PRISER GAS eksempelklausuler

PRISER GAS. For gas udgøres prisen af den volumenvægtede daglige notering på Gaspoint Nordic Day ahead marked. Hertil kommer et medlemskab på pt. 2 kr. inkl. moms pr. dag for indkøb og administration. Medlemskabet er sat ud fra de kendte omkostninger til transmission, lager, nødforsyning og volumentarif. Gasel forbeholder sig retten til at tilpasse medlemskabet i forhold til eventuelle ændringer i tarifferne. Gasel fakturerer ikke kunden for betalinger til distributøren for transport, herunder gasnetabonnementer og gasafgifter til staten. Dette faktureres særskilt af distributøren. Alle priser for elektricitet og netydelse, herunder netabonnement, inklusive skatter og afgifter angives og afregnes i den i Danmark benyttede møntenhed. ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ fra Gasel er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil, betaling skal ske. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Gasel berettiget til at beregne renter af betalingskravet i overensstemmelse med Rentelovens regler. Gasel opkræver ligeledes gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer. Oplysninger om aktuelle tariffer, gebyrer og andre priser fremgår af Gasels hjemmeside, ▇▇▇.▇▇▇▇▇.▇▇, og udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til Gasel. Gasel har ret til at regulere priserne i overensstemmelse med punkt 14.