Contract
§ 1 Anvendelsesområde
1.1 Disse Salgs- og leveringsbetingelser (”Salgsbetingelser”) finder anvendelse på alle køb af vores varer, produkter og ydelser og gælder således eksklusivt. Vi anerkender ikke betingelser fra kø- ber (”Køber”), der er i modstrid med eller afviger fra vores Salgsbetingelser, medmindre vi ud- trykkeligt har accepteret deres gyldighed skriftligt. Vores Salgsbetingelser gælder også, hvis vi foretager levering til Køber uden forbehold, selvom vi har kendskab til betingelser fra Køber, der er i modstrid med eller afviger fra vores Salgsbetingelser.
1.2 Vores Salgsbetingelser gælder alene for handelskøb, dvs. som indgås mellem handlende i eller for deres bedrift som defineret i købelovens § 4.
1.3 Vores Salgsbetingelser skal, i den til enhver tid gældende version, være gældende som en ram- meaftale også for fremtidige forretningsaktiviteter af samme type med Køber, uden at vi skal henvise til dem i hvert enkelt tilfælde. Vi informerer Køber om eventuelle ændringer i Salgsbe- tingelserne senest ved indgåelsen af den pågældende kontrakt.
§ 2 Tilbud - Priser - Betalingsbetingelser
2.1 Vores tilbud kan ændres, og tilbud fra os er ikke bindende, medmindre det udtrykkeligt fremgår af tilbuddet, at vi har en udtrykkelig hensigt om undtagelsesvis herved at stifte et retsforhold. Vores priser er uden moms og med levering fra den pågældende fabrik (“ex works”, Incoterms 2010) Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx, Xxxxxxx. Vi er berettiget til at hæve den aftalte pris, hvis der mellem tidspunktet for bestillingen og leveringen er sket en stigning i prisen på råstoffer, energi, lønninger, fragt, told, afgifter mv., og leveringen som følge deraf bliver dyrere. Vi vil forlods infor- mere Køber om prisstigninger. Køber kan gøre indsigelse mod prisstigningen inden for en peri- ode på syv (7) dage fra modtagelse af meddelelsen om prisstigningen. Hvis Køber gør indsigelse, kan vi enten træde tilbage fra kontrakten eller levere varerne til den oprindeligt aftalte pris. Vi underretter Køber om vores beslutning uden ugrundet ophold. Hvis vi træder tilbage fra kon- trakten, udelukkes Køber fra at gøre yderligere krav gældende.
2.2 Medmindre andet er aftalt i ordrebekræftelsen, forfalder købsprisen til betaling uden fradrag straks ved modtagelse af fakturaen og leveringen eller accept af varerne. Vi forbeholder os dog retten til, til enhver tid, at betinge hel eller delvis levering mod forskudsbetaling. Dette gælder også inden for rammerne af et løbende kundeforhold. Vi fremsætter dette forbehold senest samtidig med bekræftelsen af ordren.
2.3 Betalinger skal foretages via bankoverførsel. Betalingsdag anses for sket på den dag, hvor vi kan disponere over værdien af det modtagne beløb. Hvis varerne afhentes, kan betaling også foreta- ges kontant. Vi anerkender ikke betaling med check eller veksel som opfyldelse af betalingsfor- pligtelsen.
2.4 For betalinger foretaget med SEPA betalingsservice skal Køber give os en SEPA selskabsbemyn- digelse. Den direkte debitering vil blive opkrævet ti (10) dage efter fakturadato. Fristen for for- håndsmeddelelse reduceres til en (1) dag. Køber skal sikre, at der er tilstrækkelige midler på kontoen. Omkostninger som følge af, at den direkte debitering ikke indfris eller tilbageføres, skal betales af Køber, så længe den manglende indfrielse eller tilbageførsel ikke er forårsaget af os.
2.5 Vi kan aftale med Køber, at Køber åbner remburs gennem sin bank (eller en [anden] bank, som kan accepteres af os). I det tilfælde xxxxx Xxxxx remburs i overensstemmelse med de generelle retningslinjer og sædvaner vedrørende remburser (“General Guidelines and Conventions for Do- cumentary Letters of Credit, Revision 2007, ICC Publication No. 600” (“UCP 600”)).
2.6 Køber har kun ret til modregning og tilbageholdsret, hvis det ved en retskendelse er dokumen- teret, at Købers modkrav er endelige og ubetingede, eller hvis sådanne modkrav er ubestridte.
2.7 Efterfølgende ændringer af eller tilføjelser til en ordre eller væsentlige ordreresultater vil blive anført skriftligt og bekræftet af begge parter. Såvel allerede afholdte omkostninger som allerede udførte leveringer og ydelser betales af Køber som aftalt. På anmodning fra Køber udfører vi
efterfølgende ændringer, hvis det er muligt, uden ekstra omkostninger eller forsinkelser. Hvis ændringen medfører udgifter, der ligger ud over de oprindeligt aftalte udgifter og det oprinde- ligt aftalte vederlag, informerer vi Køber om de ændrede omkostninger, vederlag og tidsperioder inden for fem (5) arbejdsdage. Hvis Køber ikke gør indsigelse mod ændringen inden for fem (5) arbejdsdage fra datoen for vores information herom, eller hvis der ikke forinden er indgået en konsensualkontrakt, anses den ændring, som Køber har ønsket, og ændringer i omkostninger, vederlag og tidsperioder for at være aftalt.
§ 3 Levering
3.1 Medmindre andet er aftalt med Køber, afholdes omkostninger til pakning af produkterne af Kø- ber. Hvis Køber anmoder herom, tegner vi en transportforsikring til dækning af leveringen. Alle omkostninger hertil afholdes af Køber.
3.2 Vi kan foretage delleveringer, hvis (a) Køber kan anvende dellevering inden for rammerne af kon- traktens formål, (b) levering af den resterende del af de bestilte varer er sikret, og (c) der ikke påløber væsentlige ekstraomkostninger eller øvrige udgifter (medmindre vi erklærer os villige til at afholde disse).
3.3 Køber kan alene returnere leverede varer fra korrekt udførte leveringer, hvis vi godkender retur- neringen. I dette tilfælde afholder Køber omkostningerne for returneringen.
3.4 I tilfælde af force majeure, offentlige forskrifter og andre omstændigheder, som vi ikke er ansvar- lige for, herunder trafik- og driftsafbrydelse, strejker, materialemangel, brandskade, krig eller undtagelsestilstand, er vi fritaget fra vores forpligtelse til at foretage levering og opfyldelse, så længe disse tilstande forhindrer os heri. Vi har ret til at træde tilbage fra kontrakten, hvis det af ovennævnte årsager ikke længere er rimeligt at forvente, at vi opfylder kravene i henhold til kon- trakten. En urimelig situation eksisterer ikke, hvis det kan forudses, at en opfyldelseshindring, som skyldes ovennævnte årsager, er af midlertidig karakter. I foranstående tilfælde er Køber udelukket fra at gøre erstatningskrav gældende mod os.
3.5.1 I tilfælde af at opfyldelse viser sig umulig eller forsinket, er vores erstatningsansvar begrænset til den direkte skade, som Køber matte lide som følge af sådan umulig eller forsinket opfyldelse, og må ikke overstige et beløb på 5 % af købsprisen. Vi er under ingen omstændigheder erstatnings- ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader såsom, men ikke begrænset til, produktionstab, driftsafbrydelse, omkostninger til eventuel tilbagekaldelse af et produkt, tab af forventet avance eller andre økonomiske tab. Yderligere krav fra Køber, som følge af umulig eller forsinket levering eller opfyldelse, fraskrives. Købers ret til at træde tilbage fra kontrakten berøres ikke af foranstå- ende.
3.5.2 Ansvarsbegrænsningerne i § 3.5 gælder ikke i tilfælde, hvor umulighed eller forsinket opfyldelse skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra vores side, eller hvis vi har afgivet en leveringsgaranti.
§ 4 Forbehold for leverandører
Vi påtager os ingen indkøbsrisiko. Hvis vi, til trods for at vi har indgået en behørig indkøbskon- trakt, ikke modtager den/de varer, der skulle leveres, eller hvis de varer vi modtager ikke er i komplet stand for så vidt angår væsentlige komponenter heri, er vi berettiget til at træde tilbage fra kontrakten med Køber. Vi informerer uden ugrundet ophold Køber om, at varen til levering ikke er tilgængelig, eller om at varen til levering ikke er tilgængelig til tiden. Hvis vi ønsker at træde tilbage fra kontrakten, skal vi udøve vores ret hertil uden ugrundet ophold. I tilfælde af tilbagetræden skal vi uden ugrundet ophold refundere det af Køber allerede betalte vederlag. Yderligere krav fra Køber som følge af vores tilbagetræden fraskrives.
§ 5 Manglende betaling og konsekvenser heraf
5.1 Hvis Køber misligholder sin betalingsforpligtelse, er køber forpligtet til at betale rente i overens- stemmelse med renteloven. Alle krav om erstatning og andre rettigheder, som vi måtte have i henhold til gældende lov, skal forblive upåvirkede, herunder men ikke begrænset til vores ret til at træde tilbage fra kontrakten.
5.2 Så længe Køber misligholdelser sin betalingsforpligtelse, er vi ikke forpligtede til at foretage yderligere leveringer, uanset hvilket lovgrundlag vores leveringsforpligtelse kan henføres til.
5.3 Hvis Købers økonomiske forhold forværres betydeligt, især hvis der er indgivet anmodning om konkursbehandling, er vi berettiget til at bede om kontant forhåndsbetaling eller anden form for sikkerhed for udestående leveringer.
5.4 Hvis der er aftalt ratebetaling eller afdrag mellem Køber og os, gælder tillige følgende: Hvis Kø- ber kommer mere end tre (3) dage bagud med betalingen af en rate og/eller afdrag, helt eller delvist, så forfalder det udestående beløb til betaling øjeblikkeligt og fuldt ud.
5.5 Køber er forpligtet til at modtage leveringen. Hvis Xxxxx ikke overholder sin forpligtelse til at modtage de aftalte varer på forfaldsdagen, skal Køber stadig betale købsprisen. I sådanne til- fælde placerer vi de varer, som skal leveres, på lager fra tre (3) dage efter meddelelsen om, at varerne er klar til afsendelse for Købers risiko og regning.
5.6 Hvis en bank eller tredjemand har stillet sikkerhed for betaling af købsprisen, og levering af varen ikke kan ske på grund af omstændigheder, som vi ikke har indflydelse på, er vi tillige berettiget til at kræve betaling af hele den udestående restkøbesum fra banken eller anden tredjepart til gengæld for at levere bevis på, at varen til levering er blevet placeret på lager. Denne lageropbe- varing sker for Købers regning og risiko. Den dag, hvor vi placerer varen til levering på lager, skal anses for at være leveringsdagen. Udstederen af leveringsdokumenter og andre dokumenter, som vi skal videregive med henblik på at modtage betaling fra en bank eller tredjemand, skal levere alle sådanne dokumenter til os uden ugrundet ophold.
§ 6 Ejendomsforbehold
6.1 Med de begrænsninger der følger af ufravigelig lovgivning, forbeholder vi os ejendomsretten til den/de varer, der skal leveres, indtil der er sket fuld betaling af købsprisen inkl. alle omkostninger og udgifter samt andre krav mod Køber som følge af forretningsforholdet.
6.2 Hvis Køber optræder på en måde, der udgør misligholdelse af kontrakten, herunder hvis køber misligholder sine betalinger, er vi berettiget til at træde tilbage fra kontrakten med øjeblikkelig virkning. Efter en sådan tilbagetræden fra kontrakten har vi ret til at forlange, at den/de leverede varer skal returneres til os, så vi kan sælge dem andetsteds eller på anden måde disponere over dem.
6.3 I tilfælde af at den/de leverede varer er videresolgt af Køber med henblik på senere at skulle anvendes i eller blandes sammen med andre produkter, er varerne ikke omfattet af vores ejen- domsforbehold, når anvendelsen har fundet sted.
6.4 Hvis Køber anvender den/de leverede varer, opretholdes vores ejendomsforbehold, således at det inkluderer det/de omdannede eller bearbejdede produkter i et omfang, der svarer til den værdi, som varerne repræsenterede på salgstidspunktet.
§ 7 Mangelsansvar
7.1 Købers mangelskrav forudsætter, at Køber korrekt har overholdt sine forpligtelser vedrørende inspektion og meddelelse om indsigelse i henhold til artikel 38 og 39 i De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
7.2 Vægt, mål, ydeevne, produktionstal og andre oplysninger anført i salgsbrochurer, reklamer og lignende dokumenter skal alene anses for at være vejledende. Det samme gælder for prøver, der er blevet fremvist eller udleveret. Vi påtager os ingen garanti for specialartikler.
7.3 Hvis den leverede vare lider af mangler, og vi er ansvarlige herfor, skal vi bære berettiget til at vælge mellem enten efterfølgende opfyldelse i form af afhjælpning af manglen eller levering af en ny vare, der er fri for mangler. I tilfælde af afhjælpning af manglen påtager vi os at betale alle omkostninger, der måtte være nødvendige med henblik på afhjælpning af manglen, herunder transport, rejser, arbejdskraft og materialeomkostninger, forudsat at disse omkostninger ikke forøges på grund af, at varen er blevet transporteret til et andet sted end opfyldelsesstedet.
7.4 Hvis efterfølgende opfyldelse ikke lykkes, hvilket tidligst kan konstateres at være tilfældet efter det 2. forsøg på forbedring eller efterfølgende opfyldelse, er Køber berettiget til at vælge enten at træde tilbage fra kontrakten eller til at kræve et nedslag i prisen. Medmindre andet fremgår i
§ 7.5, fraskriver vi ansvaret for yderligere krav fra Køber – uanset hjemmel hertil. Vi er derfor ikke erstatningsansvarlige for skader, der ikke er sket på selve den leverede vare. Vi er navnlig ikke erstatningsansvarlige for produktionstab, driftsafbrydelse, omkostninger til eventuel tilbagekal- delse af produkt, driftstab eller andre økonomiske tab, som Køber måtte lide.
7.5 Begrænsningerne i vores erstatningsansvar anført i § 7.4 gælder ikke i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed.
§ 8 Produktansvar
8.1 Vi ifalder produktansvar i tilfælde af skade på personer eller ejendom i henhold til produktan- svarsloven og anden til enhver tid gældende ufravigelig produktansvarslovgivning. Vi fraskriver os dog produktansvar, som skyldes tab eller skade på ting, som sædvanligvis er beregnet til brug i erhvervsmæssig sammenhæng. Endvidere påtager vi os ikke erstatningsansvar ud over, hvad der kræves af gældende retsregler fastsat i henhold til lov. Ansvar på grundlag af produktansvar, der ikke er underlagt lovgivningen, men som bygger på dansk retspraksis, er derfor fraskrevet.
§ 9 Forældelse og ansvarsfrihed
9.1 Købers krav mod os – uanset hjemmel – udløber ved udgangen af et (1) år efter de opstår, og kan ikke gøres gældende herefter. Det forudgående skal dog ikke gælde (a) i tilfælde af forsæt eller svigagtig hemmeligholdelse af en mangel, eller hvis vi har afgivet en garanti, (b) i tilfælde af en groft uagtsom overtrædelse af vores forpligtelser eller (c) i tilfælde af at en længere periode føl- ger af gældende retsregler fastslået ved lov, som ikke kan fraviges til skade for Køber eller anden tredjemand (ufravigelig lovgivning).
9.2 Ethvert andet erstatningsansvar end hvad der følger af de foregående bestemmelser i disse Salgsbetingelser fraskrives, uanset karakteren af det påståede krav.
9.3 I det omfang vores erstatningsansvar er fraskrevet eller indskrænket i henhold til disse Salgsbe- tingelser gælder dette tilsvarende for personligt erstatningsansvar for vores personale og med- arbejdere, medarbejderrepræsentanter og stedfortrædere.
§ 10 Diverse, værneting og lovvalg
10.1 Køber er ikke berettiget til at overføre nogen garantirettigheder, licenser eller andre rettigheder, som måtte være givet til køber i forbindelse med aftaleforholdet med os, medmindre vi skriftligt giver tilladelse til overførslen.
10.2 Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med vores samhandel med Køber skal afgøres ved retten i Viborg, Danmark, som eksklusivt værneting i første instans. Vi er dog også berettiget til at anlægge sag mod Xxxxx ved dennes hjemting, eller en hvilken som helst anden ret, der måtte være værneting i overensstemmelse med national eller international lovgivning.
10.3 Dansk lov inklusive De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CIS) er gældende for parterne samhandel. Dansk rets internationale privatretlige regler finder ikke an- vendelse.