Nødprocedure eksempelklausuler

Nødprocedure. Nødprocedure må kun anvendes i tilfælde, hvor terminalen ikke kan foretage online transaktioner til Nets som følge af, at Nets melder om tekniske problemer. Virksomheden kan benytte terminalens offline funktion til at gennemføre transaktionen med et fysisk Dankort. Transaktioner gennemføres ved læsning af chip og indtastning af PIN-kode. Det er ikke muligt at anvende nødprocedurer for Dankort på mobilen. Se terminalvejledningen for yderligere oplysninger. Når virksomheden som led i nødproceduren gennemfører en transaktion, skal virksomheden gøre følgende: • kontrollere, at kortet er gyldigt dvs. udløbsdato ikke er overskredet. Hvis kortet ikke er gyldigt, må transaktionen ikke blive gennemført • indtaste beløb i terminalen som sædvanligt • bede kortholder om at indtaste PIN-kode • ▇▇▇▇ kortholder vise legitimation, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er kortholder selv, der anvender kortet • destruere kvitteringen, annullere købet på terminalen og anmode kunden om at betale på anden vis, hvis det fortsat er usikkert, hvorvidt det er kortholder selv, der anvender kortet • afvise at modtage kortet som betalingsmiddel, hvis virksomheden bliver bedt om at inddrage kortet. Inddrag om muligt kortet. Inddragne kort afleveres i et pengeinstitut. Vær opmærksom på, at der kan gælde ændret betalingsgaranti for offline betalinger jf. pkt. 6.
Nødprocedure. Nødprocedure anvendes i tilfælde, hvor terminalen ikke kan foretage online transaktioner til Nets som følge af, at Nets melder om tekniske problemer, eller hvis terminalens teleforbindelse ikke virker. Virksomheden kan benytte terminalens offline- eller indtastningsfunktion til at gennemføre transaktionen med et fysisk Dankort. Det er ikke muligt at anvende nødprocedurer for Dankort på mobilen. Se terminalvejledningen for yderligere oplysninger. Når Virksomheden som led i nødproceduren gennemfører en signaturtransaktion, skal Virksomheden gøre følgende: • kontrollere, at kortet er gyldigt; dvs. udløbsdato ikke er overskredet. Hvis kortet ikke er gyldigt, må transaktionen ikke blive gennemført • ringe til Nets på telefon ▇▇ ▇▇ ▇▇ ▇▇ for at få oplyst, om kortet er aktivt. Virksomheden modtager en kontrolkode, hvis kortet er aktivt • indtaste beløb i terminalen som sædvanligt • indtaste kontrolkoden i terminalen • ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ om at underskrive kvitteringen • kontrollere, at underskriften på kvitteringen stemmer overens med underskriften på kortet • udlevere kortet og en kopi af kvitteringen til Kortholder • ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ vise legitimation, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er Kortholder selv, der anvender kortet • destruere kvitteringen, annullere købet på terminalen og anmode kunden om at betale på anden vis, hvis det fortsat er usikkert, hvorvidt det er Kortholder selv, der anvender kortet • hvis kortet er spærret eller kontrolkode af anden årsag ikke opnås, må transaktionen ikke gennemføres • afvise at modtage kortet som betalingsmiddel, hvis Virksomheden bliver bedt om at inddrage kortet. Inddrag om muligt kortet. Inddragne kort afleveres i et pengeinstitut. Vær opmærksom på, at Virksomhedens terminal kan indeholde et maksimumbeløb for offline-transaktioner.