Skriftlig klage. 17.2.1 Såfremt Kunden ikke er tilfreds med Cibicom Mobility’s kundeservices håndtering af henvendelsen, kan Kunden sende en skriftlig klage til Cibicom Mobility’s administrationsadresse Xxxxxxxxxxxxxx 00-00, 0000 Xxxxxxxx.
Klagemuligheder Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.
Klage Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af regulativet er omfattet af vandforsyningslovens kapi- tel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. vandforsyningslovens § 76 stk. 1, nr. 4. jf. § 75, stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud og forbud er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. vandforsyningslovens § 75, stk. 1. Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over vandforsyningens afgørelser, herunder om overholdelse af regulativets bestemmelser, hvorvidt opkrævning af takster m.v. sker i overensstemmelse med regulativet, forældelse af fordringer, konsekvensen af fejl på en vandmåler samt fortolkning af takst- bladets overensstemmelse med regulativet. En forbruger, som i denne sammenhæng er en person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv, kan indbringe tvister med vandforsyningen for Center for klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Vi- borg – se også xxx.xxxxxxx.xx Kan der ikke opnås en fælles løsning mellem forbrugeren og vandforsyningen hos Center for klageløsning, kan forbrugeren vælge at gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet eller anlægge en sag ved domsto- lene. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, f.eks. urimelige betingelser i aftalen, for høje renter, gebyrer, dis- krimination, m.v. Miljøoplysningslovens regler om aktindsigt gælder for almene vandforsyninger, der er omfattet af vand- sektorloven. Det gælder både kommunalt ejede og andre almene vandforsyninger. Kommunalt ejede vandforsyninger er desuden omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Ansvarsbegrænsning inu:it a/s’ erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og inu:it a/s hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. inu:it a/s er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. inu:it a/s’ erstatningsansvar for et eventuelt direkte tab kan ikke overstige den til enhver tid værende dækningssum under inu:it a/s´ professionsansvarsforsikring, som pt. udgør [kr. 10.000.000,00] pr. skade og i alt pr. år. inu:it a/s kan således kun blive mødt med et krav, så længe forsikringens maksimum pr. år. på kr. 10.000.000,00 ikke er udnyttet. inu:it a/s er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (force majeure); Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler, forsinkelse af leverancer fra underleverandør, arbejdskonflikter, naturkatastrofer, epidemier og pandemier, lovgivningsmæssige påbud om begrænsning af mennesker i offentlig rum, manglende og/eller forsinket leverancer fra underleverandører som følge af grænselukninger mv., som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort inu:it a/s’ opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsyningsvirksomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt, medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.
Aftalegrundlaget 13.1. Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.
Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.
Klageadgang Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem forsikrede og Nykredit om forsikringen, og fører fornyet henvendelse til Nykredit ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V Tlf. 00 00 00 00
Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:
Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.
Aftalegrundlag Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.
