Installationsskitser eksempelklausuler
Installationsskitser. Tilbud skal omfatte en installationsskitse for hvert installationssted. Tilbudsgiver bekræfter med sit tilbud, at det tilbudte udstyr ud fra de foreliggende oplysninger (tegningsmateriale og/eller besigtigelse) kan leveres, installeres og betjenes på det angivne installationssted således, at producentens normale anbefalede krav til udstyrets fysiske dimensioner, installationsmæssige forhold, betjenings- og adgangsforhold samt serviceareal er opfyldt. Såfremt der kræves tilpasning af installationsstedet for at producentens normale anbefalede krav til udstyrets fysiske dimensioner, installationsmæssige forhold, betjenings- og serviceareal, samt adgangsforhold kan opfyldes, forventes tilbud med installationsskitse baseret på det besigtigede forhold og med anvisning af de nødvendige ændringstiltag, således at Ordregiver har mulighed for at estimere den økonomiske konsekvens heraf. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at se bort fra tilbud, der kræver tilpasning af installationsstedet, som ikke er fysisk og praktisk realiserbar. Foreligger der ikke tegningsmateriale, og kan det pågældende installationssted og adgangsforhold heller ikke besigtiges grundet Ordregivers forhold, skal Tilbudsgiver afgive tilbud som et ”standard rum”, hvor alle producentens normale anbefalede krav til udstyrets fysiske dimensioner, installationsmæssige forhold, betjenings- og adgangsforhold samt serviceareal er opfyldt.
