Reklamation og misligholdelse eksempelklausuler
Reklamation og misligholdelse. Er kunden ikke tilfreds med den modtagne ydelse, skal konkretiseret reklamation finde sted skriftligt og uden ugrundet ophold, i alle tilfælde senest 30 dage efter levering af den ydelse eller det materiale, der er utilfredshed med. I tilfælde af misligholdelse kan KMP+ foretage omlevering eller afhjælpning. Ved væsentlig misligholdelse kan kunden ophæve den indgåede Aftale, hvis ikke KMP+ indenfor 14 dage efter skriftligt påkrav fra Kunden, retter op på manglen. Kunden har derimod ikke krav på erstatning eller anden økonomisk kompensation, bortset fra tilfælde af grov uagtsomhed fra KMP+s side. Krav om erstatning eller anden økonomisk kompen- sation ved grov uagtsomhed kan aldrig overstige den samlede kontraktsum og kan alene gøres gældende i tilfælde, hvor kravet er dækket af KMP+s professionsansvarsforsikring og overstiger selvrisikoen på denne forsikring. Kunden kan ikke rette krav mod KMP+ for forsinket eller manglende opfyldelse af en indgået aftale, som skyldes ekstraordinære omstændig- heder, herunder akut sygdom, som KMP+ ikke har kontrol over, og som KMP+ ved Aftalens indgåelse ikke med rimelighed kunne eller burde have forudset.
Reklamation og misligholdelse. Stk. 1. Medmindre andet er særskilt aftalt, skal ▇▇▇▇▇▇ straks efter at have modtaget en ydelse fra Leverandøren foretage kontrol af, om ydelsen er kontraktmæssig. Konstaterer Kunden mangler, skal ▇▇▇▇▇▇ straks skriftligt reklamere over for Leverandøren med angivelse af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, bortfalder retten til at gøre mangler gældende. Kunden kan alene gøre mangelskrav, uanset art, gældende i indtil en måned efter leveringstidspunktet for en ydelse.
Stk. 2. Foreligger der mangler, kan Leverandøren vælge, om der skal foretages afhjælpning, omlevering eller meddeles Kunden et forholdsmæssigt afslag, idet sidstnævnte dog kun kan anvendes hvor naturalopfyldelse ikke er muligt eller vil være urimeligt byrdefuldt for Leverandøren (hard ship). Herudover kan ▇▇▇▇▇▇ ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Stk. 3. Medmindre andet måtte være angivet i disse betingelser eller særskilt skriftligt aftalt, kan den ikke-misligholdende part i tilfælde af væsentlig misligholdelse udøve misligholdelsesbeføjelser efter dansk rets almindelige regler. Kunden kan alene ophæve aftalen, hvis Kunden skriftligt til Leverandøren har fremsat påkrav herom med beskrivelse af misligholdelsen, og Leverandøren ikke har bragt misligholdelsen til ophør senest 30 Arbejdsdage efter modtagelsen af påkravet.
Reklamation og misligholdelse. Såfremt Moranti misligholder sine forpligtelser, skal Køber for at kunne gøre misligholdelsen gældende reklamere uden ugrundet opholdt efter, at misligholdelsen er eller burde være konstateret. Reklamationen skal være så specifik, at Moranti kan identificere den påberåbte mangel. En generel angivelse af, at der er mangler, betragtes ikke som en reklamation. Såfremt Køber har reklameret rettidigt, er Moranti berettiget til at afhjælpe manglen, idet ikke rettidige påberåbte mangler afvises. Der gælder dog ingen afhjælpningspligt. Herudover er dansk rets almindelige regler om misligholdelse gældende, med mindre andet følger af Samarbejdsaftalen.
