lærerne til hinanden.

3.2.3 Lærere og børnehaveklasseledere

Lærere og børnehaveklasseledere blev interviewet i anden og tredje runde.

Implementering af A08 på den enkelte skole

Alle interviewede lærere fortæller, at de er blevet informeret om den nye lokale A08 arbejdstidsaftale før overgangen til aftalen 1. august 2009.

De fleste lærere har deltaget i fællesmøder, hvor både repræsentanter for sko- lens ledelse/ kommunen og tillidsrepræsentanten/kredsen har deltaget og for- talt om aftalens indhold og målsætninger.

De fleste lærere har derudover deltaget i faglige klubmøder, hvor tillidsrepræ- sentanter og repræsentanter for kredsen har fortalt om aftalen.

Flere lærere fremhæver, at det har været en positiv oplevelse at høre om den nye aftale – herunder ikke mindst fordi, lærerne fik indtryk af, at det er en lo-

kal aftale båret af enighed mellem parterne og en aftale, der hviler på respekt overfor lærerfaget.

Mange lærere tilkendegav dog også, at det var vanskeligt på informationsmø- derne at få ordentlig ”hold på” aftalen – at det var vanskeligt at gennemskue hvori det nye konkrete bestod, og hvilke konsekvenser aftalen præcist ville få for den enkelte lærer i hverdagen.

Aftalen i hverdagen

Det er blevet lettere at være lærer. Lærerne er positivt overrasket over A08, der så tydeligt taler om respekt for lærernes faglighed. Nu drøfter lærerne, hvad en professionel lærer er.

Lærerne har fået mere handlefrihed og råderet over arbejdstid, samt ansvar for at det ikke bliver for meget. Lærerne kan deltage i de arrangementer, de vil, fordi de nu selv kan prioritere. Og der er bedre muligheder for i løbet af skole- året at tage nye initiativer til at gøre noget nyt og anderledes, som kan forbedre undervisningen.

Det giver lærerne en god oplevelse, at man kan sætte ind, der hvor man selv synes, det er vigtigt.

Det er blevet nemmere for lærerne at planlægge for skoleåret, når timeregn- skabet er forsvundet.

For lærerne er det en udfordring at finde tilfredsheden ved at tage ansvaret. Handlefrihedens nye muligheder tager tid. Der er forskelle på, hvor bevidste lærerne er om forandringen. Nogle har ikke sluppet timetælleriet. Det er en ud- fordring at gøre op med timetælleriet. Der er behov for at tage nogle gamle traditioner/vaner op til overvejelse.

Ikke alle lærere er af den opfattelse, at A08 har medført ændringer i virkelighe- den på alle områder:. ”Vi gør det samme, som vi gjorde før”

Der er brug for mere dialog om principperne for undervisningstimernes place- ring.

Det er også med A08 en ledelsesopgave at træde til overfor lærere, der ikke vil påtage sig opgaver. Tydelig ledelse efterspørges, så der ikke er konflikter i tea- met med at være ”hinandens arbejdsgivere”.

Hvad skal der arbejdes videre med

I interviewene udtrykker lærerne, at det er en udfordring for teamsamarbejdet, at teamene bliver bedre til at fordele opgaverne lærerne imellem, så alle løser opgaver. Dette har ikke direkte noget med A08 at gøre, men aftalen har for- stærket opmærksomheden på, hvordan teamet fordeler arbejdsopgaver. Lærer- ne tilkendegiver, at opmærksomheden på at fordelingen kan ændres efter be- hov og belastning i løbet af hele skoleåret, skal styrkes. Flere og flere bliver dog bedre til at fordele deres opgaver imellem sig, således at alle funktionerne bliver fordelt ud over alle lærerne. Nogle oplever, at der er blevet en bedre res- sourceudnyttelse i teamet.

Lærerne har brug for, at der sættes fokus på fordelingen af arbejdsopgaverne med henblik på, at den bliver mere retfærdig. Eksempelvis deltager idrætslære- re ikke i forældresamtaler og teammøder, og kan derfor løse andre typer opga- ver.

Lærerne oplever generelt ikke den større ændring i ledelsens rolle. Lærerne efterlyser pædagogiske debatter om retning og forventninger.

Lærerne efterspørger synlig ledelse, ikke regler. Lærerne oplever, at lederne ik- ke har redskaber til at gå ind som ledelse.

Lærerne efterlyser mere dialog med ledelsen. Lærerne har ikke mærket noget til den ekstra dialog mellem ledelse og lærere, sådan som A08 lægger op til.

Lærerne oplever ikke, at ledelsen er inde over opgaveprioriteringen.

Lærerne tilkendegiver, at der er et arbejde med at få fjernet timetælleriet og i stedet få rettet fokus på indholdet i arbejdsopgaven og den professionelle prio- ritering af

hvilke arbejdsopgaver der løses, hvordan de løses og

hvornår

Skoleårets planlægning og evaluering

Der er ingen lærere, der oplever, at der på skolen er foretaget en evaluering af ”skoleåret der gik” inden planlægningen af næste skoleår.

I nogen grad er kendskabet til inspirationsmaterialet i Bilag 1 til A08 om skole- årets planlægning ikke eksisterende, selv om bilaget har været fremhævet ved kick-off møderne.

4. Hovedindtrykkene

4.1 Evaluering i forhold til intentionerne i A08

De centrale parter har med Arbejdstidsaftale 08 haft en fælles vision om at un- derstøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere og give smidige rammer for fortsat udvikling i folkeskolen. Indenfor denne vision har de centrale parter formuleret fem fælles intentioner, nemlig at Arbejdstidsaftale 08 skal understøtte, at der i folkeskolen er:

o fokus på kerneopgaven – den samlede undervisningsopgave

o dialog og samarbejde om mål, indhold og resultater i undervis- ningen

o rum for den professionelle lærer

o klar og tydelig ledelse

o fleksibilitet, enkelthed og smidighed i arbejdstilrettelæggelsen

Xxxxxxxx gives en beskrivelse af de interviewede kommuners tilkendegivelser om, hvorvidt og hvordan A08 i det første år har bidraget til at indfri intentio- nerne.

Det har været en væsentlig pointe for de centrale parter, at en lokal proces hen imod indgåelse af en Arbejdstidsaftale 08, mest hensigtsmæssigt begyndte med et fælles, tillidsfuldt fundament af enighed omkring aftalens intentioner. Dette skyldes dels de centrale parters egen oplevelse med denne fremgangsmåde, men også at der efter de centrale parters opfattelse er en uløselig sammenhæng imellem værdigrundlaget og de mere tekniske forhold omkring fordelingen af arbejdstiden.

Kommuner og kredse angiver samstemmende, at processen omkring aftalens intentioner har været en værdifuld, tillidsskabende foranstaltning, som også vil kunne bruges i andre sammenhænge. Arbejdet med indgåelse af A08 har såle- des været en katalysator for et tættere samarbejde imellem kommune og kreds. Dette samarbejde har sit udgangspunkt i de centrale parters ”ståen skulder ved skulder”, og har spredt sig videre til skoleleder og TR på de enkelte skoler, og i et vist omfang til de enkelte lærere/lærerteam. Hermed fordrer aftalen samar- bejde imellem lærerne, og understøtter dermed folkeskolelovens krav om sam- arbejde.

De centrale parter har med indgåelsen af Arbejdstidsaftale 08 et ønske om, at den professionelle lærer fokuserer på kerneopgaven, dvs. den samlede under- visningsopgave som en helhed. Det er projektgruppens indtryk, at der er sti-

gende bevidsthed på de positive effekter af denne kontrast til A05, hvor der blev afsat tid til en række delopgaver,

Lærerne giver i interviewene udtryk for, at de har taget undervisningsopgaven til sig ved, at de nu kan deltage i de arrangementer de vil, samt tage nye initia- tiver til at gøre noget nyt og anderledes. Denne frihed til at gøre, hvad der er nødvendigt, og ikke hvad der er tildelt tid til, har flyttet fokus fra tidsopmåling, til prioritering af opgaver inden for undervisningsopgaven. Samtidig er det projektgruppens indtryk, at netop dette skift i fokus nødvendiggør en yderlige- re prioritering og intensivering af indholdet i teamsamarbejdet.

Teamsamarbejdet har gennemgået et skift til at prioritere opgaver, fremfor tid. Xxxx alle lærere har oplevet en ændring, og udviklingen skal også ses i forhold til lærernes/lærerteamenes udgangspunkt. At der er øget fokus på undervis- ningsopgaven viser sig bl.a. i, at lærere med mange ”andre opgaver” har ople- vet det som en nedprioritering af deres opgaver, hvilket de lokale parter har måttet tage hånd om.

Med aftalen ønsker de centrale parter at gøre op med, at skolelederne skal bru- ge uforholdsmæssig meget tid og energi på at administrere og forhandle om detaljerede arbejdstidsregler. Intentionen er, at skolelederne skal fokusere på at udfylde det øgede ledelsesrum, aftalen giver dem.

Aftalen giver skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Det sker i tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed.

Gennem interviewene har projektgruppen fået et indtryk af, om og hvordan ledelserne oplever, at implementeringen af aftalen går i retning af at indfri in- tentionerne.

Hovedindtrykket kan resumeres således:

- Planlægningen af skoleåret for skolen som helhed og for de enkelte lære- re er blevet lettere

- Øget fokus på kerneopgaven (den samlede undervisningsopgave) frem for administration

- Skolelederne er optagede af at udvikle kommunikationsformer, der ud- vikler dialogen med lærerne om mål, retning, prioritering og resultater

Intentionen er at give såvel skoleledelsen som lærerne adgang til umiddelbart at ”sætte ind”, når der opstår nye behov.

Hovedindtrykket fra interviewene kan resumeres således:

- Lederne oplever øget adgang til at ændre løbende på de planlagte ar- bejdsopgaver

- Lærerne oplever øget adgang til i det daglige at omprioritere indenfor un- dervisningsopgaven

- Både lærere og ledere oplever, at de kan ændre, når det er nødvendigt af hensyn til undervisningen

- Både ledere og lærere tilkendegiver, at det er positivt, at mange konkrete opgaver indgår i den samlede undervisningsopgave og derfor ikke skal planlægges og tidsfastsættes ved planlægningen af skoleåret, men kan pri- oriteres og planlægges, når der er behov

4.2 Indsats- og udviklingsområder lokalt

I kommunernes og skolernes videre arbejde med i højere grad at understøtte aftalens intentioner, oplever projektgruppen, at der er behov for især at sætte fokus på følgende temaer:

1. Dialogen mellem ledelse og lærere

2. Teamsamarbejdet og lærerrollen

3. Lederrollen

Dialog mellem ledelse og lærere

Af de indledende bemærkninger til arbejdstidsaftalen fremgår det, at ledelse og lærerteam løbende gennem skoleåret drøfter mål og målopfyldelse af undervis- ningen og de øvrige opgaver. Aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed.

Det er projektgruppens oplevelse på baggrund af interviewene, at der ved afta- lens første år har været en overordnet dialog mellem ledelse og medarbejder om arbejdsopgaverne i forbindelse med skoleårets planlægning, men der har været en tendens til at den opfølgende dialog mellem ledelsen og lærere om- kring prioriteringer og resulter kun har fundet sted i mindre omfang. Det er samtidig blevet tilkendegivet ved samtalerne, at det er nødvendigt ved den vi- dere implementering af arbejdstidsaftalen i langt højere grad at opprioritere denne dialog.

Projektgruppen har ved samtalerne oplevet, at der for tiden foregår drøftelser på skoleniveau af, hvorvidt der er behov for en formel og/ eller en uformel organisering af dialogen. Det er projektgruppen oplevelse, at der på den enkel- te skole er behov for at systematisere dialogen mellem ledelse og medarbejdere i den videre implementering.

Teamsamarbejdet og lærerrollen

A08 giver lærerne ansvaret for selvstændigt at varetage undervisningsopgaven inden for de prioriteringer, mål og rammer, som ledelsen fastsætter i samarbej- de med dem. Det indebærer, at lærerne/teamene har plads til at udøve deres professionelle virke. Lærerne/teamet har ansvaret for at tilrettelægge, planlæg- ge, udføre og evaluere undervisningen og de opgaver, der knytter sig til under- visningen.

Det enkelte team/lærerne planlægger arbejdet for skoleåret, indeholdende un- dervisningens overordnede indhold samt struktur og overordnet indhold af andre opgaver i tilknytning til undervisningen, som fx interne- og eksterne samarbejdsrelationer, større elevarrangementer, skolehjemsamarbejde mv.

Lærerne/teamene organiserer og tilrettelægger undervisningsopgaven med an- svar over for ledelsen og med respekt for fagenes formål og de kommunale skolepolitiske målsætninger.

På baggrund af interviewene oplever projektgruppen, at der er stor variation i den måde samarbejdet organiseres på. På nogle skoler har man i gennem flere år arbejdet med udviklingen af teamsamarbejdet, og har dermed været vant til at have et vist råderum i teamsamarbejdet. På disse skoler har man ofte afstemt forventningerne til hinanden i teamene, og har været vant til at foretage en vis form for prioriteringer og fordeling af opgaver. Projektgruppen vurderer, at disse skoler har kunnet udnytte mulighederne i aftalen.

På andre skoler har samarbejdet været organiseret på andre måder. For disse skoler gælder det, at der er et behov for at arbejde med en udvikling af samar- bejdet herunder teamsamarbejdet, for bedre at kunne udnytte det potentiale af- talens råderum giver. Det er projektgruppens oplevelse, at der er behov for

- at afstemme de indbyrdes forventninger til hinanden i teamsamarbejdet

- at drøfte og foretage fælles prioriteringer af arbejdsopgaver,

- at drøfte og afklare om ansvaret for en opgave ligger i teamet eller hos den enkelte lærer.

Ledelsesrollen

Af bilag 1 til arbejdstidsaftalen fremgår det, at skolens ledelse skal medvirke til at skabe mening og retning for skolens virksomhed og udvikling. Xxxxxxxx skal sætte klare konkrete mål og visioner og følge op på, om målene nås. Xxxxxxxx skal inddrage og samarbejde med lærerne om skolens udvikling. Det er en væ- sentlig ledelsesopgave at sikre skolens og lærernes fortsatte udvikling.

På baggrund af interviewene er det projektgruppens oplevelse, at der er fokus på udviklingen af ledelsesrollen med denne aftale. Det er projektgruppens ind-

tryk, at på baggrund af, at der har været mange andre arbejdsopgaver i forbin- delse med implementeringen af aftalen, overvejer lederne stadig, hvordan ud- viklingen af ledelsesrollen skal håndteres.

Projektgruppen oplever, at der er behov for at udvikle ledelsesrollen gennem bl.a. erfaringsudveksling og videndeling om, på hvilke måder forventningerne til ledelsesrollen kan udfyldes.

Document Metadata

Table of Contents

DECEMBER 2010

Document Metadata