Hvad er dækket. Forsikringen dækker merudgifter til genhusning i en erstatnings- bolig, hvis du efter en skade på dine ting, der er dækket af din Ind- boforsikring, ikke kan bo i dit hjem. Det kan fx være i forbindelse med en brand- eller vandskade. Vi dækker i op til 12 måneder fra skadedatoen, mens skaden bliver udbedret. Det er en forudsætning for dækning, at bygningens forsikrings- selskab bekræfter, at boligen er ubeboelig og at de ikke dækker udgifterne. I forbindelse med genhusning dækker forsikringen dokumente- rede merudgifter til følgende: • Midlertidig genhusning, fx hotel. • Leje af erstatningsbolig i op til 12 måneder fra skadedatoen. • Ud- og indflytning. • Nedpakning og udpakning. • Transport til og fra arbejdsplads. • Internet og kabel-tv, lys, vand og varme. • Mad udover almindeligt madbudget. • Opmagasinering i indtil et år ved midlertidig flytning fra helårs- boligen. • Dyrepension, hvis det ikke er muligt at have dine husdyr med i erstatningsbolig. Hvis du bor til leje, i andelsbolig eller i ejerlejlighed er du dækket på samme måde, selvom der ikke er sket skade på dine ting. Det er dog en forudsætning, at ejeren af bygningen ikke har pligt til at dække udgifterne til genhusning og at den skete skade normalt ville være dækket af en bygningsforsikring. Som lejer skal du ikke betale din almindelige husleje i den periode, du ikke kan bo i din lejebolig på grund af en skade. Vi betaler den merudgift, der evt. måtte være på erstatningsboligens husleje i forhold til din almindelige husleje.
Appears in 4 contracts
Samples: Indbo Forsikring, Indboforsikring, Indbo Forsikring