Forenklet procedure eksempelklausuler

Forenklet procedure. Ved forenklet procedure henvender den kontraherende myndighed sig til bestemte potentielle tilbudsgivere og fastlægger sammen med en eller flere af disse aftalevilkårene på grundlag af specifikationer. Herefter udvælger den kontraherende myndighed det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Forenklet procedure. Ved en tjenesteydelsesaftale til en værdi af under 200 000 EUR kan den kontraherende myndighed vælge at følge en forenklet procedure uden forudgående offentliggørelse, hvis rammeaftaleproceduren er resultatløs eller ikke er mulig. Den kontraherende myndighed udarbejder en liste over mindst tre tjenesteydere efter eget valg på grundlag af oplysninger i Kommissionens databaser over konsulentvirksomheder. De udvalgte tjenesteydere modtager en skriftlig opfordring til at afgive bud tillige med udbudsmaterialet. Buddene skal være den kontraherende myndighed i hænde på den adresse og på den dato og det klokkeslæt, der er angivet som sidste frist i opfordringen til at afgive bud. De udvalgte tjenesteydere skal mindst have en frist på 30 dage fra datoen for fremsendelse af opfordringsskrivelsen til at afgive deres bud. Buddene skal fremsendes i en dobbelt kuvert, hvoraf den ene indeholder det tekniske bud og den anden det økonomiske bud. Åbningen og vurderingen af buddene foretages af en bedømmelseskomité, hvis medlemmer har den nødven- dige tekniske og administrative ekspertise. Bedømmelseskomitéens medlemmer skal underskrive en erklæring om upartiskhed. Efter vurderingen af buddene udvælger bedømmelseskomitéen det økonomisk mest fordel- agtige tilbud på grundlag af teknisk kvalitet og tilbudspris. Hvis den kontraherende myndighed ikke modtager mindst tre korrekt udformede tilbud, skal proceduren annulleres og startes forfra. Ved en tjenesteydelsesordre til en værdi af 5 000 EUR eller derunder kan den kontraherende myndighed for- handle direkte på grundlag af ét tilbud.
Forenklet procedure. Ved indgåelse af aftaler til en værdi af under 30 000 EUR anvendes som regel den forenklede procedure, hvor der rettes henvendelse til tre leverandører uden forudgående offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse. Ved en indkøbsordre til en værdi af 5 000 EUR eller derunder kan den ordregivende myndighed indgå aftale på grundlag af et enkelt bud.
Forenklet procedure. I forbindelse med bygge- og anlægsaftaler til en værdi af under 300 000 EUR anvendes den forenklede pro- cedure, hvor der uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse rettes henvendelse til mindst tre entreprenører.
Forenklet procedure. Internationalt offentligt udbud (ved aftaler til en værdi af over 150 000 EUR)