Maksimumdækning ved serietab. Forsikringsdetaljer Forsikringsvilkår Flere tab, som er en følge af en sammenhængende serie af strafbare handlinger begået af samme person alene eller i medvirken med andre, betragtes som én forsikringsbegivenhed.
Hvad dækker forsikringen ikke Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*. • Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti. • Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder. • Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske. • Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof. • Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri. • Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9. • Skade som er en følge af frostsprængning. • Skade der sker, når bilen er udlejet. • Tab og tyveri af brændstof. • Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler. • Erstatningsbil. • Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.
Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Værneting og lovvalg Tvist vedrørende denne forsikringsaftale afgøres efter dansk ret ved danske domstol. Som værneting for tvister vælges Københavns Byret eller Østre Landsret.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Forsikringen dækker ikke Forsikringen dækker ikke:
Hvad er ikke dækket Forsikringen dækker ikke skade på følgende ting: • Motoriserede og elektriske køretøjer, fx el-cykler, el-kørestole og el-løbehjul. • Ure, medmindre der er tale om smartwatches, sports- og aktivitetsure. • Elektrisk legetøj med hjul. • Løse dele til elektronik, fx kabler, tasker, batterier, hukommel- seskort mv. • Modelfly, droner og lignende. • Lånte og lejede ting de første 30 dage, se dog under Ansvar afsnit 7. Forsikringen dækker ikke skade på dine ting, • der er dækket eller undtaget et andet sted i betingelserne. • når din bolig er udlejet, medmindre du har tilvalgt Udlejnings dækning, se afsnit 5.11. • der sker ved kørsel på bane eller under deltagelse i konkur- rence, medmindre du har tilvalgt Udvidet cykel, se afsnit 5.13 og 5.14. • der er indleveret til transport mod betaling, fx ved flytning. • der skyldes slitage, alder, mangelfuld vedligeholdelse, forkert brug eller ved påføring af forkert pleje- eller rengøringsmiddel. • der skyldes forkert udført reparation og service. • der udelukkende er kosmetiske, fx farveforskelle, ridser, skrammer og afskalning, medmindre den kosmetiske skade betyder, at tingen ikke længere kan bruges • der er dækket af garanti, serviceordning eller sælgeransvar i henhold til køberetlige regler. • som følge af funktionsfejl på apparater, der er 4 år eller derover • som følge af virus- og hackerangreb og lignende. • der er forvoldt af dyr, fx når dyret bider eller kradser i ting, eller når dyret er årsag til, at personer falder eller ting vælter. • der skyldes mangelfuld emballering eller udflydende væsker, når dine ting er indskrevet som bagage. • der skyldes forsæt eller, når du har udvist grov uagtsomhed. Herudover dækker forsikringen ikke tab af software og data mv. herunder digitalbilleder og musikfiler.
Maksimal dækning Den maksimale dækning er DKK 15.000 pr. forsikrede pr. skadetilfælde.
FORSIKRINfiEN DÆKKER IKKE Udgifter til redning i forbindelse med kidnapning, bortførelse og kapring eller hvis offentlige myndigheder dækker lignende udgifter for personer uden forsikring.
Hvem er dækket af forsikringen Forsikringstageren* med husstand og fastboende medhjælp i husholdningen. Ved husstand forstås familiemedlemmer, herunder plejebørn, der bor hos forsikringstageren. Personer, der er gift med eller lever i fast parforhold med forsikringstageren eller hjemmeboende børn, er også en del af husstanden. Det er en forudsætning, at de pågældende personer er tilmeldt Folkeregisteret på forsikringstagerens helårsadresse. Forsikringstagers samt ægtefælles eller samlevers delebørn under 18 år, når de opholder sig hos denne. Det er en forudsætning, at delebørnene ikke er dækket af egen eller anden forsikring. Bofællesskab bestående af maksimalt to personer sidestilles med fast parforhold. Ophører dækningen af en sikret* på grund af ændring i ovennævnte forhold, er den pågældende dækket, indtil anden forsikring er købt, dog højst i indtil 3 måneder fra ændringen.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
